Du læser nu
#KarriereKvinder: Trine, COO, partner og selvstændig on the side…

#KarriereKvinder: Trine, COO, partner og selvstændig on the side…

Så blev det tid til endnu et møde med én af de damer, der inspirerer mig og hvis historie jeg synes fortjener at blive delt. Det er Trine. Og selvom jeg ret beset aldrig har mødt Trine IRL, så har vi alligevel haft løbende kontakt i løbet af de sidste ca. 10 (?) år.

Trine er nemlig én af kræfterne bag TooGoodToBeBasic og det var sådan hun landede i min inbox første gang. Derudover er hun partner i PR-bureauet Related, som jeg i løbet af årene har samarbejdet med om ture for alt fra Singapore til Rømø.

Og det har været så spændende at følge Trines rejse fra sidelinjen – og mega inspirerende, for shit hvor er der bare drive på den dame. 

Navn: Trine Abild

Alder: 40

Titel: COO i Related (PR bureau med 12 ansatte, som primært arbejder med rejse-relaterede kunder – og kontorer i Aarhus og Stockholm) og medstifter af toogoodtobebasic.com

Uddannelse: Kandidat i medievidenskab og dansk fra Århus Universitet

Hej Trine, vil du ikke fortælle lidt om din career path?

Ja altså, jeg har faktisk kun været i Related – hvis man ser bort fra mine studiejobs. Jeg startede som praktikant på bureauet for 13 (!!) år siden, og ugen inden jeg skulle stoppe, sagde de 4 mest markante rådgivere på bureauet op for at starte deres eget bureau, og så blev jeg ansat som studentermedhjælper, fordi jeg sad inde med noget viden om nogen af de kunder, de efterlod. Så jeg skrev speciale, mens jeg arbejdede 20-25 timer om ugen, og da det var afleveret fik vi en kæmpe opgave, og så blev der oprettet en fuldtidsstilling som PR-konsulent til mig – og siden er det faktisk bare gået slag i slag..

Jeg tror, jeg sad et par år eller 3 med min egen kundeportefølje, hvor jeg lavede alt for alle mine kunder (altså rådgivning, content og PR), og så fik jeg – oveni det – ansvaret for at fordele kunder og opgaver i hele virksomheden, som på det tidspunkt måske talte 8 mand, på den måde fik jeg mere strategisk ansvar, og ansvar for større og større kunder – og mindre og mindre operationelt arbejde.

Og så en dag blev vi så mange, at vi skulle oprette en afdeling til de danske strategiske kunder, og så blev jeg leder af den afdeling og chef for 3-4 personer. Og i 2013 blev jeg så tilbudt at blive partner. I dag er vi to partnere – vores CEO, som står for alt salg og økonomi, og mig der står for al drift og alle medarbejderne i Danmark og Sverige.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det er helt sikkert variationen – jeg får lov at være nogens chef, udvikle strategier (vores egen og for vores kunder), rådgive om kommunikation, være projektleder, redigere tekster, rejse, udvikle kunder, udvikle processer og procedurer (og tusind andre ting) – alt sammen inden for én stillingsbeskrivelse. Det elsker jeg. Og så elsker jeg, at vi er et ret lille, men virkelig godt team. Alle vores medarbejdere er megaseje, sindssygt engagerede og samtidig virkeligt gode til at bakke hinanden op. Det bliver jeg så glad og stolt over på daglig basis.

… Og det værste?

Det værste er, at det er sindssygt svært at planlægge og forudsige, hvad der sker. Jeg trives egentlig bedst med forudsigelighed og kontrol – men det er next to impossible, når man arbejder på bureau, hvor kunderne (og de opgaver, de smider vores vej) sætter dagsordenen. Jeg når stort set aldrig det, jeg har planlagt om morgenen, fordi der altid sker et eller andet uforudset, en ny opgave, en ny kunde, en ny pitch-mulighed, en medarbejder der står i en udfordring, jeg skal hjælpe med – det er både det fedeste og det værste for en kontrolfreak som mig.

Har du altid set målet og gået efter det, eller har din vej været mere flydende og tilfældig?

Jeg er aldrig gået efter noget specifikt arbejds-wise. Det ville være mega cool, hvis jeg var, men det ville være løgn at påstå. Tingene er bare ligesom sket. Jeg vil ikke sige, de er kommet af sig selv, for jeg har fandme knoklet for det, men aldrig fordi jeg ville opnå noget bestemt. Det er mest bare, sådan jeg er. Jeg knokler og tager ansvar – uanset hvor jeg er. Og så er jeg blevet belønnet for mit slid med mere ansvar og endnu federe opgaver – og med stor indflydelse, både på virksomheden og på mit eget jobindhold. Der er selvfølgelig også held og tilfældigheder indblandet. Men også virkelig mange timers (over-)arbejde 😊

Hvordan er man en god chef?

Hmmm… noget af det vigtigste, jeg har lært, er, at en god chef ser forskellig ud for forskellige mennesker. De har brug for forskellige ting fra mig. Så jeg prøver på at tilpasse min ”chef-adfærd” til den enkelte – hvilket bliver nemmere og nemmere, jo bedre man lærer dem at kende.

Når det så er sagt, så er det enormt vigtigt for mig, at de ved, jeg altid er der, hvis det brænder på. Uanset hvad der er sket, hvad klokken er, eller hvor travlt jeg selv har. De arbejder alle sammen sindssygt selvstændigt, men de skal vide, de aldrig er alene om ansvaret eller arbejdsmængden, hvis det pludselig vælter ind med opgaver fra alle deres kunder samtidig – eller hvis der opstår en krise et sted.

Så min fornemmeste opgave at holde lidt øje med, hvor de er, og hvordan de har det – og skabe en relation, der gør, at de ikke tøver med at tage fat i mig, inden tingene går galt, så vi sammen kan finde en løsning. Det kan være en udfordring – især at være god chef for nogen, der sidder så langt væk (vi har 3 medarbejdere på vores kontor i Stockholm, hvor jeg kun er til stede fysisk ca 3 dage om måneden) så føler mig ikke altid som verdens bedste chef, men jeg gør det aller-bedste, jeg kan.

For et par år siden startede du TGTBB med din søster – hvordan opstod den idé? Og hvordan får du tid til at drive det ved siden af dit job i Related?

Det var faktisk min søsters geniale idé. Hun har været i tøjbranchen som indkøber i mange år og var lidt frustreret over at se, hvordan de store avancer, man kører med i den branche, gjorde de gode kvaliteter ret dyre – fordi både producent, brand OG butiksled skal tjene på varen, så hun ville gerne lave et mærke, hvor man tog butiksledets avance ud og solgte online direkte til forbrugerne, så de rigtigt lækre kvaliteter som kashmir, silke og læder kunne sælges til de samme priser, som akryl og polyester sælges til i butikkerne.

Konceptet var – og er – lækre basisvarer i basisfarver, som passer til alt, og som holder sæson efter sæson. Både på grund af det enkle design, og fordi kvaliteten er i orden. Hendes kæreste og jeg synes, det var en sej ide – så vi stiftede det sammen, og så fordelte vi opgaverne, så Rikke tog ansvar for design og produktion, Thomas for logistik, økonomi og lagerstyring, og jeg for PR og markedsføring.

Det var ret hårdt de første 3-4 år, fordi vi arbejdede virkelig meget på det – men dengang var det jo også nyt og spændende – og sindssygt sjovt og fedt at arbejde sammen om sådan et projekt med de mennesker, jeg sætter allerstørst pris på og har det sjovest med. I dag har jeg droslet en del ned for mine timer – det blev simpelthen for meget med to jobs, især fordi mit arbejde i Related meget sjældent kan klares på 40 timer om ugen.

Du har et virkelig tæt bånd med din søsters børn – hvordan finder du overskud til at være optursmoster oven på en lang uge?

Jeg synes faktisk, det er ret nemt at have overskud til dem, fordi de er så pissesøde – og de øser af deres kærlighed på sådan en fantastisk håndgribelig måde. Og fordi de ikke er mine børn, så er det jo en kærlighed helt uden alt det baksede hverdagsagtige, som (fornemmer jeg) kan spise af forældres overskud såsom for lidt søvn, tøjvask, indkøb, madlavning, alt det der… Alt det ansvar, der følger med: spiser de nok, skal de til tandlægen, er de vokset ud af deres vinterstøvler, alt det der, det slipper jeg jo for – så det er meganemt at være overskudsagtig, fordi jeg jo sover om natten og kun er ansvarlig for mig selv – og bare kæmpe-elsker at være sammen med dem.

.. Og hvordan kobler du af?

Det gør jeg, når jeg er sammen med ungerne – jeg har virkelig tit stået i en eller anden arbejdsmæssig krise og tænkt, at det var helt uoverskueligt, og så har jeg skullet løbe ud af døren fordi jeg havde ”hente-dag”, og så 5 minutter efter ungerne har slået deres små buttede arme om halsen på mig i børnehaven, så kan jeg nærmest ikke huske, hvad problemet var… Det er verdens største kliche, men de kan virkelig få mig fra 100 til 0 på 1 minut rent stressmæssigt.

Hvis jeg decideret skal stresse af efter en hård dag eller uge – for let’s face it, det er ikke altid specielt afstressende at være sammen med børn – så kobler jeg bedst af derhjemme, med bare at nusse rundt, rydde op, vaske tøj, drikke kaffe i sofaen og have nul planer – eller på min efterhånden obligatoriske årlige 2 ugers liggestols-sommerferie med en veninde, hvor vi ikke laver andet end at læse, tanne og tylle drinks.

Og lige 5 hurtige at slutte af på:

♥ Drømmerejsemål? Hmmm… det er et godt spørgsmål – vi arbejder jo med destinationer over hele verden, så har set (og været) vildt mange lækre steder, men sådan sol-og-stand-wise er det nok Maldiverne, og storby-wise er det stadig New York, selvom jeg har været der virkeligt mange gange…
Din go-to arbejdsuniform: En sort kjole og sorte hæle – eller jeans, blazer og hæle. Ret enkelt. Kan normalt bedst lide at køre det ret klassisk/kedeligt på job, og så gemme de blomstrede kjoler og farverne til weekenden
♥ 5 ting du altid har i arbejdstasken: Læbepomade, håndcreme, lakridstyggegummi, hårelastikker og så nogle sten eller en perle-kreation eller noget andet mystisk og vildt-cute, min niece eller nevø har lavet eller fundet et sted og foræret mig, og som jeg tit glemmer at få op af tasken
Bedste restaurant-tip: Jeg er ikke sådan den vilde mad-feinsmecker, men fik en virkelig fantastisk trøffelpasta tilberedt nede i en kæmpe parmensan ost på DaCaio i Hamborg sidste år, som jeg har svært ved at glemme 😊
Når du bliver gammel vil du: Jeg vil gerne rejse (endnu) mere – og så nyde at have masser af tid… til at læse bøger hele året (ikke kun de 2 uger om sommeren, hvor jeg ligger i en solstol) – og til bare at hænge ud, se fjernsyn – er frygtelig slem til at tidsoptimere og altid klemme alt muligt ind altid…. Selv min hænge-ud tid er sgu skemalagt, det glæder jeg mig til at slippe…

Fotos: Lasse Riebergård

 Kommentar (1)

Svar VenterPaaVinBlog Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top