Du læser nu
Om at få amningen til at lykkes anden gang..

Om at få amningen til at lykkes anden gang..

Jeg har været jer det her indlæg skyldig i… well… snart 4 måneder. For lige om lidt fylder Carlsen 4 måneder.

Billederne hér er fra d. 25. september så de gode intentioner har altså været der.

Men mit ammerforløb har her anden gang, været ganske ukompliceret. Og det ukomplicerede er der ofte ikke ret meget at sige om. Derfor har jeg haft lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg i det hele taget havde at fortælle om det der med at få amningen til at fungere. I andet forsøg.

Når det er sagt, så er I også flere, der har skrevet til mig, når jeg har nævnt, at det heldigvis spiller denne gang. Jeg havde et kompliceret forløb med Elise (som jeg har brugt meget tid på at efterrationalisere og gøre mig klog på.. For meget tid..) og det var vigtigt for mig, at det skulle lykkes med Carl.

LÆS OGSÅ:

Og for at være helt ærlig – ikke for hans skyld, men for min. Som mor til et (delvist) flaskebarn og mor til et fuldammebarn kan jeg helt ærligt og med hånden på hjertet sige, at jeg ikke føler, at jeg har gjort noget bedre for det ene eller andet barn. Jeg tror fuldt og fast på, at de har fået præcist det de skulle have – and a whole lot’ta love on top;)

Næ. Det handlede om mig. Om at gøre det nemt for mig. For jeg ved, hvad det kræver at være flaskemor. Og én ting er besværet. Og økonomien. Og noget helt andet er, hvor stor en begrænsning det var for mig i forhold til ‘at komme ud’ – der er en enorm tryghed i at vide, at hvis det endelig går helt galt og hvis barnet flipper helt ud, så kan man altid lægge det til. Give mad. Amme. Nemt. På en bænk, et bilsæde eller hvad der nu lige er.

Bare ikke spor nemt, hvis man har sig et flaskebarn. For flasken er aldrig klar. Og der er ikke lige en mikrobølgeovn i skoven/Netto/bilen/biografen og hvor man nu ellers forvilder sig hen på barsel.

At være afhængige af flasken var en slags konstant alarmberedskab og øvelse i ‘hvad er min plan, hvis nu?’

Så det skulle altså lykkes. Jeg ville have det til at lykkes.

Og hvad gjorde jeg så anderledes? Først og fremmest var jeg klar over, hvilken hjælp jeg skulle have. Det er jo forbandet det der med, at man ikke ved, hvad man ikke ved, som førstegangsmor. Førstegangsammer. Det ved man så anden gang. Og jeg var klar på at insistere på hjælpen.

Det er min erfaring (og den er jo snæver, men altså…) at forskellen mellem succes og fiasko mere eller mindre bestemmes af nogle ganske få ting i løbet af barnets første døgn. Det er marginaler, der afgør, om det vipper til den ene eller den anden side.

Så jeg var virkelig vokal om mine ønsker. Forklarede om min komplicerede amning til min jordemoder allerede ved første møde.

Og hun noterede det. Skrev det ind i min journal. Og sammen lavede vi en plan – lidt af omgange.

Planen var:

  • Fra 37+6 var synes min JM at jeg skulle begynde at malke lidt ud (læs evt om udmalkning inden fødsel her), så jeg havde et lager, hvis Carl skulle vise sig at komme ud og være ligeså sulten som Elise. Jeg nåede aldrig igang, for jeg fødte 38+0.
  • Så snart Carlsen kom ud, blev han lagt til. Vejning etc skulle vente til han havde diet første gang.
  • Jeg tog forbi Babyinstituttet i Gentofte da Carl var 24 timer gammel – jeg synes han virkede sløv og uinteresseret i mad. Jeg var bange for om han blev sløv af at få for lidt at spise og om han kunne have lavt blodsukker. Jeg var 4 minutter fra at give ham en lille smule erstatning i pipette, men tog istedet afsted. Og det var godt – for tilfældet var det stik modsatte. Den stakkels dreng havde forædt sig og havde kvalme, mente de bestemt på Babyinstituttet. Der var rigeligt mad til ham.
  • Vi lå sammen under dynen den første uge og havde konstant hud-mod-hud kontakt.
  • De første døgn kørte jeg en stram 3-timers plan, dvs hvis han meldte sig oftere, så ammede jeg gerne, men hvis han ikke meldte sig med min. 3 timers mellemrum, så vækkede jeg ham og lagde ham til.
  • De første dage pumpede jeg helt i bund et par gange, når Carlsen havde spist, for at stimulere brystet ekstra.
  • Da Carl var en uge, tog vi igen forbi Babyinstituttet til en konsultation – på det tidspunkt var mælken løbet til og jeg ville gerne have tjekket at hans sutteteknik var ok og havde et par spørgsmål om rytme mm. Her snakkede vi bla om, at Carl sagtens kunne få en sut (det gider han så ikke), for at styrke hans suttemuskulatur og vi snakkede om, at det kunne være en god idé at begynde at introducere en flaske nu og da, hvis vi gerne ville lære ham også at kunne tage sådan en på sigt. Sidstnævnte har vi været lidt sløve til.

Og siden har det bare kørt. Det er en kæmpe lettelse. Og en kæmpe sejr.

Om noget har jeg denne gang nærmest haft for meget mælk. Og for kraftigt nedløb. Så min stakkels baby er blevet godt og grundigt spulet igennem, og som følge heraf, været lidt af en mavebakser. Den lille stakkel har simpelthen haft så meget luft i maven, at det har været helt vildt (.. decideret remo-skum, så cray).

Jeg håber sådan, at min historie kan give lidt ro i maven til de af jer, der sidder derude og har et kompliceret ammeforløb i bagagen. Det kan sagtens lykkes anden gang. Virkelig. 

 Kommentarer (26)
  • Det er sjovt, det er så forskelligt. Jeg har et fuldstændig ukompliceret ammeforløb bag mig, som i at der ingen problemer har været overhovedet på noget tidspunkt – og jeg har lige siddet og tudet hos min sundhedsplejerske, fordi jeg er SÅ træt og ked af at amme. Jeg synes slet ikke det er så hyggeligt, som så mange andre, og jeg er træt træt TRÆT af at det kun er mig, der kan klare den mælketjans (specielt om natten med en dreng der sover ekstremt dårligt). Jeg er velsignet med en dreng, som på alle måder nægter både at tage flaske og sut. Jeg trænger om noget til at komme ud og vide, at far eller bedsteforældrene kan fodre ham ligeså godt af som jeg, og at jeg ikke bliver ringet retur fordi han er sulten og ked af det. Men ak ja, han er da blevet 6 måneder (og desværre endnu ikke super glad for mad) og jeg klarer nok at amme det sidste stykke tid endnu. Men jeg glæder mig til det er slut. Tak for et godt indlæg og en god blog 🙂

  • Hej Nina,
    Jeg er ked af at læse om det ammeforløb du har været igennem før I endte på flasken. Og også, at du oplever fordomme om dét at give flaske. Men jeg forstår på ingen måder din måde at læse Christines indlæg på. Jeg synes netop ikke, at hun favoriserer det ene frem for det andet.

    Jeg er selv for nylig blevet mor for første gang (min søn er knap 4 måneder). Min ammeopstart var et helvede! Det sveg og jeg fik sår og tårerne trillede ned af mine kinder – ærlig talt, det fyldte så meget (og nok også for meget). Jeg var (og er) så pokkers glad for min søn, men pludselig blev amningen så altoverskyggende og som noget jeg bare SÅ gerne ville. Dét havde jeg slet ikke set komme! Jeg tager noget medicin mod en kronisk sygdom og har hele tiden tænkt, at det var cool, hvis ikke jeg måtte amme pga. det. Men så fik jeg at vide, at det måtte jeg gerne, og så blev det mig pludselig magtpåliggende at amme. Også selvom jeg altid har sagt (og stadig siger og mener det når jeg siger det), at en god mor IKKE sidder i brysterne, og det vigtigste for et barn er kærlighed og en mæt mave. Jeg kan ikke forklare det med ord, men shit, hvor havde jeg pludselig en masse følelser forbundet til det amning, og jeg ville bare så nødigt slippe det. Jeg kæmpede og kæmpede og jeg græd – meget! Vi talte stort set ikke om andet end amning (og om vi ikke snart skulle give flaske) de første 4-5 uger. Det overskyggede simpelthen det hele. Vi købte mikroovn, flasker og modermælkserstatning så vi var klar, HVIS nu. Og vi supplerede op nogle få gange med mælkebrik. Og jeg havde privat ammevejleder herhjemme. Og jeg blev behandlet for svamp ved lægen, HVIS nu det var det der gjorde, at jeg havde ondt. Og hvad jeg ikke har brugt at penge på pumpesæt (vi lejede pumpe i babysam) og manuel pumpe så jeg kunne skåne mine brystvorter lidt (jeg brugte det to gange, det hjalp slet ikke). Det var hårdt med hårdt på, men i dag fuldammer jeg stadig min søn og jeg er glad for det. Også selvom jeg nogle gange synes hans signaler er svære at læse. Og at jeg ikke kan li’ at amme foran andre eller offentlige steder. Det skal siges, at vi på intet tidspunkt har haft problemer med, at han tog på. Men sundhedsplejerskerne har været så inkompetente i ammerådgivning og jeg fik at vide, at jeg ‘gjorde det hele rigtige’. Men hvad pokker hjælper det, når man er på sammenbruddets rand og har smertende bryster!?
    I dag er jeg glad for, at jeg fortsatte, men om jeg ville gøre det igen, er ikke sikkert. Jeg var slet ikke forberedt på, at amningen kunne være så svært at etablere. Beklager min lange kommentar, men jeg ville egentlig bare dele min oplevelse. I dag kan jeg godt, når jeg sidder og kigger billeder af vores søn som helt nyfødt, være ked af, at amningen overskyggede det hele, for jeg var fandens ked af det. Og jeg ved ikke om det i bagklogskabens lys, var det værd ifht. glæden over at være blevet nybagt mor. Jeg håber det hele giver mening.
    Kh 1. gangsmor til en dejlig dreng på knap 4 måneder

  • Tak for denne type indlæg!
    Jeg skal være førstegangsmor om et par måneder og sætter virkelig pris på denne slags indlæg – amning på både godt og ondt.
    Synes dog det er ærgerligt at så mange misforstår det du skriver – det er jo netop hvad der fungerer/fungerede bedst for DIG og ikke på nogen måde dømmende overfor flaske. Tænker at alle mødre gør præcis hvad der er bedst for dem og deres børn og hvad der rent faktisk fungerer – uanset om det er amning eller flaske.

  • Jeg synes meget godt du beskriver de fordele og ulemper der er ved flaske og amning 🤷‍♀️ Vi gav aftenflaske fordi vores lille bebselade 1) godt ville og 2) sov som en sten i 5 timer ift til de mange opvågner kun ved amning. Vi gjorde det ikke hver aften. Jeg tror ikke vi tænkte så meget over det?

  • TAK for at dele din ammeplan ❤️
    Kram fra en mor med et mislykket ammeforløb bag sig og et kæmpe ønske om, at det går anderledes næste gang.

  • Dejligt at det lykkedes i anden omgang.
    Jeg er full-time flaske-mamma og jeg synes absolut intet i dit indlæg var stødende eller fordømmende på nogen måde.

    Det vigtigste er jo, at både mor og baby har det godt, med det man gør. Og alle gør jo deres bedste lige netop i deres situation og for deres barn. Der synes jeg også dit indlæg afspejler. 🙂

  • Vores søn har fået flaske, fra han var cirka 8 uger. Og jeg skal aldrig amme igen… Men gerne have flere børn 😉
    Vi har aldrig brugt mikroovn, men derimod kogende vand blandet op med koldt vand i fordelingen 1:3.
    På den måde har jeg kunne give flaske på i bagagerummet af bilen, i toget, i svømmehallens omklædning osv osv. 🙂
    Jeg er så glad på dine vegne – fedt at i fik det til at lykkedes! For det må være hårdt, at ville noget der ikke lykkedes.

  • Tak for den dejlige historie og hvor er du sej at du har fået det til at virke denne gang, og er så reflekteret omkring det. Det er jo sjovt som man finder ud af at man ikke bestemmer en skid selv. Det er mini-chefen der bestemmer.
    Jeg forsøgte så ihærdigt at give JJ den skide aftenflaske fordi… det gør man jo. Så kan han passes. Så kan han sove bedre på MME osv. Og har hele tiden synes det var så fail at vi aldrig fik dén op at køre. For det måtte jo være lettere for alle. Åh alle de forestillinger om hvad der er bedst og lettest, de kan virkelig forvirre når man sidder der helt hormonel og følsom og træt.

  • Det er ret interesant hvordan man kan have så forskellige syn på hvad der er nemt og hvad der er besværligt! Jeg synes flaske er det NEMMESTE i verden og amning var på alle måder super super super besværligt for mig. Og sådan er vi jo så forskellige, det er bare skægt hvordan man ser så forskelligt på det. Synes det er skønt det gik så godt for dig anden gang når du ønskede det 🙂

    • Ja du har så meget ret – for mig endte flasken jo også at være ‘den nemme løsning’ (jeg bliver så træt, når folk kalder folk for flasken ‘nem’, men you know what I mean), fordi alternativet (amningen) var sådan noget forbandet pis første gang.
      Jeg synes det vigtigste er at man som mor bare trives med det valg man tager – det gjorde jeg aldrig med flasken og det har jeg været sindssygt ked af. Det handler ikke om andre eller om hvad jeg synes er rigtigt og forkert. Det handler om følelser og de er, som bekendt, totalt irrationelle <3

  • Hvor er jeg glad for at høre du har en god oplevelse her anden gang. Min anden gang gik bedre end første gang men endte ens. Vores anatomi er desværre ikke lavet til amme. Mine børn bliver født med stramt tungebånd ( min datters var så stramt at hun ikke kunne nå sine egne læber) og min mælkeproduktion er ikke noget at råbe hurra for evt. pga. PCOS. Men jeg jeg har ammet den yngeste i 3 mdr. Det var fantastisk ville ønske det var blevet ved men fik aldrig lov at slappe af da hun ikke tog på. Men flasken var en befrielse. Nemmere end at amme. Man skal ikke bakse med tøjet og bekrymer sig om hvor meget hun får. Mælkepulver dosseret i bøtte, kogtvand og kold vand. Og efterhånden ( når man bor i kbh) er det at finde en mikroovn eller en café med. Varmt vand intet problem. Næsten værre at finde et sted at amme 🙄 Tro bare man skal huske at børn et individer og forskellige og selvom man ikke kunne første gang kan man måske anden gang. Og nogen møder os at der ikke var noget problem første gang men så er der anden gang. Det eneste er man skal bare vide amning er en kunst i sig selv, næsten hellere bruge penge på ammeforberedelse og vejledning end fødselsvejledning. For baby skal nok komme ud….men det ikke sikkert man for etableret amning

    • Det lyder som om I er landet lige dér hvor I skulle og du har så meget ret – børn er individer og jeg tænker at alle forløb er forskellige. Nu har jeg prøvet to forskellige, som jeg har forsøgt at beskrive og dele nogle erfaringer fra (og hver gang får jeg skæld ud af dem der har valgt det modsatte;) ).

  • Jeg vil bare komme med et lille pip: så er det altså hellere ikke mere besværligt at give flaske! Det er ikke en en månelanding, man skal gennemføre. Det kræver minimum af forberedelse og det bliver hurtigt rutine at komme ud af døren komplet med flasker. Velvidende at brysterne husker man altid 😌. Jeg har givet flaske på bagsædet af en bil, på en bænk, i et fly, i en skov – og det tager 1 minut at lave en flaske. Så større begræsning er der ikke på at ryste en flaske sammen/åbne en brik.

    Termokande med varmt vand
    Sutteflasker med koldt, afmålt vand
    Pulver målt op i bøtte
    Ryste, ryste.
    Alternativ åbne en brik.
    Bruge 10 minutter hver aften på at rengøre og fixe flasker til næste døgn.
    Og modermælkserstatning kan jo heldigvis købes samme sted som køkkenrulle og bleer.

    Så ingen nybagte mor eller far skal sidde derude og frygte en daglig gennemførsel af en månelanding fordi deres barn er flaskebarn.

    Vh. Louise

    • Nej selvfølgelig skal ingen frygte noget som helst når det kommer til forældreskabet – men jeg synes egentlig det er ok, at skrive, at der var noget man (jeg) fandt udfordrende, uden at det skal opfattes som hverken mere eller mindre end det. Jeg synes det var svært. Jeg var i konstant alarmberedskab. That’s all. <3

  • Hvor dejligt for dig! Det er bare så fedt, når amningen fungerer. 🙂 Den der remo-skum, du nævner (lol), havde min datter også meget af. Men jeg anede ikke, at det åbenbart skyldes luft?? Jeg havde også kraftigt nedløb – nogle gange blev min datter endda lidt sur på brystet…! Hun sov dårligt, indtil jeg stoppede med at amme ved 8 måneder. Måske skyldes det luft, tænker jeg nu….

  • Åh hvor bliver jeg så ked af sådan et indlæg.. det er dejligt det er lykkedes for jer, men synes du sætter amning som Gud og flasken er fanden selv..
    du fremhæver at du kun DELVIST gav flaske, alt det væmmelige og besværlige det er at være flaskemor.. jeg synes det er tæt på urimeligt at en så stor influencer som du er, kan skrive til evt sårbare usikre mødre..
    jeg forstår godt din mening, at amning kan lykkes og kan være kampen værd, og fedt I har haft succes anden gang..
    Som flaskemor til to vil jeg dog sige, at det ikke altid er kampen værd, og at flasken ikke er et nederlag og fiasko, men et valg man træffer meget velovervejet. Hos os var jeg på randen af sammenbrud over dårlig amning, så her blev flasken ligeså befriende som vellykket amning har været for jer.
    Som flaskemor har jeg prøvet alle former for velmenende råd, spørgsmål, fordomme og kommentarer til valget for mine børn.. mit svar plejer at være, at jeg er sikker på, at det bedste for mig barn er at være mæt!
    Derfor vil jeg bare lige indskyde:
    – flaske er ikke besværlig – det er en vanesag ligesom amning
    – man kan sagtens lave og give en flaske i netto, skoven, på en bænk, i bilen, i viklen osv osv
    – man kommer langt med en termokande og kogende vand
    – far får mulighed for at komme på banen og mor kan sove
    – flaske er OKAY

    • Hej Nina

      Jeg er ked af, at du bliver ked af det – det er virkeligt ikke intentionen, og jeg synes måske også at du læser en masse ind i mit indlæg, som der slet ikke står. Faktisk tværtimod.

      Du skriver at jeg sætter amning som Gud og flaske som fanden – det passer altså ikke. Jeg skriver lige netop at jeg er helt og aldeles overbevist om, at det for barnet er PRÆCIS lige godt. Og det tror jeg fuldt og fast på. Når jeg gerne ville amningen handlede det om at gøre det let for mig selv.

      Jeg linker også til 3 tidligere indlæg (som bla handler en masse om at mine “ammebitioner” ikke skulle være på bekostning af mit barn, og i første omgang var det ikke kampen værd. Og om de velovervejede valg det var netop at vælge flaske. Og en masse af de andre ting du skriver. Jeg skriver ikke noget om at det her anden gang har ‘været kampen værd’, for der har ikke været nogen kamp. Det har været helt ukompliceret, som skrevet), som du med fordel kunne tage et kig på.

      Jeg har prøvet begge dele og det eneste jeg skriver er at flaske-mødre (om noget) er tough as shit (og jeg forstår om nogen også alle de spørgsmål, de fordomme, kommentarer og lange forklaringer til folk man dårligt kender om hvorfor man giver flaske). Og så skriver jeg at det for MIG var svært, fordi jeg følte mig i konstant alarmberedskab. Det er så fedt, at du synes det er a walk in the park. Det synes jeg ikke det var. Flasken bliver tit kaldt “det nemme valg” og det eneste jeg ville forsøge at illustrere var, at det var det bare overhovedet ikke for mig.

      kh

    • Hej Acie! Vil bare sige: det er også totalt sådan, som du selv skriver her, jeg forstår dit indlæg! Er rigtig glad på dine vegne over et ukompliceret forløb anden gang. Det er jo netop “ukompliceret” vi alle ønsker, uanset om det så er med flaske, bryst eller kombi.. så det at give mad ikke skal koste urimeligt meget energi, bekymring, frustration eller sorg.

    • Tak Emilie<3 Og jeg ved godt, at man tit kan få læst en hel masse ind i ømme emner som amning – fordi det rammer ned i en usikkerhed man måske selv har gået rundt med. Og du har ret – det er netop det ukomplicerede vi alle ønsker og som jeg iøvrigt ønsker for alle mødre. Det var kun dét der var intentioen for mit indlæg. At vise at det ukomplicerede (whatever that is) kan lade sig gøre, ligegyldigt hvilken forhistorie man har. At første gang ikke nødvendigvis sætter den evige retning.

  • Tak for håb! Droppede amning fordi hun blev sløv og det højst sandsynligt ville kræve en operation af hendes mund, hvis hun skulle ammes. Overvejer nærmest dagligt at starte amningen op igen. Hun er 7 måneder gammel🤦🏼‍♀️

    • Det forstår jeg virkelig godt – det lyder da også til at være det eneste rigtige valg at skåne hende for operation og fuld narkose <3 Det synes jeg du skal finde ro i – du har taget et mega sejt valg, som er allerbedst for dit barn. Det er sådan man er en GOD mor.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top