Du læser nu
Vi er flyttet hver for sig…

Vi er flyttet hver for sig…

… ja, jeg er klar over, at det lyder noget dramatisk. Uden at det er det – selvom det føles sådan, de dage hvor jeg savner mit lange sidekick allermest…

Vi er flyttet hver for sig om natten. Forhåbentligt ikke for evigt, men ihvertfald for nu. Og sådan har det snart været i mange måneder.

Det er ikke noget jeg har haft lyst til at råbe højt om. Orkede ikke spekulationer om det ene og det andet. Orkede ikke bedrevidende fnys om ‘… kan de virkelig ikke få det til at fungere ligesom alle andre forældre?’. Klassisk, I assume.

For nej. Det kan vi så ikke.  Få det til at fungere anderledes, altså. Og jeg har, med tiden, erfaret, at det kan ‘alle andre forældre’ heller ikke (nogen kan, utvivlsomt. Men ikke alle). Så nu siger jeg det højt. Jeg har taget mig selv i at fortælle det små-forlegent til både veninder og mødregruppe. “Ja altså. Far og Elise sover i soveværelset. Carl og jeg sover i gæsteværelset. Det er lige sådan vi kan få det til at hænge sammen for tiden, I ved”. Akavet smil.

Og det er altså sådan vi har indrettet os for tiden. I et forsøg på at få bare lidt søvn. Jeg har prøvet én nat, at sove med begge unger i soveværelset, fordi den lange var på forretningsrejse og de vækkede hinanden kl 5:35 og var KLAR til dagen (OG jeg var nødt til at bestikke Elise med et afsnit Gurli kl 3:30 fordi hun vågnede af at jeg ammede og derefter nægtede at ligge sig til at sove igen).. Pres.

LÆS OGSÅ: Om ægteskab og forældreskab… Og alle de udfordringer, der ligger derimellem. 

Carl sover som babyer nu sover. Nogle nætter skal ham ammes 2 gange. Andre nætter skal han ammes 14 gange. Det er som vinden blæser, og jeg har lært bare at acceptere det og lade være med at tælle.

Elise har alle dage været en dårlig sover. Og er det stadig. Suk. Hun vågner stadig flere gange hver nat. Nogle gange meget ulykkelig, andre gange er det nok at hjælpe hende med at finde sutten.

Vi har prøvet det meste, inkl. en ‘storesøsterseng’ og en professionel søvncoach i sommer, da jeg tænkte, at NU måtte vi altså få styr på Elises søvn inden lillebror kom. Det gik helt af helvedes til og var alletiders spild af penge (vi har haft god gavn af hende, da Elise var lille, så fiaskoen er helt på vores side, skal det tilføjes), så det er jo bare helt perfekt (indsæt langt mor-ansigt).

Og nu er vi nået til accept. Og er altså flyttet hver for sig om natten. Så har vi ét barn hver, og kan på den måde sove uden at blive vækket på kryds og tværs. Vigtigt, ikke mindst for den af os i husstanden, der skal op og på arbejde hver dag.

Og det har vist sig, har jeg erfaret, at sådan er der mange, der overlever tiden med små børn. Men alle synes, det er lidt pinligt at indrømme. For tænk nu, hvis andre tror alt muligt?

En veninde, der har født nr 2 for nyligt, ringede for et par uger siden og sagde “Det var fanme godt, du havde sagt det med sengen.. Vi nåede lige akkurat, at få samlet udtrækssengen på storesøsters værelse og nu har far sovet derinde den sidste uge.. Ellers havde vi aldrig klaret den!”.

Og hvis der er to ting, jeg har lært af at blive mor for anden gang, så er det at alle børn er forskellige (altså det vidste jeg godt i forvejen, men det er på sin vis blevet ekstra tydeligt). Selv dem jeg har beriget med gener og miljø utroligt lig hinanden, opfører sig som dag og nat. Så tænk bare, hvor forskellige helt ‘fremmede’ børn må antages at være – jeg skal ikke nyde noget af, at gøre mig klog på andre mødres vegne, næ nej – hver mor kender sit barn bedst… Og ting nummer to: “you gotta do, what you gotta do”. Og det gør jeg så. Får det til at fungere. Også selvom jeg savner at falde i søvn ved siden af ham den lange. Men det er ok. Det er en fase og vi har jo mange år foran os.

Lige nu er det sådan vi hænger sammen. Og så må det være sådan. Og en dag er mine børn store og sover om natten. Og så kan jeg kigge tilbage på det halve eller hele år, hvor Carl og jeg måtte sove i gæsteværelset og ‘Gud hvor var det også en vild tid med så små børn, og godt vi kom ud på den anden side med forstanden i behold’. Håber jeg.

Og hvis I altså er andre, der pludselig mangler jeres sengekammerat også, så vid altså at det er I ikke ene om. Og at the end of the day (… når vi går i seng alene med en baby, host) så er vi bare hustlin’ mamas doing what we gotta do. Ligegyldigt hvad andre så måtte tænke og tro❤️

 

 

 

 Kommentarer (52)
  • Vi sover også nogle gange hver for sig og vores børn er altså flyttet hjemmefra. Søvn er bare vigtig!! De første 9 mdr af vores søns liv skiftedes vi til at gå med ham om natten med det resultat at alle var dødtrætte og vores datter var træt af at have forældre der var trætte!!

  • Tak for en hyggelig blog, og i særdeleshed for dette indlæg. Hvor er det rart at læse kommentarerne også og se, at vi så afgjort ikke er alene:)
    Vi sover også hver for sig herhjemme for tiden pga bebs, men jeg har faktisk gået og stresset en del over, hvornår vi skal sove “normalt” igen, fordi jeg ikke kan overskue at blive vækket mere om natten end jeg gør i forvejen… (Min mand har tendens til at mosle rundt i sengen). Og når vi har besøg – især af hans familie og svigermutti – så er jeg faktisk pinlig over det, og vil helst skjule det, trods at det er en fælles beslutning. Men nu vil jeg tage endnu en dyb indånding omkring det, og slappe af i at vi trods alt er mange, som prioriterer søvnen på den måde. Synes også parforholdet har bedre af, at vi begge er så udhvilede som det nu kan lade sig gøre:)

  • Det har vi gjort med alle tre. Vi havde gæsteværelse hvor far sov med den ene (nogengange to)og Jeg sov i soveværelset med nyeste baby. Mindstemusen er nu 9 mdr og for en måned siden fik hun sit eget værelse, far “flyttede hjem” i soveværelset, gæstesengen solgt og siden har alle tre børn formået at sove i deres egen seng. Måske fordi de nu er trygge og muligheden ikke længere er der. Vågner man om natten og har brug for tryghed kommer de ind til os men på en madras på gulvet (baby i sengen.) de er 6år, 4år og 9 mdr. alle sover, alle er glade;)

  • Min mand og jeg har ikke sovet ved siden af hinanden i 7 år😖😂 Vores børn er 7, 4 og 2 år. Mind mand sover med den ældste (når han kryber ind til far om natten). Jeg sover med den yngste, men må også ind og lægge en hånd på den mellemste nogle gange om natten, når han kalder. Gaaaaaab

  • Jeg stemmer i koret og har hørt om mange, der tyer til den løsning i en periode – håber I får nogle nætter med mere søvn hele banden, til det vender igen 😀

    – A

  • Hvis vi kunne havde vi også rykket hver for sig, men vi har ikke pladsen til det. Det er ikke engang fordi vi har voldsomme natterodere i de to vi har. Men vi ville sku sove bedre 🙂

  • Jeg kan ikke forestille mig, at nogle synes det er specielt underligt – i hvert fald ikke hvis man har haft en baby 😉 Søvn er jo SÅ vigtigt. Seriøst .. Vores søn er 7 måneder. Og jeg skal sgu være den første til at indrømme at søvn ofte vinder over sex. Sådan er det. Og jeg er helt med på hvor vigtig sex er (for de fleste), men jeg er bare også helt med på at søvn er vigtigere for os i den her periode af livet 🤷🏼‍♀️

    Krydser fingre for at Elises søvn snart bliver bedre! 🤞

    • Der er et billede af en slyngevugge ved opslaget… Mon ikke man godt kan regne ud hvad det drejer sig om? 🙂

  • Den eneste regel der gælder er:
    Mest mulig søvn til flest mulig mennesker.

    Jeg synes på ingen måde du skal have det pinligt eller akavet over jeres sovesituation. Det lyder som om, I gør det helt rigtige!

    Jeg hepper på bedre søvn til jer snarest!

  • Sådan har vi også gjort både med første og andet barn, og har aldrig tænkt på det som noget der skulle holdes skjult. Jeg har nok mere været fascineret over at andre har formået at sove sammen når der var en baby i soveværelset også. Var helt afklaret med at vi ikke skulle sove sammen når lillesøster kom, og det har virkelig været en lettelse ikke også at blive vækket af storesøster, og af mand der skal tidligt op på arbejde. Og min mand sover også bedre og har mere overskud til at tage den store.

  • Det er jo kun godt, at I har fundet en måde at få mest mulig søvn på 🙂
    Jeg kender nogen som altid sover i hvert deres rum af forskellige årsager og alt er godt mellem dem 🙂
    Nyd jeres bedre nætter 🙂

  • Min mand sov på børneværelset med vores ældste i hvert fald 3-4 måneder, efter lillesøster blev født. Så kan man også lukke dørene mellem værelserne. Ellers sover vi med åben dør (for at høre barnet) og så kunne de jo risikere at vække hinanden. To vågne børn er dobbelt så slemt som ét!

  • Der er 21 md mellem mine børn og da den yngste var ca 15 md sov børnene sammen. Der gik selvfølgelig lidt tid med tilvænning når den ene græd så vendte den anden sig om på siden og sov videre. Men det virkede og efter tilvænning på et par uger vågnede de ikke af hinanden længere. I bund og grund tror jeg at børn sover bedst når de ligger op af et andet menneske. Altså rent instinktivt pga overlevelse, hvis de lå alene i naturen ville det stå skidt til 🙂 På den måde fik vi vores seng “tilbage” en del af tiden. Noget af det bedste ved den samsovning var at høre hvordan de grinede, fjollede, hyggede og sludrede når de blev lagt om aftenen. Det var der de havde allermest glæde af hinanden. Og man bliver så varm i hjertet når søskende bonder uden forældre i nærheden. Nu er de større og den yngste på 10 kommer stadig ind i vores seng om natten. Så hos nogle fortsætter det i mange år, men jeg nyder det fordi lige om lidt er det nok slut 😂

  • Vi har praktiseret det med at sove opdelt i perioder i de snart 5 år, vi har haft børn. De sidste 2 år (siden nr. to kom til verden) har vi konsekvent været opdelt, fordi søvn er ALT. Det har simpelthen handlet om at optimere søvnen for alle, og så måtte romantikken altså vige for en stund. Jeg synes overhovedet ikke, at det er pinligt. Det er bare realiteterne, når man har små børn. Vi har nu endelig fået soveværelset tilbage med børnene sovende på deres værelser. Alt til sin tid, som man siger:-)

  • Her sover vi også med hver sit barn (på hver sin etage endda) og har gjort det i hvert fald det sidste halve år. Vi kører efter princippet ‘bedst mulig søvn til flest mulige’. Vi lærte, hvor vigtig søvn er, da dem ældste var baby og aldrig sov.
    Men nu flytter vi snart sammen igen. Vi har besluttet os for at købe en ekstra enkeltseng og sætte den i forlængelse af dobbeltsengen. Så har vi en stor seng på 270×200 cm, som vi alle fire kan sove i. Begge børn bliver så puttet i eget (dele)værelse og kan komme ind til os om natten 🙂

    Jeg synes, det er så fint og så vigtigt at vælge de løsninger, der fungerer bedst muligt, for det er hårdt at have små børn, især om natten.

  • Tak for at tale højt om dette valg!
    Min mand og jeg har ikke delt seng i ca 1 år.
    Da vi flyttede i nyt hus var jeg semi-højgravid og vores datter, der var 2,5 år på det tidspunkt reagerede med dårlig søvn ovenpå flytningen. Flink som min mand var røg han ind på vores datters værelse på en madras og lod mig få min tiltrængte søvn i soveværelser. Da lillesøster kom nogle måneder senere kom hun jo selvfølgelig i soveværelset med mig, og ligger der nu 9 måneder senere stadig.
    Ingen tvivl om at vi begge savner at sove med hinanden, men lige nu fungerer dette bedst for os. Har mødt undrende kommentarer fra både familie og omgangskreds, og har selv måtte skyde det hen mange gange som “midlertidigt” og “nu prøver vi nok snart at få N til at sove selv og L til at sove selv”. Men det fungerer bedst for os, så jeg behøver jo egentlig hverken forklare eller undskylde overfor nogen 😊

  • Her sover jeg også med vores 2-årige i dobbeltsengen og farmand tager sofaen/gæsteværelset. Vi sover alle bedst sådan og har vel gjort det sådan i snart et år 🙂

  • Det har jeg hørt om flere der gør.

    Vi har så en 3-årlig, der kommer ind og sover i smørhullet hver nat. Og stadig bliver ammet når han vågner. For jeg gider (fandme) ikke rode rundt og prøve at få ham til at sove videre om natten når jeg skal op 6.10 næste morgen og gøre mig klar til arbejde. Smørhul og boob, så sover vi igen efter 10 minutter. Gen-putning i egen seng uden bryst? Jeg skal være vågen mindst en time. Det bli’r i dén grad et nej tak herfra!

    Jeg er all for at vælge den løsning der giver flest mulige i familien mest mulig søvn.

  • Så dejligt et indlæg!! Vi har kun ét barn og vi har af to omgange sovet hver for sig. Det handler i min optik om at være pragmatisk og få hverdagen til at hænge sammen. Det skal være til at være i for alle og jeg vil hellere have gode timer sammen om dagen end at ligge sammen om natten, hvis det så betyder dårligere søvn for alle. Det er jo en ond spiral.

  • Her sover jeg faktisk med begge børn (og hund), så nogle nætter er det et cirkus!! MEN vi prøvede at min mand sov med hende den store mens jeg havde lillesøster – og efter jeg for anden gang fandt dem begge faldet ud af sengen, fordi de mosler, så blev beslutningen at jeg tog begge børn. Hårdt, men den anden løsning gjorde bare, at jeg sov alt for let, for måske at kunne høre dem også. Jeg elsker altså at putte med mine piger – og faren på sofaen.

  • Herhjemme har vi kun et barn, men sover da også enten med ørepropper og andre gange vær for sig. Nogle gange så den ene forældre ikke vækker barnet med hosten andre gange for at få ladet ordentligt op!

  • Sådan gør vi også. Bortset fra at jeg og baby har vundet dobbeltsengen 😜 min mand må nøjes med gæsteværelset og den lidt for bløde seng der kun er 2 m lang hehe. Til gengæld ligger han så dør om dør med vores store pige som også sover dårligt stadigvæk.
    Men vi gjorde faktisk også sådan allerede inden vi gik børn. Bliver en af os syg så indtages gæsteværelset så vi ikke holder hinanden vågne med host og hak hele natten. Søvn er bare en vigtig faktor for et velfungerende parforhold ❤️

    • Honestly, jeg gad ikke, at folk kun læste overskriften og så drog deres egne (fejlagtige) konklusioner, hvis jeg bare havde skrevet “Vi sover ikke sammen” eller “Vi sover hver for sig”.

    • Typen der sender en sviner og efterfølger den af en smiley, for så tæller det jo ikke. Classy, Mette. #hardudetbedrenu

  • Jeg er, kan jeg forstå nu, så heldig at det aldrig har været et tabu eller en fallit erklæring i vores omgangskreds eller i mine mødregrupper. Alle har nærmest gjort det på et tidspunkt. Så for mig er det helt normalt. Vi gør det også stadigvæk engang imellem. Vi kan finde på at sove alle i samme rum ( nu dog med et barn på en madras på gulvet), eller den ene af os med børnene – den anden i gæstesengen. Eller at der et barn ved os eller at alle sover i deres egen seng. What ever works er vi blevet enige om, så længe alle er glade på vores matrikel (og de er altså 7 og 4).
    Så jeg giver jer en virtuel High five – Og synes I er pisse gode forældre!!

  • Herhjemme sover vi også hver for sig, Da det er mig, der går på arbejde, sover jeg i soveværelset med ørepropper i, og min mand sover sammen mes vores datter, og så bytter vi rundt i weekenden 🤷‍♀️ Ikke så romantisk, but what are you gonna do … på den her måde får vi begge to sovet, og så er sandsynligheden for, at vi river hovedet af hinanden i løbet af dagen. Det kan også noget.

  • Vild overskrift 🙈 i vores omgangskreds er det så normalt. Søvn er så vigtigt og det er jo ikke fordi man er romantisk med sin partner når man sover. Trist at mange er flove over det. What ever works når det kommer til søvn👌

    • Ja, men jeg gad ikke at folk kun læste en hurtig overskrift, drog deres egne konklusioner og så scrollede videre. (… og er det ikke lidt sigende, at sådan en overskrift virkelig kan få folk til at gå amok. Vi elsker at svælge i andres ulykke åbenbart). <3

    • Du har så evigt ret. Fedt du deler uanset. Folk er tydeligvis forskellige, og sådan et indlæg, med det efterfølgende kommentarspor, kan helt sikkert være en hjælp til mange! Jeg hørte et interview med en kendt dansker der fortalte at de sov hver for sig fordi det fungerede for dem og på det tidspunkt gav det mig ro i sindet, så helt sikkert også et vigtigt emne at tage op..

  • Og vel helt i tråd med at justere på arbejdsbyrden, hverdagsrengøring eller deslige, når der kommer små folk til. What ever makes the boat float, som man siger 🙌🏻

  • Jeg forstår dig til fulde ift andre folks undren og spørgsmåltegn ved om nu ægteskabet fungerer som det skal. Og hos os er der ikke engang babyer involveret, men en mand der larmer og mig med et let sovehjerte. Så nu sover vi hver for sig. Nu får jeg min nattesøvn og min mand sover også meget bedre (før vågnede han jo også mange gange idet han vidste at det var et problem for mig). Og ja, vi besøger hinanden 🙂
    Vi holder det på ingen måde hemmeligt for vi er ikke flove over det, og vi har efterhånden erfaret at det er sådan mange faktisk gør.
    Så Christine, dejligt at du deler, så det kan blive afdramatiseret at sove hver for sig, hvis det er det der fungerer :-).

  • Jeg føler mig næsten dobbelt dum når jeg læser det. For hele vejen igennem tænker jeg, ej har hun følt hun skulle gemme det, og guess what?! Vi sover hver for sig pt, og en dag min bedre halvdel fortalte en historie der “røbede” det, sagde jeg bagefter til ham det da ikke var noget vi skulle dele. Selvsamme årsag som du skriver.

    Vi har dog kun ét barn pt, men jeg er typen der ikke kan sove hvis jeg først vågner, og han kan sove når som helst, hvor som helst. Og fået søvnapnø efter baby, så vi sover bare bedst hver for sig, uanset hvor træls det er. Søvnen er bare nødvendig for at fungere som par, forældre og bare som mennesker 😆

    • Jeg tror, at med til min virkelighed, hører jo også at når jeg skriver at jeg ikke har haft lyst til at ‘råbe højt’ om noget, så er det fordi I er virkelig mange (.. trods alt fremmede mennesker), der læser med. Så det er ikke noget jeg har været hemmelig omkring i forhold til dem i den ‘virkelige verden’. Det var bare det med at lukke en masse fremmede ind i arrangementet, jeg ikke lige kunne overskue.. Indtil jeg blev irriteret over, at den der uligevægt i hvad vi faktisk gør og hvad vi siger højt.

  • Det gjorde vi også i lang tid. Nu samsover vi alle fire i en xtra bred seng. Sådan sikrer vi færrest opvågninger og længst mulig søvn. Der oplever jeg godt nol også at folk har mange meninger om, men det er sådan vi pt overlever med pseudotvillinger på hhv 15 og 30mdr. Det er bare fucking hårdt med to små børn..

  • Det gjorde vi også i lang tid. Nu sandoverflade vi alle fire i en xtra bred seng. Sådan sikrer vi færrest opvågninger og længst mulig søvn. Der oplever jeg godt nol også at folk har mange meninger om, men det er sådan vi pt overlever med pseudotvillinger på hhv 15 og 30mdr. Det er bare fucking hårdt med to små børn..

  • Det gør vi også! Og alle er glade, Lillebror og jeg der kan ligge helt tæt og få ro. Storesøster der nyder at far er på hendes værelse “så hun ikke er den eneste der ligger alene”. Der er noget fint over den her tid – vi savner da at sove sammen, men som du skriver så har vi resten af livet til det!

  • Vi sover også hver for sig! Vores dreng på 8 måneder ville ammes 1000 gange hver nat fordi han vågnede når min mand og jeg vendte os om. Og det hjalp BETYDELIGT at han flyttede ind i stuen. Vi (især jeg) hænger meget bedre sammen nu hvor vi får sovet og vores dreng har kun nogle få opvågninger. Og nå ja, jeg slipper for at ligge i revnen 😅 Der er jo altså også mange andre steder og tidspunkter man kan hygge sig sammen som par end lige i sengen om aftenen 😉

  • Det gjorde vi også i ca 9 mdr med barn nr 2. Jeg synes, det er sådan en god ide og et kæmpe privilegium at have mulighed for det. Min sundhedsplejerske sagde engang ‘man skal vælge de løsninger, der giver familien mest søvn’. Preach! Vi gør det stadig i perioder med sygdom eller hvis den mindste er inde i en dårlig søvnperioder. Så fuld forståelse herfra og ingen shame. Folk tror måske, man er ved at blive skilt, men egentlig er man jo rimelig meget i gang med aktivt at prøve at undgå det…

  • Hvor ville jeg ønske vi havde en større lejlighed og havde muligheden, her er baby allerede smidt på eget værelse da hun var omkring de 2 måneder aå
    Mor kunne sove, nu er det far der snorker så mor ikke kan sove og vores sofa er lort at sove på. Overvejer stærkt om der skal investeres i en ny, men det orker man heller ikke bruge penge på med Babygylp osv 😅

  • Samme her! Jeg sover i dobbeltsengen med baby på 3 måneder. Far sover på sofaen, og springer ind til storebror på 3,5 år, hvis det er nødvendigt. Ellers er der heller ingen, der får sovet her ❤️

  • Også her🙋🏼‍♀️ Vi gjorde det også med første barn. Bare for at den ene part havde overskud. Vi har gjort det med nr.2 i 7 mrd og bliver ved indtil den vi har hende søvntrænet. Og det er vi i gang med nu🤞🏻

  • Vi har en dreng på 2,5 og en dreng på 5 måneder. Min mand og jeg har sovet med hvert vores barn siden den mindste blev født. Det er simpelthen nødvendigt for at alle får noget søvn! Jeg savner min mand i sengen men sådan her er det bare! Og måske i lang tid endnu hvilket er HELT OK. ❤️

  • Søvn er bare så vigtigt, jeg sover også i ske med vores søn på hans værelse og farmand ligger i soveværelset. Det har vi gjort i 6 måneder nu og det er en fælles familiebeslutning.
    Tak fordi du delte hvordan I gør tingene hos jer.
    Kh Lærke

  • Det gjorde vi også i en periode, og har jeg aldrig fortrudt eller tøvet med at sige højt. Det var den bedste familiebeslutning for os, og jeg ville gøre det igen uden at blinke. God og rigelig (I know the irony) nattesøvn er fundamental for at en familie kan hænge sammen. Og den må man bare skaffe næsten uanset prisen.

  • Præcis samme situation her med lillesøster på 7 måneder og storesøster på 3,5år. Sådan er det bare lige nu, og det er helt ok:-)

  • Jeg er fuldstændig med dig her 😊 vi har lige fået nr to for en uge siden og besluttede allerede den, at vi skulle “flytte hver for sig”. Det er simpelthen ikke det værd at hele huset er i minus på overskud🤷🏼‍♀️

  • Jeg kender godt følelsen! Vi har sovet med hver vores barn siden lillesøster blev født for 2,5 år siden. Jeg synes at det virker så idyllisk at sove sammen hele familien men jeg må erkende, at jeg simpelthen bare sover meget bedre med kun et barn og visheden om at far tager sig kærligt af storebror om natten. Men det er så rigtigt at det føles lidt som om at man gør det forkert når man indretter sig sådan.

Svar Mette Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top