februar 2020 – ACIE

Weekendtid og weekendplaner…

[… Og sådan så jeg ud tidligere i dag, et par minutter før weekenden gik i gang]

Ugerne forsvinder mellem fingrene for os for tiden. Kan slet ikke forstå, at det allerede er fredag. Det føles som om det var mandag i går.

Jeg går en stille weekend i møde (what else is new?!). Elise skal på weekend hos farmor og farfar (og jeg savner hende lidt allerede, vræl) og den lange skal ud med nogle venner i morgen. Det er ham vel-undt, men jeg er nu stadig lidt misundelig og kunne godt bruge en dameaften med god mad og endnu bedre vin. Men altså. Alting til hver sin tid, og lille Carlsen skal jo heller ikke ammes for evigt, så man må jo passe på at nyde det så længe det varer.

Så i morgen skal jeg altså se dumt dame-fjernsyn (ja, jeg mener “Love is Blind”) og spise toast til aftensmad. Fordi jeg kan. Skal muligvis også have en bette skål bland-selv-slik. Det er som om dumt dame-fjernsyn lidt kalder på den slags.

I aften har vi til gengæld planer om en hjemmedate – takeout på sofaen, en god film og måske et glas et-eller-andet. I need it, damer. Virkelig.

Og så skal jeg iøvrigt bruge weekenden på at (gen)læse min fødselsjournal fra da jeg fødte Elise, fordi damerne bag To The Moon, Honey, har spurgt om jeg ikke vil være med i deres podcast. Og det skal altså optages på mandag. Og jeg må hellere lige forberede mig lidt, så jeg ikke kommer til at hikste mig igennem hele optagelsen, mens jeg svømmer crawl i egen sentimentalitet og fødselsminder.

 

Om ‘egenomsorg’… In whatever form or shape.

Ordet ‘egenomsorg’ har ligget om rumsteret i mit baghoved de sidste par dage.

Det skyldes flere ting. Bl.a. så jeg at Emily var til frisøren forleden. Og så snakkede Christina Wedel i en story lidt om at gøre gode ting for sig selv den anden dag.

Og det er et godt ord. Sådan et ord jeg (…vi?) skal huske.

Egenomsorg.

Så det her indlæg har sådan set ikke andet formål end at give dét ord lidt shine. For jeg satte selv virkelig stor pris på den lille kærlige reminder. “Nårh ja…. Det har jeg sgu glemt”. Agtigt.

Og det er ikke fordi det skal være sådan noget langhåret pjat og fodbad mig hér og dér. Det er bare en påmindelse om et godt ord. Og hvordan man så vil tolke det ord er helt og aldeles op til én selv.

Jeg tror mange af os er enormt omsorgsfulde over for vores omgivelser. Men hvad med os selv?

Da jeg gik og tyggede lidt på ordet, søgte jeg lidt på Google og Pinterest, for at give det lidt form. Konkretisere det lidt. Og det gik op for mig, at nettet svømmer over med “10 self care ideas for a bad day”.

Og det er naturligvis også fint nok. Men egenomsorg behøver jo ikke kun være til de dårlige dage. Og måske skal ordet slet ikke konkretiseres for dét, der er egenomsorg for mig, er det ikke nødvendigvis for andre. For nogen vil det være egenomsorg at løbe en tur, for andre vil selv samme være tortur. For sådan er vi forskellige og halleluja for dét. Og honestly, så skifter min idé om egenomsorg egentlig også lidt efter humør og behov.

Men egenomsorg (in whatever form or shape) kan vi nok alle enes om.

Og med de ord vil jeg se om jeg og den lange ikke kan finde en dag, hvor jeg kan få lov til at komme lidt ud et par timer. Uden børn. Og bare lige være mig. Det er dét jeg trænger allermest til lige for tiden. Bare lige at være mig.

På besøg hos: DIY høje paneler, IKEA-hacks og herskabsstemning på budget…

For noget tid siden gik det op for mig, at Pernille, som jeg kender gennem REpresented, har mere end almindeligt kreative evner og er en regulær ørn til at indrette med kreative DIY-projekter og IKEA-hacks. Det var en ren tilfældighed – jeg så hende i en artikel hos Boligmagasinet og blev helt overrasket.

Når man kender folk professionelt er det jo ikke altid, at man lige ved, hvordan de har indrettet deres stue. Eller soveværelse. Eller at de elsker at bruge deres weekender på at tage i Bauhaus. Men det gør Pernille altså. Og hendes boligindretning er så inspirerende – derfor tog jeg på besøg for at snakke lidt mere med hende om netop dét.

I kan finde Pernille på instagram hér.

Hej Pernille, tak fordi jeg måtte komme på besøg. Du bor simpelthen så pænt –hvor finder du selv boliginspiration?

“Jeg har tidligere arbejdet som stewardesse, og jeg har derfor boet på rigtigt, rigtigt, rigtigt mange hoteller rundt i verden, og jeg har helt sikkert taget en del inspiration med mig hjem igen, bla. har vores soveværelse lidt hotelstemning over sig, jeg ved ikke om det er sådan jeg føler mig mest tilpas efter mine mange nætter på hoteller, men det er hvertfald et rum som betyder meget for mig, og hvor jeg har nemt ved at slappe af. Derud over er det helt klart instagram og Pinterest, jeg kan få flere timer til at gå med at ligge og kigge på indretning.”

Du er dronningen af DIY-projekter og IKEA-hacks – hvilket projekt er du allermest stolt over?

“He he…. Mange tak! Jamen jeg synes jeg har en del projekter som har været sjove at lave. Alle vores høje paneler og lister i lejligheden er DIY. Jeg har altid drømt om at bo i en rigtig gammel charmerende herskabslejlighed, vores lejlighed har lidt af følelsen, med original stuk og højt til loftet, så derfor gik jeg igang med at tilføje den lidt ekstra, og jeg synes selv at jeg har kunnet skabe lidt af det jeg har drømt om, selvom jeg slet ikke er færdig endnu:) Men udover det må det være min glaslampe eller mit IKEA Lack sofabords hack.”

Hvad er dit allerbedste råd til os, der godt kan synes at DIY er lidt for uoverskueligt?

“Det handler vel om at tro på sine egne evner, oftest er det nemmere end man lige tror så længe man undersøger fremgangsmåden og hvilke materialer man skal bruge.

Jeg laver rigtig mange video guides på min instagram, her viser jeg både hvad man skal bruge og hvordan jeg laver mine forskellige IKEA HAcks og DIY ́s. Jeg oplever rigtig ofte at få søde beskeder og billeder fra dem, som følger mig når de har brugt mine guides og ofte siger de “det var meget nemmere end jeg troede…”

Jeg elsker derudover også processen i at lave det, det er sådan jeg stresser af, jeg hygger mig virkelig med at lave de forskellige projekter. Årsagen til jeg laver mange af mine DIY er simpelthen fordi det oftest er meget billigere, jeg har derved mulighed for at få mange af de ting jeg drømmer om uden at sprænge budgettet.”

Hvis du kun måtte vælge én ting, hvilket møbel er du så allergladest for i dit hjem?

Det er virkelig svært…. Det må være nogle af vores lamper, faktisk dem alle sammen hvis jeg kunne, jeg plejer at sige jeg har en “lampe fetish” mine hjemmelavede glas lamper, vores senge lamper som er blevet fragtet hele vejen fra USA eller lysekronen fra 101cph, det er umuligt for mig at vælge;)

 

Haha, det kender jeg godt! Tak fordi jeg måtte besøge dig – nu skal du bare komme hjem til mig og hjælpe med at få lavet de høje paneler snart;)

Pernilles bedste DIY’s (hvis man spørger mig):

Hudpleje à la apotek, en lilla ambassadør og ‘zero fucks given’…

Annonce for Faaborg Pharma

Nå venner, den her har jeg glædet mig til. Af flere årsager. Men, omend det nu lidt er en floskel i blogland efterhånden, så er jeg altså mægtigt stolt over det her samarbejde.

Dialogen og tankerne har været igang i mååååneder. Sådan er det nogle gange. Og man kan aldrig få lov til at sige noget, før den er sikker og vis, og det er nok også meget godt.

Men Faaborg Pharma bankede på min digitale dør sidste år og spurgte om vi skulle lege. Jeg kendte dem godt fra apoteket – primært fra deres røde Relief+-serie, som – især – redder mine myggestik om sommeren. Men de har også meget andet – HELO-serien til de tørre typer (that would be me) og ULTIMATE-serien, som indeværende indlæg altså skal handle om (og som I kan finde en 20% rabatkode til længere nede i indlægget). Mest. Og de ville høre, om jeg kunne tænke mig, at være deres ambassadør?

Hudpleje à la apotek, alle de ‘rigtige’* mærker, smuk emballage, et fornuftigt prispunkt og dansk. Alt under taglinen “Ærlig hudpleje i sin reneste form”.

They had me at hello og ja tak.

Zero fucks given, om at finde roen i at være sig selv og et lille skud af glam…

Så det næste stykke tid er your’s truly altså ansigt for Faaborg Pharma.Sammen med hende her. Vi er et godt makkerpar. Og afsættet for indeværende kampagne er at hylde stærke kvinder, hylde ‘løvinderne’. Som emballagen vil afsløre, er det nemlig sådan én Faaborg Pharma har gjort til sit logo.

Så billederne hér måtte altså gerne have en bi-smag af ‘zero fucks given’ og det er således forklaringen på den lilla badekåbe, de glimtende øreringe og hjertesolbrillerne 😉 .. Og selvom Ultimate kun fås på apotekets hylder, så har serien altså lidt glam-faktor med de slanke sølvfarvede forpakninger, så altså. Nu fik den så én over nakken (.. til dels også fordi jeg, helt selvforskyldt, er blevet en kende træt af flatlays på en hvid marmorbaggrund;)) besluttede vi.

Og det der med stærke kvinder har i løbet af de sidste år, fået en anden klang for mig end tidligere. Engang var stærke kvinder (for mig) sådan nogle badass business women med skarpe skuldre og, ditto, albuer. En stærk kvinde var sådan en, der kunne brøle om kap med mændene i bestyrelseslokalerne. Om det er moderskabet eller voksenlivet generelt, der har givet mig perspektiv, ved jeg ikke. Måske en blanding.

For i dag, er det ikke ens valg af levevej, der for mig definerer ens styrke. I dag er de stærke kvinder, dem der hviler i sig selv. Dem der hviler i deres moderskab. Dem der hviler i deres krop. Dem der hviler i deres valg. Og fravalg. Dem der hviler i, at de er nu engang er dem de er.

For de, der hviler i sig selv, har – oftest – langt mindre tid til at udskamme andre for deres kroppe, deres moderskab, deres valg og deres fravalg.

Og sådan en kvinde vil jeg gerne være. Og sådan en kvinde øver jeg mig på at være hver dag. Dermed ikke sagt, at det lykkes hver dag. It doesn’t. Jeg har også dage, hvor jeg ikke hviler i en skid. Men jeg øver mig på, hver dag, at finde ro i… well… mig.

Ro i at jeg har den krop jeg nu engang har, og at den har født mig to helt vidunderlige børn. Ro i at jeg er en fucking god mor. Ro i livet og dér hvor det, så langt, har bragt mig hen. Bare ro. Jeg er okay.

Et lille vidundermiddel, fugtmagneter og krydret med kinarod.. Sådan kort sagt.

Tilbage det til det med Ultimate . Serien består af 7 produkter, som jeg har listet her nedenfor:

Produkterne er, bl.a., formuleret med gode sager som Niacinamid (B3-vitamin, som er et lille vidundermiddel, når det kommer til hudpleje og en ingrediens vi har snakket om igen og igen, for den er populær – og det med rette), hyaluronsyre (jeg har tidligere kaldt dem “fugtmagneter” fordi de binder fugten fast i huden), gode olier og SyriCalm™, som er sammensat af ekstrakt af kinarod og tagrodsgræs og effektivt modvirker rødme og inflammation. De rigtigt nørdede kan læse mere her. 

Det absolut mest nævneværdige i produkterne er den høje konentration af Niacinamid. 5%. Det finder man ikke mange steder. Og Niacinamid er, som skrevet lidt længere oppe, altså lidt af et mirakelmiddel der helt kort sagt forbedrer huden udseende. Punktum. Jeg er helt i tvivl om der er noget Niacinamid ikke kan afhjælpe – listen inkluderer ihvertfald både akne, rosacea, rynker, tørhed mm. Og jo, der findes produkter derude der har endnu højere koncentration af niacinamid, men når vi meget over 5% kan det godt være lidt hårdt for huden.

Priserne ligger mellem 99kr og 225kr – med det forbehold, at det står apotekerne frit for at prissætte her i landet, så I kan sagtens risikere at rende ind i andre priser. Og dét synes jeg er meget rimeligt, når man sådan har kastet et kig på ingredienslisten, og jeg er derfor ikke bleg for at sende serien en lille anbefaling.

“Det’ dansk, det’ mildt, det’ virker”, siger de gode folk fra Faaborg. Og det passer.

Og som lovet det med rabatkoden – hvis I er nysgerrige, så giver rabatkoden christine20 altså -20% på hele Ultimate-serien hos Apopro lige her. 

*altså I ved jo godt, hvordan jeg har det med mærker, men erkender også, at de er en god forbruger-hjælp.

Billeder: Alona Vibe

Garderobeinspiration: opdatering af workwear-garderoben…

Tidligere i dag var jeg ude og snakke med en ret sej dame, der bl.a. ernærer sig ved at holde foredrag. Og ved at være sådan én der siger kloge ting på TV og i radioen om, primært, sådan noget med penge. Hende vender vi tilbage til, ved lejlighed.

Og vi snakkede om mange ting. Også om dét der med workwear. Og om at finde balancen mellem det maskuline og feminine i business wear. Om at være ung kvinde, og gerne ville undgå at føle, at man er ‘klædt ud’ som noget man ikke er.

Og således var den samtale altså inspirationen for indeværende indlæg. Vi har snakket om det tidligere og sådan noget med dress code (om den er formaliseret eller ej) veksler jo virkelig fra sted til sted og industri til industri, så nogle af mine valg hér (… ja, jeg tænker på det lilla suit;)) vil være helt off for nogle – I må i så fald selv lige sortere fra 🙂

  1. Lille Chanel-inspireret jakke. God til sorte slacks på job og jeans i weekenden.
  2. Hvid skjorte med smuk krave – de smarte siger, at kraver er a thing i denne sæson, og denne er et drøn godt bud.
  3. Lyserød peplum-sag. Sådan én ville jeg bruge til et helt klassisk sort suit, for at bryde det maskuline.
  4. Lilla blazer – lidt crazy, men ung og sjov. Nok den slags der bedst fungerer i ‘kreative’ brancher;)
  5. … Og de matchende bukser, ditto.
  6. Skjorte med fine flæsedetaljer
  7. Strik med perler på ærmerne og høj hals
  8. Ankellange sorte slacks – en god basis i enhver business garderobe..
  9. En sort hårbøjle til de dårlige hårdage.
  10. Flade sko med fine spænder – dressy, men behagelige…