Du læser nu
Om ‘egenomsorg’… In whatever form or shape.

Om ‘egenomsorg’… In whatever form or shape.

Ordet ‘egenomsorg’ har ligget om rumsteret i mit baghoved de sidste par dage.

Det skyldes flere ting. Bl.a. så jeg at Emily var til frisøren forleden. Og så snakkede Christina Wedel i en story lidt om at gøre gode ting for sig selv den anden dag.

Og det er et godt ord. Sådan et ord jeg (…vi?) skal huske.

Egenomsorg.

Så det her indlæg har sådan set ikke andet formål end at give dét ord lidt shine. For jeg satte selv virkelig stor pris på den lille kærlige reminder. “Nårh ja…. Det har jeg sgu glemt”. Agtigt.

Og det er ikke fordi det skal være sådan noget langhåret pjat og fodbad mig hér og dér. Det er bare en påmindelse om et godt ord. Og hvordan man så vil tolke det ord er helt og aldeles op til én selv.

Jeg tror mange af os er enormt omsorgsfulde over for vores omgivelser. Men hvad med os selv?

Da jeg gik og tyggede lidt på ordet, søgte jeg lidt på Google og Pinterest, for at give det lidt form. Konkretisere det lidt. Og det gik op for mig, at nettet svømmer over med “10 self care ideas for a bad day”.

Og det er naturligvis også fint nok. Men egenomsorg behøver jo ikke kun være til de dårlige dage. Og måske skal ordet slet ikke konkretiseres for dét, der er egenomsorg for mig, er det ikke nødvendigvis for andre. For nogen vil det være egenomsorg at løbe en tur, for andre vil selv samme være tortur. For sådan er vi forskellige og halleluja for dét. Og honestly, så skifter min idé om egenomsorg egentlig også lidt efter humør og behov.

Men egenomsorg (in whatever form or shape) kan vi nok alle enes om.

Og med de ord vil jeg se om jeg og den lange ikke kan finde en dag, hvor jeg kan få lov til at komme lidt ud et par timer. Uden børn. Og bare lige være mig. Det er dét jeg trænger allermest til lige for tiden. Bare lige at være mig.

 Kommentarer (2)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top