marts 2020 – ACIE

Børnebagning: chocolate chip cookies med Dumle…

Jeg bager mig tydeligvis igennem Corona-krisen;) Som tidligere skrevet, så er det til dels fordi jeg synes det er hyggeligt, at bage sammen med Elise og en god måde at være sammen på i disse tider, hvor den lille dame gerne skal stimuleres lidt, selvom hun må nøjes med at lege med sin mor og far.

Og igår blev det altså til Dumle cookies – og de kan altså også laves med al mulig anden chokolade end lige Dumle-chokolade, men nu var det sådan en plade vi havde liggende og haps, hvor lækkert 😉 Det er vist nok en ny variant, som den Lange var faldet over i supermarkedet – den fås også med Tyrkisk Peber og ja, den er også mere end god. Hvis nu der skulle sidde nogen derude og have brug for inspiration til snack-skuffen (lord knows, we don’t… De her uger er én lang snack-fest for overlevelse..).

De her cookies er super nemme at lave og oplagte som et fælles bageprojekt med små hænder – både fordi de ikke tager lang nok tid til at tålmodigheden kan svigte, men også fordi der ikke skal ret meget i. Og så kan de små fingre hjælpe med både at røre og sætte ‘klatter’ på bagepladen. Det var et stort hit herhjemme. Inspirationen kommer iøvrigt fra den virkeligt gode cookie, som man kan få på Espresso House og som jeg savner en smule i disse Coronoa-karantæne tider… Dem og så varm kaffe i fred og ro. Begge dele har lange udsigter, ha!

Opskriften på de nemme cookies får I her nedenfor:

Opskrift – nemme chocolate chip Dumle cookies

Det skal du bruge:

  • 120g blødt smør
  • 200g rørsukker
  • 1 æg
  • 200g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 100g chokolade, Dumle eller hvad I nu har liggende

Fremgangsmåde:

Rør smør og sukker sammen. Jeg brugte vingen på min røremaskine. Tilføj æg, salt, bagepulver, hvedemel og hakket chokolade. Bruger man Dumle skal de deles i mindre stykker inden man putter dem i dejen.

Fordel så dejen på en bageplade med god afstand imellem. Jeg fik 10 klatter af dejen og det passede med en god størrelse cookie.

Bag dem så ved 180g i 12 minutter – men hold øje, alle ovne bager forskelligt! De skal nå at blive lidt gyldne i kanten.

Lad dem køle på en rist inden de bliver spist.

 

Ha’ en god dag derude – og stay strong, både jer der er hårdt pressede mødre og jer, der måske sidder alene. Det er ikke for sjov det her❤️

Inspiration til krea-projekter for små fingre..

Phew, så blev det weekend!

Halleluja, fristes man til at sige. Så kan arbejdet da parkeres for en stund og tages ud af lockdown-ligningen. Og herhjemme gør det altså virkelig en forskel om vi er 1 eller 2 voksne til at passe børn.

Den sidste uge er vi landet mere og mere i en fast rutine herhjemme. Det hjælper. Det hele er lidt mindre kaos-agtigt end det var i starten. Omend det nu stadig er ret kaos-agtigt til tider.

Tilgengæld kan jeg også mærke, at jeg er ved at være lidt tom for idéer til hvad vi kan finde på.

Og – hvem skulle have troet det – ved at være lidt træt af at bage.

Vi må igang med noget nyt. Så de sidste dage har vi lavet små krea-projekter. Eller, mest Elise. Men så længe hun er beskæftiget med noget, kan jeg godt sidde med Carl på armen ved siden af, og så går det hele lidt nemmere.

Én af Elises pædagoger fra vuggestuen havde sørget for at lægge en lille pose med krea-ting til alle børnene – ting de skulle have haft brugt i de her uger, til at lave diverse påske-projekter, men som nu bare lå og samlede støv. Så overskudsagtigt. Og dem har vi så været i krig med herhjemme. Blandet andet.

Og hermed altså lidt inspiration til sjove små projekter – hos Panduro Hobby så jeg, at de har en hel sektion kun med diverse påskepynt.  Og den her “påskepakke” har jeg selv lige klikket hjem. (husk at købe en limstift og en børnesaks, hvis I ikke har den slags liggende – så kommer man rimelig langt med det man iøvrigt har).

Herhjemme har det været et hit med følgende:

  • Fjer i alle mulige farver
  • Pallietter der kan limes på alt muligt
  • Klistermærker
  • Farveblyanter
  • Farvet karton man kan tegne på og klippe i (med en børnesaks)
  • Papfigurer man kan lave påskepynt af
  • Perler og piberensere

Elise er stadig for lille til at lave ‘rigtige’ ting, men jeg har bl.a. klippet en kylling ud af gult karton, og så har vi sat øjne på den. Og fjer. Og ‘neeej hvor er den flot skatter!’. Og vi har limet fjer og pallietter på et papæg. Og alt sådan noget:)

Nårh ja, og så har vi sået karse! Det kan købes hos Nemlig (husk vat) og det synes hun er mægtigt sjovt, at gå og holde øje med, hvornår spirer.

Har I mon gode krea-ideer i ærmet? Del endelig. Skønt hvis vi kan inspirere hinanden🙏🏻

Når krisen kradser og mor-splittelsen ulmer..

Jeg kom kort ind på det på instagram forleden. Det der med, at opleve en utrolig splittelse som følge af den her lockdown.

På den ene side er jeg enormt træt. Både sådan fysisk. Men også psykisk. Træt af, at jeg nu ikke har haft lov til at gå alene på toilettet i 14 dage. Ikke en eneste gang. Træt af, at blive råbt efter h e l e tiden. Også selvom jeg står lige ved siden af. “Muuuuuuuaaaaar”. Mine ører falder snart af. Træt af, at stå op 5:30 uden en eneste lillebitte pause dagen lang, fordi mine børn sover lur forskudt af hinanden. Hvis de da overhovedet sover lur. Træt af at samle ting op fra gulvet i en uendelighed. I ved. Den slags træthed.

På den anden side, prøver jeg også, at minde mig selv om, at det er en gave. På sådan en underlig måde. En blessing in disguise*. Det der med at få muligheden for at gå hjemme med begge mine børn. Virkelig at prøve, hvordan det er at hjemmepasse.

Jeg er priviligeret fordi jeg først og fremmest er på barsel i disse uger. Herhjemme har vi dermed ikke to fuldtidsjobs, der skal gå op med børnepasning af to små. Og jeg er i forvejen blevet helt ferm til det der med, at arbejde ‘rundt om’ mine børn. I sene nattetimer, primært altså. Så det er med dét afsæt, at jeg kan tillade mig at kalde den her hjemmetid for en slags velsignelse. Jeg er klar over, at I er mange andre, der kæmper en helt anden kamp.

Jeg læste den her klumme forleden, og den satte ret godt ord på nogle af de ting og tanker jeg selv har mærket dukke op over de seneste uger.

Tanker, der primært taler ind i min egen dårlige samvittighed over, at jeg sender Elise i vuggestue til daglig. Jeg skal skynde mig at indskyde, at min dårlige samvittighed helt og aldeles forbliver på egen banehalvdel (you do you, mama!!). Og jeg er egentlig overbevist om at mit barn trives helt enormt godt i sin vuggestue (og dag ud og dag ind snakker om både alle vennerne og pædagoger). Så min dårlige samvittighed er helt irrationel og lad endelig være med at tolke det som om, jeg synes det er bedre at hjemmepasse eller noget som helst. Jeg fatter, rent ud sagt, ikke selv, hvor den der dårlige samvittighed kommer fra. Men sådan er det jo nogle gange med følelser. Det er ikke meningen, at de skal give mening.

Og den nager, derinde, samvittigheden. Et sted langt langt nede. Ved siden af kassen, hvor jeg har proppet savnet til mig selv ind. Så kan de stå dér ved siden af hinanden og skule fra hver deres skyttegrav. Så uenige, som man nærmest kan være. Diamentrale modsætninger. Hvor ville livet dog være herligt, hvis man kunne få i pose og sæk…

Og tilbage til klummen. For jeg håber, at skribenten har ret, når hun skriver:

Det her går over. (…) Men den nye gamle hverdag vil ikke kunne udviske erindringen om tiden, hvor vi havde tiden sammen. Og muligvis vil vi være en erfaring rigere: at det måske ikke kræver, at familier er adskilt 80 procent af tiden for at få samfundshjulene til at rotere. At teknologien med alle dens skyggesider faktisk giver mulighed for et arbejdsmarked, hvor vi er mere sammen med vores børn fysisk, samtidig med at vi opfylder vores produktive forpligtelse over for fællesskabet.

Og ja, erhvervsliv. Det er dig, jeg kigger på. Det er dig og dine ufleksible rammer, som jeg (og mange andre kvinder, har jeg med tiden forstået), følte mig klemt af, da jeg fik børn.

Ville det ikke være vidunderligt, hvis det var noget, af dét vi kunne tage med os videre? Øget fleksibilitet. Hjemmearbejde. Skæve tidspunkter. Mere familietid. Alt der kunne få det til at fungere under lockdown. Jeg har en klar forventning (og ønske) om, at jeg en dag skal tilbage ud i det ‘rigtige’ arbejdsliv, og hvor gad jeg godt, at det kunne blive på en måde, der ikke fik mig til at føle mig utilstrækkelig ca. hele vejen rundt – som mor, medarbejder, kone, veninde, datter, søster, faster..

Mon I er andre, der også mærker den? Splittelsen altså… Og det spæde håb, om at noget måske kan ændre sig. Bare lidt.

 

*…. altså to be clear, så mener ingen af den her krise er en ‘blessing in disguise’ på andre fronter end i relation til ‘mere tid med mine børn’. Det skulle da lige være miljøet, der får sig en lille pause. Men altså. Det er en hård omgang, og jeg tror vi allesammen holder vejret i disse dage. 

Ting covid-19 har lært mig om surdej…

Ja, altså ikke sådan dirkete selvfølgelig. Men kombinationen af barsel og Corona-lockdown måtte betyde forsøg med surdej. Jeg har prøvet et par gange tidligere, men hver gang er det mislykkedes for mig. Eller. Jeg har ihvertfald givet op. Nok for tidligt og uden nok effort, erkender jeg nu.

For det kræver altså lidt, med sådan en surdej. Mere end jeg lige troede, for altså hvor svært kunne det lige være? Svært, skulle det vise sig. Men tilfredsheden, når man så kommer i mål, uha, den er altså ganske betragetlig. Jeg synes det er så tilfredsstillende at lave noget med mine hænder. Skabe noget. Noget rigtigt. Antagelivis en slags modreaktion eller balance-øvelse, når nu jeg også bruger ganske meget tid på at skabe ting digitalt.

Men hvor er det altså bare sjovt at man med mel, vand og salt kan skabe velsmag på den her måde. Så simpelt – og så slet ikke alligevel.

Og jeg har da lært et par ting undervejs, som måske kan komme andre til gavn. Om ikke andet, så skriver jeg dem ned her, så jeg selv kan huske dem, næste gang det skulle blive aktuelt.

Der er virkeligt mange dygtige surdejstyper på Instagram

Jeg kan ikke linke til præcis den opskrift, der fik det til at lykkes for mig, for jeg var vidt omkring og sandheden er nok, at det endte med at være lidt på gefühlen. Men hermed altså lidt links, der har hjulpet mig:

  • Foodgeek – ham her kendte jeg ikke inden, men sådan kan man jo finde guld, når man ligger og googler surdej i sene nattetimer..
  • Cathrine Brandt – så dygtig og så hjælpsom. Jeg har set hendes surdejalong og den synes jeg alle, der drømmer om en surdej, skal se.
  • Jacob Rosendahl – er next level og laver helt absurd flotte brød.
  • Ann-Christine – får alting til at virke overskueligt – også surdej.
  • Annemette – det samme gælder Annemette og hendes bagerier på SweetCakeKarma.

De her redskaber brugte jeg….

  • Madelastikker
  • Weck glas
  • Friskt øko hvedemel
  • Friskt øko rugmel
  • Friskt øko fuldkornsmel
  • Lunkent vand
  • En god bagevægt
  • Bagestål (altså først tilbagning, men hvis man ikke har ét, så kan man passende bestille, når man går igang med surdejen, for der er jo lidt leveringstid)

Det her fik min surdej til at lykkes til sidst…

  • Jeg lærte undervejs, at surdejen skal være ret tyk og fast i konsistensen
  • Vores køkken var for koldt til at den rigtigt udviklede sig, så jeg fandt en lun vindueskarm istedet
  • Surdejen udviklede sig ikke, hvis jeg lod den stå direkte på den kolde stenbordplade
  • Jeg skulle fodre min surdej ofte – gerne 3 gange om dagen.
  • Når jeg brugte hænderne til at røre rundt i min surdej, skulle jeg bruge dejskraberen til at skrabe den dej af, der sad på fingrene og komme den ned i glasset. Ikke vaske den af med vand.
  • De fleste siger, at man skal bruge koldt eller tempereret vand – jeg havde bedst held med at bruge lidt lunkent vand (tilbage til dét med det kolde køkken).
  • Det gør virkelig en forskel at bruge friskt mel.. Jo friskere, jo bedre.

Og nu er jeg altså sådan én, der har en surdej stående i køleskabet. Den har ikke noget navn, men jeg synes umiddelbart at Connie kan noget. Og nu glæder jeg mig til at skulle prøve og bage alt muligt sjovt med surdej. Til en start, lavede jeg nogle ret enkle boller, hvor jeg var meget glad for at have lidt erfaringer med i bagagen fra de der gode barselsboller jeg har lavet tidligere – og de er altså også stadig virkeligt gode og et godt alternativ, hvis man ikke gider bage med surdej

Og nu skal jeg også nok snart stoppe med alt det surdejs-snak. Men altså – man bliver jo lidt mere domestic, når man #bliverhjemme, som vi allesammen gør det for tiden. Så jeg nusser rundt og får tiden til at gå med al den slags, jeg ikke prioriterer til hverdag, fordi man trods alt hellere vil have et social life end en Connie i køleren…. Men det er så ikke rigtigt en option for tiden;)

På tur i arkiverne: 10 års outfits (… jeg havde det vildt, da jeg var 23)…

Forleden dag faldt jeg tilfældigt over et gammelt indlæg fra mine unge dage med et ‘drømmeoutfit’. En shredded tee, tårnhøje Givenchy-sko og andre herligheder, som den dag i dag, får mig til at krumme tæer.

Av. Jeg havde det, unægteligt, vildt i starten af mine 20ere. Didn’t we all!? (please sig ja!)

Jeg delte det på instagram, og I var mange, der var klar på et lille grin, og dét inspirerede mig altså til det her indlæg. En lille tur ned af memory lane. Et outfit fra marts de sidste 10 år. Og så lidt til. Lidt ekstra krydderi fra de helt gamle dage, fordi it’s just too funny. Sig lige, at jeg ikke var den eneste, der havde nogle lidt skøre faser i starten af 20erne!? Jeg ved seriøst ikke hvad jeg tænkte på. Og perfekt så at have et lille arkiv liggende over alle ens hjerneblødninger til fri skue for hele verden. Ak ja.

Jeg har sat LÆS MERE-knap på, for nogle af billederne er i helt skørt dårlig kvalitet og mærkelige farver, og mit æstetiske øje just caaaan’t, så bær over med mig, lige denne ene gang. Det er det ekstra tryk værd, I promise 😉

… Og ps: heldigvis ser jeg jo ikke en dag ældre ud end jeg gjorde for 10 år siden, så det er jo godt nok. #tobørnsenere #av

HOP MED TILBAGE I TIDEN HER…