Du læser nu
På tur i arkiverne: 10 års outfits (… jeg havde det vildt, da jeg var 23)…

På tur i arkiverne: 10 års outfits (… jeg havde det vildt, da jeg var 23)…

Forleden dag faldt jeg tilfældigt over et gammelt indlæg fra mine unge dage med et ‘drømmeoutfit’. En shredded tee, tårnhøje Givenchy-sko og andre herligheder, som den dag i dag, får mig til at krumme tæer.

Av. Jeg havde det, unægteligt, vildt i starten af mine 20ere. Didn’t we all!? (please sig ja!)

Jeg delte det på instagram, og I var mange, der var klar på et lille grin, og dét inspirerede mig altså til det her indlæg. En lille tur ned af memory lane. Et outfit fra marts de sidste 10 år. Og så lidt til. Lidt ekstra krydderi fra de helt gamle dage, fordi it’s just too funny. Sig lige, at jeg ikke var den eneste, der havde nogle lidt skøre faser i starten af 20erne!? Jeg ved seriøst ikke hvad jeg tænkte på. Og perfekt så at have et lille arkiv liggende over alle ens hjerneblødninger til fri skue for hele verden. Ak ja.

Jeg har sat LÆS MERE-knap på, for nogle af billederne er i helt skørt dårlig kvalitet og mærkelige farver, og mit æstetiske øje just caaaan’t, så bær over med mig, lige denne ene gang. Det er det ekstra tryk værd, I promise 😉

… Og ps: heldigvis ser jeg jo ikke en dag ældre ud end jeg gjorde for 10 år siden, så det er jo godt nok. #tobørnsenere #av

[Vi starter oppe fra – your’s truly anno 2020… Om 10 år kommer jeg til at skrive noget med, at jeg ‘var inde i en meget begie periode’ and I will be right…]

[.. Og så à la 2019 – inkl forsøg på at skjule gravid mave.. Hér har jeg været en 15-16 uger henne]

[.. Og så 2018 – læg mærke til, at jeg har den samme strik på i 2018 og 2019. Sjovt sammentræf..]

[… Det her er det eneste billede af mig fra marts 2017 – på det her tidspunkt havde jeg mere eller mindre haft kvalme og kastet op i 1.5 måned og gik også og skjulte en graviditet. Hér en 10 uger henne] [… Og så 2016, hvor jeg var i Paris med arbejde og blev henover weekenden med den lange. Weekendtur i Paris bare os to. Den slags virker meeeeget langt væk. Den der strikkede lammepels føltes ret smart, men altså… Den ligner jo en død gorilla.. Tilgengæld gad jeg godt kunne passe de der jeans igen.. Oh well – måske en dag..]

[I 2015 var slip-ins the shit. De her fra Notabene gik jeg med ca. hele tiden.. Og så gik jeg også ret meget på arbejde. I den her periode havde jeg simeplthen så mange rejsedage på job.]

[Og i 2014 var jeg helt besat af all things Isabel Marant… Faktisk ville jeg helst bare se ud som om jeg i virkeligheden var parisienne..]

[… Det var jeg også i 2013 (altså besat af Marant) hvor disse billeder er fra – hhv weekend og office-wear. Men jeg var også ret besat af Acne. Acne støvler, Acne-tee og ikke mindst et solidt lager af Acne’s Ry-sweater i angora. Og well, sådan kunne jeg nok også have set ud i dag]

[I 2011 var der gode dage og dårlige dage. Jeg var ret besat af Caroline Blomst (kan I huske hende?) og boede i Stockholm. De der røde bukser var virkeligt moderne og det var leopard-pelsen også, men altså… Ingen af delene burde jo have fået lov til at flytte ind i mit klædeskab. Tilgengæld begyndte jeg at forstå glæden ved gode klassiske læderstøvler og silkeskjorter. Og fun fact – min elskede vintagepels lever til dels den dag i dag. Jeg har fået en lokal skrædder til at sprætte den op og sy pelskrave til Elises flyverdragt af den. Det havde jeg nok ikke forestillet mig dengang;)]


[… Og så slutter vi 2010, som var all over the place. Jeg havde det for lækkert i mine latterlige Acne Atacoma plateau-sko som var helt umulige at gå i og var ret inspireret af Alexa Chung… Eksekveringen af denne inspiration var sløj, at best, men man kan da spotte nogle lidt grungede referencer hér og dér (som jo vitterligt er ca. så langt fra ‘mig’ som noget kan være, seriøst mand).. Balmain’s spidse skuldre var desuden totalt hippe, så highstreet-versioner heraf kastede jeg også lige i the mix. Min selvudløser havde det vildt og kameraet i min (første?) iPhone ditto. Let’s never go back to 2010 igen, venner. Shit.]

 Kommentarer (10)
  • Åh ja, jeg har også fulgt med helt siden, du startede din blog. Jeg mener, at du var den allerførste blog, jeg fulgte. 10 år. Vildt. Sjovt som man kan følge udviklingen i andre folks liv her på blog (- og Insta)mediet, det er da egentlig ret enestående. Og hvor er der stor forskel på billederne gennem årene, det er sjovt at se! Jeg synes nu ikke, at 2010 ser så slemt ud (på nær strømpebukser inden under korte shorts – det husker jeg også fra mig selv) 🙂

    • Det er sjovt Anna – dit navn, er også ét af dem jeg kan genkende <3 Tak fordi du stadig er her – og jeg synes nu generelt den der grunge-periode var ret træls at se tilbage på, haha. klem

  • Rigtig godt indlæg og du ser så skøn ud 🙂
    Husker godt plateau tiden 🙂
    Pas på du og familien 🙂

  • Dejligt indlæg og fineste billeder – kan huske dem næsten alle sammen, for har fulgt med lige siden 2010! 🖤 dengang var jeg på barsel med min ældste datter og havde god tid til at kigge blogs.

    • Godt spottet;) Jeg rykkede blog i 2012 og har med tiden mistet mere eller mindre alt content fra netop det år. Lidt træls, men sådan er det. 🙂

  • Åh fantastisk indlæg! Bliver sååå nostalgisk. Har haft samme Acne og Isabel Marant-perioder, dog uden at eje de skønne Atacoma’er😂 2010 var på mange måder en sød og simpel ungdomstid❤️

    • PS: Synes i øvrigt stadig at Isabel-outfittet fra 2014 med den grå frakke er suuuuuper skønt 😍

  • ELSKER det og som trofast læser helt tilbage til din blogstart, vækker disse billeder også minder hos mig. Jeg var LYKKELIG, da jeg som 15-årig swipede mit Visa electron for at købe Acne Atacoma-støvler i sort med sølv hæl. De kom kun på én gang (til 9. klasses dimission) og ellers var de gode på billeder.

    • Haha, du er sød. Og velkommen hjem! Jeg så dig i TV forleden – crazy times, godt du er i god behold <3

Svar Anna Fjern kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top