Wine & dine: 8 små perler jeg glæder mig til at sætte gaflen i… – ACIE
Bolig: guide til den smukkeste DIY glaslampe...

Wine & dine: 8 små perler jeg glæder mig til at sætte gaflen i…

Jeg savner, at gå ud og spise. Savner god mad. God vin. Godt selskab.

Jeg skyder skylden på lige dele Corona og lige dele baby. I ved.

Men nu er restauranterne åbne igen. Og mit barn er snart så stort, at jeg kan se lyset for enden af tunellen. Tanker om damemiddage, rødvin og hyggelig snak virker ikke kun som en fjern drøm, men som et ‘jo, det må kunne lade sig gøre lige om lidt’ (.. der er lige noget med putning og amning, der skal styr på inden, men det skal jo nok komme).

Og derfor har jeg gået og gemt restauranter og madoplevelser på min telefon over de seneste måneder, med temaet “dem glæder jeg mig til at besøge (igen)”, når jeg og vi kan… Også fordi jeg altid synes man står der og er helt idéforladt, når man så endelig skal ud. ‘Hvor skal vi tage hen?’. Øhhh, jaaaaa, tjoooo. Sådan har jeg det ihvertfald. Så nu har jeg skrevet ned – og hvis I har det på samme måde, kan indlægget jo bogmærkes:)

Del også meget gerne, hvis I har gode steder I glæder jer til at (gen)besøge!

[Bottega Barlie – jeg glæder mig til byens bedste burrata i solen. Og måske et lille glas hvidvin]

[Babbo Ria har jeg endnu ikke prøvet, men med deres egne ord er de “we are a sourdough loving, pastry making bakery. We have breakfast and lunchy goods to stay or to-go. Serving warm bread and great coffee all day.”… På menukortet er der alt jeg kan lide – klassiske morgenmadsretter som pocherede æg, pasta, pizza og charcutterie]

[Buka Bakery ligger i St Kongensgade og se lige de brød! Og de croissanter! Hér må jeg forbi og få gluten-beheovet stillet;)]

[La Banchina kan det hele – morgenmad, frokost, middag og vin… Alt sammen serveret på kanten af vandet. Menukortet er simpelt og helt perfekt og location endnu bedre]

[Bagt Boulangerie – med en håndfuld butikker drysset fra Hornbæk til Nørrebro er der strøet lidt fransk bagekunst ud over Nordsjælland. “Vores signatur-brød er det gode, lyse brød, som vi bager efter fransk metode med surdej, masser af vand og langtidshævning. Det giver et godt brød med et blødt indre, der står i kontrast til en skorpe, der er så sprød, at man kan høre den. Udtrykket er enkelt og rustikt – og man får mel på fingrene når man går hjem fra Bagt med sit brød.”.. Jeg glæder mig til at spise baguette med abrikosmarmelade på terrassen til sommer, lukke øjnene og lade som om jeg er på Cote d’Azur]

[Mangia Bar & Ristorante er italiensk på den allerbedste måde – min mund løber helt i vand ved tanken om ‘Fyldt pasta med ricotta & spinat i smør/salvie’… Mhmm… Og se lige den burrata… Mhmm… On top, har Mangia har for nyligt fået meget fine ord med på vejen fra madanmelder Søren Franck]

[Pico Pizza byder på lyserøde vægge, terrazzogulve og surdejspizzaer i miniformat – også til takeaway.. Mhmmm…]

babbo ria[Juno The Bakery er ingen nyhed, men jeg c r a v e r surdejsbollerne med comté og en tebirkes… Mhmmm… De er mit benchmark for egne surdejsbagerier og derfor det stadig er sjovt – jeg vil så gerne lære at lave boller, som de kan hos Juno]

3 kommentarer

  • Camilla Friis

    Hvis du er til godt brød i det nordsjællandske er Batting i Ordrup de bedste! Vi kører gerne fra Rng derned hver weekend for at handle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alle mine yndlingsspots i en guide! Er så glad for, at vi kan spise ude igen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlige bud til årets tur til KBH – pt. er der kun planer om at vi hvertfald skal gafle noget i Torvhallerne.
    Her i byen – Aalborg – glæder jeg mig bla. til fantastiske skrammelæg med cheddar, laks og avocado på Aktuel, Penny’s gigantiske smørrebrød med æg og rejer, fantastiske grove fritter på Bistro V med ordentlig go’ bearnaise, og ikke mindst ostetallerken på Peace. Og så naturligvis til at genbesøge mine favoritter i Århus (Drudenfuss, Englen og Faust fx), samt Amy’s winebar Odense, og diverse små steder i sommerhusbyerne oplands, fx. Sæby (Jacobs), Løkken (Løkken badehotel) og Blokhus (Kunstcafeen). Det er så(!) dejligt, at ens land og alle dets muligheder, er givet tilbage til folket 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bolig: guide til den smukkeste DIY glaslampe...