Hej barsel, nu er jeg ved at være lidt træt af dig…

 

… Og hvad mere illustrativt til at flankere den overskrift end et billede af mine slukne kaffekopper. Suk.

Men åh. Jeg er ramt af Barsels-Blues i dag.

Sådan for alvor.

Jeg gider ikke mere. Jeg er træt af at være glorified pauseklovn. Træt af altid at være på babyalarmens nåde og aldrig blive færdig med noget – hvadend det er at at folde vasketøj, tisse eller skrive en mail. Man ved aldrig, hvornår den går igang. Ved aldrig hvad man kan nå. Aldrig hvad man kan gå igang med.

I næste uge fylder Carl 10 måneder. Og dermed har jeg altså været på barsel i samme 10 måneder. Og lidt til, men tiden inden, tæller ikke rigtigt i lige dette regnestykke.


LÆS OGSÅ: … JEG GLÆDER MIG SLET IKKE TIL AT SKULLE PÅ BARSEL…


Og det føles strengt forbudt, at sige højt. Og jeg er sikker på, at der også vil sidde nogen, der kan føle sig provokeret over, at jeg tillader mig at være træt af at være på barsel, for det er jo et privilegium. Og undskyld til jer. Jeg prøver ikke at provokere nogen. Overhovedet. Jeg er bare træt.

…. Og så savner jeg hende jeg også er, når jeg ikke bare er barselsmor.

Jeg glæder mig til at komme tilbage til ‘arbejde’. Komme tilbage til at producere noget. Til at blive inspireret. Stimuleret. Til at

Og jeg skal være den første til at erkende, at det her Corona-hejs ikke har hjulpet på trætheden. Alt det man plejer at fylde på en barsel med aktiviteter som babysalmesang, babysvøm, mødregruppe osv, blev pludselig droppet. Tilbage sad man med en baby, der stadig skulle stimuleres. Værs’go og sæt igang mor.

Det falder nogle mødre enormt naturligt. Og så er der sådan en som mig, der synes det er lidt en struggle. Som jeg har skrevet tidligere, så er jeg bare ikke skide god til at lege. Heller ikke med Elise. Til gengæld elsker jeg at tegne, bage, klippe og klistre. Men det er Carl nok lige det mindste til. Tilbage står legen på stuegulvet. Prutterne på den lille mave. Dikkedikken. Duploklodsen og ‘neeej har du set den lille elefant, min skat’. Og det har jeg så gjort i 10 måneder nu.

‘Card full’ sagde mit kamera, da jeg tog de her billeder. Og jeg kunne ikke lade være med at smile over symbolikken. Sammenfaldet. Ja. Lige præcis. Card full. Sådan føles det. Lige i dag ihvertfald.

Jeg prøver at minde mig selv om at nyde det. Prøver ‘bare at være i det’. Men jeg er ikke god til det. Og jeg glæder mig til Carl skal starte i vuggestue. Ish. Ihvertfald. Så snart jeg har tænkt dén tanke, efterfølges den af: “Jamen han er jo så lille!”. Og han har aldrig været væk fra mig. Aldrig. Så altså. Den irrationelle mor-hjerne lever stadig, kan I høre.


LÆS OGSÅ:… SHIT HVOR KAN JEG SAVNE HENDE JEG VAR ENGANG…


Jeg ved ikke om det er en slags 10-måneders-mur jeg har ramt?  Sådan én som marathonløberne rammer omkring 25km. Dér hvor man har været igang i lang tid, og stadig har et pænt stykke vej endnu. Jeg kigger ihvertfald misundeligt på mine veninder, der langsomt starter på arbejde igen, omend jeg er klar over, at det også har sine ofre, og at de nok også har dage (måske?!), hvor de ønskede at barslen var længere. Alt har gode og dårlige sider, og græsset er sjældent grønnere…

Og hjemme hos os, har vi ikke haft mulighed for at dele barslen, fordi barselsvilkårene i min mands branche er historisk dårlige. Det er træls, men et vilkår. Så det ere mig der er den. Og lige i dag, ville jeg altså ønske, at der lige var en anden der kunne være den.

Det er nok bedre i morgen. Og mens jeg har skrevet det her indlæg, har jeg tænkt, at meget nok egentlig kunne afhjælpes af et par timers ‘fri’ om ugen. Og måske det kunne arrangeres at en bedstemor, gad gå en tur med klapvognen for mig nu og da? Det er jo ikke så let med pasning i disse tider, så det har vi heller ikke haft så meget af. Men måske vi kunne arbejde på en plan?

Kender I følelsen af barsels-blues mon?

…… sige lige ja, så jeg ikke føler mig som en alt for stor idiot, tak👀❤️

30 kommentarer

  • Siger lige JA! Så du ikke føler dig alene 😉
    Min barsel sluttede godt nok i marts, men to uger før jeg kunne vende tilbage til jobbet, ramte lockdown 🤥
    Nu må vi heldigvis snart komme tilbage på kontoret, og jeg GLÆDER mig ! 😁

  • Hej Christine – kender det godt og det er helt ok st have det sådan, min barsel slutter på mandag (efter 8 måneder) og jeg glæder mig faktisk! Tænk engang! 8 timer hvor jeg bare skal arbejde! Og kan tisse når jeg vil… og spise frokost i fred eller have en samtale hurra! Men jeg har også nydt min barsel og syntes det er en helt særlig og priviligeret tid.

    MEN, jeg kom egentlig til tasterne fordi jeg ville sige hvor skønt det er st reklamerne er væk fra dit site! Og det bliver SÅ fint og meget mere dig og dit.
    Kh N

    • Tusind tak Nina – jeg har glædet mig meget til denne dag. Det er dog også med lidt rystende hænder, for sådan nogle banners genererer i omegnen af 100.000kr på årsbasis – og det er jo penge, der er til at forstå.. Så jeg håber at I (altså over en bred kam) vil belønne at de er væk ved at komme oftere retur og den slags <3

  • Kære Christine
    Det er så forståeligt og helt ok at man bliver træt som mor – om man er på barsel eller tilbage på arbejde. Det er hårdt og det synes jeg er vigtig, at vi anerkender.

    MEN jeg bliver så ked af det over denne kommentar: “Og hjemme hos os, har vi ikke haft mulighed for at dele barslen, fordi barseksvilkårene i min mands branche er historisk dårlige. Det er træls, men et vilkår.”
    Måske det ikke menes sådan, men det jeg læser er: Her har vi ikke ligestilling og vi har ikke villet sætte spørgsmålstegn ved de vilkår, der er på min mands arbejde. Hvad hvis I begge arbejdede i den branche? Hvorfor må man ikke gå mod strømmen og sætte spørgsmålstegn ved og udfordre holdningen til, at sådan er det i den branche – det er faktisk sådan at man kommer nærmere ligestilling og det er sådan man tidligere har opnået bedre vilkår og mere accept for at mænd tager barsel. Ved at udfordre systemet og de historiske forhold/holdninger.
    Hvis I derimod (som jeg kan fornemme af dine andre kommentarer) har taget et bevidst valg om, at du tager hele barslen så hatten af for det. I har taget stilling udfra hvad der passer til jeres familie. Men så synes jeg du burde have skrevet det.
    Når du skyder skylden på din mands arbejde og fastholder historien om, at det er derfor, så fastholder du de gamle systemer, hvor der ikke er ligestilling. Måske et meget rodet skriv. Jeg synes bare det er vigtigt, at man som familie tager stilling og ikke blot gør hvad ens arbejde/branche/samfundet forventer af en,

    • Hej Lærke . Det kan jo tænkes, at de dårlige barselsvilkår gør, at der økonomisk ikke er mulighed for at tage et valg i den situation, man nu sidder i? Hvis ikke der tilbydes barsel med løn for den ene part, kender jeg da mange, der bliver nødt til at lade den lavestlønnede tage barslen for at det kan hænge sammen.

    • Så enig! Og selv hvis det er pga økonomi så er det selvfølgelig op til den enkelte familie, hvad man kan få til at hænge sammen. Men det er måske en tanke værd om det egentlig er det værd, at familien i en periode har en mindre indkomst for, at den der er højestlønnet får tid med barnet, som ikke kommer igen og bare er noget helt særligt. Helt fint hvis man ikke ønsker det, men noglegange virker det bare som om, at den der har højest løn og ikke gode barselsvilkår (ofte manden) ikke kan tage barsel af den grund. Men det kan man jo godt (ret til forældreorlov), hvis man vil og synes, at det økonomisk kan hænge sammen for familien.

    • Så enig! Nogle gange virker det som om mange tænker at den med højest løn og dårlige barselsvilkår (ofte manden) ikke kan tage orlov, men det kan han jo godt, hvis man som familie kan og vil prioritere det økonomisk. Der er jo ret til forældreorlov. Det er bare noget helt særligt at være den primære for barnet i en periode. Det ville jeg ønske flere mænd kunne opleve. Tror også der kommer en masse godt for mor ud af det.

  • Du er slet slet ikke alene. Men jeg følte mig meget alene med de selv samme tanker under hele min barsel. Hadet det faktisk. Fandt aldrig gnisten. Og manglede også pauser og mig-tid. Skæbnen vil, at jeg sluttede min første barsel for en måned siden og skal igen om 4 måneder. Suk. Håber og tror, at jeg synes børnepasning bliver fedt, når ungerne når rødvinsalderen 🤷🏼‍♀️😜

  • JA! Kender det så godt! Og fatter stadig ikke (men misunder) de forældre, der bare nyyyyyyder det og vælger at passe hjemme i flere år, fordi det er så meningsfuldt. Meningsfuldt ja. Men også meget meget kedeligt. Min datter er 2 nu, og jeg elsker hendes alder, at vi kan gøre ting sammen, som jeg også synes er sjove (bage, gå i haven, høre musik) og snakke sammen – og at jeg har tid, hvor jeg er mig, alene. Jeg har spekuleret meget i, om det var fordi min pige sov så elendigt som Elise om natten og så kort som Carl (lader det til) om dagen, så jeg bare aldrig følte jeg fik en pause. Men det er nok også bare et temperamentsspørgsmål. Jeg var i hvert fald meget glad, da min mand tog over ved 7 måneder, og jeg skulle tilbage og skrive speciale. Det lyder godt nok hårdt, at I ikke kan dele lidt mere. Men jeg synes du er sej, og det virker altså til udefra, at du får lavet tusind ting færdigt og arbejdet og alt muligt – you go girl!

    • Hej Signe,
      Ang søvn så har jeg tænkt det samme. Vores søn sover vist lige så slemt som Elise har gjort, og her i en alder af 21 mdr vågner han stadig mindst 3 gange hver nat, og står op kl 4-5 hver morgen. De weekenddage, hvor min mand og jeg får 2 lure og pludselig er nået bare minimum af andre folks søvnbehov (ellers ligger vi jævnt på 3-4 timer hver nat), så ser verden helt anderledes us! Vi smiler, fuglene kvidrer, intet er uoverskueligt og alle aktiviteter er spændende og en leg. Det er voldsomt at opleve hvordan ens hverdag ville se ud, hvis man bare fik lov at sove en enkelt nat. Så jeg tror, at søvnen gør en kæmpe forskel – du er jo aldrig nogensinde opladt på denne måde! Temperament spiller nok også en rolle, men har ofte oplevet overskudsmødre, der er fuldstænding banket ned af træthed efter en enkelt dårlig nat. Altså, hvor de er i dårligt humør og ude af stand til at tænke klart resten af den dag. Når man har det sådan hver dag, så no wonder man har brug for en pause 🙂

  • Jeg kender det også – jeg nød mine 7 mdr på barsel, men gik lidt op i limningen til sidst. Jeg savnede simpelthen mit “arbejdsjeg”, hvor jeg ser skarp ud, tager skarpe beslutninger, bliver lyttet til, og giver mig selv en high-five når ting lykkes. Sådan er det naturligvis ikke hele tiden på arbejdet, men af og til er det. Og dén person savnede jeg. Jeg var dårlig til at give mig selv de samme high-fives når en dag i ro og harmoni med junior lykkedes, da han lærte at rulle rundt, eller da han spiste moste ærter for første gang. Det kunne man jo godt blive bedre til – der er bare mere prestige i at rende rundt i suits og vise flotte powerpoints, selvom nytteværdien af de to aktiviteter bestemt kan sammenlignes. Så da jeg kunne give de sidste 2 mdr. til faren var jeg rigtig glad – selvom jeg (selvfølgelig!) elsker mit barn over alt på jorden.

  • Åh ja, kender det 🙂 da jeg havde været på barsel i otte måneder tog min mand over og jeg var SÅ klar til at slippe ansvaret! Til ikke at være slave af babyalarmen. Da hun var 10 måneder startede hun i dagpleje og vi er alle tre så glade. Det er dejligt både at have arbejde og en glad baby :/)

  • Ville bare lade dig vide at jeg synes du skriver bedre end nogensinde – også (netop?) under din barsel. Jeg har fulgt med en små tre år nu og synes dine skriverier rammer os andre stærkt og ærligt. At fortælle dig det hjælper måske ikke en træt barselsmor idag, men måske imorgen?

    • Jeg er meget enig i dette! Jeg er blevet helt fast læser på det sidste 🙂

    • Tusind tusind tak – den ros er den allerallerallerbedste jeg kan få. Det gør mig SÅ glad. Tusind tak. Sikke en motivation <3

  • Du skriver det jeg tænker, haha. Sidder herhjemme med min lille bebs på 3,5 måned og især corona smadrede lige alt hvad man egentlig havde glædet sig til ved barsel plus en mand, som arbejder 10-15 timer i døgnet. Jeg misunder ham så uendeligt meget hver gang han træder ud af døren. Og når han sover til kl 10, når han har fri. Og særligt dage som i dag, hvor pigebarnet har skreget non-stop siden kl 6 i morges, fordi hverken hans eller min familie forstår at ikke alle børn bryder sig om et hav af fremmede mennesker. Dèr ville jeg satme ønske at jeg bare kunne stå op og tage på arbejde. Eller måske nå til bunds i vasketøjskurven og få fjernet hundehår fra badeværelset.

  • Åh det her indlæg kommer som sendt fra himmelen. Jeg er på barsel med min søn på 10 måneder og har det virkelig svært med at være på barsel lige netop i dag. Dagen snegler sig afsted og jeg keder mig bravt samtidig med at jeg har dårlig samvittighed over at kede mig bravt når jeg er sammen med det menneske jeg jo synes er det dejligste på jorden. Det er så ambivalent. 10 måneders alderen er hård synes jeg. Det lille væsen er all over the place så føler ikke jeg laver andet end at rende efter ham og prøve at forhindre at der bliver spist alt for meget jord, væltet for mange planter og at han ikke kommer for meget til skade fordi han vil så meget, men jo ikke hel mestrer det endnu

  • SÅ velkendt følelse! Dine indlæg om karriere/barsel mm. er årsagen til jeg for nyligt begyndte at følge dig… og har gennemrodet dine historiske indlæg. Det gør så meget for mig, at du sætter ord på der så godt beskriver mine følelser. Jeg er lige gået ind i min 5. barselsmåned, og har kunne mærke fra start at jeg ikke fungerer på barsel. Trods far har været hjemme i næsten 2,5 måned pga barsel, corona, ferie, helligdage. Jeg savner mit arbejde SÅ meget, og de gange jeg har grædt under barsel har været pga savn/frustration om at være væk. Jeg forsøger at nyde de sidste 5 uger inden far overtager barslen. Men det er hårdt. Man er så meget andet end mor, og det er ikke fordi man ikke elsker de små nus.

  • JA, hvor jeg kender det!
    Min søn startede i institution i februar, men inden det havde jeg været deltidsarbejdende (som dig) siden august.
    Og jeg var bare drænet!
    Især følelsen af ikke at kunne udnytte det og tage en hel dag ind til byen eller i zoo, fordi jeg vidste, at sekundet, han sov, skulle der arbejdes… Suk altså!
    Jeg tilslutter mig tanken om lidt ugentlig hjælp til pasning. For mig var 2 timer for lidt og 5 timer mere end rigeligt – 3-4 stykker var perfekt.
    Tanker til dig ❤️

  • Hej,
    Jeg er ikke på barsel og har ingen børn, så lige det kender jeg ikke til.
    Jeg er dog stadig glade for indlæg som dette 🙂

    Dit nye (det er da nyt, ikke?) layout er virkelig fint, men jeg har meget svært ved at læse den snoede (skråskrift?) tekst på pc, f.eks. den sidste sætning i dette indlæg. Måske der kan gøres noget?

    Mette

    • Hej Mette

      Åh – du fanger mig liiiige midt i flytterodet og der er mange ting, der sejler lige nu.

      Jeg arbejder på højtryk!

      klem <3

  • Jeg tror, at alle kender den følelse, i større eller mindre grad. Jeg nåede aldrig at have “rigtig” barsel, da vi kun nåede over de første tre måneders overlevelse og så startede jeg på job inden min søn var 4 mdr. Så det med at kede sig på barsel, det er meget fjernt. Men det er ikke fjernt at nyde at tage på kontoret, velvidende om at ens søn er passet godt på, og have en klar skillelinje mellem arbejde og mor-rollen. Det er ofte noget som de fleste fædre nok føler, men synes aldrig der sættes spørgsmålstegn ved det eller “shames” omkring det… det er bare forventet, at faren tager på arbejde og nyder sin kaffepause osv. Uden så meget dad guilt. Det øver jeg mig på!

    Jeg studsede også over det med din mands barsel – har alle fædre i Danmark ikke ret til et vis antal uger, eller i hvert fald ret til noget af morens barsel. Kan man ikke fordele det lidt som man vil. Det er naturligvis en anden sag, hvis det er så ildeset, at man rent faktisk, så man i praksis ikke har den ret, hvis man vil beholde jobbet. Herovre har mænd ingen ret til barsel, men selv hvis de gjorde, så er min mands branche heller ikke en man kan “melde sig ud af” i længere tid. Den er baseret på legater, artikler og skarp konkurrence om pengene til forskning. Så jeg forstår, at man i praksis ikke kan tage barsel, selvom man måske reelt har retten til det.

    • Det er en god øvelse – det vil jeg gøre dig efter!

      Og jo – alle fædre har ret til et vist antal uger (det mener jeg også, at jeg har skrevet i indlægget, men jeg svarer dig fra min backend og kan ikke lige se det nu:)), men som du selv skriver, så kan der være tusind årsager til at man i praksis faktisk ikke kan selvom man har ‘ret’.

      klem

  • “…fordi barselsvilkårene i min mands branche er historisk dårlige”
    Jeg gætter på at det er kulturen i branchen og ikke din mands eget ønske og jeg er sikker på at jeres familie har mærket efter og taget de valg som er rigtige for jer.
    Men som jeg læser det lyder som om nogen (din mands chef?) synes at fars arbejde er virkelig vigtigt og (i hvertfald på de dårlige dage) vigtigere end mors trivsel på barslen, selvom om mor både er klog og dygtig og også har både uddannelse og karriere.

    Naturligvis er det en kompliceret og ofte individuel problematik, men min indre feminist bliver helt ulykkelig over historier som denne. Jeg håber virkelig at eksempler som dette kan bruges til at sætte lys på argumenterne for øremærket barsel til alle fædre – også dem med styr på karrieren.

    Og så håber jeg alt det bedste for dig i den resterende barselsstid.

    • Hej Anne

      Du har ret – det er en individuel og kompliceret problematik. Jeg vil ret nødig have din gisning om min mands chef til at stå og blafre – det er hverken fair eller sandt<3

      Og det er ikke fordi jeg er uenig med dig, men jeg tror jeg synes både problem og løsning ligger andre steder end øremærket barsel. Det er dog en diskussion jeg – lige i energiforladte dag – ikke helt orker at gå ind i <3

      Og tak – jeg håber at i morgen allerede er lidt bedre end i dag:)

      klem

    • Selvfølgelig skulle jeg ikke have formuleret mit svar således. Godt du fik afklaret de løse påstande 🙂 Øremærkede barsler eller ej, alle forældre der tar tjansen på barselsfronten er megaseje. Bedste tanker herfra.

  • Hej Acie,
    Jeg er på min 9. måneds barsel og jeg kender det SÅ godt. Både savnet til én selv og den ambivalente følelse af, at “de er jo alt for små til at komme i institution endnu”. Og Corona har IKKE hjulpet på det hele!! Som om det ikke var en bobbel nok i forvejen at være på barsel 😉
    Jeg skal starte arbejde om en uge, og selvom det er vemodigt, så glæder jeg mig også til at komme ud af huset og få noget fred – at kunne hente en kaffe ved maskinen uden skrigeri i baggrunden, osv. Jeg har også nærmest udviklet et angstforhold til den skide neonate parent-unit! ‘;P Når den lige begynder at skratte, når man havde forventningen om en lille pause… GYS! Jeg synes, det er en mega god ide at sætte nogle timer af til bare at være dig i løbet af ugen, selvom det kræver noget koordinering og planlægning – evt. tilsidesættelse af egen dårlig samvittighed. Jeg var alene afsted igår i fire timer og jeg kom tilbage fyldt med energi – samme dag var startet med gråd og klaustrofobifølelser fra min side af. Der skal virkelig ikke meget til for at ens energi vender tilbage, har jeg erfaret.
    Skulderklap og shout-outs fra en fellow barselsmor, der elsker sin baby mere end noget andet, men som også drømmer om en båd ud til en øde ø ind i mellem. <3

    • Tusind tak for opmuntring Nanna – det var lige sådan en besked jeg havde brug for i dag <3

    • Det kan jo også handle om økonomi (her taler jeg generelt og prøver ikke at gætte på Acies families årsager).
      Hvis ikke manden har barsel med løn i sin kontrakt, så er det jo på barselsdagpenge. Har manden en høj indkomst, så kan det økonomiske aspekt pludselig spille en stor rolle. Det gjorde det for min familie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *