Investerings-føljeton, del 2: E-T-hvaffor-nogle?!

Så er det blevet tid til del 2 af den lille føljeton om investeringer, som er sat i verden i samarbejde med Nordnet, der er den platform jeg bruger til at handle mine aktier. Først og fremmest skal lyde et enormt tak, for den vilde modtagelse af mit første indlæg. Hvis I endnu ikke har læst, så kan I finde det her.

ODet gør mig virkelig glad (og stolt!), at vi hér på mine digitale kvadratmeter også kan snakke om den slags og at det hele ikke kun skal handle om boligindretning, børn og flæsekjoler (som også hører sig til, men balancen er alfa-omega for mig). Så tak. Virkelig.

For et par uger siden, skrev jeg og spurgte jer, hvad I gerne så, at indlæg 2 skulle dække, og der var klare gengangere – I var især interesserede i ETF’er, så det er altså sådan nogle det skal handle om i dag. Derudover var I interesserede i emner som SKAT, pension, månedsopsparing og gebyrer, så det håber jeg kan blive emner for fremtidige indlæg.

Jeg skal, inden vi går igang, understrege, at jeg ikke er ekspert, men at jeg lærer hver dag – og til indeværende indlæg har jeg primært rådført mig med “Den Lille Guide til Investering” samt Nordnets skriv om ETF’er.

Men altså. Let’s dig in.

Om ETF’er

ETF står for “exchange traded fonds” eller altså en fond, der handles på børsen. For at forstå hvad det er, er vi nok nødt til at bakke lidt baglæns, men prøv at hæng med, jeg håber det giver mening.

Investeringsforeninger er foreninger af investorer – altså investorer der er gået sammen i en forening, fordi man sammen kan købe bredere ind.

Som illustrativt eksempel: Vi er 10 venner der hver har 1000kr at investere for. Hvis vi bare investerede de 1000kr selv, ville vi hver kunne købe en enkelt aktie. Hvis vi går sammen har vi 10.000kr at investere for og istedet for 1 aktie hver, kan vi sammen købe 10 aktier, som vi så hver ejer 1/10 af. Det giver mulighed for at diversificere ens portefølje og købe bredt ind, for en lavere pris.

I foreningen kan der være forskellige puljer. Tilbage til eksemplet ovenfor – lad os sige, at vi ‘puljer’ vores 10 aktier med forskellige temaer. Fx 3 aktier i transport-virksomheder, 3 aktier i vedvarende energi-virksomheder og 4 aktier i danske virksomheder. Disse puljer hedder fonde.

Man kan købe en lille bid af sådan en fond – ikke alle fonde handles på børsen, men nogle gør. De der gør, hedder ETF’er – og disse børshandlede fonde er altså noget nemmere at handle med end de der ikke handles på børsen, for dem kan jeg købe direkte igennem Nordnet ligesom alle andre aktier.

Så altså ETF’er er blevet populær fordi det er en nem og billig måde, at købe bredt ind (og dermed sprede sin risiko). Det har tidligere været noget kompliceret med beskatning af ETF’er, men er fra årskiftet er det ændret således at visse aktiebaserede ETF’er nu beskattes som aktieindkomst, fremfor kapitalindkomst. Beskatningen forår efter det der hedder lagerprincippet. Det betyder at vi løbende beskattes af det plus eller minus, der er på vores ‘lager’ ved årsskifte.

Når man køber en ETF skal man være opmærksom på de årlige omkostninger (ÅOP). Jeg har valgt at have en månedsopsparing, som er en månedlig kurtagefri opsparing i ETF’er. Men det håber jeg som sagt at komme tilbage til:)

Har man flere spørgsmål, kan jeg anbefale følgende FAQ-svar

Det siger de kloge om ETF’er:

Så det var altså det faktuelle om ETF’erne og det lyder jo ret godt, for…altså.. hvis man er risikoavers og gerne vil forvalte sine penge fornuftigt, er ETF’er så den hellige gral? Well.. Det spurgte jeg, Jakob Holck, senior business manager hos Nordnet, om.

Hvis man er risikoavers bør man have stort fokus på den risiko, man påtager sig, og ikke mindst den tidshorisont, man ønsker at investeringen skal have. Man måler typisk risiko ved at kigge på andelen af risikofyldte aktiver, og det er som regel aktier. Derfor vil mit råd være, at kigge på hvor mange procent aktier, du har i din beholdning – jo større andel, jo mere risiko. Tidshorisonten er også en afgørende faktor. Jo længere tid du har, jo større aktieandel kan du tillade dig. En typisk lavrisiko portefølje med en horisont på en 3-5 år indeholder omkring 25-30 procent aktier. Resten fordeles typisk på obligationer, og evt. en mindre andel af alternativer, som dækker over et univers af råvarer, ejendomsinvesteringer og valuta. Nøgleordet her er risikospredning. Det er ikke nok at have 3 forskellige danske aktier, du bør sprede din risiko ud over mange forskellige aktier i flere forskellige regioner. Det kan du eksempelvis gøre ved at købe en investeringsforening eller ETF.

ETF’er og bæredygtighed…

Jeg spurgte også Jakob om hvordan og hvorledes det er med bæredygtighed og etik – hvordan kan man sikre sig, når man køber en lille bid af rigtigt mange aktier, at én af de aktier ikke roder med våbenproduktion, fossile brændstoffer el. lign?

Det at investere bæredygtigt eller etisk, også kendt som ESG, er begyndt at fylde mere og mere i investorernes bevidsthed. Derfor har vi udviklet en særlig screener for de investeringsforeninger, ETF’er og internationale fonde, som vi har på platformen. Her har man muligheden for at sortere uønskede beholdninger fra, som fx alkohol, atomkraft, dyreforsøg, forsvarsindustri etc.
Derudover kan man også sortere på Morningstar Sustainability Rating, hvor Morningstar objektivt går ind og vurderer ESG-scoren for en investeringsforening, ETF eller fond. Screenere giver også mulighed for at screene for lavt CO2-aftryk.
I kan finde ETF-screeneren HER.

Kilder: “Den Lille Guide om Investering” af Sarah Ophlia Møss, SKAT, FinansDanmark, Aktieskat.dk

6 kommentarer

  • Super spændende, vil meget gerne hører mere og månedsopsparinger, og om hvilke omkostninger man skal være opmærksomme på 🙂

  • Virkelig godt indlæg og dejligt samarbejde! Jeg gad godt, at der, ligesom Emilys læseklub, var en Acies investeringsklub, hvor vi med jævne intervaller kunne diskutere gode og mindre gode køb af værdipapirer, strategier, og dele erfaringer i det hele taget.

    • Det var vel nok en god ide Rikke! Dte må jeg da arbejde på!!!

      klem

  • Så mega fedt, at du sætter fokus på dette emne, det er der ikke rigtig andre bloggere, der skriver om, og det er efter min mening så vigtigt, at kvinder også får interesse for økonomi og investeringer. Jeg glæder mig til flere indlæg i føljetonen 🙂

    I forhold til det du skriver til sidste: “Jeg har selv ETF’en Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL i min portefølje.”, så er jeg ret sikker på, at det ikke er en ETF, men en investeringsforening – og derfor er den heller ikke at finde på Nordnets ETF screener, men på deres investeringsforeningsscrener. De fungerer ret ens, men der er også en række forskelle, f.eks. beskattes danske aktiebaserede investeringsforeninger, der handles for frie midler mig bekendt efter realisationsprincippet.

    I øvrigt kan man se, hvilke ETF’ere, der beskattes som aktieindkomst og ikke kapitalindkomst (med højere trækprocent) på dette link: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2244641

    • Du har ret! Undskyld! Jege skyndte mig at slette – træt mor, brainfartede og tilføjede det i sidste sekund for at tilføje ‘egen erfaring’, og jeg skulle bare have tiet stille. Suk.

      TAK <3

  • Hvor er det dog skønt, at du tager et komplekst emne som investering op, og gennemgår forskellige muligheder på en nem, overskuelig og letforståelig måde 🙂 Tak for det!!
    Bedste hilsner
    Christine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *