Jeg har designet en børnetøjskollektion (.. og jeg er edder stolt!)

Der er nogle indlæg man glæder sig mere end andre til at udgive.

Faktisk tror jeg ikke, jeg nogensinde har glædet mig mere til at udgive et indlæg, end lige præcis det her.

Og det har været længe undervejs.

For tilbage i november sidste år stod jeg med en lille Carl på armen, da en besked tikkede ind i min inbox. “Måske er det en helt skør idé, men kunne du tænke dig, at designe en kollektion for os?”, skrev de søde damer bag VACVAC Studio.

[Elise i Elise Dress og Carl i Pix Hoodie og Ingrid Bloomers]

…. Lad mig lige tænke.

“JA. KÆMPE JA. KÆMPE KÆMPE JA!”.

Så sådan blev det. Også selvom jeg havde lovet mig selv ikke at bruge min barsel på ‘et lille ekstra projekt’, efter at have brugt sidste barsel på at skrive en bog. Men det her kunne jeg ikke sige nej til.

Og det har været SÅ svært ikke at sige noget. At holde mund. Og det er ikke altid lykkedes heller, men når man bruger så meget tid på noget, kan iveren altså løbe af med én. Så undskyld for #bloggertease. Jeg håber I nu forstår<3

[Elise i Pix Hoodie, Carl i Kurt body og Ingrid Bloomers. Bag os hænger Carlsen suit og Pix Hoodie]

Kollektionen kommer til salg på tirsdag kl 9 og jeg tror man skal være hurtig, for der er begrænset antal. Det er en del af VACVAC Studios DNA – al produktion er zerowaste og baseret på reststoffer, så når der ikke er mere, så er der ikke mere.

Jeg har tusind ting at fortælle, iøvrigt, men det må komme lidt henad vejen. Først og fremmest er jeg stolt. Hamrende stolt.

Tankerne bag kollektionen…

Ambitionen har været at lave en kollektion af gode basis-styles, som kan mixes og matches på tværs af aldre og køn. Tøjet skulle have barnlig humor, uden at blive spraglet og det var vigtigt for mig, at bruge kvaliteter, som gav plads til leg og ballade.

Og det var også vigtigt at tøjet havde en stærk signatur – at man kunne se mig i det. Så derfor croissanterne og ‘acie-farven’. Kunne det være anderledes? Udover den Acie-farvede og croissant-printet har jeg valgt den beige-grå “Stone Haze”, som jeg synes er helt vanvittigt flot og anvendelig, samt den sennepsfarvede, der er sådan en mode-farve der er vokset mere og mere på mig og som jeg nu køber til både Elise og Carl. Den er glad, synes jeg.

[Carlsen i Pix hoodie og Ingrid Bloomers. Bag ham hænger Carlsen Suit og Kurt body]

Kollektionen består af følgende styles:

  • Pix hoodie: Den lækreste hoodie med små cute ører. “Bamsetrøjen” kalder Elise den og hun elsker den – istedet for klassiske ribkanter har jeg givet den en smallere elastik og synes det gør deen mere hyggelig og mindre ‘sporty’ i sit udtryk. Den er opkaldt efter min nevø, som jeg har kaldt Pix ligesiden han kom til verden.
  • Nixe leggings: Dejlige bløde basis-leggings i Pima-bomuld med pynteknapper og bindebånd. De er opkaldt efter min niece med de laaaange ben.
  • Elise dress: En sweatshirt-kjole, som jeg elsker dem. I et helt klassisk snit og med knapper i ryggen. Den har rå kant-søm for neden, hvilket giver et ret fint og knapt så klodset fald. Elise elsker den – tænk hvis hun forstod, at den var opkaldt efter hende.
  • Carlsen suit: en heldragt i den blødeste pima-bomuld til de mindste. Jeg synes det er så dejlig nemt med heldragter til de små og har brugt så mange til Carlsen – når de ligger og møver rundt på gulvet synes jeg det er rart at de ikke kan hænge fast i noget og at de ikke skiller på hverken midten, arme eller ben.
  • Ingrid bloomers: Små sweatshirt-bloomers igen til de mindste. Perfekte til sommeren med bare ben eller til vinter med strømpebukser under. Jeg elsker små blenumser i bloomers. De er opkaldt efter min Guddatter.
  • Kurt body: En god basis-body igen i den blødeste pima-bomuld. Sådan nogle man ikke kan få for mange af, og som holder farve og pasform selv efter vask nummer rigtigt mange. Pima-bomulden er min yndligskvalitet. Den er opkaldt efter Emilys Kurt.

Og som sagt er det på tirsdag kl 9, at det hele kommer til salg. Jeg glæder mig vildt meget. Og er lidt nervøs. Men det er nok meget naturligt, når noget man har arbejdet på i et halvt år pludselig skal ud og flyve. Jeg håber I vil tage pænt i mod det<3

14 kommentarer

  • Smuk kollektion. Og mega meget dig!
    Stort tillykke 🎊
    Er helt vild med croissantprintet, og overvejer om ikke den skal herhjem. Kan du løfte sløret for priserne?

    • Ja, det kan du tro. Det skulle jeg da også have skrevet!

      Fra 249 kr til 369 kr 🙂

  • Åh, jeg er lidt træt af at skulle møde kl 8 på tirsdag…🙈

    Så må jeg jo håbe, at der er lidttilbage, når jeg når frokost! Ny baby skal stensikkert klædes i croissanter!

  • Tillykke det er da noget af en bedrift. Hvor vil varerne blive forhandlet? Er mormor til Liva på knap 2år og hun skal da have et par bloomers

    • Varerene bliver forhandlet hos vacvac.dk, hos Lillespirrevip.dk og Babyriget.dk til en start <3

  • Stort tillykke med dit rigtig flotte design 🙂
    Meget flotte lyse og gyldne farver – lige din stil og person, så det skinner smukt igennem 🙂
    Det bliver spændende at følge 🙂

    • Tak søde du – og sikke et relevant spørgsmål. Det burde jeg have skrevet – tak for reminderen <3

      Det veksler lidt, men hoodie, leggings og kjole går op til 146/152.

      Body, bloomers og heldragt går til 92.

      klem

    • Ja, det skulle jeg naturligvis have skrevet fra start – undskyld!! <3

      Hoodie, leggings og kjole går op til 146/152.

      Body, bloomers og heldragt går til 92.

      klem

  • Wow! Bare Wow! Kæmpe Stort tillykke, hvis jeg havde børn, havde jeg købt det hele. (Sidder og overvejer at købe det alligevel, men min kæreste vil nok undre sig lidt…)

    • Hvor er du altså sød – og gnæk, jeg tror også jeg ville undre mig, hvis jeg var din kæreste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *