Om at få punkteret sine forestillinger om den perfekte ferie…

Phew venner. Ferie er altså ikke helt så afslappende, som det var engang. Eller. Som det var før man fik børn, for nu at være mere præcis.

Det sidste halve år har været lidt af en prøvelse. Sådan tænker jeg, at det har været for mange af os. Corona-lockdown med små børn var… well… meget.

Lærerigt. Kaotisk. Skræmmende. Men også dejligt og en øjenåbner. Ihvertfald hjemme hos os. Jeg tror det gav perspektiv, at få livet vendt lidt på hovedet. Tiden sammen var vidunderlig. Men også hård.

Og selvom lockdown trods alt ikke varede hele første halvår, så trak det tunge veksler, også på den efterfølgende tid.

Nu hvor ferien har varet et par dage, og roen langsomt er ved at indfinde sig (igen, så meget som den nu kan med to små børn), så går det op for mig, at jeg nærmest har holdt vejret i et halvt år. Nærmest har gået med skuldrene oppe under ørerne.

Kan I mon genkende det?

Jeg synes det har været benhårdt at jonglere to små børn, en deltidsbarsel og min lille gechäft on the side med tøjkollektion, ‘daglig drift’, momregnskaber, nyt webdesign og jeg kunne blive ved. Den lange har i samme periode haft ret travlt på job – og i en tid som denne, er det ikke noget man vil brokke sig over. Tværtimod. Men selvom det er lykkeligt, så får man jo ikke flere timer i døgnet af den årsag. Eller færre små børn;)

Og det kan altså føles som om vi ikke har snakket sammen i flere måneder. Jeg har savnet ham den lange. Og har set frem til ferien. Måske lidt for meget, kan jeg nu se. “Liiiiige om lidt er det ferie”. “Liiiige om lidt har vi overskud”. “Liiiiiige om lidt”.

Og shit et pres at lægge på en tur i sommerhus med to små krabater under tre. Ha. Carl nægter at sidde i sin højstol (så jeg spiser stående med ham på armen. Perfekt) og går konsekvent efter at kaste sig ud over kanten på træterrassen, hvilket indtil videre har kostet en hudafskrabning i panden. Elise er umulig at putte, nægter at spise uden selskab af sin forbandede iPad og er generelt bare en lille loppe på snart 3 år der gerne til afprøve ca. alle grænser. LOL. Mig og mine forestillinger om at vi efterlod kaos derhjemme har fået sig lidt af et reality check.

Men hey. Vi har hinanden. Og overskuddet er langsomt på vej retur. Og der er små gyldne øjeblikke, hvor alt er dejligt. Og jeg fik lov til at sove længe i morges. Og vi bader. Og spiser is. Og har grillet. Og drukket mange glas vin. Og så må det så være sådan – med hudafskrabninger i panden og Youtube i baggrunden.

….  Og nu er der lige landet en lille varm ferie-musse i mine arme, der lige er vågnet fra middagslur, så hende vil jeg sætte mig og putte lidt med. Indtil hud beder om sin iPad, ha.

Jeg håber I også kommer godt igennem ferie-kaos derude❤️

10 kommentarer

  • Hehehe 🙂 Det lyder både skønt og kaotisk. Vi er hjemme i år, havde planlagt det på forhånd, da vi er ved at renovere hus. Så ferie-feeling er det heller ikke rigtigt her på matriklen, og slet ikke med en krudtugle på knap 14 måneder 😅🙈

  • Mine børn er halvstore nu, men de sidste par somre er jeg kommet i tanke om noget meget genkendeligt, Christian Fuhlendorff skrev en sommer for flere år siden: “Efter jeg har fået børn, har jeg ikke haft ferie, jeg har bare haft hverdag, hvor det er varmere”… 😅

  • Jeg har efterhånden fået halvstore børn, men jeg husker det tydeligt. Tror måske, det var Christian Fuhlendorff, der en sommer for flere år skrev: “Efter jeg har fået børn, har jeg ikke haft ferie, jeg har bare haft hverdag, der er varmere.” Den har jeg gået og grinet lidt over helt for mig selv, mens ferie-ræset stod på. 😅

  • Nyd at ungerne klistrer til dig 24/7 – når de bliver teenagere ser du dem kun til måltiderne – var dårligt landet i sommerhytten førend den ældste tørt sagde, at han da smuttede for at overnatte hos en klassekammerat som også var på ferie samme sted – Nåmen hej hej så…! Valget mellem at give en teenager plads eller skulle se på et surt fjæs er ikke svært 😂 så nyd jeres små opmærksomhedskrævende trolde – du kommer til at savne det når du degraderes fra mor til taxa, bankautomat og madudlevering!

  • Første ferie som mor til to hvor lillebror var 7 uger var … ja mildest talt kaotisk. Jeg drømte mig allerede til næste sommerferien, der i mine drømme ville være meget nemmere. Sidste år var han 1 år og nægtede at falde i søvn, havde masser af opvågninger OG stod tidligt op. Og storesøster var 3 år og testede alt og alle. Vi var SÅ pressede min mand og jeg, og jeg drømte mig frem til i år. Og i år, der har vi faktisk noget der minder om sommerferie! Ungerne kan lege sammen. De sover. Vi er ikke så styrede af lurer og specialmad eller amning. Det føles som sådan en lettelse og nu drømmer jeg mig ikke et år frem, men er lige her. Det skal nok blive godt ❤️ Gost O har hinanden – og vin!

  • Haha det lyder fuldstændig som her hjemme. Efter 5 dages “ferie” tager jeg allerede mig selv i at tænke at det bliver meget godt når den store på 4 skal i børnehave igen, så jeg trods alt har lidt fri mens lillebror på 9 måneder sover sine lure. Prøver virkelig at nyde at vi er sammen alle fire, men afslapning og voksentid er der ikke meget af.
    God ferie til jer.

  • Ikke.kun.dig 🙈 Har set frem til det her tidspunkt siden i formiddags, hvor min datter sover og jeg lige kan trække vejret 😅 Havde jeg ikke været gravid med nummer to, snuppede jeg et kæmpe glas kold hvidvin. Ja, ferie er en skøn tid sammen, men der er ikke så meget afslapning over det (mere) 😁

  • Den følelse kan jeg virkelig godt huske fra første ferie med min ældste. Jeg havde forestillet mig en slentrende, café latte-drikkende hyggeferie i roligt tempo, og så stod jeg der den første morgen kl. 6.30 i en københavnsk baggård med en 1,5-årig, der legede, mens jeg gned søvn ud af øjnene og spiste instant-havregrød 😂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *