Brudekjolen – ACIE

Min brudekjole

Christine & Mads (16 of 208)

Fotos: Andreas Vejlstrup

Eller… Den ene af dem. Den rigtige, hvis man kan sige det sådan. Dén jeg havde på til vielsen og op ad gulvet. Jeg vidste fra start, at jeg ville have noget helt helt klassisk. Det var dén slags brud jeg ville være. Og det gik hverken værre eller bedre end at den kjole jeg endte i mere eller mindre var den første jeg prøvede (kan I huske det her indlæg?). Det dramatiske slæb had me at hello og den stramt markerede talje ligeså. Den simple silke og de stofbeklædte knapper fik mit hjerte til at slå et slag over – den perfekte kombination mellem klassisk og elegant, uden at blive kedelig. Jo. Det måtte være den.

Den er oprindeligt født med et lille offshoulder ærme, men det kunne skrædder Lise Oxvang altså trylle væk og erstatte af en modified sweetheart med en lille blondekant. Jeg er jo ellers en sucker for all things off shoulder, men lige på min brudekjole blev udtrykket for bonderomantisk og det var slet ikke dét jeg var ude efter. I en overgang overvejede jeg faktisk at få blonden taget helt af – så kjolen stod clean og crisp… Meeeen – når alt kommer til alt er jeg deep down en lille romantic, der alligevel synes at det helt clean, blev for stramt i udtrykket, så blonden fik lov til at overleve, og det har jeg ikke fortrudt. Det eneste jeg har fortrudt er, at jeg somehow ikke fik taget et billede med slæbet i sin fulde længde – I kan nok fornemme det på billederne nedenfor, men det ligger lidt kryllet sammen og kommer ikke rigtigt til sin ret. Det var så vildt. Så kæmpe langt. En prinsessedrøm uden sidestykke og jeg elskede at komme gående op ad kirkegulvet med mit lange slæb bag mig. Min man grinede lidt af mig da han så mig – det var på sin vis en passende dramatisk add-on til min klassiske kjole. Så meget mig, som noget næsten kan være. Helt perfekt. Han var stolt, sagde han <3

Ak ja. Jeg får stadig helt sommerfugle i maven, når jeg ser de her billeder – tænk, at jeg ikke får lov til at tage den på igen.. Øv! Måske når jeg er alene hjemme engang? 😉 
Christine & Mads (13 of 208)

Christine & Mads (39 of 208)Christine & Mads (47 of 208)

Christine & Mads (12 of 208) Christine & Mads (78 of 208)

SHAPE UP – til bryllup..

SHAPE UP - til bryllup..

SHAPE UP - til bryllup..

Som jeg skrev for et par uger siden, så er vi ved at være nået dertil i bryllupsplanlægningen, hvor det hele drejer sig om detaljer. Om at få bestilt bordkort, få lavet de sidste aftaler med blomster-leverandører, få lagt mere præcis køreplan for dagene, få startet “Project Wedding Hair” og få fundet ud af hvad man skal have på inden under brudekjolen. Og som jeg skrev tilbage i februar, så hører det smukke brudelingerie ikke til under kjolen – det gør shapewear tilgengæld. Nærmest alle brude bør alliere sig med shapewear, hvis I spørger mig. Om ikke andet så for at undgå buler fra almindeligt undertøj, for det ville da være synd, når nu man har lagt så mange kræfter i det øvrige look.

 

Og når det er sagt, så har jeg faktisk erfaret at det ikke nødvendigvis er specielt let at finde shapewear der passer under en brudekjole. Ikke mindst på grund af stropperne. De fleste brudekjoler vil kræve en stropløs underkjole – ikke bare hvis den er stropløs, men også hvis den har et blondeærme. Eller – ja i det hele taget. For hvem gider gå at fiske nedfaldne BH-stropper op på sin bryllupsdag? Ikke mig. Samtidigt måtte den godt bare være en lille smule fiks (det er jo trods alt mit bryllup) og så måtte den ikke gå for højt op i ryggen. Jeg ledte derfor vidt og bredt – indtil jeg fandt den her sag fra Triumph. Jeg endte med at få den i bryllups-gave af en rar dame, der ved et og andet om lingerie – hun hjalp mig også med at sørge for at jeg blev målt, så jeg fik den helt rigtige størrelse med hjem.

 

Så jo. Den detalje er der styr på. Nu mangler jeg bare alt det andet – godt der er lidt tid endnu;)

 

SHAPE UP - til bryllup..

BRYLLUP – små gaver til brudepigerne..

BRYLLUP - små gaver til brudepigerne..

Jeg tippede allerede lidt om idéen i det her indlæg, men nu er tanken altså blevet til virkelighed. I dag er nemlig en helt speciel dag – jeg tror nemlig, at jeg har fundet kjolEN og har derfor en aftale i eftermiddag med min mor, svigermor, brudepiger og Rockeren (.. stille og roligt, haha), om at de skal med ind og se den allesammen, og hvis den bliver godkendt, så bliver det DEN.. Og den slags må jo markeres og fejres – jeg har derfor været igang i kreahjørnet og lavet små champagneflasker med personlige labels til brudepigerne. Idéen fik jeg fra en anden veninde, der også skal giftes (så den kan jeg ikke tage credit for), og der findes en masse labels man kan købe på Etsy (se fx link i indlægget her), men jeg var for utålmodig og gik istedet igang i Photoshop selv;)

Champagne-flaskerne er bare købt i Søstrene Grene, og mærkaterne har jeg skrevet ud på helt almindelige labels, der kan gå i printeren – super simpelt, men virkelig fint og festligt. Skål, på den;)

 

BRYLLUP - små gaver til brudepigerne..

BRYLLUP – mere om kjolen..

BRYLLUP - mere om kjolen..

Jeg var ude og prøve brudekjoler igår med en veninde (og brudepige.. yes – dem har jeg også fået styr på;)) og da vi tog afsted regnede jeg egentlig med, at jeg havde fundet kjolen (som jeg skrev om her), men havde brug for at prøve nogle andre silhouetter for virkelig at være sikker på, at det var ‘the one’… Jeg ved, at ‘a-line’ kjoler er gode til min facon, men måske der var andre muligheder? En mere ‘afslørende’ mermaid måske? Det måtte prøves.. Og pludselig, som jeg stod dér, i en kjole som var alt andet end dét jeg troede det skulle være – uden  ærmer/caps og alt for mange blonder – blev jeg helt i tvivl… Det føltes rigtigt.. Ikke HELT rigtigt lige i dén kjole (hvorfor jeg også godt tør vise lidt af den her.. selvom alle de der brudebutikker insisterer på at man ikke tager billeder – det er godt mine veninder er hurtige på hænderne;) ), men rigtigt.. Og sådan kunne man altså lige vende 180 grader midt i det hele. Puh. Gad vide, hvor jeg mon ender?:) Er I nysgerrige efter at se mere af denne kjole, så smed jeg også et lille smugkig op af den forfra på Instagram igår – I finder mig som @acieagurk:)

BRYLLUP – første kjoleprøvning done..

BRYLLUP - første kjoleprøvning done..

Jeg var ude og prøve brudekjoler igår. Jeg troede, at jeg måske var lige vel tidligt ude, men det viser sig, at man nærmest ikke kan være i for god tid med den slags – hvis ikke man skal have syet i kjole, så tager det ca 5 måneder at bestille de fleste kjoler hjem og derefter skal den tilrettes hos en skrædder. Pludselig er der gået 8-9 måneder. Anyways. Jeg havde booket tider to forskellige steder og det var to vidt forskellige oplevelser.

Det ene sted var jeg i 1.5 time og fik virkelig god behandling. Hende, der hjalp mig, var uddannet skrædder og vidste præcis hvilke kjolesnit, der ville passe til min facon og hvor hun lige skulle hive i stoffet, for at vise, hvordan kjolerne kunne sidde, når først de var blevet tilrettet rigtigt. Jeg fik tildelt en privat suite og der var kun to andre brude til prøvning samtidig, men 4 ekspedienter i alt – der var god plads til alle og en virkelig hyggelig stemning brudene i mellem; ‘ejjjj hvor er den flot!’ udbrød den enes veninder, da jeg på et tidspunkt trådte ud af min lille suite. Min ekspedient lyttede, gav gode råd og inden vi gik ud af forretningen havde jeg haft det der skøre bridal moment, hvor den helt rigtige kjole får tårerne til at flyde. Jeg havde svoret, at det ihvertfald ikke ville ske for mig, men sådan bliver man jo klogere – det var ret emotional og virkeligt overvældende.

Det andet sted var jeg i 20 minutter – forretningen var pakket til renden; af kjoler, brude og deres bridal parties. Jeg blev tildelt et lillebitte prøverum midt i forretningen og følte (helt ærligt), at jeg stod i fuld offentlighed, mens ekspedienten hev mig op og ud af den ene kjole efter den anden, der overhovedet ikke passede til det jeg ledte efter. Hun hørte mig slet ikke, men grinede tilgengæld hånligt, da min mor (i et desperat forsøg på at redde aftalen) havde fundet en virkelig fin kjole, som hun synes jeg skulle prøve – “det er en str 34 – den kommer hun aldrig i.. aldrig!”. Nej ok. Men tilgengæld står jeg og svømmer i de (gyselige) mormor-kjoler du finder frem. Til sidst var jeg så presset – over at komme ud i den ene forfærdelige kjole efter den anden mens folk vadede forbi og jeg blev mere og mere varm under deres overdimensionerede spots. Jeg skulle bare ud. Med det samme.

Da jeg kom hjem, var jeg fuldstændigt overvældet og udmattet. Jeg kan ikke finde ud af om den kjole, der fik alle følelserne i gang er for vild. Om jeg blev grebet lidt af stemningen. Eller om man måske bare skal give los, for det er jo ens bryllup. Hvad angår silhouet er jeg blevet lidt klogere. Derudover er jeg også blevet klogere hvad angår stilen – min kjole være klassisk og enkel. Nu kender I også min stil ret godt jo – tror I ikke, det vil passe meget godt, at gå i den retning?