Give-Away – Side 2 – ACIE

#Jubilæums-Juli: Vind en Christina Dueholm x Markberg taske..

svaret er 2012

… den fineste crossbody ‘animal bag’ designet af den fineste lille LaChris for Markberg. Én ting er alle de skøre oplevelser det her blog-eventyr har bragt med sig i løbet af de sidste 10 år og noget andet er de relationer, jeg har samlet op på vejen. LaChrissen er én af dem jeg holder allerallerallermest af, og derfor skulle én af hendes tasker naturligvis også være med i fejringen af mit jubilæum – både fordi den er s y g t flot, men også for at fejre dét med fine venskaber.

Min egen favorit af hendes designs er den I kan se på billedet øverst og altså vinde i indlægget hér – men hendes “Christina Bag” er altså også en solid favorit, især i min workwear-garderobe (som unægtelig er lidt støvet pt efter et år på barsel). Anyways – se fx hér. Perfekt til både computer og diverse.

Nuvel – for at vinde, skal I gætte hvilket år Christina og jeg blev venner på Facebook og skrive det i en kommentar nedenfor – jeg har gemt et lille hint et sted i indlægget hér 😉

Jeg finder en vinder på mandag og giver direkte besked, så husk det der med en rigtig email-adresse 🙂

GIVE-AWAY: vind et par gummistøvler fra HUNTER..

Som jeg fortalte igår, har jeg besluttet, at fejre 10års jubilæum med en stribe give-aways. Men ikke med hvad som helst. Derimod med sager, der har særlig betydning. Eller har haft særlig betydning. Brands jeg sætter særlig pris på. Brands som har spillet en vigtig rolle på Acie.dk – enten nu eller dengang.

Ét af de brands er Hunter. Ser I – jeg brugte en hel vinter i 2010 iført Hunters. Dengang boede jeg i Stockholm og min uniform så ca. sådan hér ud.

Senere blev de mere et festligt indslag og en del af min festival uniform, og mine Hunters har været med på både Northside og Roskilde.

Og så i vinters, da jeg pludselig var blevet sådan én, der skulle ud og rulle med barnevognen ligegyldigt hvor sjappet og vådt det måtte være, fandt jeg dem frem igen…

Og sådan har gummistøvler fra Hunter altså fulgt mig gennem årene. Og er blevet voksne sammen med mig. Lidt på samme måde som bloggen er det. Hér på nippet af Roskilde, virkede det også som det helt rigtige at starte med netop et par Hunter’s som give-away, og jeg har fået lov til at give én af jer et par Hunter Original Chelsea boots.

For at vinde, skal I bare skrive jeres skostørrelse i kommentarfeltet flankeret af en lille smiley:)

Jeg finder en vinder allerede imorgen aften og støvlerne sendes inden ugens udgang, så en heldig vinder kan nå at få dem med på Roskilde Festival. Husk derfor at skrive en gyldig mail-adresse, så jeg kan få fat i dig, hvis du skulle være den heldige.


5 trin til et forårsklart hjem..

5-tip-til-rent-forarshjem-2-of-21annonce-grohe

Ahh – så er det endegyldigt forår og jeg er gået helt i forårsmode. Derfor har jeg også haft travlt de sidste weekender med at få Kajen i forårsgear, og tænkte, at det ville være sjovt at dele mine 5 trin til et forårsklart hjem. Egentlig er det lidt skørt, det der med forårsrengøring, for man gør jo rent hele året… Meeen på en eller anden måde får foråret mig alligevel til at få skrubbet rigtigt i bund. Hele vejen rundt:) Og nej – jeg gør aldrig alle 5 ting på samme dag, for så ville jeg ikke kunne overskue det, men er man et overmenneske af en anden verden, skal man endelig bare klø på 😉 Og det er et langt indlæg – så læn jer tilbage med en kop kaffe<3

1. Ryd ud i nips 

Jeg får altid samlet nips i løbet af året. En ny fin lysestage, en flot vase, en sjov lille marmorskål, et lækkert duftlys og what not… Og over tiden får det akkumuleret sig til en betragtelig mængde. Hver sæson sørger jeg derfor for at tage kritisk stilling til al nips i lejligheden. De ting jeg stadig synes er fine, men som måske står og fylder bliver lagt i en ‘nipskasse’ jeg har i kælderen, til den dag vi får lidt flere kvadratmeter at boltre os på. Det samme gælder i øvrigt bøger – jeg får tit købt for mange bøger og tilsendt anmeldereksemplarer, men indtil jeg en dag får den der indbyggede reol, der skal fylde en hel væg, så er jeg nødt til at sortere lidt i dem. Noget ryger til genbrug og andet ryger til opbevaring.

5-tip-til-rent-forarshjem-14-of-21

2. Afrim fryseren og vask køleskabet

Jeg afrimer gerne fryseren hver sæson og vasker køleskabet en gang om måneden -og så har jeg et system, som jeg bliver drillet virkelig meget med. Så meget at det endda var med i en af talerne til vores bryllup. Jeg kan godt lide når køleskabet er ordentligt organiseret og madvarerne står samlet i grupper. Det giver meget bedre overblik over hvad vi har, og hvad vi mangler. Min mand er… well.. en mand, så han forstår derfor ikke logikken i system. Eller. Det er nok et spørgsmål om ikke at ville forstå, mere end noget andet, men altså… Og derfor bliver han altså hjulpet lidt på vej, af mine små post-its i køleskabet. Så er der orden på sagerne Og ja – grøntsagsskufferne er opdelt efter over og under jord. Der findes jo jordbakterier! (I know, I know.. Det er lidt sygt.. Har vi ikke alle vores små idéer?!)

5-tip-til-rent-forarshjem-20-of-21

3. Ryd ud i garderoben og sortér!

Hver sæson skal der også ryddes ud i garderoben – og i år i endnu højere grad end tidligere. For vi har jo skullet gøre plads til en lille dame, og har hver måttet opgive en skuffe i vores kommode. For mig var det heldigvis ikke vildt svært, for der er enormt meget tøj (jeans… mange jeans), jeg ikke kommer til at kunne passe til sommer pga maven. Det er der ingen grund til ligger og fylder, når vi ikke har så meget plads, og derfor har jeg haft travlt med at sortere, smide ud og også se om noget fortjente et nyt hjem. Og som jeg tidligere har fortalt, så bruger vi vores kælderrum, som et ekstra værelse med opbevaring af de ting, der er i ofte rotation (som tøj for eksempel)…

Det er der bare én fare ved, lige i vores tilfælde… For som de fleste af jer ved, så bor vi på Kajkanten på Østerbro. Som i vitterligt PÅ Kajkanten. Vi har den smukkeste vandudsigt og ikke mere end 5 meter til bølgen blå. Dejligt. Rigtigt dejligt. Det meste af tiden. Ikke så dejligt, når vi i stigende grad oplever stormflod hér i landet. I ejerforeningen har vi investeret i en oppustelig “søpølse” for at redde os fra oversvømmelser (I kid you not) – det er en 240m lang flydespærre, som vi måtte købe efter Bodil i sin tid fik vandet til at gå over bredderne.

5-tip-til-rent-forarshjem-8-of-21

Så herude lever vi altså med, at oversvømmelse er en reel risiko – derfor har vi også fået sådan en sag, som på billedet herover. En ‘vandalarm’, om man vil. Den hedder GROHE Sense og sender direkte besked til Skjortens mobil, hvis der skulle komme vand i kælderen. En lillebitte smule er nok, for at den sender besked.

5-tip-til-rent-forarshjem-3-of-21

Det er, som med al anden teknik, her i hustanden Skjorten, der har været ansvarlig for at sætte den op. Det kræver at man downloader Grohe-app’en, vælger hvor man har placeret sin Sense (badeværelse, kælder, køkken etc), sætter batterierne i, connecter Sense til WiFi og that’s it.. Ret idiot-sikkert, men er man alligevel i tvivl er der lavet en how-to-video – den kan I finde HER.

5-tip-til-rent-forarshjem-11-of-21

Nu ved jeg godt, at det ikke er alle, der bor så tæt på noget vand, at de lever med samme risiko for oversvømmelse som os – men oversvømmelse behøver jo ikke at komme udefra.. Det kan også være en vaskemaskine, der går i stykker… Eller en opvaskemaskine.. Eller et rør, der springer.. Eller, eller, eller… Læs mere om den lille smarte sag HER.

4. Afkalk brusenichen og rens afløbet (ydrk)

Vi har en lille engel, der hedder Anna, der kommer og gør ‘dagligdags-rent’ hos os hver uge. Hun sørger for at der altid er støvsuget, tørret støv af og at badeværelset er gjort rent. Men én gang per sæson skal der altså hårdere midler i brug – ikke mindst på badeværelset. Det Københavnske vand er så latterligt hårdt, at alt kalker til på rekordtid. Derfor skal brusenichen og brusehovedet (vi har sådan et stort ét) kalkes af helt i bund ca. hver 3 måned… Og så det mest klamme – afløbet skal renses for mine laange lyse hår. Skjorten er sød til at gøre det, men ugh… det burde jo virkelig være mig.

altan-ikea-lounge-5-of-9 5. Gør altanen/terrassen forårsklar

This is my favorite part! Forårsklargøring af altanen! I år har vi købt nye møbler, og de klæder den lille altan noget så fint. Jeg har ikke fået været på planteskolen endnu – drømmer jo om de der sivkurve med lavendler i. Og måske nogle krydderurter i altankasser? Og så har jeg købt et lille tæppe hos Søstrene Grene, der kan tåle lidt hård udendørs behandling.

Det er ret vigtigt, at man gemmer det her punkt til allersidst, for ellers går man bare i stå derude, så snart man er færdig, for iiih hvor er der rart… Jeg bliver her bare nu.

Lidt hjælp til hverdagen..

simple-feast-3-of-13

annonce

Som nævnt igår har mit 2017 so far været præget af absolut underskud. Pre-pregnancy havde jeg en eller anden utopisk forestilling om at en graviditet fik alle kvinder til at strååååle, men for eget vedkommende har jeg mest følt mig som en død kat. En tyk død kat. En tyk træt død kat. Og bare det at få en hverdag til at hænge sammen, har til tider været en prøvelse – jeg har lagt al min energi på at kunne opretholde et normalt arbejdsliv (det er man jo lidt nødt til), men alt hvad der hedder madlavning, indkøb og øvrig husholdning, har jeg måttet udlicitere til Skjorten, der har taget det hele i stiv arm – men han har jo også et job. Og i perioder har kombinationen af kvalme og helt ustyrlig sult krævet, at maden stod klar på bordet i det sekund jeg trådte ind af døren fra job. En dag i starten af marts stoppede jeg for at tanke bilen på vejen hjem, og jeg var decideret stolt af mig selv, over dén ellers overseelige accomplishment. Jeg kunne noget. Efter job. Inden mad.

simple-feast-9-of-13

Og selvom alle naturligvis drømmer om kun at fylde deres gravide legeme med hjemmelavet mad af økologiske råvarer, så var det bare ikke en realistisk virkelighed. Takeout havde jeg slet ikke lyst til (pizza, ørl. thai, ørl. bagel, ørl. burger, trippel-ørl). Og når man er sulten som en ulv (en stor voksen han-ulv), så er tanken om en salat så lidt satisfying, at man nærmest griner ved tanken, selvom SMAG nu nåede at redde os mere end én gang. Jeg skulle have rigtig mad. Varm, rigtig mad.

simple-feast-2-of-13

simple-feast-4-of-13

Og hér kom redningen – Simple Feast. 100% økologisk, 80% plantebaseret, ingen konserveringsmidler eller tilsætningsstoffer og varm mad på 10 minutter. Hver dag. Tak. Virkelig – tak. Jeg ved helt seriøst og hånden på hjertet, ikke hvad vi havde gjort, hvis de her glas på magisk vis ikke var dumpet ned i vores hverdag. Min favorit er de italienske kødboller, mens Skjorten er helt syg med deres kalveragout.

simple-feast-6-of-13 simple-feast-7-of-13

Retterne leveres i glas, og skal blot varmes inden servering – man kan få en kasse med enten 4 eller 8 glas, og kasserne leveres hver måned med PostNord (godt isoleret i bæredygtige hampmåtter og genbrugspap). Råvarerne vælges ud fra sæson og er lokale i så vid udstrækning det er muligt. Glassene kan holde sig i mindst 3 uger i køleskabet. I kan læse mere i detaljer om konceptet lige HER.simple-feast-10-of-13 simple-feast-11-of-13

I sidste uge havde vi en gang kødboller med til middag hos Pix&Nix – det er ikke lige hos den travle børnefamilie, at man inviterer sig selv på middag i hverdagene, uden i det mindste så selv, at have maden med. “Spaghetti and meatballs” er en favorit fra deres tid i New York – ungerne elsker det, og det virkede oplagt, når nu vi gerne ville nå at se dem, inden vi rejste… Jeg kan ikke lade være med at tænke, at sådan en løsning som SimpleFeast også er oplagt for deres slags – børnefamilierne, der med deres utaknemmelige logistik-cirkus trækker på alle veksler for at få hverdagen til at gå op. Men det skal jeg jo nok selv erfare tids nok:)

simple-feast-12-of-13

Hyggeligt var det ihvertfald. Nix hjalp med at røre i gryden og toppede festmåltiddet ved at iføre sig sin Prinsesse Sofia-kjole. Kødbollerne fik tommen op af både børn og voksne, og en helt almindelig torsdag i forstæderne blev flankeret af god (og ikke mindst – let!!!) hverdagsmad, et glas rødvin til (nogle af) de voksne og vigtigst af alt tid til samvær…

Hvis nogle af jer skulle have lyst til at prøve SimpleFeast, så får i 100kr i rabat på jeres første ordre ved at skrive koden ACIE når i checker ud – I kan bestille SimpleFeast lige HER.

simple-feast-13-of-13

Indlægget er udgivet i samarbejde med SimpleFeast

Om frihed.. og 4 hjul.

arne-jacobsen-tankstation-fdm-1-of-1annonceDer gik 12 dage fra jeg fyldte 18 til jeg stod med kørekortet i hånden. Den 19. august 2004. Det kunne ikke gå hurtigt nok. Og da den motorsagkyndige fra Hillerød rakte mig den lille papirlap med ordene “Ja, du er bestået…. Men pas lidt på farten”, føltes det nærmest, som om den seddel han rakte mig, var en slags adgangsbillet til friheden. Pludselig og bare takket være den lille lap blev ens verden gjort mange gange større. Alt kom tættere på. Nærmere rækkevidde. De næste år drønede jeg rundt i min mors lille grå Fiesta, der var flyttet ind på matriklen så tæt på min 18års fødselsdag, at jeg nogle dage, havde svært ved at forstå, at det faktisk ikke bare var min. Det føltes lidt sådan.

arne-jacobsen-tankstation-fdm-5-of-61

Min første egen bil kom dog først et par år senere, da jeg flyttede til LA i 2010. Alle ved, at man ikke kan bo i LA uden en bil, og således anskaffede jeg mig en (ikke specielt beskeden) Jeep Grand Cherokee, som måske kan betegnes som min første helt store kærlighed. Vi kom vidt omkring, mig og Jeepy. Cruisede rundt i LA og Cali og fik det fulde ud af byen sammen. Til stranden, til Hollywood – vi var eventyrmakkere. Da jeg flyttede hjem igen, var Jeepy noget af dét, der var sværest at sige farvel til… Nogle dage savner jeg  ham stadig. Min firhjulede ven.

arne-jacobsen-tankstation-fdm-24-of-61

I 2014  og efter at have været S-togs pendler (på godt og ondt) i et par år, besluttede jeg, at tiden måtte være inde til at investere i en ny lille firhjulet ven. Og dén firhjulede ven har jeg stadig. Den er lillebitte. En lille bybil. Mig og Ka’en. Der ikke kostede mere, end at jeg betalte den med Dankort hos forhandleren i sin tid – er det ikke skørt?! Som var det 2 liter mælk i Netto. “Bare på beløbet, tak!”. Spritny fra fabrikken og indhyllet i den der ‘new car smell’, som kan gøre mænd helt bløde i knæene.

arne-jacobsen-tankstation-fdm-59-of-61

arne-jacobsen-tankstation-fdm-10-of-61

Idag har jeg – ret beset – ikke ret meget brug for den, men jeg kan ikke skille mig af med den. For dér bag rattet – det er dér jeg tænker allerbedst. Og de største beslutninger i mit liv er unægteligt taget på den facon. Når jeg har brug for at klare hjernen kører jeg nordpå. Holder ind ved en af havnene og kigger ud over vandet. Funderer. Jeg ved godt, at det langt fra er alle, der har det synes den model virker. Skjorten forstår det fx ikke. Og alligevel betyder hans bil tusind gange mere for ham, end min gør for mig. Hans er en del af hans identitet og er således en overdimensioneret sort BMW med automatgear, sportsmode, skilem og jeg ved snart ikke hvad… Den brøler som en løve, når han træder på speederen, og han smiler som en lille dreng. E.v.e.r.y. t.i.m.e.. Min lille by-racer har ikke helt samme betydning for mig. For mig er bilen frihed. Frirum. Det er ligegyldigt hvor lidt den larmer og af hvor lidt den ser ud. Bare den kan køre mig ud i friheden<3

arne-jacobsen-tankstation-fdm-37-of-61

Da jeg i sin havde købt den lille bil blev jeg også ret hurtigt medlem af FDM – at the time, var jeg (helt ærligt) ikke helt klar over hvorfor, men min far (der har været medlem i noget der ligner en menneskealder) sagde, at det var smart, og så gør man det jo. Idag er jeg blevet klogere og må give min far ret – for det er en tryghed at have nogen i baghånden, der kan give teknisk rådgivning og så rådførte jeg mig med de glimrende sikkerhedstests, dengang jeg skulle bestemme, hvilken firhjulet ven jeg skulle vælge – det er ikke uvæsentlig research imo. I lidt mindre skala bruger jeg løbende rabatterne på både hjulskifte og (ikke mindst) dækopbevaring (aka verdens mest kedelige  omkostning). Jo – der er mange fordele. Dem kan I læse nærmere om her. Og ja, det er voksent. Men man må jo tage konsekvensen af ikke selv at interessere sig det mindste for den slags, og istedet outsource opgaven til eksperter..

Oooog – de af jer, der er nået til bunds i denne fortælling fortjener næsten en slags belønning. Derfor har jeg fået lov til at udlodde et FDM-medlemsskab og Vejhjælp Guld til to af jer – for at deltage skal I bare smide en kommentar om hvornår I kunne have haft brug for et FDM-medlemskab OG være fyldt 18år:)

arne-jacobsen-tankstation-fdm-61-of-61

Indlægget er udgivet i samarbejde med FDM