Livsstil – ACIE

Min fødselsberetning: da Carl kom til… del 1.

Jeg har nølet lidt med at få skrevet den her fødselsberetning, men nu skal det være – i lige så høj grad, fordi jeg gerne vil gøre det mens jeg kan huske det, så jeg selv kan genlæse den en dag, hvis lysten til dét skulle være dér.

At føde anden gang, var… well… nemt.

Må man godt sige dét om en fødsel? Det føltes sådan… Nemt. For nemt?

Hvis Elises fødsel var et marathon, som jeg mødte op til velforberedt og besejrede, så var Carlsens fødsel en god lille 5kms luntetur, som jeg lige klemte ind en fredag formiddag… You know, no big deal.

Og det lyder jo dejligt. Og rart. Men honestly, følte jeg mig egentlig lidt snydt bagefter. Hvor var det der marathon? Og den der sindssyge følelse af at være den stærkeste i hele verden bagefter? En lean mean føde-machine?

Med tiden har jeg erkendt, at jeg er virkelig heldig, at jeg har fået lov til at opleve to så forskellige fødsler. Og at der også er en god ‘lean, mean føde-machine’-følelse i at kunne kalde en fødsel “nem”.

Men let’s get to it – den dag Carl kom til…

Da jeg var 37+6 havde jeg en tid til jordemoder. Det var første gang den lange skulle med, for vi var begyndt at nærme os termin og set i lyset af, at Elise vejede næsten 4800g, da hun kom til, var jeg blevet fulgt lidt ekstra og havde nogle ekstra tider i bogen til både scanninger, JM og en fødselslæge. Og nu nærmede vi os altså den tid, hvor nogle af disse aftaler kunne betyde store beslutninger om tidlig igangsættelse, hvis man mistænkte at den lille fyr derinde, så ud til at følge trop med sin søster på størrelsen.

Så vi drog til Hillerød og jeg glædede mig til at se min jordemoder, Marie, som jeg igennem hele forløbet havde haft rigtig god kemi med. Hun kom bare ikke. Det gjorde Lisbeth, tilgengæld. Og jeg fik pludselig flashbacks til min fødsel med Elise, hvor jeg den sidste måned blev kastet rundt mellem nye jordemødre, fordi min egen gik på barsel. Og ingen turde tage nogen beslutninger om noget som helst, før jeg mødte en gæv jysk fødselslæge, der ikke mente, at der var grund til at Elise blev længere inde i min mave, da vi først nåede 41+0. Anyways. Sidespor. Nu var jeg lige blevet fulgt ekstra igennem hele graviditeten og skulle det så smides på gulvet her 2 uger inden målet? Med nye mennesker, der ikke kendte mig og min historik? Suk.

Men hun var sød Lisbeth. Og vi havde en god snak. Både om fødsel og igangsættelse (som iøvrigt slet ikke var på tapetet, for alt tydede på, at han var noget mindre end sin søster). 3700g skød hun ham til, der 37+6. Tilgengæld snakkede vi meget amning, og dét får sit helt eget indlæg, men det var en god snak og jeg er så glad for at jeg havde den.

I lige de dage var jeg begyndt at være meget træt. Og begyndt at trække mig fra verden. Helt ubevidst og så alligevel ikke. Jeg trak mig i mig selv og lukkede mig om min lille familie. Skrev håbefuldt til Emily: “Blev du også meget træt, lige op til fødsel?”…. “Nææ, tværtimod” svarede hun. Hmpf. Ikke det svar jeg håbede på.

Men efter vores besøg hos JM var jeg så træt, at jeg faldt i søvn og sov 3 timer. Og først stod op helt groggy, da vi nærmede os aftensmad. Og så fik vi ellers klaret hverdagslogistikken med at få affodret, badet og puttet Elise. Og da den lange gik i seng, gik jeg med. Selvom jeg overhovedet ikke var træt, set i lyset af min enormt lange lur.

Så jeg lå og så fjernsyn. “Han, hun og drømmeslottet”. Perfekt binge-TV. Og da klokken nærmede sig midnat, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte få slukket, for der var jo også en lille dame, der skulle i vuggestue dagen efter og alt det der.

Og så rullede jeg ellers mit enorme korpus om på siden. Og i dét jeg gjorde den bevægelse, sagde det skvæt. Ikke som en ballon der sprang, som nogen siger. Bare lidt som hvis jeg som højgravid havde nyst meget kraftigt. Et lille skvæt. Først var jeg i tvivl om jeg lige havde tisset i bukserne, mærkeligt og uprovokeret af hverken nys eller grin. Og så forsøgte jeg at rulle videre og helt om på siden, hvor vandet så fossede ud af mig og jeg sprang op fra sengen og panisk får vækket den lange med et “Jeg tror altså lige vandet er gået!!!!!”.

“Tror?!”, snøvlede Skjorten sovende. “Ja altså. Det må det være”, svarede jeg og krabbede ud på toilettet med vand sivende ned af lårene.

Fra fødslen med Elise havde jeg et enkelt kæmpe hospitalsbind liggende, så dét tog jeg på og så ringede jeg til fødegangen. “Øh ja hej.. Mit vand er vist lige gået”.

Efter at have afdækket at jeg ikke havde veer, at fostervandet var klart og at jeg havde mærket liv, så blev jeg bedt om at lægge mig til at sove og møde op kl 8 næste morgen. “Ej, kl 7! Det er umuligt med parkering kl 8”, grinede jordemoderen i den anden ende.

I mellemtiden havde Skjorten ringet til farmor og farfar, der drønede afsted var sommerhuset (midt om natten, sorry svigerfolks!) og var gået igang med at pakke den taske han endnu ikke havde nået at få klar, fordi.. well… der var jo god tid! Og så var Elise naturligvis vågnet af alt det påstyr og var kommet ind i vores seng.

Kl 3 kørte mine svigerforældre ind i indkørslen, taskerne var pakket og jeg lå ligeså stille og to de første forsigtige veer med armene og Elise (mens vandet stadig sev – og jeg lå på 3 håndklæder og et af de gode engangsunderlag fra Lidl).

Veerne blev aldrig rigtigt til noget i løbet af natten – enkelte gange hev de mig kortvarigt ud af søvnen og den lange (der ikke kunne lukke et øje) har efterfølgende fortalt, at han kunne høre på min vejrtrækning, når der skete noget. Selv prøvede jeg at samle kræfter til dét der ventede.

Kl 6:30 kørte vi afsted mod Nordsjællands Hospital, og fordi ingen har lyst til at føde på tom mave, måtte vi lige forbi Drive-in hos Lagkagehuset på vejen og få lidt morgenmad. Og mens vi sad der og ventede på kaffen, rullede endnu en ve ind over mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine over komikken i situationen.

Og det må vist være dét for nu – jeg havde egentlig ikke tænkt, at historien hér skulle deles op i afsnit, men jeg kan se, at jeg allerede har fået skrevet langt, så jeg må hellere stoppe hér og fortælle resten en anden dag.

 

#KarriereKvinder: Natasja, 28 og leder for 10…

Så er det blevet tid til at introducere jer for endnu en sej dame – og jeg har glædet mig lidt ekstra til hende her, for efter 2 omgange karriere-mødre, ville jeg også gerne lige give ordet til én, der altså endnu ikke har sat mor-titlen på CV’et. Og også til én, der endnu ikke har rundet 30. 

…. Hvilket iøvrigt kom som en overraskelse for mig. Jeg havde kendt Natasja i flere år, før jeg fandt ud af, at hun var adskillige år yngre end mig. Jeg havde hele tiden gået rundt og forestillet mig, at vi var jævnaldrene. Sådan give and take. I virkeligheden har hun bare gjort karriere med raketfart. 

Og nogle af jer kan måske kende Natasjas navn fra min insta-bio, for det er Natasja, der er min agent og som altså sørger for at passe godt på mig. Sørger for sparring og input. Og hjælper med at sætte retningen. Men derudover har hun altså også en del andet på tallerkenen – bla. at være leder for 10 kolleger.

Og det har vi snakket lidt om – det der med at være 28 og få tildelt en masse ansvar og om, hvordan man finder sin ledelsesstil i så ung en alder.. Men også om flere andre ting, naturligvis. Det hele får I serveret lige hér – velkommen til Natasja.

Navn: Natasja Pasgaard Nielsen

Alder: 28 år

Titel: Head of Influencer Marketing hos Bloggers Delight

Uddannelse: Kandidat i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet

Hvordan har din karrierevej været so far – vil du ikke dele din historie?

Jeg har aldrig været typen, der har fulgt en på forhånd fastlagt karrierevej. Jeg er altid gået efter min mavefornemmelse og læst/arbejdet med det, som jeg finder interessant. Da jeg valgte min videregående uddannelse, var det altså heller ikke fordi, at det skulle være vejen til ét specifikt drømmejob, men mere forbi jeg fandt emnerne på studiet interessant. Og som jeg hen ad vejen fandt min passion, sørgede jeg for at vælge valgfag på studiet, der ville øge mine kompetencer inden for det pågældende felt.

I slutningen af mit studie var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville arbejde med Influencer Marketing og valgte derfor at skrive mit speciale om dette. Det blev også min indgangsvinkel til at søge job hos Bloggers Delight – og det viste sig at være det helt rigtige, for her er jeg jo stadig 😉

Hvad er det bedste ved dit job?

Det må klart være at arbejde i en branche, der er i konstant udvikling. Det kræver, at man hele tiden er klar til at tilpasse sig markedet, forstå nye tendenser/medier og forsøge at være et skidt foran. En anden ting er det sociale aspekt. I mine øjne har vi et helt unikt fællesskab hos Bloggers Delight, og for mig personligt har det også virkelig stor betydning ift at finde glæde i sit job.

Du blev chef i en ung alder – hvordan har du fundet din ledelsesstil og hvordan er man en ’god’ leder?

Det må man sige, og jeg føler mig enormt privilegeret ved at have fået et sådant ansvar tildelt i så ung en alder. Bloggers Delight har altid været en arbejdsplads med forholdsvis blød ledelsesstil, i den forstand at medarbejderne har meget ansvar under frihed – og dét er en ledelsesstil, jeg ønsker fortsat at dyrke.

Jeg anser dog stadig min ledelsesstil som værende under udvikling, da jeg som ung, ny leder bestemt også skal finde frem til min helt egen måde at håndtere tingene på.

For mig handler dét at være en god leder om, at man har øje for sine kollegaer, uanset om det handler om faglig udvikling, anerkendelse eller personlige udfordringer – og i forlængelse heraf, at man samtidig har øje for individuel udvikling.

.. Og er der særlige ting, du kigger efter, når du ansætter nye medarbejdere?

Noget af det vigtigste er, at der er god kemi, og at vi kan se vedkommende indgå som en del af teamet. Derfor går vi meget efter udsagnet, ’Hire for personality, train for skills’. Hvis man har passion for Influencer Markting og dét at skabe interessante kampagner, der fanger den pågældende målgruppe, så tror jeg på, at man sidenhen kan tilegne sig de faglige kompetencer, der kræves.

Når der altid er noget at lave, er det svært ikke at blive hængende foran skærmen – hvordan finder du balancen og hvad får dig ud af døren på kontoret?

Det er klart, at der er perioder med ret lange arbejdsdage, men fordi jeg elsker, det jeg laver, har jeg ikke noget imod at investere de ekstra timer heri. Balancen kan til tider være svær at finde, især fordi jeg også danner par med en, der ofte selv har lange arbejdsdage, så vi giver hinanden lov til, at lade arbejdet fylde meget i den her periode af vores liv.

Vi har ikke børn, så derfor er der heller ikke den slags bagkant og motivation for at forlade arbejdspladsen i hverdagen. Men selvom jeg arbejder meget, finder jeg balancen i, at når jeg så er kommet hjem fra arbejde eller holder ferie, så ynder jeg virkelig at lukke ned for computeren, ikke tjekke mails eller tage opkald.

Jeg er ikke super god til at sætte en bagkant for mig selv og sige, ”jeg skal forlade kontoret kl. X i dag”, men det, der altid får mig ud ad døren, er aftaler med mine nærmeste relationer.

… Og hvordan kobler du af?

Jeg er en sucker for reality, såsom Keeping Up with the Kardashians, The Real Housewives of Beverly Hills og lignende, og når jeg virkelig skal koble af, lægger jeg mig i sofaen (gerne med en dyne) og sluger det ene afsnit efter det andet. Det er noget, min kæreste er fuldstændig uforstående overfor – han mener, at den slags serier stresser ham, fordi der er alt for meget drama og råb og skrig, men det har altså den helt modsatte effekt på mig 😉

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Noget af det fede ved mit job er, at dagene kan være ret så forskellige – og selvom jeg nogle gange har en forventning om, hvordan min dag kommer til at forløbe, og hvad tiden skal bruges på, så kan der pludselig lande en opgave på skrivebordet, som jeg i stedet skal fokusere på og håndtere. Men i helt grove træk, så består en typisk arbejdsdag i at læse og besvare en hulens masse mails, telefonsamtaler med vores samarbejdspartnere, annoncører samt influenter, og udarbejdelse af kreative oplæg til annoncørerne.

Ovenstående kan jeg være sikker på, min dag altid rummer, men så er der selvfølgelig også dage, hvor jeg er ude af huset til møder med vores samarbejdspartnere – ligeså vel som vi har interne møder, fx har vi én gang om ugen et team-møde, hvor vi tager en fælles status.

Og lige 5 hurtige at slutte af på:

Drømmerejsemål? Jeg føler, at jeg har fået tjekket rimelig mange drømmedestinationer af, såsom Bali, Cuba, De Vestindiske Øer, Mauritius og Vietnam – men flere af stederne vil jeg virkelig gerne tilbage til og opleve endnu mere af, men lige pt må mit drømmerejsemål være USA. Jeg har aldrig været der og vil vildt gerne på en slags roadtrip i landet.
Din go-to arbejdsuniform: Jeans, sneakers og en skjorte/silkebluse – ligesom jeg tror, mange andre kvinder mener, så virker det bare altid. Hvis der er et møde i kalenderen, er jeg tilbøjelig til at skifte sneakers ud med et par hæle – Mine kolleager kalder det ”møde-skoen” 😉
5 ting du altid har i tasken: Læbepomade, tyggegummi, nøgler, kreditkort og telefon. Ville ønske jeg kunne sige, jeg altid havde et eller andet atypisk med i tasken, men kan se på det hele, at jeg er ret basic på det punkt 😉
Bedste restaurant-tip (anywhere): Det må blive Amazonico i Madrid; Super tjekket sted med den smukkeste indretning og lækreste mad. Jeg har lige været der i min sommerferie og fejrede min og min kærestes forlovelse (!) der, så det gjorde selvfølgelig også oplevelsen ekstra speciel.
Når du bliver gammel vil du: Rejse, spise god mad, drikke vin med mine tætteste – på repeat.

Elises 2års fødselsdag..

Vi fejrede Elises fødselsdag for familien igår – lidt forsinket, men vi var til bryllup i sidste weekend, så Elise var hos farmor og farfar og vi var til fest, og dermed var det altså ikke sådan meget oplagt at invitere til fødselsdags-festivitas. Og hun er jo heldigvis ligeglad <3

Det var ikke fordi det skulle være det helt store setup i år, så vi inviterede til fødselskage og kaffe – og så serverede vi lidt ost, pølse og rødvin efterfølgende.

Kagen havde jeg bestilt hos Bakemyday og det hele kunne klares online, så jeg kunne gøre det i en sen nattetime og så bagte jeg selv en oliven foccacia til tapas, lavede en hjemmelavet pesto og serverede vores favoritter fra delikatesse-afdelingen i den lokale Meny. Very easy!

Og sådan blev traktementet altså – og det virkede til at være et hit hos både store og små. Den lille hovedperson labbede kage, gaver og opmærksomhed i sig, og forældrene formåede med nogenlunde held at holde styr på både unger og gæster undervejs;)

[Den smukke kage fra Bakemyday – jeg havde bestilt til 15 personer, selvom vi var 9, for det er træls at løbe tør for kage… Men altså – vi har halvdelen til overs, så man kan godt bare bestille til det antal man er;)]

[Den lyserøde hørdug og lidt pynt fra gemmerne]

[Jeg var trukket i min nye Stine Goya-kjole, som jeg linkede til forleden dag]

[Forventningens glæde og spejden efter fødselsdagsgæster<3]

[Min foccacia – blev meget tilfreds med resultatet.. Super luftig og saftig krumme og sprød, nærmest karamelliseret skorpe]

[Lidt lyserøde tassles må der til, når det sådan er fødselsdagsfest]

[Og genbrug af sidste års ‘Happy Birthday’-guirlande.. Perfekt at have den slags liggende, for jeg har nok været lidt dårligere forberedt i år end jeg var sidste år, haha]

Det går faktisk meget godt, det der med barsel…

Der har altså været knald på efterårssolen her i weekenden. Ikke mindst dér på havetrappen, der vender stik Syd og altså er det perfekte spot at hænge med en kop kaffe, mens der leges i sandkasse, gynges, cykles og hvad vi ellers finder på i haven.

Det er et godt lille barselsspot med andre ord.

Og det går faktisk meget godt, dét der med barsel.

Jeg var ret bange for den, inden jeg fødte. Det kan I måske huske, at vi snakkede lidt om her? Bange for at kede mig, bange for trætheden, bange for ensomheden og bange for den der latente stress, der altid driller under overfladen, fordi min barsel kun er på deltid. Og så snart Carlsen sover, så skal jeg arbejde. Svare på en mail. Ringe tilbage. Skrive et blogindlæg. Sende et oplæg.

Og derudover vil jeg også gerne lidt ud. Se andre, med små babyer og snakke om dét man nu snakker om, når man har sådan nogle. Gylp, lortebleer og ‘har din også virkelig meget luft i maven?’.

Outfit:

Strik – Designers Remix // Jeans – H&M // Hårbøjle – &Copenhagen // Jakke – H&M (gammel) // Solbriller – byIC // Støvler – New Zealand Boots (reklame, gave)

Og psssst – ovre på min IG-profil kan I vinde et par støvler magen til mine. 

Men det går heldigvis meget godt. Både det ene og det andet.

Det er ikke fordi ‘jeg har regnet den ud’, på nogen måde. Især fordi Carlsen endnu ikke er sådan én, man kan sætte et ur efter. Det kommer, med alderen, det ved jeg godt. Og således har jeg heller ikke været drøn god til at komme ind til byen – det er lidt stress, at skulle pakke hele cirkuset sammen og drøne afsted, når man ikke ved, om barnet vågner efter 3 minutter på motorvejen. Så kan der pludselig være langt, selvom det kun tager 20 minutter.

Men det skal nok komme.

I relation til at jonglere barsel og blog, så synes jeg også det går meget nemmere end jeg havde frygtet. Både fordi jeg var lykkedes med at lave en rigtig god buffer, som kunne holde mig og os kørende, mens jeg bare lå og sumpede i min babyboble. Ens hjerne er jo helt svampet, når man lige har født – sådan har jeg det ihvertfald. Og så er det virkelig svært at producere noget, der er bare den mindste smule interessant for andre. Så jeg var glad for, at have nogle indlæg med substans liggende – og så kunne jeg selv stikke næsen ind forbi med svampet babybobble-lykke.

Nu hvor jeg så småt er gået igang med at arbejde igen, synes jeg også det er lettere end første gang – måske fordi jeg første gang var på 100% barsel, både i min egen og mine nærmestes optik.

Denne gang ved alle godt, at jeg stadig skal arbejde. Det kræver lidt ekstra fleksibilitet – og fx at min mand tager en fridag hist og hér, som i går da jeg var på shoot med GRAM hele dagen. Det er ok, det løser vi sammen.

Så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg glæder mig til at få lidt mere struktur på dagene, selvom det omvendt også betyder færre lure i løbet af dagen. Det er ok – det er svært at udnytte lurene til fulde, når man aldrig ved om de varer 4 minutter eller 4 timer. Og så prøver jeg at tage én dag af gangen – og lade være med at sige ja til for meget og være overmodig.

Det hele er lidt nemmere, når man ikke har så mange forventninger til alt det man skal nå og alt det man skal gøre.

Vi tager livet i adstadigt tempo mig og Carlsen, og det fungerer så godt lige nu.

Jeg venter stadig på at få tildelt en mødregruppe, for der er ikke helt nok, der har født til at vi kan danne én i kommunen endnu, men det er ok, for jeg har to gode veninder, der er flyttet til Rungsted og som også er på barsel for tiden. Vi mødes og drikker kaffe et par gange om ugen. Og det er rigtigt dejligt.

Og lige om lidt, så holder Soffen jo op med at arbejde igen, og så satser jeg da stærkt på også at genoptage de ugentlige kaffe-dates med hende. Og liiiige så langsomt får jeg nok også mod til at tage ind lidt mere ind til byen. Min bedste veninde er på barsel. Og Emily er på barsel.

Og måske på et tidspunkt finder jeg også modet og overskuddet til at tage til et bette blogevent. Eller et job-møde. Eller hvad der nu måtte være. Men ikke endnu. Jeg er der ikke endnu. Omend jeg føler, at det er noget mere overskueligt her anden gang end det var med Elise – ikke mindst fordi amningen bare kører og jeg altid har maden klar. Det kræver et separat indlæg, og det skal det få, men det var alligevel værd at nævne i denne snak også, for det betyder virkelig noget.

Så det er status. Det blev lidt mere snik-snakkende det her indlæg end jeg lige havde tænkt. My apologies. Det er barselshjernen der spiller ind – den er stadig lidt svampet i det, omend i bedring ;)08

Oktoberlisten – om svampepasta, lydbøger, blød strik og månedens samarbejder..

Juhuuu – og velkommen til oktober. Min yndlingsmåned. Og en lidt forsinket månedsliste – den røg i svinget, for starten af oktober er fuld af bryllupsdag, fødselsdag og den slags. Så jeg har slet ikke nået at overveje, hvordan og hvorledes oktober gerne må spenderes, men det har jeg nu, så lad os dykke direkte ned i den, månedens liste:

I oktober vil jeg gerne… 

♥ I babybio. Jeg ELSKER at gå i biffen og man må jo skynde sig mens de små er… well… små.

♥ Til bryllup – én af mine barndomsveninder (og egne brudepiger) skal giftes (imorgen) og jeg er spændt på, hvordan jeg skal få min ambitioner om at gi’ den én over nakken skal gå hånd i hånd med ret lille baby. Men men – jeg sidder klar med lommeletterne og glæder mig sådan til af fejre hende og kærligheden.

♥ Nyde, nyde, nyde efterårets smukke farver – jeg elsker virkelig oktober. Det er min yndlingsmåned. Sidste år tog jeg jer med på mandagsreboot-tur i min lokale yndlingsskov – det var en mega god vane jeg havde, og så jeg gerne vil genoptage. Det der med at starte ugen med en tur i de smukke efterårsfarver.

♥ Komme igang med lydbøgerne igen – jeg gik i stå i “En helt normal familie”, men vil egentlig gerne høre den til ende. Har I læst/hørt noget godt lately?

♥ Prøve at bage barselsbollerne fra forleden med et skvæt æbleeddike og af manitobamel (tip fra jer!).

♥ Holde familiefødselsdag for Elise – jeg har bestilt sådan en kage hér og holder det iøvrigt ret lowkey med kun den nærmeste familie og pizzaer til aftensmad, hvis folk overhovedet bliver så længe.

♥ Bære! Eller vikle! Jeg har bestilt en bæresele fra Artipoppe (kan vi lige snakke om at de er latterligt dyre OG der er en måneds leveringstid på dem!? Whaaat the actual f*ck), som endelig er på vej og den nye Ergobaby Embrace… Og nu håber jeg virkelig at jeg kan få Carlsen til at blive sådan én, der gider blive båret. Here’s to hoping!

Månedens outfit…

♥ Det ser I her – sådan påtænker jeg, at leve mere eller mindre hele oktober bortset fra ballerinaerne – det’ for koldt.. Frakken er fra Zara (og awesome!), toppen er en gammel sag fra H&M (men den her ligner), jeans’ne er fra H&M, solbrillerne fra byIC og hårbøjlen er fra &Copenhagen.

Månedens samarbejder…

Jeg synes selv det er sjovt, at læse hvad folk har i pipen rent professionelt, så derfor dette punkt – jeg er nok farvet af selv at være ‘i det’, så hvis det er uinteressant må I sige til<3

♥ I oktober starter jeg ligeså stille op med at arbejde igen – måneden består primært af indhold med mine faste partnere og ambassadørskaber, nemlig en videoskydning med GRAM (det glæder jeg mig rigtigt meget til), indlægget fra Rosendahl, som I allerede har set, Halloween-sjov med Philips Hue, lidt instagram for Lidl Lupilu og en status på mit forløb med Smiledesigns, lidt kropspleje (God knows I need it) med Matas og en snak om amning med Philips Avent (på insta kun). Så lidt blandet godt, synes jeg selv.

Månedens cravings…

♥ Stor blød varm strik – jeg har købt den her fra Designer’s Remix i både hvid og grå (og kan ikke beslutte hvilken jeg skal beholde)

♥ Rødvin…. Og pastaretter.

♥ Voksentid med min mand… Jeg (gen)læste det her indlæg hos Sofie forleden og det er ret præcist, sådan det fungerer hjemme hos os lige for tiden. Det er en fase, I know, og det bliver nemmere, I know, men derfor kan jeg godt stadig savne ham den lange lidt.

De her støvler fra New Zealand boots, som er på vej med posten (i gave, så reklame!) – jeg har lokket et ekstra par ud af dem, til én af jer, så der kommer også en lille hyggelig efterårs giveaway på insta i næste uge.

Det her spejl fra Ferm Living, som jeg v i r k e l i g t gerne vil have (… mangler virkelig et helfigursspejl herhjemme), men som jeg har skrevet på ønskelisten til jul istedet.