Livsstil – ACIE

Om pusletasken, der kan gøre en forskel..

I sidste uge, var jeg inviteret til præsentation afholdt af organisationen Chimalaya (så derfor skal indeværende indlæg altså markeres som reklame, annonce og alt det andet – omend det virker lidt åndssvagt i det konkrete tilfælde), de er nemlig gået sammen med CamCam Copenhagen og Amazing Space om at lave en rigtig fin pusletaske. Og udover, at den er mægtigt fin, så gør den også godt – for hver solgt pusletaske herhjemme, går der en pusletaske til en mor i Nepal.

Jeg kendte ikke Chimalaya inden, men formålet med organisationen er enkelt – at forbedre vilkår og helbred hos nyfødte og deres mødre i Nepal, ved hjælp af undevisning om almindelig hygiejne, hjemmebesøg, oprettelse af mødregrupper med deltagende læger, fokus på amning, undervisning om sund ernæring mm. Antallet af nyfødte der dør i Nepal, er desværre mege meget højt… Og som mor til en lille fis og med en lille bønne i maven on top, så fylder netop sådan noget enormt meget hos mig lige nu – derfor altså dette indlæg. Jeg er klar over, at pessimisterne vil sige, at der er millioner af børn, der lider nød verden over, at Nepal ikke står alene osv – men dén sørgelige virkelighed (som jeg blankt erkender), synes jeg ikke er grund til ikke at hjælpe de ildsjælde, der forsøger at gøre en helt konkret og lavpraktisk forskel for mødrene i Nepal.

For nyligt har Chimalaya udviklet en pusletaske, som udleveres til de nybagte mødre – den indeholder blandt andet en vaskbar puslepude (af hensyn til hygiejne), håndklæde, sjal/vikle, tøj, termometer, håndsprit og noget øjensalve, fordi mange nyfødte bliver malet med kohl om øjnene.. Og det er altså denne pusletaske, som vi som mødre herhjemme kan finansiere, hvis vi køber en CamCam “Bag4Life”.

Pusletasken er den ‘nye’ store CamCam-model og den er fyldt med lækre sager – 2 stk stofbleer fra CamCam, påfuglerangle fra CamCam og en lang række lækre produkter fra Amazing Spaces babyline, herunder babyshampo, babyolie, sos-salve, vådservietter og en lille sød bamse. Tasken har en værdi af knapt 1500kr, men kan købes for 995kr hos CamCam Copenhagen her. Det kunne være en oplagt idé at gå nogle gaver sammen og give en kommende mor i barselsgave, babyshower-gave eller lignende. Faktisk gav jeg, Emily og Cathrine netop en CamCam pusltaske til Christina, da hun ventede Lily i sin tid;)

Så jo. Et lidt atypisk indlæg, men jeg ville gerne lige dedikere mit lille talerør til at støtte op om det fine initiativ, og synes det var mere end oplagt i netop dette forum, hvor mange af os enten selv laver børn eller har veninder eller søstre der gør det.

Jeg har fået tasken med hjem fra eventet, så jeg har selv doneret en pusletaske direkte til Chimalaya – står man ikke lige og mangler en pusletaske (eller kender nogen der gør det), så er det altså også en mulighed. Det kan gøres via linket her. 

Gravid-dagbog: den første måned..

Sidst jeg var gravid, lavede jeg en lille føljeton med tanker fra graviditetsboblen, som I var mange der satte stor pris på, så den succes vil jeg tillade mig at gentage… Sidst gjorde jeg det ‘trimester for trimester’, men det blev liiidt langt, så jeg tror jeg vil splitte det lidt mere op denne gang, for at gøre det lidt mere læsevenligt… Og idag vil jeg starte med den første måned –  eller det er jo skørt, men i 1. måned ved man jo slet ikke at man er gravid, så derfor hopper jeg altså direkte til 2. måned og kalder den ‘første’.. Jeg håber I forstår!;)

Det tænkte jeg….

Som fortalt, så blev vi lidt overraskede, over at det skulle gå så hurtigt at lave nr 2 – og det prægede klart de første måneder.. Da jeg blev gravid med Elise, havde Skjorten helt styr på hvornår jeg testede og da den første forsigtige skyggestreg viste sig, meddelte jeg at “jeg tror altså den er der”..

Sådan var det ikke helt denne gang. Han havde set en tissepind ligge på badeværelset et par dage tidligere (mens de stadig var meget meget negative) og havde spurgt ‘om der var noget vi skulle snakke om’. Nej nej, bedyrede jeg. Ingenting at rapportere. Og så tænkte han nok ikke så meget mere over det..

Og da jeg så selv konstaterede en lille streg, skulle den lige lande. Kunne det virkelig passe? Skæbnen ville det naturligvis ikke anderledes, end at Skjorten netop i de dage fik raget en solid omgang omgangssyge til sig, og derfor blev sendt i sygeisolation i gæsteværelset i kælderen.. Og mens han altså lå dernede, så tissede jeg på nogle flere pinde og budskabet var ikke til at være i tvivl om.

Og den skulle, som sagt, lige lande. Jeg gik rundt med en tissepind i min frakkelomme en eftermiddag, jeg var ude og rulle med Elise i vognen. Måtte flere gange hive den op af foret og tjekke om den virkelig var god nok. Om der stadig var to streger. Men jo. Og nu måtte jeg nok hellere få sagt noget til Skjorten, der stadig lå syg i kælderen…

Da vi nåede til Lille Juleaften og jeg havde gået rundt og holdt på den bette hemmelighed i hele 4 dage (… jeg tænkte, at forudsætningerne for positiv reaktion trods alt ville være størst, hvis jeg lige lod ham ørle færdig først. Eller. Selvfølgelig ville reaktionen være positiv, men jeg tænkte at han nok ville blive ligeså overvældet som jeg selv. Og overvældelse og opkast går dårligt hånd i hånd. Ihvertfald for mig), blev han endelig frisk.

Men da havde jeg ventet så længe, at jeg alligevel tænkte, at jeg godt lige kunne holde den til juleaften. Så det gjorde jeg. Og det er ikke fordi jeg pakkede pinden pænt ind eller iøvrigt gjorde et stort nummer ud af det, men det virkede som en fin dag at fortælle, at jeg altså havde en ekstra lille gave til ham.. Og han blev glad. Og slet ikke spor overvældet. Det var kun mit kvinde-hovede, der gik kortvarigt i baglås;)

Det bekymrede mig…

På en eller anden måde følte jeg, at det var gået for let. Så for at der skulle blive balance i regnskabet, måtte noget andet gå galt. Den følelse kan jeg stadig gå med. Derfor blev jeg scannet ret mange gange i starten – jeg turde simpelthen ikke lande i, at alt var ok.

Sådan havde jeg det…

Jeg blev mega hurtigt ramt af giga-kvalme og fra uge 7-11 kunne jeg dårligt komme ud af sengen. Jeg lignede en død kat og havde det på ca. samme måde. Månedens absolutte lavpunkt var, da jeg var nødt til at kaste op ude på Fisketorvet, da disse billeder blev taget. De er fanme også dårlige, haha.

Det googlede jeg…

  • … Gravid chance måned for måned
  • … SA risiko uge for uge
  • … Hvad er pseudotvillinger
  • … Erfaringer med 2 år mellem søskende
  • … Den bedste søskendevogn

Det cravede jeg…

Danskvand med citrus, primært. Kiwi, citrusfrugter, svømmehal, solskin og lys, acai-bowls og sjældne gange en Bao med kylling fra LêLê. Så weird.

 

April-listen – croissanter, solskin, flydende grønt og en TV-debut..

Aaahhh… Endelig kan vi vende bladet til en ny måned – og sikke en start april leverer. Højt solskin og aflyste toge – en herlig kombination af skønhed og kaos;) Mon det er en slags varsel for, hvordan resten af måneden vil blive? For egen regning har jeg lidt af hvert på tapetet og og hermed altså listen over hvad april kommer til at byde på..

… En ferie med min familie – ikke bare min lille familie, men min store familie. Forude venter en uges leg i Alperne med mine forældre og min storebror og hans familie. Jeg skal ikke stå på ski (.. det gjorde jeg faktisk heller ikke i vinterferien, men det opdagede I heldigvis ikke;)), men nyder alligevel godt af familie-hæng og frisk luft.

… Og når nu man er på de kanter, så bør man vel ondulere et par croissanter – vil én om dagen ikke være passende?

… Som modvægt, vil jeg gerne fortsætte en god vane, der så sin start i marts. Flydende grønt. Eller en ‘greenie’ om dagen. Det er både en glimrende måde, at få gjort kål (.. høhø) med rester i grøntsagsskuffen og en nem måde at få klemt lidt flere grønne sager ind i hverdagen.

… Årets første tur i sommerhus.

… At komme igang (igen) med at bruge SPF hver eneste dag.

… Og så til det måske mest spændende – jeg har takket ja, til at deltage i en TV-serie, der skal sendes på TV3 til efteråret. Det kommer (vist nok) til at hedde “Real Housewives of Whiskeybæltet” og jeg skal lave det sammen med bla. Sofie, Irina og Saszeline. Optagelserne starter allerede i næste uge!

… Havehæng og en milliard gyngeture med Elise. “Mer’! Mer’!”

… Ikke at skulle trække maven ind længere… Aaaahhhh…

… Der skal også påskehygges i den kommende tid – påsken er, somehow, en lidt overset højtid (ihvertfald hjemme hos os), men jeg nyder det her husliv så meget og nyder at give vores hjem forskellige accessories på alt efter sæson og højtid. Påsken skal ikke føle sig overset;)

… Ballerinaer! Altså dem man tager på fødderne. Jeg er smugstartet, meeeeen…

… Uh ja, og jeg havde næsten glemt – jeg har fået bestilt gardiner til stuen! Og et nyt tæppe (så det grå kan komme op i soveværelset) og et par dimser. Og jeg glæder mig sådan til sagerne kommer og jeg kan vise jer resultatet!

Jo. Det var min april. Hvad mon I har af planer?

PS: Fangede du aprilsnarren? 😉 

Min største guilty pleasure og 6 gange true crime..

Jeg faldt over det her citat for en måneds tid siden, og synes det var så absurd rammende, at jeg ikke kunne lade være med at smile af skærmen. “Ser du nu sådan noget ‘true crime-lort’ igen”, vrisser Skjorten nogle gange af mig. Og ja, det gør jeg nok. Og hva’ så!? Han skal da bare være glad for, at jeg trods alt ikke ser ‘brudekjole-TV’ længere.

True crime er min absolut største guilty pleasure for tiden, og derfor altså denne lille liste over anbefalelsesværdige sager, som I måske er andre, der kan nyde godt af. Med mindre I deler tv-smag med Skjorten og synes det er noget lort. Så skal I ikke se det 😉

  1. Jagten på the Golden State Killer: En miniserie i hele 7 afsnit, der kan streames på DR.dk. Han har været jagtet i 40 år og har 51 overfald og 12 mord på samvittigheden. I 2016 genoptog man jagten på ham (overbeviste om at han stadig var i live) og… well… det kan man følge i serien her.
  2. Abducted in Plain Sight: Historien om hvordan man kan blive bortført 2 gange af den samme mand – som ens forældre ovenikøbet er venner med.
  3. Danske mord: uf, helt close to home, finder man den her serie fra DR, som gennemgår nogen af de mest væmmelige mord i dansk historie. Fra skelettet i sommerhuset til pigen, der blev dræbt på Fanø og som nærmest tilfældigt blev sat i forbindelse med danmarks værste seriemorder.
  4. Madeleine McCann-sagen: Uf, jeg kan ikke forestille mig noget værre. Sagen om en lille 3årig pige, der forsvandt fra sit hotelværelse – mens forældrene sad og spiste bare 100m væk. Jeg tror de fleste forældre kunne have gjort det samme – men altså, endnu en grund til at få en babyalarm med video. Sir’ det bar’.
  5. Babymordet Uden Lig: Den her historie er sindssyg og jeg ved ikke hvad jeg skal tænke eller tro. En teenager føder adskillige børn og bortadopterer dem uden nogen opdager det – men ét af dem forsvinder. Og hvad er der virkelig sket?!
  6. The Ted Bundy Tapes: Charmerende og ‘handsome’ – og med 36 tilståede mord i bagagen. Ted Bundy er notorisk og ikke uden grund.

 

Jo, det er nogle af de bedste jeg har set for nylig. Byd endelig ind, hvis I har flere gode bud til listen – jeg labber det, som nævnt, i mig for tiden.

 

Gravid igen… Altså var det planlagt!?

… det er jo et lidt akavet spørgsmål – det har vi snakket om før, iøvrigt. Ikke mindst, fordi hvis der er én ting her i livet man ikke kan planlægge, så er det vel netop dét. Jeg er klar over, at man kan prøve. Meeeeen at the end of the day, så er det jo ude af vores små kontrol-elskende hænder.

Men altså – jeg er blevet stillet spørgsmålet mere end et par gange, efter jeg har fortalt folk, at Elise skal være være storesøster.

Og det korte svar er: Ja. Ja det var planlagt.

Det lidt længere svar er: … men det gik nok lidt hurtigere end vi havde forventet.

De første tanker om en 2er begyndte at rumstere hos – især mig – kort inden Elises fødselsdag. Og det udmøntede sig, blandt andet, ved dette blogindlæg. For jeg var meget i tvivl om hvad der er den ‘rigtige timing’ for sådan noget. På den ene side kunne jeg mærke uret tikke. På den anden side kæmpede (.. kæmper) vi stadig med nattesøvn. Og så var jeg også i tvivl om jeg ville ‘frarøve’ Elise noget, ved at gå igang for tidligt.

Så jeg labbede jeres erfaringer i mig. Læste de artikler i linkede til. Og så snakkede jeg selvfølgelig med Skjorten. Hvor var han? Hvad tænkte han?

Vi blev enige om, at vi ville starte til Februar. Og så var vi godt klar over, at vi hverken havde overskud til eller mulighed for at gå ligeså struktureret til opgaven, som vi gjorde med Elise. Vi blev gift i oktober og præcis 1 år efter kom hun, så I kan selv regne ud, hvor lang tid hun tog at lave. Så med en lidt mere afslappet tilgang til projektet, forventede vi en leveringstid på en 6-8 måneder.

Og så gik der et par måneder. Og pludselig en weekend i november skreg hele min krop. Nu. Nu nu nu nu nu nuuuuuuuuuuuuuuuuuuu. DET ER NU! Skreg den. Og det fortalte jeg Skjorten. Sagde til ham, at han måtte være den med fornuften, for jeg var tydeligvis i under påvirkning af et eller andet. “Nåmen okay”, sagde han helt roligt. “Så lad os prøve – og hvis det så er, så er det skæbnen… Og hvis ikke – så venter vi til februar”.

Han er meget rolig, min mand. Ikke sådan at slå ud af kurs (oftest, ihvertfald). Så sådan blev det. Skæbnen. Den kan jo også noget.

Og et par uger efter begyndte jeg at tisse på pinde. Alt for tidligt, for det der med tålmod har aldrig været min force. Og i starten var der ikke noget. Ikke skyggen af noget, der lignede noget som helst. Og selvom det jo egentlig slet ikke skulle være nu og alt det der, så mærkede jeg alligevel den der snert af skuffelse.

Og om det var fordi min krop så absolut vidste, at noget var på færde, ved jeg ikke, men jeg tissede videre. Og pludselig et par dage efter dukkede der noget op, der ikke var til at tage fejl af.

Shit. Yes. Shit. Yes.

Skiftevis panik og lykke.

Og det er altså historien. Nu har jeg fundet ro i, at der var et lille frø, der helt bestemt havde besluttet sig for, at det var klar til at komme til verden. Og det lille frø har bestemt fra første sekund og har ikke været bleg for meget tydeligt at fortælle mig, hvordan det her skulle forløbe. Jeg er bare en glorified rugemaskine – frøet inde i maven er den ægte chef. Og iøvrigt slet ikke noget frø mere, men et lille livligt menneske, der sendte mig de første spark allerede omkring uge 13-14 stykker.

Og jeg kan ikke lade være med, at smile af min lille chef inde i maven. Frøet der ville frem i verden. Hvis det allerede er sådan nu, hvordan skal det så ikke ende, når mit lille frø en dag er voksen? Statsminister? Kan det mon gøre det? 😉