Livsstil – ACIE

Graviddagbog: 5. måned, kalenderkoks, misdannelsesscanning og ørl ned af bjergsiden…

Hvornår: April

Sådan havde jeg det:

Vi er inde i en periode, hvor Elise sover helt igennem horribelt om natten. Hun vågner flere gange og er fuldstændigt ulykkelig, og intet hjælper. Vi kan slet ikke nå igennem til hende, når det sker – hun slår ud efter os, hvis vi prøver at røre hende, kaster sutten i hovedet på os, hvis vi giver hende den og bliver kun endnu mere ulykkelig hvis vi prøver at trøste. Ved en tilfældighed opdager jeg, at det eneste, der kan få hende tilbage til overfladen er Gurli Gris. Midt om natten. Det hjælper. Det er totalt sort, men hvad gør man ikke!? Så vi ser meget Gurli Gris og jeg er meget træt. Slidt. Udmattet. Kombinationen af gravid-træthed og flere timers Gurli Gris hver nat.

Vi skal på skiferie i en uge med min familie, og jeg glæder mig til at komme ned og få noget frisk luft. Og til at holde ferie. Og få sol på næsen ovenpå hvad der føles som verdens længste vinter. Men selvom vi har gjort vores bedste for at planlægge, så kokser det alligevel lidt.

Vi har splittet os op, så Elise og jeg kan flyve (med mine forældre) og Skjorten kan køre med hele familiens bagage – ski, udstyr, klapvogn, højstol, rejseseng og hvad man ellers skal have med. Vi har aftalt at han kører tidligt fredag morgen og så flyver vi efter lørdag morgen.

Første koks sker da, SAS meddeler at vores flyafgang er rykket fra kl 9 til 7. Av. De to timer gør virkelig en forskel på dét tidspunkt. Især med en tumling. Jeg løser det ved at booke en overnatning på et lufthavnshotel – så er der styr på morgenlogistikken og vi skal bare trille 100m over i terminalen. Det giver nogle vigtige timer på sovekontoen for en udmattet mor og en, ditto, tumling.

Næste koks sker, da Hillerød Hospital sender mig besked i e-boks om at de har været nødt til at flytte min tid til misdannelsesscanning til, you guessed it, den fredag morgen, hvor Skjorten skal være på vej sydover. Perfekt. På det tidspunkt vil Skjorten være et sted mellem Hamborg og Hannover.

Jeg vil gerne have ham med, men der er ikke noget at gøre. Istedet tager jeg min mor med, og det går så fint. Lillebror i maven er ikke specielt glad for at få taget billeder, og den søde JM må kæmpe lidt for sagen. De tager jo mange billeder og nogle er ret svære at fange, og kræver koncentration – jeg kan ikke lade være med at blive nervøs, hver gang hun bliver lidt stille… Men det går. Og vi bliver sendt hjem med topkarakterer og har endda set den lille mand ligge og vinke ud til os. Puh. Lettelse.

Og så afsted på skiferie. Elise og jeg tjekker ind på hotellet og vi hygger os virkelig. Hun vinker og siger ‘hej heeej’ til alle flyvemaskinerne, der lander og letter. Vi bestiller roomservice og spiser pomfritter i sengen. Og går tidligt i seng. Men hendes lille hovede kan ikke finde ro og hun sover ekstraordinært dårligt den nat. Da vækkeuret ringer kl 5 næste morgen er hun ked af det. Og det er hendes mor også.

Jeg slæber mit tunge trætte barn gennem lufthavnen. Og slæber på en tung mave oven i hatten. Og en overnatningstaske på ryggen. Da vi endelig kommer om bord på flyet er Elise så udkørt, at hun græder det meste af turen til Geneve. Til sidst græder jeg også lidt. Af afmagt, frustration og over at være ‘den mor’ med ‘det barn’. En halv time inden vi lander falder hun i søvn i mormors arme. Helt udkokset. Og jeg tror jeg trækker vejret for første gang siden kl 5…

Og så igennem lufthavnen i Geneve. Bagage-helvede. Og i bus hen til lejebil, som selvfølgelig driller. Vi bruger 1.5 time i en mørk beskidt p-kælder, hvor jeg stæser rundt efter Elise og forsøger at undgå at hun piller ved fremmede biler, bliver kørt ned og/eller bliver alt for beskidt. Fuck, jeg er træt. Og endelig kommer vi afsted. Jeg har telefon-kontakt til Skjorten, som ligger nogle kilometer bag os – han har købt brød, ost, pølse, drikkevarer og vi mødes på en rasteplads for foden af bjergene. Jeg har ikke set ham i 1.5 døgn på det tidspunkt og gensynet er kærkommet.

Og så triller vi videre. Det sidste stykke. Da GPS’en melder at vi er 9 minutter fra at være fremme, må jeg give op og bede min storebror holde ind til siden. Jeg er totalt udmattet. Alt for lidt søvn, alt for megen slæben på en lille sur Elise og så en graviditet on top. Jeg ørler 3 gange ned af bjergsiden og Skjorten, der har har indhentet os, kommer ud med vand til mig. Og som vi har talt om ved tidligere lejlighed er kombinationen af en andengangsgravid bækkenbund og eksplosiv ørl, en træls kombination for en blære, der ikke har tisset siden lufthavnen i Geneve. Perfekt, når man står der i midten af ingenting. Så vi må videre. Min storebror kører eksemplarisk de sidste 9 minutter og da vi kommer frem bliver jeg parkeret på en bænk i skyggen mens vi venter på at kunne få vores lejlighed.

… Det mest positive der er at sige om den slags lavpunkter, er jo tilgengæld at det kun går én vej derfra og det er op – så resten af ferien var heldigvis noget mere positiv. Omend Elise fortsat sov helt af helvedes til.

Det googlede jeg:

… hårfarve gravid.

… frisør gravid.

… grønne produkter hårfarve gravid.

… gravid må jeg spise ost.

Det cravede jeg:

… Iskolde øl, charcuterie, d-vitamin, grapefrugt juice, lemonade og søvn. Rigtig meget søvn.

Juni-listen: redebygning, afslapning og bæredygtige investeringer..

Jeg synes lidt at tiden forsvinder mellem mine fingre for tiden. Hvor blev maj af? Hvordan blev det pludselig juni? Det er nok klassisk – jeg ville ønske at sommermånederne var dobbelt så lange og vintermånederne, omvendt, kun halv længde. Who needs January anyways!?

Herhjemme har vi nydt (med kæmpe N) den lange weekend, der endnu (og heldgivis) er noget tilbage af.

Jeg startede med Distortion-festligheder og en Elise, der svælgede sig i hhv grillpølser, lemonade og og opmærksomhed fra enormt tjekkede hipster-typer. Vi føltes os, for måske første gang, som sådan nogle seje forældre, der ‘bare’ havde taget vores barn med.

Dernæst stod den på babyshower – for min bedste veninde. Tapas og damesnak på Nørrebro. Ingen ble-lege eller gættekonkurrencer – bare god mad, vino og grin. Babyshowers kan være så udskældte – helt ufortjent, synes jeg. Det handler jo om at gøre det i den kommende mors ånd. Og hvem kan ikke bruge en dameaften og lidt vin?

Og så har vi været praktiske. Været ca en milliard gange på genbrugspladsen, ryddet op, ordnet og fikset. Alt imens Elise har prøvet samtlige legepladser på Frederiksberg og været i Zoo med farmor og farfar. Jeg har sagt det før, men jeg er sådan en der får en ‘messy mind’ af et ‘messy home’, så lettelsen og tilfredsheden her på den anden side er stor. Enorm, faktisk.


Og lad det være startskuddet på junis liste – for i den kommende måned vil jeg gerne…

• Få taget lidt mere hul på det der med redebygningen… Nu er vi igang. Men der er altså et børneværelse til en lillebror, der skal fikses – også selvom han ikke kommer til at bruge det foreløbigt. For mig er det sådan en mental ting.

• Cykle. Det skrev jeg også i maj og det lykkedes. Elise er vild med at blive hentet på cykel og siger ‘uiiiiiiij’ hele vejen hjem. Det er mere end hyggeligt.

• Gentage sidste års ‘mindre plastik i maj’-challenge for mig selv. Det er en god øvelse og jeg er så glad for, at der er flere af de ting, jeg indførte på forsøgsbasis, der faktisk holder ved endnu. I kan læse om det her og her. Og være med, hvis I har lyst:)

• Stemme! Ja sgu! Det føles vigtigere end nogensinde og jeg har aldrig været mere i tvivl om hvor jeg skal sætte mit kryds – det er så fristende kun at kigge på egne behov nu og hér, men er det virkeligt det rigtige og ‘dét samfund jeg tror på’? Hér tænker jeg fx på sådan noget som minimumsnormeringer – skal jeg lade én ting, afgøre hvor jeg sætter mit kryds uden at skele til den øvrige politik? Selvom det fylder enormt meget?

• Tage i sommerhus. Nærmest også et fast punkt på månedslisterne i sommerhalvåret, men altså.. Frisk luft, frisk fisk og ren afslapning. Kunne det ikke snart blive badevejr, tak?

• Få vores køkken-makeover gjort færdig. Vi har fået leveret vores nye bordplade (og den er så flot, kan I tro), og nu venter vi på at få Quooker leveret så VVS’er og elektriker kan komme og installere. Og så skal spartles og sættes ny filt op, der hvor vi har slået fliser ned. Og males. Og fuges. Men så skulle vi også gerne være der;)

• Jeg har læst en del om bæredygtige investeringer lately og netop det ligger mig en del på sinde – derfor har jeg fx også købt nogle aktier i en virksomhed, der har specialiseret sig i at kunne levere vacciner i pulverform, fordi de således ikke behøver være på køl og dermed er langt lettere at levere til og opbevare i 3. verdenslande. Jeg har også købt aktier i en virksomhed, der ejer og driver solcelle-kraftværk i emerging markets. Den slags vil jeg gerne blive lidt bedre til at snakke om hér i dette forum, og nu er ambitionen sagt højt – det plejer at hjælpe på’ed;)

• Få købt en søskendevogn. Jeg spurgte ind til jeres erfaringer på instagram og 99% af jer der har børn med samme aldersforskel som jeg får, kalder en søskendevogn ‘uundværlig’. Så sådan må det blive.

• Påbegynde operation ‘stor-pige’-værelse til den kommende storesøster. Delvist med håbet om, at en ny spændende seng, kunne give hende lyst til at sove på eget værelse. I egen seng. Aah..

Jo. Det var vist listen. Ikke ophidsende, som sådan. Men med rejser de to forgange måneder, så bliver det helt rart bare at være hjemme og nyde reden lidt;)

 

Store valgdag – og de bedste kandidattests…

Blot et lille søndags-pip herfra i anledning af store valgdag og en opfordring til at komme afsted og stemme – selvom det er regnvejr.. og søndag… og hvad vi ellers kan finde på af undskyldninger;)

EP-valget har – for mig – været lidt sværere at få greb om, end så mange andre valg, men jeg er kommet frem til at lade det være makro-beslutningernes valg. Klimaets valg. Blandt andet. Beslutninger, der ikke stopper ved vores lille smørklats landegrænser.

Og når jeg har haft lidt svært ved at få greb om valget, så har jeg også haft svært ved at få greb om, hvor jeg skulle sætte mit kryds.

Til folketings- og kommunalvalg har jeg et helt klart billede af hvem og hvad jeg gerne vil stemme på. Omend mine prioriteter klart har rykket sig siden sidste folketingsvalg. Af flere årsager. Men til EP-valget har jeg været i tvivl og – iøvrigt – åben for hele spektret af kandidater, bare jeg fandt det rigtige ‘match’.

Og det har følgende tests altså hjulpet mig med. Så hvis I sidder nogen, der mangler at tage den endelige beslutning her på falderebet, så vil jeg anbefalet Altingets Kandidattest og DR’s kandidattest – jeg har prøvet nærmest alle dem der findes, men disse to synes jeg altså er bedst:)

Rigtig god valgdag derude!

Den perfekte søndagsudflugt for store og små..

Vi landede fra ferie sent lørdag aften, og var altså ikke helt klar til at vinke farvel til ferie-fornemmelserne og sand mellem tæerne.

Derfor drønede vi til Hornbæk til en is-date med min storebror og hans familie. Den mindste hvinede af eksalteret lykke over gensynet med sin store fætter og kusine og de lod sig, omvendt, trække rundt i sandet af et fast greb fra små glade fingre. “Hun holder godt nok godt fast”, konstaterede min nevø undervejs. Og ja, det gør hun. Og gerne i ham.

De voksne fik snakket. Om ferie. Om status på indflytningen i min storebrors nybyggede hus og hvad der hertil følger. Samling af IKEA-skabe. Første prøvning af nyt badekar. Ophængning af badeværelsesspejl. Og om alt muligt andet uvigtigt og alligevel meget vigtigt.

Og sådan gik timerne altså på sådan en solbeskinnet søndag eftermiddag i Hornbæk. Helt langsomt og samtidig alt for hurtigt.

Vi sluttede den impulsive aftale af med aftensmad på ‘Det Fedtede Hjørne‘, der – måske – er det hyggeligste sted at fylde depoterne i hele Nordsjælland. Hvis ikke I har været der, så hermed en klar anbefaling herfra. Jeg bestilte vegetartacos og en alkoholfri øl – sætter så stor pris på steder, der har alkofri alternativer på kortet, at jeg altid bestiller sådan en, hvis muligheden byder sig. Man må jo støtte op!

Graviddagbog: 4. måned, sådan fandt vi ud af kønnet og en stor lyst til blødkogte æg..

Hvornår: Marts

Sådan havde jeg det: 

Jeg er godt ude over 1. trimester, men kvalmen hænger i endnu. Det er irriterende. Og jeg er træt. Meget træt. Og bruger mange timer i sengen på at se true crime – det her indlæg er ikke tilfældigt;)

En fredag i starten af marts får jeg besked på den blodprøve jeg har fået taget og som (bla) afslører frøets køn. Jeg er på vej ned i vuggestuen og hente Elise, da mailen tikker ind, og jeg må sætte mig på trappen ved hoveddøren og ringe til Skjorten med det samme. Jeg har ikke læst mailen selv, og jeg håber sådan han tager den. Det gør han ikke.

Heldigvis ringer han tilbage. “Kan du snakke?” spørger jeg, velvidende at han endnu ikke har fortalt på arbejde, at han skal være far igen. Det kan han godt. Jeg læser mailen op og halvvejs igennem står resultatet. En dreng. En lillebror. Filmen knækker lidt for mig dér og jeg hikster mig igennem beskeden. På den gode måde, forstås. Tænk at man kan være så heldig? Tænk at vi får lov til at opleve én af hver.

It goes without saying, at vi var blevet glade ligegyldigt hvad. Men måske er det også fordi det hele bliver lidt mere virkeligt lige dér – lidt mere virkeligt, at vi skal være forældre igen. Og at det er en lille dreng, der ligger derinde. Jeg drømmer allerede om min ‘mors dreng’ og om hvordan han for evigt vil elske mine frikadeller over alle andres, komme hjem med sit vasketøj til han fylder 35 og andre af den slags ting, som er drengemødre forundt. Og om, at jeg nok brygger på et drengebarn, der får nogle ustyrligt lange ben (som sin far) og derfor en dag vil kalde mig – MIG – for ‘lille mor’.

Det googlede jeg:

… “Sødt babytøj dreng”

… “Hvor langt er jeg?”

… “gravidkvalme dreng”

… “søsendevogn i Ford Ecosport”

Det bekymrede mig: Om kvalmen dog aldrig ville forsvinde..

Det cravede jeg: stadig appelsinjuice… og grapefrugtjuice… Men også blødkogte æg!? Og brød med tandsmør og hårde oste. En tur til frisøren – mit hår vokser helt vildt og mørkere (??) når jeg er gravid. Min udvoksning er for sindssyg.