Hverdagsliv – ACIE

Weekendtid: æblemost af årets æblehøst…

September er store æble-måned og hvert år skal jeg finde på noget, at bruge alle de mange æbler fra vores æbletræ til. Høsten i år har nu ikke været ligeså vild som sidste år, men det gør heller ikke noget, for jeg kunne vitterligt ikke følge med i det vanvittige tempo sidste år – bare se billederne i indlægget hér (hvor jeg iøvrigt også deler nogle helt glimrende æble-opskrifter).

I år besluttede jeg, at vi skulle forsøge os med at moste, så jeg købte sådan en frugtpresser for et par hundrede kroner i et byggemarkede.

Sidste år prøvede jeg at moste i vores slowjuicer, men det blev ikke spor godt, så det gider jeg ikke igen.

Og i håbet om, at en frugtpresser ville være et bedre bud, investerede jeg altså – og forventer at den kan moste for os mange år fremover.

Der er noget utroligt tilfredsstillende ved at få brugt de bær og frugter haven producerer – hvorfor jeg også tidligere har været i sving med både hyldesaft og solbærmarmelade. Og brombærkage.

Vi brugte forskellige æbler – både fra eget træ og fra sommerhuset, og både dem der blev plukket direkte fra træet, men også de nedfaldne. Som I kan se på billedet nedenfor, så var det ‘de trætte’ æbler, og det var så fint. Så bliver de brugt! Derudover er det meget let:

  1. Vask æblerne og skær evt stød fra
  2. Riv æblerne groft (vi brugte vores smarte køkkenmaskine til det)
  3. Kom de revne æbler i frugtpressen og pres
  4. Saml mosten
  5. Kog den op til 80grader i 5 minutter
  6. Hæld på flasker
  7. Drik 🙂

Det er et virkelig hyggeligt projekt at lave med (små) børn og Elise eeeelskede det. Det tog nok 2 timer alt i alt.

Familie-liv: udflugt til Den Blå Planet..

[Se mor! Se!]

Vi tog på udflugt i weekenden. Alle fire. Og det er bestemt lidt af et udstyrsstykke og der var også to trætte børn der simultan-græd på et tidspunkt, da bilen var ved at blive pakket og vi skulle hjem. Men så er det jo godt, at man er to forældre og kan mandsopdække og trøste på den vis. Én blev ammet på forsædet. En anden blev bestukket med en lille pose snolder (.. I ved – de der mini-poser der koster 1kr.. sådan én kan redde de fleste kriser.. sikkert enormt upædagogisk, så don’t copy.) og et par far-krammere. Og så gik det hele jo så fint.

Vi synes det fungerer godt, at tage på udflugter i weekenden, så der sker noget for Elise. Hun har simpelthen så meget krudt i måsen, at hun nærmest klatrer på væggene, hvis ikke der sker et eller andet. Så vi forsøger at finde på – og har en liste med potentielle udflugtsmål (del endelig, iøvrigt, hvis I har gode bud – vi har klassikerne som Zoo, Experimentarium, Tivoli osv på listen). I weekenden blev det altså til Den Blå Planet, og sjældent har jeg hørt den lille dame udbryde ‘waaauuuuuuwwww’ flere gange. Stort hit. Fra start til slut.

Jo. Vi lander langsomt som familie. Og vi kigger tit på hinanden og siger ‘det føles godt nok meget voksent, hva’?!’. Og det gør det. Men på en god måde.

[Der pustes på de varme fiskefrikadeller med remo]

[De her to – det er ingen hemmelighed, at jeg har mærket stik af dårlig samvittighed over for Elise, fordi min tid trods alt og ofte går med lillebror. Jeg kan ikke lige komme, hvis jeg sidder og ammer. Men shit, hvor hendes far kompenserer. Og shit, hvor gør det mig lykkelig, at se det bånd de to har]

[Små krøllede fødder i barnevognen… Tænk at han allerede er 2 uger. Det er vildt så hurtigt det går i starten – han er allerede meget mere vågen og meget mere ‘bevidst’]

[Så! Der trykkes på knapper… I mere end én forstand;)]

[… Nye hurtig-løber sko – jeg ønsker mig nogen magen til i str voksen.. Alt for søde]

Mandagsmode: Om sjatpis, ørl og trætte øjne….

Der er mandage, hvor man vågner og er frisk, veloplagt og klar til at erobre verden.

Og så er der alle de andre.

Idag er det en af de andre.

Jeg blev lagt ned i slutningen af sidste uge. Som et lyn fra en klar himmel. Maveinfluenza. Den mest modbydelige slags. 39 i feber og dybe samtaler med Ulrik i den store hvide telefon. Og som om det ikke skulle være nok, så har kombinationen af tidligere fødsel af 5kgs-baby og nuværende graviditet og dertilhørende pres på blære, altså efterladt min bækkenbund presset i en sådan grad, at hvis jeg ørler eksplosivt nok (… eller nyser for that matter), så tisser jeg lidt samtidig. Som om man ikke var ydmyget nok i forvejen, når man sådan ligger der og knapt kan holde revet æble og vand indenbords. Knib siger de. Jaja. Jeg kniber. Nå. TMI muligvis. Jeg undskylder, men håber at min elendighed alligevel ikke var in vain og tilgengæld kan fremtvinge et par smil ude på den anden side af skærmen. Af sympati. Af genkendelighed. Af morskab. Jeg tager det hele med.

Resten af weekenden er gået med restitution. Og sådan nogle helt almindelige, kedelige og dødelige hverdagstjanser.

Vask af køleskab.

Klargøring til ny bordplade ved at slå fliser ned i køkkenet.

Kogevask af febersvedt sengetøj.

De første spadestik til feriepakning.

Samling af ny cykel.

Familiehæng i min storebrors nye hus. Et langt byggeprojekt er (næsten) færdigt og de er flyttet ind. Jeg får lyst til at bygge mit eget hus. Og så alligevel ikke;)

… Og så noget som fylder helt åndssvagt meget for tiden, men som jeg nærmest ikke orker snakke om i dette forum, fordi jeg snart har tudet jeres ører fulde med den samme historie. Elises søvn. Manglen på samme. Jeg er ved at blive sindssyg. 19 måneder og vi har stadig en fuld nats søvn til gode. For tiden er det ekstra slemt. Hver gang jeg ser Sofie (og hun omvendt ser mit trætte ansigt), siger hun noget á la “det er helt normalt – der sker noget omkring de 18 måneder… jeg sender dig lige en artikel!”.

I nat var hun vågen fra 23 til 03 og man oplever sig selv gå fra igennem alle grader af ‘så så skatter.. nu skal du lægge dig ned og sove.. mor er her’ (kl 23) til det mere bestemte ‘nu skal du altså lægge dig ned og sove’ (kl 01:00) og helt til slut, lidt grødet og grådkvalt ‘nu kan mor altså ikke mere… sov nu!’ (03:00)..

Én eller anden dag sover hun vel igennem.

Iøvrigt og hvis nogen skulle undre sig (.. I can’t blame you), så var det også i en slags erkendelse af, at hvis vi nogensinde får en almindelig nattesøvn retur, så er jeg ikke sikker på, at vi ville kunne overskue at lave en 2er… Så når nu vi alligevel ikke sov i forvejen, så kunne vi ligeså godt få det ‘overstået’ (ikke barnet altså – men de søvnløse nætter). Slå to fluer med et smæk. Bide det i os. Erklære undtagelsestilstand i et par år og så – forhåbentligt (vi tror på det) – ride ud i solnedgangen som en lykkelig veludhvilet familie, der for længst har glemt ‘hvordan det var’.

Jo. Det er mandag idag. Sådan en mandag.

 

Scener fra et morliv..

[“I bor bare så pænt”……………]

01:17 – bliver nikket en skalle. Godt mine kindben er polstrede – ellers var det højre klart brækket.

03:52 – vågner ved at få en pegefinger i næsen… sådan en lille spids pegefinger kan, til orientering, komme MEGET langt op.

04:17 – bliver sparket i ansigtet.

04:20 – … og så i nyrerne.

06:48 – tilbyder mit barn yoghurt med en (åbenbart) forkert ske. Hun smider sig på gulvet og laver en scene. Helt rimelig reaktion.

14:47 – henter barn i vuggestue. Pædagog: “hun er begyndt at kalde mig mor”. Mig, forvirret idet mit barn stadig har sine første ord til gode: “øhm okay”. Pædagog: “jojo – den der mamamamama lyd hun siger”. Mig: “Nårh ja. Hvor dejligt”. Ingen grund til at fortælle at alt fra ninus til sut og mad er “mamama”. Mor er derimod “mo”. Nogen gange.

16:12 – fravrister barn husnøgler inden vægge, døre og tv bliver skrammet og nøgler forsvinder. Forsøger at distrahere med en tebolle (og tænker egentlig, at det er et ret lækkert bytte). Barn kaster hidsigt tebolle direkte tilbage i øjet på mig. Perfekt.

17:38 – har møjsommeligt skåret rugbrød (uden skorpe) i små hapsere. Barn piller pålæg af med kirurgisk præcision og kaster rugbrød på gulvet. Piece by piece.

18:24 – forsøger så småt at gøre natteklar og har endelig fået alle de der lorte-kugler op i bassinet efter at have været spredt ud i stuen. Barn kvitterer med at kaste sig op i bassinet og læne sig op ad kanten, så bassinet langsomt – men sikkert – tipper. Fedt. Starter bare forfra, skat.

18:42 – smider mig træt i sofaen.. er det ikke snart puttetid? Barn virker ikke det mindste træt og kommer i tonserfart mod sofaen, kravler op og kaster sig i armene på mig. Undviger en skalle takket være de ninja-reflekser, man får med i pakken, når man laver et barn og hun kvitterer med meget vådt (og vigtigst af alt; uopfordret) smækkys. Alt er godt<3

.. Og det var så den dag. 

Dét jeg kæmper mest med som mor: 15 måneder..

Okay, jeg har nølet lidt med at få delt disse indlæg. Måske fordi jeg lidt følte, at vi kørte i cirkler og at det hele alligevel endte med at dreje sig om det med søvnen, og der måtte jo også være grænser for, hvor meget halm jeg kunne tærske på dén konto.

Men men – jeg føler nu alligevel, at tingene har udviklet sig og at nye spændende udfordringer er kommet til hér i morskabet. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det blevet lettere. Så hvis du sidder derude med en lille 7måneders sag på armen og er træt, så fat mod! Det er ikke løgn, hvad de siger – det bliver nemmere. For hver eneste dag, der går bliver det nemmere – og pludselig en dag sidder du og tisser helt i fred og uden at dit barn står og skriger på den anden side af toiletdøren. Og nogen siger endda også, at pludselig en dag, så får du en hel nats søvn – men der er jeg altså ikke kommet til endnu 😉

Derimod bakser vi med 3 udfordringer lige for tiden – søvn (surprise..), temperament og grøntsager. Suk.

Den første, søvnen, er jo en gammel traver. Vi håbede at det ville hjælpe at Elise fik dræn og så vupti, ville hun sove igennem til den lyse morgen. Sådan er det ikke helt. Hun sover bedre, det gør hun. Men hun sover ikke igennem. For tiden oplever vi, at hun kan vågne meget ulykkelig på det samme tidspunkt hver aften – ca. kl 23… Når det sker, er det eneste der hjælper, at lægge sig ned og sove sammen med hende, og vi tænker derfor, at det måske er en tryghedsting? Synes bare det er mærkeligt, at det nærmest er på klokkeslaget hver aften. Vi har også mistanke om, at der er nogle tænder på vej, så det hjælper selvfølgelig heller ikke på sagerne.

Så er der den med temperamentet. Phew. Jeg ved ikke hvor hun har det fra, host. Men hun kan smide sig på gulvet i arrigskab, ved den mindste modgang – og gerne hvis jeg stopper hende i, at gøre noget der kan resultere i, at hun kommer til skade. Og så kan jeg stå der og forklare nok så mange gange, at ‘skatter, det er jo for, at du ikke skal komme noget til’ og hun er ligeglad. I de situationer, er der kun én ting der virker og det er en svingtur (og helst fra hendes far). Det er selvfølgelig en billig pris at betale og det med temperamentet er, for så vidt heller ikke et stort problem – indtil videre smiler vi bare af det og forsøger at ‘hjælpe hende igennem’ det. Og på sin vis er det også skægt at opleve sit lille menneske træde i karakter og for alvor vise noget personlighed – omend jeg satser på, at hun vokser fra de vildeste tantrums inden hun bliver voksen.

Og så den sidste… Grøntsager. Indtil videre kan jeg klemme avocado i hende, og det tæller naturligvis også. Til gengæld er hun benhård med alt andet – det er kun, hvis jeg camouflerer grønt i en bolo, at det lykkes med andet. Og jeg har prøvet med alt. Agurk, peberfrugt, majs, ærter, broccoli, kål y’name it. Jeg har endda forsøgt at forklæde grøntsagerne i forskellige slags frikadeller (broccolifrikadeller blandt andet), men hun lader sig ikke narre. Jeg har også prøvet at give hende en gaffel med både rigtig frikadelle og broccolifrikadelle på, og man kan da ikke sige, at der er noget galt med barnets mundmotoriske udvikling, for det bliver lynhurtigt sorteret, broccolidellen ryger ud og mormorfrikadellen ryger ned. Go figure.