10 gange weekend..

weekendlisten-1-of-2

.. først – langsom kaffe på sofaen, og så:

.. indkøb af hynder til vores nye loungemøbler på altanen.

.. og en tur på planteskole – i år vil jeg have lavendler i flettede kurve og et ægte sydlandsk feel.

.. bagning af den her kage, fordi vi får besøg.

.. til grill, sæson-indvielse af altanen, hottere, burgere, små kram og lørdagshygge (kan vi liiiige få styr på det der vejr, tak!?).

.. et sving forbi den her butik, for at få købt et par preggo yoga bukser – jeg er nemlig begyndt til yoga.

.. og hvis vejret tillader snart det, vil jeg mægtigt gerne have den her nederdel på – med bare ben..

.. oprydning i tøjskabe og skuffer – der er så meget sommertøj jeg ikke får på i år. Og noget plads, der skal findes til en lille dame.

.. gerne med den her i ørerne imens.

.. få skrevet et par ord om status på husprojektet til jer.

Rigtig god weekend damer <3

weekendlisten-2-of-2

… Mens jeg har tænkt..

agurk
Nå d’damer. Jeg begynder langsomt at finde tilbage til overfladen igen. I kan tro jeg har fået tænkt. Og mange brikker er landet, lige dér hvor det føles allermest rigtigt. Nu er det frustrerende jo bare, at selvom man har besluttet hvordan og hvorledes man synes livet skal leves, så vågner man jo ikke bare op næste morgen og vupti, så er alt faldet på plads:) Desværre… Så nu er der en proces forude med at få tanke omsat til virkelighed, og det kommer jo nok til at tage nogle måneder før vi er i mål. Nuvel. De første brikker forventer jeg nu alligevel at kunne fortælle jer om i løbet af et par uger<3

Ooooog – nu er det jo ikke sådan, at jeg har været helt i hi ude i den virkelig verden. Mest bare i den digitale verden. Så mens jeg har tænkt, har jeg også:

… Nydt at foråret er kommet til byen. For et par weekender siden, sad jeg på en bænk på Kastellet med en podcast i ørerne og nød solens stråler, mens jeg betragtede Københavnerne fare ud af deres vinterskjul, som var det en myretue i brand. Det strømmede med folk i en sådan grad, at man helt forundres over, hvor folk mon har været hele vinteren?
… Været på Den Blå Planet med Pix&Nix og betragtet den smukke havfrue med Nix på skuldrene – og lige dér, med den lille dame på mine skuldre, der aede mig på kinden helt opslugt af havfrue-betagelse, faldt mange af brikkerne helt i hak.
… Set på flere huse. Vi har stadig ikke fundet noget. Suk.
… Spist stenbidderrogn på altanen med min mand. Ren forårslykke.
… Glædet mig virkelig meget til vi om 10 dage tager på venne-skiferie til Val d'Isére med Cath og Ems, og deres mænd.
… Og mindst ligeså meget til at vi bare et par dage herefter tager på solferie med min familie. Jeg skal sove på en solstol i en hel uge.
… Taget de første spadestik til den store forårs-organisering af Kajen. Tilbage hertil ved lejlighed.

Jo. Det har slet ikke været så tosset det der med den lille tænkepause. Men nu må jeg vist også tilbage i omdrejninger igen:) Hvad har I mon fået foråret til at gå med?

Hvor er du, Agurk?

acie-hvor-er-du-1-of-1

Imorges kl 06:31 tikkede der en overordenligt betænksom sms ind fra én, der ellers burde have virkelig travlt med at leve af den pureste kærlighed i en lyserød tosomheds-bobble her to dage inde i hendes sprillans nye ægteskab<3 “Jeg håber alt er ok hos dig. Du er awfully stille i mine feeds rundt omkring og heeeeyy, det skal man selvfølgelig også have lov til” stod dér – efterfulgt af en unicorn-emoji og alt muligt andet rart. Og shit mand – det var jo slet ikke meningen, at hverken dem ude i den virkelige verden eller jer herinde skulle gå hen sådan og blive bekymret for mig, så jeg må hellere lige stikke hovedet ind forbi og vifte lidt med flaget…

For venner – I’m ok. Faktisk er jeg mere end ok. Når jeg har været lidt stille skyldes det mest bare, at jeg har gået og funderet lidt over livet – i den mest positive forstand muligt. Altså. Jeg føler mig rimeligt heldig, priviligeret og som sådan én, der har alle muligheder foran sig – og så melder spørgsmålet sig jo unægteligt; hvilke muligheder skal jeg så gribe?! Og det har jeg altså gået og tænkt lidt over. Det er jo nogle store spørgsmål, at gå at bakse med, og når jeg ikke har skrevet om dem i dette forum, så er det jo fordi, det er den slags vi alle sammen har brug for at gå at definere lidt i ro og fred… Men de fylder jo alligevel – og hvordan kan man sidde og skrive om sko, når det er de helt store valg i livet, der er oppe og vende? 🙂

Jeg ved ikke om man kan kalde det en 30års-krise, for det føles ikke særligt krise-agtigt, men måske snarere sådan 30års-perspektiv-agtig!? Jeg har nået alt det og mere til, som jeg havde sat mig for i 20erne – så hvad skal 30erne dreje sig om? Både hvad angår karriere og familie? Og hvad siger min partner-in-crime – hvad er det for et liv, vi sammen vil skabe os? Både fra sådan nogle kedelige økonomi-ting med ‘hvad vil vi prioritere?’ (det store dyre hus eller de mange rejser?) til de langt mere spændende ‘lifedecisions’ (børn? gisp? ja? måske? hvornår? nu? imorgen? om 5 år?), men også hvilken slags veninde/søster/faster/datter/chef/medarbejder/kone vil jeg gerne for mine omgivelser (hvem skal vinde i prioriteringen?).. Så livet er altså taget til en slags revision – fra højt til lavt. Til sundhedstjek. Om man vil. I et håb om ikke bare at fortsætte i hamsterhjulet indtil man en dag opdager, at livet bare skete mens man havde travlt med at hjule rundt. Nej. Der må stoppes op. Tænkes lidt. Og det er bare det jeg gør <3

Og bare lige for at mane enhver tvivl i jorden – det er altså ikke jer, der er taget op til revision. Jer giver jeg altså ikke slip på. Jeg går bare lige og tænker lidt, og med snart 9års blog på bagen, så besluttede jeg at både I og jeg nok godt lige kunne klare, at jeg tog en tænkepause et par uger, uden at det behøvede at blive beskrevet som sådan noget dramatisk og definitivt noget, der vækkede langt flere spørgsmål end stillede svar – men det var jo ikke meningen, I skulle gå derude og bekymre jer<3

Nøglen til et lykkeligt ægteskab..

pelicanannonce

En ubeskeden overskrift, hva’!? Haha.. I know, I know og det er nok også at tage munden for fuld, med sølle 121 dages ægteskabs-erfaring, men hæng lige med. Jeg er sikker på, at der sidder et par stykker af jer derude, der kan relatere:)

Det er ikke ret meget vi skændes om herhjemme. Faktisk næsten ingenting. Der er kun én ting, der igen og igen og igen (… og igen og igen og igen og igen… you get the picture), kan få bølgerne til at gå lidt vel højt. Oprydning. “Jamen, du ser bare rodet før mig”, påstår han. Og jeg kan mærke mine pupiller udvide sig, pulsen stige og min vejtrækning blive kort. Are you kidding me?! Og nej – han roder faktisk ikke ret meget og er ikke slem. Og jeg er sådan set ikke ret meget bedre selv. Men når man bor to voksne mennesker på 80m2, så roder der bare virkelig hurtigt. Ikke mindst, når man er kommet i akut mangel på opbevaringsplads.

Ser I – problemet opstod jo egentlig, da han flyttede ind. Da han solgte sin 3værelses ungkarlehybel på Vesterbro og flyttede ind på Kajen. Nogen burde have fortalt os, at det var en kamikaze-mission at forsøge at få yderligere 70m2 presset ind på mine i forvejen fyldte 80m2. At det ikke kan lade sig gøre. At resultatet vil være overfyldte skabe og bunker, der ikke rigtigt har en plads, og som derfor bare flyttes rundt. Og rundt. Og rundt.

Vi har forsøgt, at tænke kreativt. Har anskaffet os ekstra opbevaringsmøbler. Har udnyttet al pladsen under sengen til opbevaring af sengetøj, vasketøjskurve (ja – under sengen. Smart ik’?!) og sko. Opbevaring i sofapuffen (der ligger alt fra kabler til et picnictæppe). Og selvfølgelig har vi også ryddet op. Og ryddet ud. Solgt på Den Blå Avis. Og doneret til velgørenhed i rigt mål. Og levet efter 1 in, 1 out princippet.

Men i en lang periode har jeg alligevel været nægtet adgang til kælderrummet, for jeg blev så sur hver gang jeg gik derned. Det hjalp altså heller ikke, at jeg på et tidspunkt ødelagde et par yndlings-bukser (ca. 2 uger efter de var blevet købt), fordi jeg fik dem tværet op af Skjortens racercykel dernede. Parforholds-krise level 1000. Jeg insisterede på, at den skod-cykel skulle sælges. Han var ikke enig. Kompromiset blev, at jeg aldrig nogensinde behøvede at gå i kælderrummet igen. Det skulle han nok tage sig af.

Men der kommer et tidspunkt, hvor man bare må give op og erkende sit nederlag… So we did – og jeg ved ikke, hvorfor vi ikke har tænkt på det noget før, men i forbindelse med vores lurende husprojekt og tanker om så småt at gøre Kajen klar til salg, har vi altså anskaffet os et opbevaringsrum. Det er sølle 1m2, men hvis I vidste, hvad man kan få plads til i sådan et. 18 plastkasser á 65L fra IKEA, plus 2 par ski, dertilhørende støvler og et golfsæt.

Så nu er vores julepynt, gamle studiebøger, golfudstyr, brudekjole, skitøj og den slags altså flyttet 350m ned af gaden og ind hos Pelican. Det betyder, at der er blevet så god plads i kælderrumet, at vi i langt højere grad kan bruge det som et ekstra opbevaringsrum til lejligheden istedet for at sort hul af kaos, hvor ting kommer ind, men aldrig ud igen. Fx sæson-opbevaring af vintertøj om sommeren og, ditto, sommertøj om vinteren. Der er også rykket nogle store køkkenmaskiner ned i kælderen – den slags, man kun bruger et par gange om året, men som tidligere var nødt til at bo i køkkenet, fordi de ikke ville være til at få fat i, hvis først de røg i kælderen. Og min symaskine.

Og pludselig har vi plads. Bunkerne dukker stadig op, men nu har de i det mindste et sted at forsvinde hen. Alting har sin plads. Og Gud hvor er det rart… Tænk, at den lille nøgle til dét lillebitte rum, kan gøre sådan en forskel. Nu mangler jeg bare, at lære ham, at bruge vasketøjskurven og lykken vil være gjort 😉

Indlægget er udgivet i samarbejde med Pelican Self Storage

Mini-interview: 6 hurtige..

5-hurtige

Hej agurk – vi trænger til en update. How’s life? Puha – helt ærligt er jeg lidt januar-træt. Jeg føler mig ekstraordinært gennemsigtig og er blevet syg for anden gang siden nytår.. De sidste par dage har jeg således brugt på at gå og bjæffe som en træt søløve, og er efterhånden helt træt i både lunger og mavemuskler af at hoste sådan. Øv!

Nå, det lyder virkelig ikke særlig rart. God bedring! Men der er vel forhåbentlig noget lys for enden af tunellen? Tak tak. Og ja, det håber jeg. Lige nu glæder vi os begge to til at køre på skiferie i næste weekend. En uges ferie, frisk luft og – hvis alt går vel – lidt sol på næsen. Åh, hvor er det bare hårdt hårdt tiltrængt i år.

Ah ja, det er også rigtigt. Hvor er det nu I skal hen? Vi skal til Italien – til Super Dolomitti. Vi skal bo i en lille flække der hedder Colfosco, som vi har udset os de tidligere gange vi har været i området – forventingerne er helt i top, kan I nok høre;)

Jamen, det bliver da også dejligt for jer. Hvad med husprojektet – du sagde, at vi skulle krydse fingre for jer. Er der noget nyt? Ja, men ikke af den gode slags desværre. Vi bød på et hus i sidste uge, men sælger valgte at sælge til nogen, der ikke ville rive huset ned. Virkelig irriterende. Vi stod ellers klar med et færdigt husprojekt, bankgaranti og var klar til at gå igang med drømmeprojektet.

Øv, hvor ærgerligt! Hvad gør I så? Ja, det var en træls hurdle, men men – det var bare ikke meant to be… Der er ikke så meget vi kan gøre andet end at lede videre og håbe på, at der dukker noget endnu bedre op inden længe:)

Ok, det krydser vi fingre for istedet så. Og på falderebet – har I lavet noget sjovt i weekenden? Næ. Hostet, sovet, snottet, spist en fastelavnsbolle, set det sidste af Modern Family og hostet noget mere. Det er ren ynk;)