Baby – ACIE

Skal Elise ikke i vuggestue?

… dét spørgsmål har jeg fået en del gange på både blog og instagram. Dét, eller også har folk gået ud fra, at det skal hun. Ja altså, dét eller dagpleje, selvfølgelig. Og det kan jeg godt forstå, for det er jo også normalen – men selv har jeg egentlig været lidt i tvivl.

Men det skal hun. Omend ikke lige med det første. Og heller ej på fuld tid. Vi har besluttet, at hun ikke skal starte før hun er 13 måneder. Og til den tid kan hun forhåbentligt både gå og sige et par ord, og dermed være lidt mere selvhjulpen. I don’t know. Og når hun starter bliver det noget med 3 dage om ugen fra 9-14… Ish.. Siger jeg nu – men lad os nu se, hvad virkeligheden bringer. Det ved man jo aldrig.

Oprindeligt havde vi behovsdato hér i august og da jeg skrev hende op til vuggestueplads tilbage i november sidste år (hvilket i øvrigt var totalt angst – bare et par uger gammel og man skulle allerede til at tage stilling til, at man på et tidspunkt måske skulle have andre til at passe på hende.. Den tanke kunne jeg næsten ikke bære), regnede jeg ikke med, at det ville blive noget problem – nu var vi jo flyttet ud af byen, så hvor svært kunne det være? Hér måtte være masser af vuggestuepladser… Gæt igen.

Babyboom i kommunen, nye IT-systemer til håndtering af ventelister og jeg ved snart ikke hvad. Først var vi blevet registreret forkert på ventelisterne – var blevet glemt, digitalt. Så blev vi registreret med en søskendefordel (det er mig en gåde, hvordan det kan lade sig gøre uden en søskendes CPR-nummer, men altså…). Så forsvandt vi helt fra listen. Så var vi nr 5. Så var vi nr 32. Og sådan fortsatte farcen – indtil det stod klart, at pladsen i den vuggestue vi drømte om, ikke ville blive ledig før 1. november.

Indtil da kunne vi få en plads i en anden vuggestue allerede nu fra august – og dermed have glæden af to gange indkøring. Suk. Vi takkede nej – og fik alligevel et velkomstbrev og en opkrævning for pladsen i den vuggestue vi havde takket nej til. Man ruller med øjnene.

Så ja. Elise skal gå i vuggestue. Men først fra hun er 13 måneder. Og indtil da må vi få det at fungere med hjælp fra bedsteforældre. Og derfor er jeg så småt gået igang med at forberede vuggestuestart.

Jeg snakkede med en veninde om det i forrige weekend. Hvad skal man ordne inden? Hvad skal de have? Hvad skal de kunne? Termotøj, svarede hun. Regntøj og solhat. Navn på hendes sutter og tøjklistermærker i alt hvad hun ejer. Ok. Termotøj og regntøj vil jeg ikke købe endnu – der kommer sikkert en masse fint, nu hvor vi nærmer os efterårssæsonen. Navnesutterne har vi allerede – men navnemærkerne kunne jeg ligeså godt gå igang med.

Så jeg bestilte 90 stk hos ikastetiket.dk i tre forskellige designs, som jeg selv lavede (man kan selv vælge farver, mønstre, fonte, motiver og jeg ved snart ikke hvad). Jeg valgte ét med et billede af hende på, ét med hendes fulde navn og ét med en lille tegning af Bamse (hun har en lille Bamse, der kan sige forskellige ting og hun elsker ham. “Sikke noget flot tøj du har på”, er klart min favorit, fnis). Det var meget let og tog ingen tid – og der gik kun et par dage før de landede i min postkasse. Så nu tager jeg så tøjet lidt af gangen, for ellers går jeg kold. Heldigvis skal der ikke bruges strygejern eller andet – de skal bare sidde i minimum 24 timer inden man smider dem i vaskemaskinen.

Jeg skal også have sat mærker i hendes taske, hjemmesko, madkasse, drikkedunk og what not, så derfor var det vigtigt, at jeg kunne finde nogle mærkater, der kunne gå både i opper og vaskemaskine uden at gå af.

Oooog – jeg har fået lov til at dele en rabatkode, til de af jer, der måske også så småt er gået igang med at forberede vuggestuestart. Bruger I koden Acie20 får i -20% på tøjklistermæker i perioden 12/8-21/8 – der skal købes for min 125kr for at koden virker.

Jo. Det var tankerne om vuggestuestart. Jeg har ikke hørt så meget andet fra vuggestuen endnu, så I må meget gerne byde ind, hvis I har erfaringer med andre ting det kan være godt at forberede og købe. Ting I har været glade for og den slags.

Jeg ved det bliver godt for Elise – hun elsker andre børn, er super robust og udadvendt… Det er straks værre med hendes mor – men altså, det har vi jo snakket om før. Altså det der med, at jeg skal lære (og konstant minde mig selv om), at hendes behov trumfer mine. Altid. A l t i d.

Det jeg kæmper med som mor, lige nu..

Idag fylder ejermanden til den her lille fod 10 måneder. Hele 10 måneder. På den ene side føles det som om, hun har været i mit liv altid og på den anden side, føles det som om de sidste 10 måneder er nothing more, but the blink of an eye… For nu at være lidt kliché-agtig. I don’t know. Jeg tænker, at jeg næppe er den eneste (mor), der har det sådan.

Nogle gange kan jeg tilmed kigge på min nevø og forundres over, hvordan han er blevet så stor – et rigtigt lille fornuftigt menneske, der siger kloge og sjove ting…. men som heldigvis stadig gider sin faster (selvom hun ikke interesserer sig bare den mindste smule for fodbold). Nuvel. Det var et sidespring.

Og selvom de sidste 10 måneder har gjort mig klogere (for let’s face it – det er den stejleste learning curve, at blive nogens mor.. holy smokes!), så står man også bare op hver dag og møder en ny dag og et nyt udviklingstrin, man ikke lige har mødt før. Stopper det mon nogensinde? Eller fortsætter det bare sådan resten af livet? Ligegyldigt hvad må kurven da flade lidt ud med tiden…

Og efter måneders kamp med nattesøvn – eller rettere, manglen på samme – så er det begyndt at fylde lidt mindre i løbet af den sidste måneds tid. Ikke fordi Elise sover igennem, men fordi hun ikke længere vågner en gang hver 1.5 time. I nat var jeg oppe 2 gange. Natten før dét var jeg oppe 1 gang. Men det med søvnen kræver næsten sit helt eget indlæg. Eller fortjener, om man vil. Dog en lille note til trætte desperate mødre derude: jeg har ingen mirkalkur. Det tog os 7 måneder uden søvn at nå hertil. Og jeg ved ikke om det vender imorgen.

Så når ikke søvnen fylder, hvad gør så? Maden. Den forbistrede mad. Mens mit barn alle dage har været en superspurter på det grovmotoriske, så er det der med det finmotoriske ikke noget hun har tålmodighed til. Det viser sig især i forbindelse med spisning. Hendes lille mund kæmper stadig med at knække koden til at spise mad med ret meget tekstur. Det hjælper iøvrigt nok heller ikke, at hun endnu ikke har fået en eneste tand.

Alt ryger indenbords og smages på. Og 90% ryger direkte ud igen. Og ud over, at jeg er ved at være ret træt af at samle snasket brød, blomkål, kartofler, leverpostejsmadder, frikadeller, madpandekager og andre lækkerier op under spisebordet, så huer det ikke min mor-samvittighed, at mit barn i høj grad lever af brød og klemposer.

For det er den anden del af historien – én ting er at hun ikke kan spise selv, og noget andet er, at hun ikke længere gider have hjælp. Hun vil selv. Men kan ikke. Det eneste, der fungerer lige nu, er de der forbistrede klemposer. De ryger imidlertid ned med lynets hast – ligegyldigt om det er ren gulerod, grød eller (favoritten) spaghetti bolo. Og altså. Det er jo også tydeligt, at hun ikke sulter (host host), men gid hun dog gad spise mine hjemmekogte øko-grøntsager, små grødpandekager og andre speltmors-retter jeg har forsøgt mig med.

Nå. Det er en fase, siger jeg til mig selv. Og med tiden har vores andre udfordringer jo mere eller mindre løst sig selv – og mon ikke også denne gør? Jeg regner ikke med, at hun sidder til sin konfirmation og kører menuen ned i en klempose ihvertfald. We’ll get there. Og indtil da, prøver jeg lige at trække vejret dybt og lade være med at bruge min energi på at være frustreret over det. Selvom det er svært. Lige pludselig kan hun…

Og hvorfor iøvrigt al denne snak om det med mad? Jo. Jeg ved I sidder mange mødre derude. Og jeg sætter selv pris på at læse, når andre gider indrømme, at de også har deres kampe. Så er det da ikke kun mig – selvom vi oftest kæmper med forskellige ting… Og lige den med maden er altså vores kamp du jour. Hun havde været et piv-ringe BLW-barn;)

De vildeste 9 måneder – og en lille anekdote fra det virkelige liv..

Idag er det 9 måneder siden, at det her billede blev taget. Idag er det 9 måneder siden, at min verden blev både større, mindre, farligere, bedre og mere kærlig. Idag er det 9 måneder siden, at Elise kom til verden.

Og ja. Sådan ser man altså ud efter 22 timers fødsel. Og sådan så Elise ud, da hun var præcis 2 minutter gammel. Kl 7:26 d. 3. oktober i en solstråle på fødestue 7 på Rigshospitalet. Lige dér landede hun på min mave et par minutter forinden. Min lillebitte Møffi.

Vi har fejret dagen, med lidt af hvert. Mest mindeværdigt var følgende samtale med en fremmed mand på gaden.

Mig: * kommer gående med 11kg Elise i bæresele på maven.. Det er 27 grader og jeg har hentet en (stor) pakke på posthuset og er på vej tilbage til bilen. *

Fremmed mand: “Næææ – 2 for 1”

Mig: * Elise har på nuværende charmet intet mindre end 8 pensionister, og jeg synes for så vidt, at fremmede menneskers begejstring for mit smilende barn er helt herligt, så jeg stopper op (for 8. gang) *

Mig: “Ja, netop”, siger jeg og smiler.

Fremmed mand: “2 for 1 – og 2 i 1”, gentager han.

Fremmed mand: “…. eller måske endda 2.5 for 1?”, spørger han.

Mig, lidt stramtandet: “Nej dog ikke… Der er kun os to”, svarer jeg og smiler, nok lidt angstrengt.

Fremmed mand: “Nå ikke. Nej nej. Ja, han er jo ligeså bredhovedet, som dig”, fortsætter manden.

Mig, træt nu: “.. Det er faktisk en pige. Og ja – sådan går det jo gerne”

Fremmed mand: “Nej æblet falder sjældent langt fra stammen…. Husk nu at give hende masser af væske”

Mig, virkelig træt nu: “Nej, det er sandt. Og ja tak – det gør jeg. God dag”

Mig, går nedslået tilbage til bilen – iført mom-bod og bredhovedet drengebarn. Gamle idiot.

…. Så det var jo sådan set ret nederen. Aftenen skal heldigvis bruges med gode venner, så jeg satser på, at mit humør nok skal komme efter det 😉

 

PS: Og helt off topic – tusind tak for alle jeres søde lykønskninger med jublæet. I er fanme go’e er I!! Og også et stort tak for jeres deltagelse i den første give-away – jeg glæder mig allerede til resten. Jeg finder en vinder af støvlerne i aften og sender en mail direkte, så de kan komme hurtigt afsted så husk at holde øje!

.. Må baby spise honning?

Nej. Er det korte svar. Men hvor skulle man vide fra, at en klat honning (og så af den lokale og øko-agtige slags, for man er jo mor og vil kun det bedste og og og og…) er no-go på podens havregrød?

Det er en helt ny verden dét der med babymad. Til Lily’s følle forleden kom Skjorten og spurgte om Elise måtte få en gulerod hun kunne sidde og gnave i. Nej. Det må hun heller ikke. Men sådan set et helt rimeligt spørgsmål. Det er noget med kvælningsfare, fik jeg svaret. “Er det også derfor de ikke må få peanuts?”, bød Emily ind. “Eller er det noget andet?”. Jeg er faktisk ikke sikker, men jeg tror det.

Og sådan er der så meget, man altså nu skal til at lære. Og vide. Og den slags. Derfor dette indlæg – måske der sidder en mor eller to på den anden side af skærmen, med en lille størrelse, der skal til at gå igang med mad? Hér er ihvertfald mine erfaringer. Eller. Øhm. Tips, bøger og hjælpemidler, som jeg har støvet sammen i løbet af de sidste måneder.

Helens Bog om Børn & Mad: Hun kan ét og andet, hende den gode Netsundhedsplejerske og hendes bog om børn og mad er altså ret god. Jeg har lånt den på det lokale bibliotek, men overvejer at købe et eksemplar, for nu har jeg snart genlånt den 3 gange. Der er både opskrifter, info og også nogle rigtigt gode ‘dagsplaner’ for hvornår barnet skal sove og spise alt afhængigt af alder (de er virkelig guld værd!!).

Philips Avent drikkedunk med sugerør: “vand af kop” skal de have, de små. Ja tak. More like “vand på gulv”, ihvertfald hjemme hos os. Eller det var lige indtil jeg købte den her drikkekop med sugerør fra Philips Avent – den er SÅ god. Især i de uger, hvor det har været varmt, har hun bare suget vand til sig og som mor kan man jo følge ret godt med i det med væskebalancen takket være ble-tjansen. Hos os er det tydeligt, at hun har fået meget mere væske indenbords siden koppen er flyttet ind. Og det med sugerøret tog hende ca. 10 sekunder at greje (men with that being said, så er der vist noget med at min nevø Pix har pivringe til sugerør i sin tid, så det er naturligvis ikke givet at den er et hit for alle børn… Men nu er tippet da givet videre).

Grødkasse fra BabyDeli [reklame – modtaget i gave]: i forsøget på at lade Elise spise varieret og udsætte hende for en bred palette af både konsistenser og smage fik jeg ret hurtigt købt aaaalle mulige forskellige korn. Men med en portionsstørrelse på ca. 1 dl og et barn der allerede nu har en idé om hvad hun gider og ikke gider så var det jo et evighedsprojekt at komme til bunds i de mange poser. BabyDeli har lavet måltidskasser med portionsanrettede grødposer og forskellige typer fedtstof til forskellige aldersgrupper. Trine og Mathias, der står bag BabyDeli, har selv en lille størrelse på et 1 år og har selv lige været igennem grødmøllen – det var sådan konceptet blev til.

Suttedut til smoothieposer: den her er altså også et hit – den er i blød og bøjelig gummi og derfor noget rarere end smoothieposernes egen (hårde plastik-)dut. Og når man sådan er på farten, er det altså meget rart at baby selv kan spise af sin madpose. Der findes også skeer (vi har købt nogle i Brugsen – de er super) der kan skrues direkte på og and tutter. Men lige den lille suttedut hér er altså den vi har brugt allermest.

Babymad [modtaget som anmeldereksemplar af forlaget]: Den her bog er sprillans nyudgivet og lige landet i min postkasse i sidste uge, men jeg er allerede svært begejstret. Den er skrevet af Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, som er ernæringsspecialist i mad til de mindste, og Søren Ejlertsen fra Aarstiderne. Hér er virkeligt mange gode opskrifter at finde – og også et opslagsværk bagerst, hvor man netop kan slå op, hvorfor det nu lige er, at baby ikke få må honning.

Mere inspiration: sidst men ikke mindst er der altså også virkelig god inspiration at hente på det store interwebs. Jeg selv er rigtigt glad for Skrupsulten og BabyBite  – hér er super mange gode og inspirerende opskrifter og idéer til, hvordan mad kan blive overskueligt for mor og en fest for baby..

Jo, det var et par erfaringer herfra. Måske de kan inspirere derude? Eller være til gavn på anden vis. I hope so:)

 

... Og en sidenote – nogle laver alt selv, andre køber det i butik. Nogle giver skemad, andre kører BLW. To each their own – alle mødre kender deres barn bedst og intet er mere rigtigt eller forkert end andet:)

Når baby ikke vil sove… Og alle de ‘gode’ råd om søvn.

baby-vagner-hele-natten-vil-ikke-sove-4-of-4[… Eget værelse, egen seng, sengehimmel, uro, natflaske, vælling, kold tyrker, samsovning og listen bliver ved – der er mange ‘gode’ råd at hente, når baby ikke vil sove… i det her indlæg gennemgår jeg dét vi har prøvet, punkt for punkt]

… eller, det er egentlig en lidt upræcis overskrift, for det skal ikke handle om, at Cornichonen ikke vil falde i søvn. Det vil hun, oftest, gerne. Det skal handle om den afbrudte søvn. Om når baby vågner hele tiden. Jeg er klar over, at der er masser af forældre derude, der bakser med putningen, så det er ikke for et underkende eller negligere den problemstilling, at jeg ikke kommer ind på det – det er ene og alene, fordi jeg ikke har nogen erfaring med det, og derfor – og trods alt – vil undgå at kloge mig alt for meget.

Nuvel – den korte historie om Elises søvnproblemer får i her. Indtil hun var godt 3 måneder, sov hun præcis som alle andre babyer. I starten var vi meget vågne om natten, men det er helt naturligt og jeg forventede ikke andet – en natteamning kunne let tage 2-3 timer de første uger. Sådan var dét. Langsomt kom der mere form på nattesøvnen og det var tydeligt at hun kendte forskel på nat og dag. Hun sov typisk stræk af 3 timer for så at vågne og blive ammet. Det fungerede fint.

baby-vagner-hele-natten-vil-ikke-sove-2-of-4

Og så, kort efter nytår, var det som om der skete noget. Om det var det frygtede 4mdr-spring ved jeg ikke, men pludeslig begyndte hun at vågne natten igennem. Hver time. Hver 45. minut. Dag ud og dag ind. Hun var ikke vågen lang tid af gangen, men nok til at vække mig – lidt mad og så sov hun videre. Mens jeg lige skulle bruge 5 minutter på at finde søvnen igen. I praksis var jeg i perioder nede på at få stræk på ca. 30 minutters sammenhængende søvn, og var, needless to says, tyndslidt og træt. For nogle mødre kan det være helt ok – jeg kender mødre, der kan amme i søvne nærmest og derfor aldrig rigtigt vågner. Det kunne jeg desværre ikke – jeg skulle op og sidde. Det blev lidt bedre, da hun begyndte at få flaske om natten, men man vågner altså stadig af at skulle ligge og holde den.

Jeg googlede højt og lavt, fik gode råd og jeg ved ikke hvad. Det gør man jo. Når man er desperat og træt. Nogle skrev, at de fandt roen ved bare at acceptere, at sådan var det altså lige nu. Man ved jo, at det ikke varer evigt. Men det kunne jeg ikke. Jeg havde brug for at føle, at jeg gjorde noget aktivt. Forsøgte at hjælpe mig barn til bedre søvn – det kunne jo heller ikke være sundt for hende, ikke at sove ‘godt’ bare et par timer hver nat. Sådan er vi så forskellige – intet er rigtigt og forkert. Det er kun for at forklare, hvad jeg tænkte og hvilke behov jeg havde.

baby-vagner-hele-natten-vil-ikke-sove-3-of-4[.. resterne af hendes uro – hun vender sig rundt om natten, stiller sig op på knæ og hiver stjernerne af… Lille slambert]

Og hvad har vi så prøvet? Og hvad virkede? Den oversigt får I her:

  • Søvncoach: Jeg ringede jeg hurtigt til en søvncoach, og det er jeg virkelig glad for. Hun løste ikke problemet 100%, men gav os klart længere stræk af søvn. Hvis Elise havde været lidt ældre, da hun kom ud, tror jeg hun havde lært at sove igennem. Jeg overvejede (/overvejer) at ringe til hende igen. Læs mere om vores besøg af hende her.
  • Egen seng: Nogle steder læser man, at børn bliver vækket af mor og far, hvis der samsoves. Elise sov i en bedside crib i min side, og vi rykkede hende over i egen seng, da hun var 5 mdr – stadig i vores soveværelse. Jeg mærkede ingen større effekt.
  • Eget værelse: Andre mener også, at baby skal ind på eget værelse når de fylder 6 måneder – igen for at finde ro og kunne sove uforstyrret fra mor og far. Det kunne give mening for os – som jeg har nævnt et par gange, så har hun en far, der snakker virkelig meget i søvne. Når det er sagt, så synes jeg ikke, at det gjorde den store forskel. Tilgengæld blev hendes mor virkelig træt af, at ligge og pendulere frem og tilbage den halve nat. Til sidst fik jeg lavet en lænestol med puf, hvori jeg kunne sove, de værste nætter.
  • God dagsrutine og barnevogn til lure om dagen: af søvncoachen blev vi rådet til at bruge barnevognen til lure om dagen, og det har virkelig fungeret godt for os. Fra at have sovet lure i slyngevuggen røg hun ud i barnevognen og kunne pludselig tage nogle laaaaaange lure. I 5 måneders-alderen sov hun gerne 2-3 timer hver formiddag – nu er det noget mindre, men barnevognen er stadig et hit og jeg behøver ikke engang gå tur med den. Jeg lægger hende, ruller lidt frem og tilbage og så sover hun.
  • Samsovning: … Andre mener omvendt, at baby skal have tryghed og for nogle fungerer det upåklageligt, at lade baby samsove med mor og far. Så længe baby ligger ved siden af mor, bliver der sovet. Så vi fandt bedside-crib’en frem igen og prøvede ad. I mit stille sind, håbede jeg på succes – jeg gad virkelig godt ligge og putte hele natten, men altså det er jo mit behov og ikke nødvendigvis hendes. Det var nogle frygtelige nætter – hun vågnede non-stop og vi var begge to helt balrede i løbet af dagen. Suk. Ingen samsovning til mig, altså.
  • Kold tyrker på natmad og vand i kop: Når de bliver 6 måneder, bør de – ret beset – kunne klare sig i et stræk på helt op til 5-6 timer uden at skulle have mad. Lækkert. 6 timers sammenhængende søvn – hvilket nirvana. Mange mener, at de vågner og efterspørger bryst/flaske fordi det er trygt, hyggeligt og en vane. Den vane kan brydes med en ‘kold tyrker’ og efter 2-3 nætter skulle vanen være brudt og baby sover igennem. Vi har endnu ikke haft held med den model, men arbejder os hen imod det. Nu er vi begyndt at fortynde kl 3-flasken for langsomt at trappe ud af den.
  • Vælling i godnat-flasken: Også en klassiker, men aldrig et hit hos os. Elise kan ikke rigtigt lide vællingen og drak aldrig rigtigt igennem. Det lykkedes mig et par gange, at narre hende til at drikke det (ved at blande lidt frugtsmoothie i… men det gider man jo heller ikke), men det gjorde ingen forskel. Hun vågnede lige så ofte som før.
  • Spilledåse: Vi blev anbefalet at anvende en spilledåse, der signalerer ‘nu er det sove-tid’ og bruge den slavisk. Det har vi gjort og jeg kan klart mærke, at hun bliver mere rolig, når spilledåsen spiller. Det hjælper i fht putning. Vi har denne – og er så glade for den, at jeg har en ekstra liggende, hvis nu den skulle gå i stykker.
  • Sengehimmel og uro:  Vi blev også anbefalet at bruge en sengehimmel, for at skabe en tryg hule for Elise. Samtidig skulle en uro skabe genkendelighed, og når hun vågnede om natten ville hun føle sig tryg og vide hvor hun var. Det har måske hjulpet lidt – svært at sige.
  • Tyngdepose: På et tidspunkt blev jeg også anbefalet en tyngdepose – Elise er super-motorisk og det kan være svært for hende at finde ro om aftenen og natten. Hun vender gerne om på maven i søvne og bliver frustreret. Jeg tænkte derfor, at tyngdeposen måske kunne hjælpe hende med at finde lidt ro. Har det været dét mirakel, man hører om fra andre? Nej, desværre. Er det blevet bedre? Ja, det synes jeg. Men altså – de nætter, hvor hun virkelig er i hopla, bruger hun bare den ekstra vægt til at styrketræne med. Hun kan rulle i posen, kravle og endda stille sig op ad ting, selvom hun har den på. Måske man kan sætte ekstra blylodder i den? 😉
  • Bryde association mellem mælk og søvn: Tidligere blev hun puttet om dagen med en flaske, men i et forsøg på at bryde associationen mellem mælk og søvn, er vi stoppet med dét og det fungerer ret fint. Det tog lige et par dage, men så gik det fint at falde i søvn uden – og det er som om det allerede har hjulpet lidt på nattesøvnen.
  • “Sov igennem uden gråd”: Mange anbefaler denne bog og titlen appelerede til mit moderhjerte, så den stak jeg i boghandlen om købte. Der er fine principper i den – hvoraf nogle af dem er gennemgået i dette indlæg – og på den måde, har den været god støtte og inspiration. Jeg følte ikke helt at den var konkret nok i anbefalingerne, til at den har gjort en kæmpe forskel.
  • Helens bog om børn og søvn”: Den her bog er jeg tilgengæld kæmpe fan af. Måske fordi den er så overskuelig og mega konkret – den tager højde for, at søvn er forskellig afhængig af barnets alder og hver alder har tilknyttet et par overskuelige sider og et søvnskema. Vi prøver at følge det anbefalede søvnsskema og det går ret godt. Jeg synes dog ikke den kan stå alene – jeg har også lånt “Helens bog om børn og mad”, hvor der er et ret fint dagsskema i. Det er jo vigtigt at barnet får mad nok om dagen, hvis ikke det skal være sulten om natten (og vågne) og dét er listet ret fint i bogen om mad. Så en kombination af de to bøger er jeg ret begejstret for.

Og hvor er vi så nu? Vi er kommet et langt stykke vej og der er især sket noget de sidste par uger. Lige nu bliver hun lagt mellem 19 og 20 i sin slyngevugge – den giver hende ro til at falde i søvn. Hun får en drømmeflaske mellem 22:30 og 23:30 afhængigt af, hvordan hun lige vågner og bliver løftet over i sin seng. Dér sover hun typisk til 4-tiden, hvor jeg enten flytter hende i slyngevuggen eller ind til mig i sengen (#puttemor). Det fik hende tidligere til at sove lidt længere end til kl 5:20, men jeg har faktisk tænkt, at jeg skal prøve at lægge hende i egen seng en morgen og se hvad der sker. Jeg tror måske godt, at hun kan sove dér igen.baby-vagner-hele-natten-vil-ikke-sove-1-of-4

 

 

Older posts