Baby – ACIE

Lillebrors værelse…

Vi har brugt lidt af sommerferien på, at få styr på børnenes væresler. Egentlig mest Elises, men det kan vi komme tilbage til, for hendes værelse afstedkom et sideprojekt, som vi altså skal snakke om idag.

Nemlig lillebrors værelse. Og det er jo lidt skørt, for det får han jo ikke brug for lige med det første – så meget har jeg da lært, af at være mor;)

Men historien er altså, at vi – i håbet om og forsøget på – at få Elise ud af vores soveværelse inden lillebror kom, besluttede at gøre hendes værelse lidt mere interessant. Og anskaffe en særligt sej ‘storesøster-seng’. Jeg har flere veninder, der har haft held med netop dén opskrift. Og så er det lange barn også vokset ud af tremmesengen (… og tænk – lige da hun blev født kunne jeg ikke lide, at hun skulle sove i den store seng. Hun var så lillebitte jo!).

Og som det er små-søskendes lod i livet, så skulle lillebror altså arve tremmesengen. Og en hel del andre sager fra Elises baby-værelse. Samtidig havde vi et værelse på 1. sal, som vi ikke rigtigt brugte til noget – så det er altså blevet lillebrors værelse nu. Omend jeg forestiller mig, at de to kommer til at bruge det ene som legeværelse og det andet som soveværelse, når han bliver lidt større.

[Værelset før og efter]

Det er ikke det største værelse i huset og også derfor vi ikke rigtigt har brugt det til noget so far. Tilgengæld er det smalt og langt. Så for at skabe lidt bedre rum-fornemmelse besluttede vi at male endevæggen i en smuk mørk grå.

Farven er fra Beckers og vi valgte (efter vejledning i butikken) den variant, der hedder Scotte 7, som er en mat væg- og loftmaling som anvendes til ny- og ommaling, men som stadig kan tørres af med en våd klud (.. fordi børneværelse). Malingen giver en fin struktur, tørrer hurtigt og kan overmales allerede efter ca. 3 timer.

Scotte 7 skulle desuden være ekstra skånsom mod miljøet (og er Svanemærket), fordi den er fri for organiske opløsningsmidler og bindemidler, og er anbefalet af svenske Astma&Allergi-förbundet. Så ja – den virkede som et godt valg til et børneværelse, hvor man ikke ved om nogen får den geniale idé at slikke på væggen. Jeg var slet ikke klar over, at man kunne få sådan noget.

Farven hedder Visdom 862, og jeg er rigtigt tilfreds med resultatet – så tilfreds, at jeg overvejer om vi skulle få gjort kål på resten af bøtten i vores soveværelse. Jeg overvejede også farven Åska 517.

Vi gav både væg og træværk 2 omgange (og der var hvidt inden, som I kan se:)).

Jeg synes det giver sådan en fin effekt at male både væg, paneler og døre, så sådan blev det. Og resultatet er mægtigt fint. Faktisk er det sådan en maling, jeg godt kunne have malet med selv, selvom jeg er gravid. Men altså. Det var nu den lange, der stod for at svinge malerpenslen, mens jeg lå og kommanderede heppede inde i soveværelset i min gravidpude.

Og da væggen var blev malet kunne vi komme igang med den øvrige indretning.

Vi flyttede voksensengen fra Elises værelse ind til lillebror – den er ikke køn og den gør ikke noget som helst godt for indretningen, men den er praktisk. Og med et ørebarn i bagagen har vi lært, at det nogle gange kan være en decideret redning, at forældrene kan splitte sig op og den ene forældre dermed kan få en god nats søvn, istedet for at alle bliver holdt vågne. Og selvom vi håber, at lillebror ikke får baks med ørerne, så tænker jeg, at den alligevel nok skal come in handy… Sengetæppet har han arvet fra vores soveværelse og tæppet kan I måske genkende fra stuen, hvor det tidligere boede.

På væggen har jeg hængt nogle billeder, der også var til overs fra Elises værelse og suppleret med et par små Dumbo-billeder, som jeg fandt i Netto. Luftballonen er også fundet i Netto. Billederne og luftballonen er faktisk det eneste, jeg har købt af nye sager til ham – resten er arvegods fra hans storesøster.

Jo, og nu er vi altså klar-parat til at lillebror kommer (altså ish ihvertfald, haha). Selvom vi, som nævnt, godt ved at de små ikke bruger deres værelser specielt meget, så er der nu også noget rart og redebygnings-agtigt ved at have ‘gjort klar’. Som om den fysiske klargøring hjælper den mentale på vej. Det er ihvertfald i høj grad derfor vi har gjort det.

Idag går jeg på barsel…

Så er det nu, venner. Første dag på barsel. Jeg lovede mig selv, allerede før jeg blev gravid igen, at jeg ville være bedre til at holde barsel anden gang, end jeg altså var det første gang. Nu må vi se, om jeg kan finde ud af at holde det – det siger sig selv, at når man har brugt 10 år af bloggens 11-årige levetid på at være hobbyblogger, så findes den fordi man ret og slet ikke kan lade være…;)

I modsætning til sidste gang jeg var på barsel, så gør jeg det denne gang som selvstændig. Det har været et interessant feltstudie i mødet med det offentlige, indberetninger og systemer der kun virker i særlige browsere. Og på mange måder er det med selvstændig på barsel også lidt en by i Rusland, men det kan altså lade sig gøre. Omend ikke på fuld tid. Ihvertfald ikke i mit tilfælde. Og jeg har forsøgt at forberede mig, så godt jeg kan. Spare op, spare sammen. Og få afviklet, så jeg og min lille familie får ro og plads til at lande sammen.

Og jeg glæder mig til den kommende tid.

Da jeg fødte Elise havde Skjorten ingen (betalt) barsel. End ikke de to uger efter fødslen, fik han løn i. Sløjt, men ikke destomindre vilkårene. Siden har han skiftet job og i denne omgang kan vi se frem til en hel måned sammen med far. Stadig ikke prangende, men vist desværre mere end almindeligt i hans line of business

Og hvad med mig selv? Som udgangspunkt holder jeg 3 måneders barsel på laveste laveste blus. Har ryddet kalenderen for events og møder og sat autoreply på mailen. Derfra starter vi langsomt op igen, så meget som lillebror tillader det.. Det er ham der er chef.

Derudover har jeg forberedt og afviklet alt hvad der hedder kampagner og samarbejder for den kommende tid. Bortset fra to ting – en enkelt lille skønheds-kampagne, som jeg kun har sagt ja til, fordi temaet er selvforkælelse, og jeg tænker, det vil være en god lille reminder til mig selv. Og så en videoskydning i oktober, som er blevet rykket så mange gange, at vi nu er landet midt i min barsel (.. og lad os nu se, om den ikke bliver rykket igen;)).

Alt andet ligger forberedt og klar til udgivelse. Sammen med en masse andet content, naturligvis. Og det har egentlig været en rigtigt sund øvelse for mig, det der med at få lidt helikopter-perspektiv på, hvad der ser dagens lys hér på domænet. At se det hele lidt oppefra og planlægge lidt bedre. Hvad mangler der, synes jeg? Hvad har jeg lyst til, at skrive mere om? Den slags. Og det har været helt underligt, at sidde og lave content forud, som man selv synes er så godt, at man bare har lyst til at udgive med det samme, men istedet for sætte udgivelsesdatoen flere måneder frem. Sådan plejer det jo ikke at være. Fra idé, til tastatur, til jer.

Det første af de indlæg, som jeg er ekstra stolt af, kommer allerede på mandag. Jeg er spændt på jeres feedback.

Derfra kommer de dryppende. Spredt ud over efteråret – de der lidt længere, dybdegående ting. Ting som jeg håber, vil være en god modvægt til mine små opdateringer fra barselsboblen, som altså også kommer. Det vil jeg slet ikke kunne lade være med. Men omvendt lærte jeg også sidste gang, at når nattesøvnen bliver sparsom og livet i øvrigt leves i leggings og babyboble, så er det ikke så meget af det med substans man har at byde på. Så dét med substansen har jeg forsøgt at planlægge, mens ammehjernen endnu ikke var indtruffet. Og så krydrer vi med hygge, baby og hverdagsliv undervejs. Er planen.

Jo. Og nu vil jeg starte min barsel, med at tage til frisøren, så lokkerne kan være klar til at lillebror melder sin ankomst.

Klem fra barselsboblen,

Acie

 

Skal det virkeligt være så ind-viklet?!

Ja sorry – jeg kunne ikke lade være;)

Ser I, jeg har nemlig anskaffet mig en vikle. I håbet om, at lillebror er sådan én, der gerne vil den slags. Det var hans søster ikke nemlig, men jeg har hørt fra flere, at det er en kæmpe gave, at kunne bære nr 2, så man fortsat har hænder fri til nr 1.

Erfaringerne jeg gjorde mig med hende, er iøvrigt også dem, der ligger til grund for, at jeg har anskaffet mig netop den her vikle. En fastvikle. Helt forkert, vil nogle nok mene, men ikke destomindre den rådgivning jeg har fået, af folk der har forstand på det.

Jeg havde en strækvikle til Elise, men hun vejede som bekendt mere end fleste nyfødte, og var således allerede for tung til strækviklen, da vi først kom igang. Og da jeg måtte opgive strækviklen turde jeg ikke gå over til en fastvikle – det føles lidt som at forsøge at løbe, før man kan kravle.

Tilgengæld købte vi en bæresele. Og den blev brugt nu og da. Omend aldrig ofte. For Elise var ikke specielt begejstret for den.

Så i denne omgang er jeg blevet rådet til at forsøge med en fastvikle først, selvom det er lidt sværere at binde til man lige får taget på’ed.

Men når det er sagt, så virker det også lidt som om rådgivningen er en ny, afhængigt af hvem man spørger. Og hvor man spørger. Så jeg er ærlig talt lidt forvirret. Men jeg vil det bare meget gerne<3

Og jeg endte, som I kan se, med en vikle fra Artipoppe i 100% bomuld. Jeg havde flere i kikkerten, men det blev denne – primært fordi det var den, der dukkede op til en god pris på ReShopper og jeg så slog til. Så føles skaden ikke helt så stor, hvis det skulle være lykkedes mig at lave endnu et barn, der hader at blive båret;)

Jeg er medlem af diverse Facebook-grupper og har set ca. en milliard Youtube-videoer, men har ikke rigtigt overskud/lyst til at begive mig ud i deciderede workshops, meetups, festivaller eller andet i den dur (.. lige nu), men hvis nogen tilfældigvis skulle kende en god bog eller andre gode ressourcer om det med at bære, så må I mægtigt gerne dele et link:)

Jeg kan mærke, at ammebitionerne allerede er ved at kridte skoene…

[Ja sorry, jeg ved godt, at jeg snart har brugt de her billeder tusind gange, men jeg knus-elsker dem. Virkelig. Se lige hvor lille hun var<3]

Det har egentlig ikke fyldt så meget. Altså. Det med amningen. Eller. Det passer egentlig ikke – for jeg havde allerede snakken med min jordemoder til allerførste konsultation, og hun noterede i min journal, at det var vigtigt for mig, at det lykkes denne gang.

Når jeg skriver ‘denne gang’, lyder det som om det mislykkedes første gang. Det gjorde det egentlig ikke. Det var bare besværligt. Og en kamp. Fra alleførste færd.

Jeg har skrevet mere om mit forløb hér.

Og da Elise var 4 måneder, gad hun ikke mere. Jeg kæmpede i nogle dage, men hun havde fået smag for flasken og sådan blev det. Så jeg pumpede ud, til hun var 6 måneder. Og på hendes 6måneders ‘fødsesldag’ holdt jeg op.

Da jeg fortalte det til min jordemoder, så hun helt skæv ud i hovedet. “Hold da kæft”, sagde hun. Hun er ret sej – på min alder og sådan en jeg egentlig godt gad være veninder med. Men ja. Set i bakspejlet var det måske lige overkill nok, at sidde dér og pumpe tusind gange i døgnet. Men sådan kan man jo altid være klog og rationel, bagefter.

For min del, opdagede jeg – i modsætning til, hvad jeg havde forventet af mig selv – at det med amning overhovedet ikke var spor rationelt. Jeg kaldte det vist ‘en følelsesmæssig hjerneblødning’ på et tidspunkt, og det passer egentlig meget godt.

Og nu rykker det så tættere på igen. Jeg kan mærke ammebitionerne ligge og trykke derinde.

Jeg har lært meget, af mit forløb med Elise. Er blevet klogere. Også på, hvornår jeg skal bede om hjælp. Opsøge hjælp. Og insistere på den.

Men jeg har også brugt meget tid på at efterrationalisere. Analysere, hvad der gik ‘galt’. Hvor det gik galt. Og hvis jeg skulle føde Elise igen, så skulle jeg såmænd nok få helt fod på det.

Men det skal jeg jo ikke. Jeg skal ikke gøre det samme igen. Og hvert barn er forskellig (.. siges det – mit eget erfaringsgrundlag er endnu utilstrækkeligt;)), så mon ikke jeg nok skal komme på dybt vand igen? Det forbereder jeg mig, ihvertfald, mentalt på, når ammebitionerne pludselig dukker op. Når ‘det skal kraftedeme lykkes den her gang’, pludselig rammer den indre lysskærm. Så minder jeg mig selv om, at det er jeg ikke nødvendigvis herre over selv. Der kan ske så meget. Være så meget.

Og så genlæser jeg det her indlæg, og minder mig selv om, at kun godt halvdelen lykkes med fuldamning, og at jeg nok lige skal skrue lidt ned for forventningspresset. For om noget er den slags (forventningspres altså), da den direkte vej til en sløj start. Og skuffelse. Og hvem gider lige dét, når man iøvrigt ligger dér med 4kg kærlighed i favnen?

Jaja. Moderskabet vol 2. Det skal nok blive spændende. På godt og ondt.

Men inden jeg runder amme-snakken helt af, så et par spørgsmål af lavpraktisk karaktér til jer derude.

  1. Jeg blev aldrig venner med den amme-pude jeg havde købt, da jeg ventede Elise. Den var økologisk og med fyld af speltkerner – jojo, kom ikke hér. Men den var også alt for tung, synes jeg. Svær at få til at ligge ordentligt, så lynhurtigt gik jeg over til at stable mig op på et par puder og ammepuden røg videre på ReShopper. Har I mon nogen gode erfaringer med ammepuder derude?
  2. I samme åndedrag – gode erfaringer med amme-BH’er? Jeg lever, nu i graviditeten, i de blødeste fra H&M og de er gode. Men findes der bedre derude? Jeg oplevede, at når jeg var ude ‘in public’, så følte jeg mig meget nøgen i amme-BH’erne fra H&M (altså når jeg skulle amme), fordi man ligesom bare foldede hele skidtet ned – så jeg leder nok efter nogen, der er to-delte somehow. Hvis det giver mening…

Graviddagbog: 6. måned, Mallorca, grønne smoothies og babymoon…

Hvornår: Maj

Sådan havde jeg det:

Det korte svar er godt. Virkelig godt. Godt inde i 2. trimester og endnu ikke plaget af tung mave eller andre graviditets-gener. 6. måned er nok min yndlings-måned som gravid <3

Vi tog til Mallorca med mine svigerforældre, og selvom jeg kunne have svoret, at jeg a l d r i g ville være typen, der gad bruge hverken feriedage eller penge på at tage på charterferie (og så med mine svigerforældre, ha!), så var det et altså et kæmpe hit (som jeg skrev lidt mere om her, hvis det kan inspirere andre).

Alt foregik på Elises og præmisser og jeg måtte bare konstatere, at en god ferie for hende, er en god ferie for mig. Og os.

Og så lykkedes det os også, at få klemt et lille datedøgn ind mens vi var afsted og det kan man leve højt på længe. En lille babymoon om man vil. Med god mad, luksus og tosomhed.

Det var også i maj, at min mave for alvor sprang ud – fra sød lille bold på maven til fullblown going on 3. trimester ægte gravid. Billedet af mig selv i den blå kjole nederst var en reel øjenåbner – jeg havde slet ikke opdaget, at jeg var blevet SÅ gravid;)

Det googlede jeg:

… barsel selvstændig.

… hvad uge er jeg i.

… gravid flyve hvor længe.

… charterferie med to børn inspiration.

… gode gravid-kjoler.

Det cravede jeg:

Lemonade, iskolde øl, tapas, grapefrugt, rejemadder, søvn og thebirkes med smør. Tandsmør.