Baby – Side 2 – ACIE

Badenymfens festdag og lidt om miljømærker..

Om søndagen hænder det, at vi fylder lidt i karret og lader den lille badenymfe holde sig et bette fest. Det er ikke hver søndag. Og de gange det sker, plejer jeg at være hurtig til at overtage karret og få mig noget well-deserved alonetime. Det gode vand, skal jo ikke gå til spilde;)

Hun elsker det, det lille myr. Elsker at sidde og plaske. Og hvis hun fik lov, ville hun sidde der til hun gik i opløsning. Til hverdag bader hun oftest sammen med mig under bruseren. Det har hun heldigvis fået en alder til nu, hvor det kan lade sig gøre. Så derfor er turene i badekaret altså også en særlig søndags-treat – for os begge to.

For en måneds tid siden, skulle Elise overnatte hos sin mormor og morfar, og mormor ville gerne forkæle badenymfen med en tur i karret. “Hvad vasker I hende med?”, spurgte hun. “Ingenting!”, svarede Skjorten, før jeg selv nåede at få åbnet munden… Han har nemlig ikke ret længere – det er rigtigt, at da hun var lillebitte, så foretrak jeg faktisk at nøjes med at vaske hende uden brug af sæbe. Men nu, hvor hun spiser rigtig mad (… alle mødre ved hvilken konsekvens det har, uden at jeg behøver at gå i detaljer) og iøvrigt kravler rundt de mærkeligste steder og får de mærkeligste ting i håret, så er sæbe altså blevet en nødvendighed…

Og ligesom med så meget andet, så foretrækker jeg altså at bade hende i simple sager uden for mange dikkedarer (historien ville være en anden, hvis hun nu led af fx børneeksem – det gør hun (thank God) ikke), og mine primære krav krav til hendes ‘hudpleje’ er blot, at de skal være Svanemærkede og parfumefri. Og gerne Astma&Allergi-mærkede også, men det er ikke et krav.

Ser I – jeg har én anke mod de der certificeringer, som de færreste kender til eller tænker over. Det koster penge. Mange penge. Både up front, men også hver eneste gang et produkt langes over disken. Hver eneste gang fx et Astma&Allergi-mærket produkt bliver købt, så skal der afleveres penge til Astma&Allergi-forbundet – og det betyder, at der er helt ‘fine’ produkter derude, der ikke har råd til at blive mærket med Den Blå Krans, men som iøvrigt fint lever op til kravene… Og så bliver de valgt fra, af os – forbrugerne. Og den slags skævvridning, generer mig altså en smule. Men altså… Omvendt skal man (… jeg) måske også vælge sine kampe, og det har jeg så gjort hér og valgt den nemme udvej for mig selv.

For det er jo en garant – Svanemærket er Danmarks officielle miljømærke og “Vi stiller skrappe krav til kemikalier. Det er godt for din sundhed og for de mennesker, der fremstiller produkterne, men det betyder også alverden for vores miljø og vores fælles fremtid”. Det er også derfor at anbefalingen fra Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelsstyrelsen og Arbejdstilsynet til gravide, går på at, netop, købe produkter der er mærket med Svanen (vil man læse de øvrige anbefalinger, kan de findes i pjecen “Gravid? kend kemien. 7 råd til dig, der er gravid eller ønsker at blive det” eller på Miljøstyrelsens Hjemmeside her. )

Anyways – det blev et sidespor. Pointen var bare, at jeg gerne vil være sikker på, at Elise ikke udsættes for unødvendige kemikalier (og her er det med fuldt overlæg, at jeg ikke bruger ordet ‘kemi’) eller parfume. Ud fra et forsigtighedsprincip. Og derfor er det altså SanexZero% der står på badeværelseshylden for tiden. Det er både Svanemærket og Astma&Allergi-mærket (og dermed parfumefri) og så kan jeg ikke kræve ret meget mere, af de produkter jeg bruger til at bade mit barn.

Jeg køber det oftest med mine øvrige dagligvarer på nemlig.com, men har også set det i både Matas og Normal.

Om en lillebror eller lillesøster…

[Jeg elsker det her billede – min lillebitte Møffi.. Kun et par dage gammel. Det kan være helt svært at forstå, at hun nogensinde har været så lille<3]

Det her er et af de indlæg, som jeg ikke rigtigt kan få greb om oppe i hovedet – det kan være både godt og skidt… Og også være et tegn på, at det enten ikke skal skrives overhovedet, eller omvendt blive hjulpet på vej af at få nedfældet tankerne på skrift, så de ikke bare hjuler rundt i cirkler oppe i mit hovede…

Men der er et spørgsmål, der sniger sig på igen og igen – ikke nødvendigvis fra andre, men ligeså meget fra mig selv. Nr 2. Ja? Nej? Måske? Hvornår? Nu? Aldrig?

At få Elise har været det vildeste mindblow. Den vildeste læringsproces. Den vildeste livsomvæltning – både i sig selv, men også fordi den førte andet med sig. Det her blandt andet. 

Og jeg bilder mig ind (det hjælper, så lad mig please blive i troen), at vi ikke har været de allerheldigste når det kommer til det der med et ‘let’ barn. Bevares. Hun havde ikke kolik. Til gengæld har hun aldrig sovet om natten – omend det langsomt og periodevist er blevet bedre. Jeg kan se lyset for enden af tunellen nu.

Hvis nogen spørger mig, hvornår jeg synes det hele har været sværest, så var det i perioden fra 3-9 måneder. Honestly, det var noget lort. Fra 9 måneder blev mor-skabet noget mor-sommere (okay, sorry – couldn’t help myself;) ). De første 3 måneder var ‘nemme’. Altså hun sov jo mere eller mindre hele tiden. Kun afbrudt af amning og pusling. Og fra 9 måneder vendte det langsomt. Meget langsomt. Præcis hvad der var hårdt i den mellemliggende periode står egentlig lidt sløret for mig. Lidt det hele, tror jeg. Madopstart. Manglende søvn. Og absolut ingen selv-aktivering. Man var på hele tiden.

Fra 9 måneder begyndte hun ligeså stille at kunne sidde et par minutter selv og lege med noget legetøj. Og den luft i de minutter, gav virkelig meget overskud. Og derfra var der små sejre med jævne mellemrum. Især det med maden, der pludselig bare spillede. Og nu, hvor hun er blevet et år kan hun pølle rundt på stuegulvet i en halv time, hvis bare jeg også er i lokalet. Kravle rundt. Undersøge. Uden at slikke på stikkontakerne. Eller forsøge at kravle op i barvognen. Eller knalde hovedet ind i spisebordet. Eller eller eller.

Så jo. Overskuddet vender langsomt og sikkert tilbage. Det har jeg nævnt et par gange. Og så melder spørgsmålet, jeg stillede øverst i indlægget sig jo naturligt. Lillebror. Eller lillesøster.

Jeg vil gerne give Elise en søskende. Ikke mindst, fordi jeg selv har en storebror, som jeg – på trods af 6 års aldersforskel – altid har været meget tæt med. Sådan et menneske skal Elise også have. Skjorten forstår det ikke helt – han er enebarn og har jo levet helt lykkeligt sådan. Men han kan dog godt se, min relation til min storebror og forstår hvorfor det er vigtigt for mig.

Og således er vi altså kommet til enighed om 2 børn, so far. Jeg kunne godt ønske mig 3, men det kræver lidt yderligere overtalelse, hvis Skjorten skal være med på’en. Og det skal han jo.

Men hvornår så? Nu hvor overskuddet er begyndt at vende retur, kan jeg også mærke uret tikke. Jeg er 32 – har vi travlt? Bør jeg være stresset? Skjorten er 35 – heller ikke sådan meget ung, med andre ord, omend biologien jo er lidt mere skånsom ved mænd. Men hvad så med Elise? Skal man ikke også bare nyde alene-tiden med hende et par år. Få hovedet helt ovenvande igen, inden man overhovedet begynder at tænke i de baner. Men så igen – får man nogensinde hovedet helt ovenvande nogensinde igen – altså før de er flyttet hjemmefra!? Jeg har hørt at 2.5års forskel skulle være ‘det optimale’, whatever that means. Så er det dét man skal stile efter? Eller?

Mjo. Der er mange tanker. Og som skrevet indledningsvist i dette indlæg, så er det ikke fordi alle brikkerne på nogen måde er landet endnu. Det gør de jo nok in time<3

Om at gå i meget små sko & et gavekort på 1000kr…

… for det gør man jo, når man ikke er mere end 1 år gammel;) For en måned siden var Elise og jeg forbi den lokale Paw SKO i gågaden i Hørsholm og fik hjælp til at købe hendes første par sko. Et par pre-walkers fra Bundgaard røg med hjem, og selvom hun endnu havde sine første skridt til gode, da de blev købt så var hun allerede begyndt at rejse sig op ad alting og gå rundt fra møbel til møbel.. Og så synes jeg det var rart, at have nogle små sko til hende, som kunne give lidt støtte, men også være skridsikre i fht strømpefødder, når vi er på biblioteket, til rytmik, i legeland eller hun bliver passet hos bedsteforældrene (hvor begge sæt har indrettet sig med glatte lakerede trægulve)… Og så var det også én af de ting, vi var blevet bedt om at købe til vuggestuestart – de vil gerne have at ungerne har nogle gode indesko, også selvom de ikke kan gå for alvor endnu.

De fleste i dette forum er nok ikke et sekund i tvivl om, at jeg er solid webshopper. Der er ikke ret mange ting, jeg ikke shopper online – dagligvarer, vin, tøj, barnvogne, you name it… Men hvis der er én ting jeg ikke tør købe online, så er det sko til Elise. Og slet ikke hendes første par. Måske når jeg får lidt bedre styr på hendes skostørrelse og hvordan ‘det skal føles’, så kan det godt være, men til en start foretrækker jeg, altså at drible ned i en forretning, hvor jeg kan få hjælp til at få myrets fødder målt og sikret, at vi får købt det rigtige fodtøj med hjem.

Da vi var i Paw SKO (.. fun fact iøvrigt – a l l e mine børnesko blev købt i Paw SKO på 1. sal i Lyngby Storcenter.. I kid you not), fik jeg luret et par gode råd ud af den kloge ekspedient til køb af barnets første sko og dem får I hér:

  • Barfodet er vejen frem: Tumlinger bruger deres tæer og fødder enormt meget, når de lærer at gå, så det er egentlig bedst, at lade dem være barfodede så længe som muligt. Det er self er ikke altid muligt, og derfor kan man have glæde af at anskaffe sig et par ‘pre-walkers’, som dem Elise har fået.
  • De rigtige sko skal vente: Der er ingen grund til at købe rigtige sko, før din Tumling kan gå flere sikre skridt selv – men i perioden fra dit barn begynder at stå og tage få skridt kan et par pre-walkers være rigtigt gode.
  • Velcro eller snørrer: Det er så fristende at vælge en model med velcro, men snørrebånd giver bedre mulighed for at stramme/løsne skoen og sikrer den bedst mulige støtte og pasform.
  • Ankelstøtte: Vælg en model der støtter op om anklen – det er en god hjælp til de første små skridt…
  • Fødderne vokser hurtigt: Kom forbi og få målt barnets fødder hver 3. måneder – det lyder umiddelbart som virkelig ofte, men hvis man tænker på, hvor hurtigt de der små krabater vokser ud af deres tøj, så giver det jo meget god mening, at fødderne også kan have fart på..

I sidste uge (på hendes fødselsdag) tog Elise sine første rigtige skridt og er nu begyndt at gå – ikke altid, men ofte. Og jeg revner af stolthed hver gang jeg ser mit barn vralte rundt som en anden fulderik. Det er så cute. Og jeg kan ikke helt forstå, hvordan det år gik så hurtigt – og hvordan min lille baby pludselig blev sådan en lille tumling, der selv kan gå og snart går i vuggestue.. Og speaking of, så er vi nu endnu et skridt tættere på at have styr på det hele inden den unge dame skal starte i Æblegården inden alt for længe. Vi glæder os <3

Ooooog en lille ekstra treat – jeg har fået lov til at udlodde et gavekort på 1000kr til en valgfri Paw SKO-butik. For at vinde, skal I smide en kommentar med hvem I ville bruge kortet på (… og det må gerne være én selv;) ). Jeg finder en vinder i næste uge og offentliggør her på bloggen (og husk gerne at få skrevet en rigtig email – det er så irriterende, når jeg ikke kan få fat på jer, for at fortælle jer, at I har vundet). 

Den vigtigste dag..

Idag for et år siden, kl 7:24 i en solstråle på stue 7 på Rigshospitalets fødegang kom den her sjove, kærlige lille dame til verden. Siden da er min verden blevet vendt på hovedet, og intet er som det var inden. At blive mor er det mest sindssyge og det mest rigtige, der nogensinde er sket mig. Og selvom jeg stadig er mig, så er jeg også en anden. Det har rykket ved mine prioriteter. Det har skiftet mit fokus. Det har givet mit nyt perspektiv.

Jeg glemmer aldrig følelsen af, at få det der lille varme, våde væsen op på maven første gang. At få gispet til min mand “er hun okay?”. Og at lade tårerne trille af lige dele overvældelse, lettelse og lykke. Det var det vildeste. Og jeg håber sådan, at jeg får lov til at opleve det igen en dag.

Og som jeg skrev for et par uger siden, så er hendes fødselsdag også lidt min fødselsdag – for det var jo rimelig meget mig, der sørgede for ‘fødsels’-delen af fødsels-dag. Og derfor vil jeg lukke computeren og holde fri idag. Kysse min lille solstråle og lave alle de ting hun elsker. For idag er det hende (.. og lidt min) dag.

Og hvis I ikke allerede har læst dem, så vil jeg gerne slå et slag for mine fødselsberetninger – det var en GOD oplevelse. I finder del 1 her, del 2 her, del 3 her og del 4 her. Jeg har selv lige genlæst den i dagens anledning, og kunne ikke holde tårerne tilbage <3

 

Søndagsshopping: Elises efterårsgarderobe…

I er et par stykker, der har skrevet og spurgt, om jeg ikke ville dele, hvad jeg har købt af efterårs- og vintersager til Elise, og honestly har jeg ikke været specielt godt forberedt – tilgengæld tog jeg lige en times online powershopping tidligere på ugen, og nu er vi lidt mere klar til at gå ombord i både efterår og vuggestueliv, der venter rundt om hjørnet. Håber jeg. Tilføj gerne, hvis jeg har glemt noget helt essentielt.

Iøvrigt og en sidenote – jeg kan simpelthen ikke lade være med at smile af mig selv, og de valg jeg nu engang tager for mit afkoms garderobe. Inden jeg blev mor havde jeg store idéer om at mit barn selvfølgelig skulle klædes kønsneutralt i gode materialer og stop dig selv, agurk.

Virkeligheden er en anden. Jeg køber nogle enkelte dyre ting – men jeg lærte omvendt også ret hurtigt, at de der små bæster vokser ud af nogle ting på 5 minutter og spilder bolo på alt det andet på endnu kortere tid.. Så altså – de dyre ting jeg køber er i høj grad for egen glædes skyld, og ikke så meget for Elises. You know. En eller anden form for reward, må der også være, når man iøvrigt er den, der tager body af og body på i én uendelighed;)

  1. Termosæt fra EnFant med ekstra vandafvisende på knæ og numse
  2. Jakke fra Zara
  3. Flyverdragt fra Wheat
  4. Rygsæk fra Zara
  5. Hårbånd fra H&M
  6. Lysegrå jeans fra Zara
  7. Lysegrå cardi fra H&M
  8. Strømpebukser i uldblanding fra H&M (er jeg iøvrigt den eneste, der har erfaret at H&Ms strømpebukser er virkeligt lange i benene? Vi går altid en str ned…)
  9. Stribede leggings i strik fra H&M
  10. Regnsæt fra Wheat
  11. Trøje fra Zara
  12. Termodragt fra MarMar – alle siger man skal købe todelt, så den her tænker jeg mest som en ekstra… Lidt frås. Men den er fin.
  13. Fløjlsnederdel fra Zara
  14. Leggings fra H&M
  15. Hue fra Huttelihut – vi var så glade for den vi købte sidste år.
  16. Flyverdragt fra Ver de Terre
  17. Natdragter fra H&M – hun har sovet i bar mave hele sommeren, men nu synes jeg det er blevet lidt koldt.

Jo, det var listen. Jeg synes heldigvis hun vokser liiiidt langsommere nu, end hun har gjort tidligere. Og så er det iøvrigt med vilje, at jeg ikke har taget nogen sko med – det kræver sit eget separate indlæg (har jeg erfaret), så det må vi komme tilbage til. God søndag derude!! <3