Housewifing – ACIE

Om prioriteringens kunst og om kvinder der kan det hele…

TAK (virkelig og fra hjertet!) for alle jeres heppende kommentarer både hér og dér til mit sidste indlæg. Det er lige før, at det tog større mod (for mig), at skrive det indlæg end det gjorde at sige op – mest fordi jeg var bange for, at skuffe jer, der læser med, fordi I har sat pris på at kunne spejle jer i en anden med… well… hænderne fulde. Karriereambitioner. Og den slags. Og jeg indrømmer, at mine corporate ambitioner, har måttet tage bagsædet (i et par år). Men mine #bosslady-ambitioner om at bygge egen forretning fejler så absolut ingenting. Og jeg vil, langt henad vejen, gå til opgaven, som jeg har gjort med mit ‘almindelige’ arbejde…

Og jeg ved I sidder derude. Jer, der ikke kan lade være med at ægre jer lidt. Og det er ok. Jeg håber, at I vil give mig chancen for at vise, at man godt kan inspirere ved at forfølge en (selvstændig) karriere. Og jeg er næsten blevet lagt ned af private beskeder og mails fra jer, der går med samme tanker. Tanker, som man ikke kan skrive offentligt på sociale medier af hensyn til arbejdsgivere og den slags. Shit.

Er det en slags folkesygdom vi er ramt af? Jeg snakkede med en af mine bedste veninder om det for et par uger siden. Hun minder om mig og vi blev veninder over kaffemaskinen på job. Ish. Ihvertfald. Hun er nogens chef, nogens mor, nogens kone, nogens søster, nogens datter, nogens huemor (Elises<3), nogens veninde og sådan kunne jeg blive ved. “Vi vil det hele!”, sagde hun. “Vi vil karrieren – ræser efter den, på lige fod med mændende… Men det er også os, der vil være sociale, vil have barnet hentet inden klokken ost, vil have at familien får ordentlig mad, vil have at vores hjem står bare sådan nogenlunde lige, vil prioritere parforholdet, vil nå at træne, vil være en god veninde… og jeg kunne blive ved!”, fortsatte hun.

Og det er rigtigt. Ihvertfald i 90% af tilfældende når jeg kigger omkring mig. Iøvrigt er det helt overlagt, at hun brugte ordet “vil” og ikke “skal sørge for” eller lignende. For dét pres tror jeg ikke vi føler (det er ikke sådan jeg oplever det, ihvertfald) – vi kan fint uddelegere opgaverne. Men det er os, der har en holdning til hvilke (mange) opgaver vi står foran – og med de holdninger, kommer også et pres for at få dem løst… Og lidt ligesom med, at Skjorten efterhånden har fået mig overbevist om, at han vitterligt ikke SER rod på samme måde som jeg gør det, så tror jeg lidt det er det samme med de mange andre ting. Jeg tror ikke mænd, nødvendigvis SER de samme ting, som vi kvinder gør..

Og det er ikke fordi det skal være en lang debat om ligestilling, kønskamp eller lignende – blot en konstatering af, at vi kvinder (ihvertfald af den slags der kommer hér på domænet) vil det hele (og ej at forglemme: KAN det hele.. BOOM!), og at det kan være svært, at både ville det hele og også have noget tilbage af sig selv.. til.. well.. sig selv.

Og at det er lige præcis den situation jeg fandt mig selv i for… well… 2 år siden? At jeg fandt mig selv i en indre splid om at prioritere min tid, min kærlighed, min energi, mine ambitioner. Og at når jeg stillede regnestykket op, så gik det ikke op. Nogensinde.

“Jeg ved ikke om man kan kalde det en 30års-krise, for det føles ikke særligt krise-agtigt, men måske snarere sådan 30års-perspektiv-agtig!? Jeg har nået alt det og mere til, som jeg havde sat mig for i 20erne – så hvad skal 30erne dreje sig om? Både hvad angår karriere og familie? Og hvad siger min partner-in-crime – hvad er det for et liv, vi sammen vil skabe os? Både fra sådan nogle kedelige økonomi-ting med ‘hvad vil vi prioritere?’ (det store dyre hus eller de mange rejser?) til de langt mere spændende ‘lifedecisions’ (børn? gisp? ja? måske? hvornår? nu? imorgen? om 5 år?), men også hvilken slags veninde/søster/faster/datter/chef/medarbejder/kone vil jeg gerne for mine omgivelser (hvem skal vinde i prioriteringen?)..” (LÆS DET FULDE INDLÆG HER)

Jeg kunne ikke være hende jeg gerne ville og vidste at jeg kunne være, på alle punkter samtidigt. Samtidigt, being the key word. Og hvem kommer så først? Det gav sig selv, da først tanken var tænkt. Og Endelig har jeg fået modet til at gøre noget ved. Som jeg skrev forleden, så handler mit nye kapitel i høj grad om, at jeg øjnede muligheden for et mere fleksibelt familieliv, som kunne kombineres med nogle ambitioner om og en lyst til at være selvstændig.. Men det er også en lidt forenklet forklaring – så dermed altså dette indlæg, som (er langt.. måske for langt?) gerne skulle kaste lidt yderligere lys over mine tanker. Mest fordi, det ovenpå sidste indlæg, gik op for mig, hvor mange af jer, der sidder med præcis de samme tanker.

Hvad er drømmene for vores familieliv? Da de første tanker begyndte at melde sig tilbage i februar 2017, delte jeg dem med min far. Og på tværs af tidszoner og fra et sted midt på det indiske ocean skrev han følgende ord til mig: “Jeg synes det er noget af det fornuftigste, I længe har overvejet. At give dig mulighed for en pause på arbejdsmarkedet i forbindelse med anskaffelsen af et antal børn, især fordi du har et bijob, som interesserer dig og forskellige andre spændende planer, der forhindrer at dit liv går op i blevask og rengøring. De næste år, hvor børnene er små kommer aldrig tilbage, men er pludselig bare gået“. Jeg havde ellers frygtet responsen. Frygtet om mine forældre ville synes, at jeg formøblede både muligheder og evner. Det gjorde de ikke. Og den sidste sætning, jeg har markeret med kursiv, var nærmest sømmet på kisten.

Skjorten arbejder meget. Men har hjemmekontor og kan langt henad vejen arbejde hjemmefra (80% af tiden). Han er altså min kommende kontor-makker.

Det bliver mig, der skal hente og bringe Elise. Vi deles om madlavning og han vasker sit eget tøj. Men jeg vasker det fælles og Elises. Og mit eget. Indkøb klarer vi med måltidskasser og nemlig.com – og rengøringen outsourcer vi også. Siden vi flyttede til 2960 har vi brugt en Happy Helper:)

… Og så er det iøvrigt mig, der er overordnet administrationschef for adressen – på godt og ondt. Jeg styrer økonomi, regninger, aftaler med håndværkere, ferieplanlægning og holder styr på familiekalenderen og det sociale liv.

Hvad er drømmene for bloggen og det Acie’ske imperium?

Jeg er klar over, at det er en nærliggende tanke, at ‘åååh så kommer der bare meget mere spons, for nu skal hun jo leve af det’, men: 1. I kender mig dårligt, hvis I ikke godt ved, at jeg er så risiko-avers, at jeg ikke ville turde tro på noget, der ikke allerede fungerer. Jeg kan fortsætte præcis som jeg gør (.. eller stoppe helt, hvis det endelig skulle være) og leve fint og lykkeligt (omend nok lidt kedeligt, hvis jeg stoppede..).

Og 2. – nu hvor jeg endelig har mulighed for at dedikere mig til det her fine lille univers, så vil jeg langt hellere bruge mine kræfter på at finde flere ‘revenue streams’ end at udpine den jeg har brugt 10 år på at bygge.. Altså – nu har jeg jo tid og mulighed for at give mig i kast med mange flere sjove projekter… Flere bøger, designsamarbejder, konsulentarbejde og hvad der nu ellers måtte byde sig.

Og 3. – hvis det endelig var, så er der flere måder, at tjene flere penge på – det er klart, at man bare kan lave mere, men man kan også lave bedre… og sælge dyrere. Jeg ved godt, hvilken vej jeg synes der er sjovest, mest udfordrende og mest givende. Så hvis der er nogen ændring I skal forvente herinde, så er det kun en ambition om at være en endnu bedre blogger. Det har været så frustrerende, at levere noget, som man ved man kunne gøre bedre. Som man ikke synes er godt nok. Men som bare ikke har tid til at gøre ordentligt.

… Og 4. sidste. Don’t get me wrong hér, men jeg er en voksen dame. Med erfaring – ikke mindst business erfaring. Jeg er ikke en helt grøn 22årig, der skal forsøge at navigere i hvad der kan virke som nem omsætning og hurtige typer, men derimod en 30something, der har brugt 7 år på at bygge nogle af verdens største brands – nu har jeg endelig mulighed for at dedikere mig til mit eget.

Og hvad er drømmene for.. mig selv?

… Og så den sidste. Mig selv. Så absolut den sidste på prioriteringslisten de sidste par år. Og derfor også hende, der er blevet mest forsømt. Jeg vil gerne tilbage til mig selv – lade være med at have spredt mig selv så tyndt, at jeg nogen gange har følt, at der ikke var noget som helst tilbage.

Jeg vil være en bedre veninde. Blive bedre til at vedligeholde venskaber. Ikke fordi nogen har lidt – men det er i høj grad fordi de andre parter relationen, har været bedre til vedligehold end mig. Og har givet mig plads, til at have tralvt i et par år. Jeg går SÅ tit med tanken om, at jeg spilder mig tid på alt muligt dumt, når jeg har så mange relationer jeg langt hellere ville pleje.

Jeg vil være bedre ved mig selv. Jeg vil igang med at træne igen. Regelmæssigt. Måske gå til tennis igen? Det synes jeg er sjovt! Jeg vil have tid til at gå til frisøren mere end en gang om året og måske have en fast tid hos en negledame? Eller starte til yoga? Eller noget helt andet. Bare noget der er for mig – noget der lader batterierne op. Jeg vil passe på mig selv og prioritere mig selv. Så tror jeg nemlig også, at jeg kan være en bedre mor, bedre kone, bedre søster, bedre faster, bedre datter, bedre veninde og alle de mange andre ting – men det er jo altid én selv, der ryger først, når man skal prioritere tiden ik? Ikke mere!

Jo. Det er de overordnede tanker. Jeg sidder med følelsen af, at jeg kun får det halve med. At jeg kunne blive ved og blive ved og blive ved. Sådan er det måske bare. Især nu, hvor jeg ikke rigtigt er kommet igang endnu. Men det er altså drømmene. Ambitionerne. Og alt dét, der er kastet op i luften og som forhåbentligt lander et godt sted. Lad os tales ved til nytår, og så skal jeg sige, hvordan det står til:)

 

Mød min nye bedste ven..

For et par måneder siden, oprettede jeg kategorien ‘Housewifing’ hér på bloggen, i erkendelse af at det nok næppe blev med længere og længere mellemrum at vi snakkede om pletter, nem hverdagsmad, ekstra frysekapacitet eller andre af den slags voksenting, som jeg aldrig havde forestillet mig, ville gøre sit indtog hér på domænet, da det blev oprettet for snart (!) 10 (!!) år siden.

Nuvel – sådan bliver vi jo allesammen voksne (.. ish) før eller siden, og nu står vi hér med hus, mand og baby. Og støvsuger. Ikke mindst. Og den er ny – men allerede min nye bedste ven. Og selvom jeg på sin vis føler mig som en tåbe af rang, når jeg sådan står dér og poserer med en støvsuger, så er dét et offer jeg gerne bringer, for at kunne fortælle om den her sag – en Dyson V8 Absolute ledningsfri støvsuger.

Vi har længe haft en Dyson på ønskelisten, men det er først i løbet af de sidste par måneder, at ønsket er gået fra ‘nice to have’ til ‘NEED to have’, og nu hvor vi har den, er det så absolut et slags point of no return. We’re never going back.

Da vi flyttede ind i huset arvede vi min svigermors gamle støvsuger, der brillierede ved at have hele 13meter ledning. Et feature, der ikke skal kimses af, når støvsuger-opgaven foran én lyder på intet mindre end 257m2.. Faktisk er der kun én ting, har jeg nu erfaret, der er bedre end lang ledning på en støvsuger – og det er INGEN ledning.

Gone are the days, hvor man pludselig går i stå, fordi ledningen er hoppet ud af kontakten. Eller har kilet sig uhjælpeligt fast i et hjørne. Og endnu bedre – gone are the days, hvor man slæber tungt maskineri efter sig – henover dørtrin, rundt om hjørner og – Gud bedre det – op og ned af trapper.

Og selvom det måske blot er en psykologisk faktor, så gør den manglende ledning det også væsentligt mere overskueligt, at tage støvsugeren frem… og bruge den, bevares. Det der med, at man bare lige tager den ud af skabet, som var det en kost, og går igang – jo, det kan altså noget på overskuelighedskontoen… På en fuld opladning kan den støvsuge i 40minutter, og det er altså rigeligt hér på matriklen. Jeg har endnu ikke formået at køre den tør undervejs.

Og fuld støvsuger-power er der unægteligt behov for hjemme hos os i disse dage. Billedet foroven taler næsten for sig selv. Vi er gået igang med rigtig mad og Cornichonen forlyster sig flere gange dagligt med alt fra små frikadeller til boller med smør og buketter af broccoli. 50% havner i maven, 50% havner på gulvet. Og jeg kan godt fortælle jer, at der er få ting hér i tilværelsen, der er mere træls end at træde en leverpostejshapser op mellem tæerne. Splat.

Så lige for tiden har jeg gang i støvsugeren flere gange hver eneste dag. Og havde brug for en støvsuger, der både var nem at tage hurtigt frem og som havde power nok til at suge en halv frikadelle eller lidt gennemsavlet bolle. Og når man iøvrigt bruger sin støvsuger til den slags, så er det også værd at nævne, at støvsugeren ikke bruger poser, men derimod en beholder, der kan tømmes direkte i skraldespanden efter hver gang man har brugt den – og det er jo sådan set meget rart, at man ikke har halve frikadeller til at ligge og rådne i støvsugeren i kosteskabet..

Og så er der alle de andre små hverdags-ting, den gør noget nemmere – alle der har prøvet at støvsuge en trappe (uden repos) vil vide, at det er en skodopgave. Men ikke længere. Med det lille støvsugerhovede, der kan bruges uden ‘stang’ har man pludselig en lille let håndholdt støvsuger med en masse sugekraft perfekt til en sådan opgave..

Og hvis Skjorten fik taletid, ville han køre en lang svada om, hvor nemt det nu er at støvsuge bilen – men indtil videre er det all talk and no action, så taletiden kan han glemme.

… Og så har jeg ikke engang fået snakket om vores petroleumsblå velour-sofa (der nok hører til blandt de dummere af mine idéer, men what are you gonna do?!), der, når man krydrer den med lidt Cornichon, kræver støvsugning en 3-4 gange om ugen (.. det er et sidespor, men lad os se hvor længe den holder.. sofaen, altså.. jeg ønsker mig allerede en grå én af slagsen med vaskbart betræk, tak..).

Min nye bedste ven klarer alle opgaver jeg præsenterer ham for, og ikke mindst takket være de mange forskellige børstehoveder tilpasset hver sin opgave. Det lille til trappen, det spidse til revnerne i sofaen, det bløde til tæpper og det med børster til trægulvene. Jo. Der er samarbejder der opsøger én, og samarbejder man selv opsøger – ovenpå denne svada kan I nok selv regne ud, hvilken kategori dette tilhører. I goddamn love that støvsuger, og så har jeg ingenlunde taget munden for fuld.

.. Må baby spise honning?

Nej. Er det korte svar. Men hvor skulle man vide fra, at en klat honning (og så af den lokale og øko-agtige slags, for man er jo mor og vil kun det bedste og og og og…) er no-go på podens havregrød?

Det er en helt ny verden dét der med babymad. Til Lily’s følle forleden kom Skjorten og spurgte om Elise måtte få en gulerod hun kunne sidde og gnave i. Nej. Det må hun heller ikke. Men sådan set et helt rimeligt spørgsmål. Det er noget med kvælningsfare, fik jeg svaret. “Er det også derfor de ikke må få peanuts?”, bød Emily ind. “Eller er det noget andet?”. Jeg er faktisk ikke sikker, men jeg tror det.

Og sådan er der så meget, man altså nu skal til at lære. Og vide. Og den slags. Derfor dette indlæg – måske der sidder en mor eller to på den anden side af skærmen, med en lille størrelse, der skal til at gå igang med mad? Hér er ihvertfald mine erfaringer. Eller. Øhm. Tips, bøger og hjælpemidler, som jeg har støvet sammen i løbet af de sidste måneder.

Helens Bog om Børn & Mad: Hun kan ét og andet, hende den gode Netsundhedsplejerske og hendes bog om børn og mad er altså ret god. Jeg har lånt den på det lokale bibliotek, men overvejer at købe et eksemplar, for nu har jeg snart genlånt den 3 gange. Der er både opskrifter, info og også nogle rigtigt gode ‘dagsplaner’ for hvornår barnet skal sove og spise alt afhængigt af alder (de er virkelig guld værd!!).

Philips Avent drikkedunk med sugerør: “vand af kop” skal de have, de små. Ja tak. More like “vand på gulv”, ihvertfald hjemme hos os. Eller det var lige indtil jeg købte den her drikkekop med sugerør fra Philips Avent – den er SÅ god. Især i de uger, hvor det har været varmt, har hun bare suget vand til sig og som mor kan man jo følge ret godt med i det med væskebalancen takket være ble-tjansen. Hos os er det tydeligt, at hun har fået meget mere væske indenbords siden koppen er flyttet ind. Og det med sugerøret tog hende ca. 10 sekunder at greje (men with that being said, så er der vist noget med at min nevø Pix har pivringe til sugerør i sin tid, så det er naturligvis ikke givet at den er et hit for alle børn… Men nu er tippet da givet videre).

Grødkasse fra BabyDeli [reklame – modtaget i gave]: i forsøget på at lade Elise spise varieret og udsætte hende for en bred palette af både konsistenser og smage fik jeg ret hurtigt købt aaaalle mulige forskellige korn. Men med en portionsstørrelse på ca. 1 dl og et barn der allerede nu har en idé om hvad hun gider og ikke gider så var det jo et evighedsprojekt at komme til bunds i de mange poser. BabyDeli har lavet måltidskasser med portionsanrettede grødposer og forskellige typer fedtstof til forskellige aldersgrupper. Trine og Mathias, der står bag BabyDeli, har selv en lille størrelse på et 1 år og har selv lige været igennem grødmøllen – det var sådan konceptet blev til.

Suttedut til smoothieposer: den her er altså også et hit – den er i blød og bøjelig gummi og derfor noget rarere end smoothieposernes egen (hårde plastik-)dut. Og når man sådan er på farten, er det altså meget rart at baby selv kan spise af sin madpose. Der findes også skeer (vi har købt nogle i Brugsen – de er super) der kan skrues direkte på og and tutter. Men lige den lille suttedut hér er altså den vi har brugt allermest.

Babymad [modtaget som anmeldereksemplar af forlaget]: Den her bog er sprillans nyudgivet og lige landet i min postkasse i sidste uge, men jeg er allerede svært begejstret. Den er skrevet af Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, som er ernæringsspecialist i mad til de mindste, og Søren Ejlertsen fra Aarstiderne. Hér er virkeligt mange gode opskrifter at finde – og også et opslagsværk bagerst, hvor man netop kan slå op, hvorfor det nu lige er, at baby ikke få må honning.

Mere inspiration: sidst men ikke mindst er der altså også virkelig god inspiration at hente på det store interwebs. Jeg selv er rigtigt glad for Skrupsulten og BabyBite  – hér er super mange gode og inspirerende opskrifter og idéer til, hvordan mad kan blive overskueligt for mor og en fest for baby..

Jo, det var et par erfaringer herfra. Måske de kan inspirere derude? Eller være til gavn på anden vis. I hope so:)

 

... Og en sidenote – nogle laver alt selv, andre køber det i butik. Nogle giver skemad, andre kører BLW. To each their own – alle mødre kender deres barn bedst og intet er mere rigtigt eller forkert end andet:)

Babymos – tip til opbevaring, frys og 3 gode opskrifter..

gram-fryser-babymad-frys-opbevaring-mos-4-of-7annonce… Jeg har efterhånden lært, at jeg aldrig skal sige aldrig, men hvis I havde spurgt mig for 7 år siden, om jeg kunne forestille mig, at jeg en dag skulle forfatte et indlæg om babymos, hvilke beholdere vi brugere, mine yndlingsopskrifter og tip til nedfrysning, så havde jeg nok ikke lige tænkt, at det passede ind i det Acie’ske univers… And then life happened. And a baby. And here we are! 😉

gram-fryser-babymad-frys-opbevaring-mos-6-of-7

Vi gik i gang med grød og mos, da Elise var 4,5 måned – af mange årsager, men som I ved, har hun været sulten fra det sekund hun blev født, fået MME som supplement og sov iøvrigt virkeligt dårligt om natten fra hun blev 3 måneder.. Vi havde en god snak med vores sundhedsplejerske før vi begyndte, og jeg vil anbefale alle, der overvejer at gå i gang før 6 måneder, det samme. Og hér er altså et par learnings, vi har samlet op på vejen.

Derudover vil jeg også lige tippe om denne folder, som vi fik udleveret af vores sundhedsplejerske – alle får den sikkert, men alligevel og for goden ordens skyld..

Jeg er ikke religiøs om hjemmelavet vs færdigkøbt babymad. Vi blander. Alt efter dagsform, humør og overskud. Den pragmatiske mellemvej, holder jeg mig til – også i dette tilfælde. Det eneste jeg prøver, er at give Elise så mange forskellige smagsindtryk som muligt og variere så meget som muligt – jeg ved ikke om det betyder noget, men måske? Jeg orker ikke stå og lave mos fra scratch hver dag, så derfor laver jeg tit lidt større portioner og fryser ned – det kræver naturligvis lidt fryserplads, men jeg har fortalt om vores opturs-ekstra-fryser fra GRAM tidligere og den redder os igen-igen (og PS: prø’li’å’se hvor lillebitte Cornichonen var… Nårrrrrhhhhh). Det er denne vi har og jeg vil anbefale alle børnefamilier med ekstra plads, at anskaffe sådan én (eller en kummefryser – der er masser at vælge imellem… ). Jeg aner ikke, hvad vi havde gjort uden – og før vi fik vores GRAM-fryser havde jeg ikke de store holdninger til den slags, men hvor er vi bare glad for at have fået noget med gennemtænkte skuffeløsninger, pænt design, mega meget plads og lavt energiforbrug!

Anyways – hvilket mos kan fryses? Og i hvad? Og hvor lang tid kan det så holde i fryseren? Det deler jeg lidt erfaringer om her:)

gram-fryser-babymad-frys-opbevaring-mos-1-of-7

Hvad kan fryses?

Mos af grøntsager og kogevand kan fryses – jeg tilsætter først fedtstof og mælk, når jeg så varmer op igen. Det samme gælder frugtmos. Så længe det er ‘ren’ frugt/grøntsager og vand, så kan det fryses. Vi er ikke nået til kød og fisk endnu, det kan også fryses – laver man små frikadeller, så frys dem enkeltvis, så de let kan tages op. gram-fryser-babymad-frys-opbevaring-mos-3-of-7

I hvilke beholdere?

Emballage til nedfrysning skal være egnet til både kontakt med mad, til frys og gerne til genopvarmning i fx mikrobølgeovn også. Det kan være vist ved ”Glas og gaffel-symbolet” og ”Iskrystal-symbolet”, eller der kan stå ”Til fødevarer” og ”Til frost”.

Jeg genbruger gerne de små glas, man køber babymos i, men ikke til frost – glasset kan gå i stykker nemlig. Men de er gode til at have med på farten fx.

.. Og så læste jeg denne fornuftige note om isterningbakker, og hvorfor de ikke bør bruges.

gram-fryser-babymad-frys-opbevaring-mos-2-of-7

Køl det hurtigt ned..

Nedfrysning af maden skal gå hurtigt, og det kan man fremskynde ved at fryse i små portioner (også mere oplagt at fryse i babyportion-størrelser anyways). Maden kan opbevares 1 måneds tid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder – som I kan se, har vores GRAM-fryser touchdisplay, der viser fryserens temperatur… Det er altså smart!

Har man først haft noget ude af fryseren og tøet det op, må det ikke nedfryses igen. Så skal det enten spises eller ud… Og så er det altid en god idé, at smage på al den mad man serverer, så man opdager om det evt smager lidt funky.

gram-fryser-babymad-frys-opbevaring-mos-7-of-7

3 gode opskrifter

Aftenmos (det store glas)

  • 30 gram kogt pasta
  • 80 gram gulerødder
  • 80 gram broccoli

Morgengrød (det lille glas til venstre):

  • 1 dl. finvalsede havregryn
  • 2,5 dl. vand
  • 1/2 banan
  • 1dl æblemos
  • En knivspids ren vaniliepulver

Eftermiddagsmos (den lille skål nederst)

  • 100 gram butternut squash
  • 70 gram æble
  • 5 stk. tørrede (økologiske) abrikoser
  • 2 små gulerødder

Fælles for alle 3 er, at der skal tilføjes fedtstof og evt. modermælk eller mme, når mosen skal spises. Og ellers er det straight forward – ingredienserne skal koges møre og derefter blendes til blød, glat mos/grød.

gram-fryser-babymad-frys-opbevaring-mos-5-of-7

Oooog et lille tip – mangler du mere inspiration til podens mos og grød? Jeg er selv super begejstret for både Skrupsulten og BabyBite.

[GIVEAWAY] – vind 3 x 3 gange aftensmad..

coverannonce

Som fortalt for et par uger siden, så har vi modtaget RetNemt Måltidskasser siden nytår, og jeg tænkte derfor, at det kunne være sjovt, at lave en lille hverdagsvlog, hvor jeg viser, hvad der er i sådan en kasse og hvor lang (kort?) tid det tager at lave en helt almindelig gang aftensmad på en helt almindelig mandag hér på Kysten. Den kan I finde hér nedenfor<3

Så jo. Vi synes det fungerer rigtigt godt, med måltidskasserne og det er dejligt, at slippe for at skulle bruge kræfter på hverdagsmaden, lige i disse måneder, hvor vi har været udfordret af andre ting (.. som manglende søvn, haha) – og også ekstra dejligt at kunne give en særlig introrabat til mine læsere – brug linket her og få  20% på de 2 første måltidskasser .

Men men – det er ikke alt. Jeg har nemlig fået lov til at give én af jer muligheden for at få leveret RetNemt Måltidskasser i 3 uger (3 gange aftensmad pr. uge). For at deltage i konkurrencen skal I smide en kommentar med, hvilke(n) måltidskasse(r) I ville vælge, hvis I vandt – I kan se en oversigt over kategorierne HER. Jeg trækker en vinder og giver direkte besked den 12/4.

retnemt-maltidskasser-rabat-kode-tilbud-4-of-5

 

Older posts