Housewifing – ACIE

Housewifing: om buketter, der holder mere end 5 minutter..

Forleden var jeg til en blomsterworkshop, inviteret af Eva Solo, og selvom det er ikke er dét dette indlæg skal handle om, så var det nu alligevel en slags inspiration for indeværende indlæg. Ser I – jeg er rimelig sikker på, at vi alle har vores små tips & tricks til det ene og det andet… Og mange af tingene er små ting, vi gør helt uden at være klar over, at vi egentlig gør noget smart…

Sådan er det lidt med dét vi skal snakke om nu – jeg har egentlig altid tænkt, at jeg lidt var en nærrig dovenfrans, fordi jeg – rent ud sagt – ikke orkede at ordne friske blomster hverken hver, hver anden  eller hver fjerde uge i domicilets vaser. For mig er det en luksus, at købe blomster – men også en lidt dyr fornøjelse, når man gerne vil have en buket både hér, dér og i entreen.

I en periode prøvede jeg med et blomsterabonnement, og det fungerede egentlig godt nok – jeg fik det bare ikke genoptaget, da vi flyttede og jeg iøvrigt fik hænderne fulde med Cornichon og morliv… Og så er en del af charmen, jo også det der med at lave sine egne buketter og sammensætte favorit-blomsterne på ens egen måde. For mig, ihvertfald.

Og hvad så, kan man måske tænke. Who cares. Så lad være med at have blomster i vaserne. Which is fair. Jeg synes bare det ser, så umådeligt bart ud. Kedeligt. Næsten ubeboet. Jeg er ikke så meget til stearinlys, men blomster skaber virkelig hjemlig hygge, igen – for mig…

Så istedet har jeg, helt ubevidst og af tilfælde, altså lært mig at snyde mig til de smukke buketter. Første gang man køber et bundt eucalyptus og glemmer den i vasen, så konstaterer man jo, at selv i knastør variant, gør de sig det faktisk helt glimrende som pynrt. Og der findes mere af den slags – hjemme hos os, har vi således følgende knastørre sager stående:

  • Eucaluyptus, as mentioned..
  • Hortensiaer, wow hvor de kan holde..
  • Forskellige græsser (.. ‘græsser’.. hedder det virkelig dét?) – blandt andet pampas, som er så moderne..
  • Slør
  • Sankt Hans urt
  • Tidsler

Jeg køber typisk buketterne friske (.. well doh) og blander dem med sager, som ikke så godt tåler tørring. Når de er ved at dø, smider jeg de ikke tørre-egnede ud, tømmer vasen og lader resten stå og tørre ind. Ingen større videnskab med andre ord.

Og hermed er mit lidt dovne, men smarte, tip, altså givet videre – og dét får mig til at tænke på min gamle gymnasielærer, der – omend i anden sammenhæng – altid sagde: “En doven matematiker, er en god matematiker”… Kan vi mon overføre den til: “En doven housewife, er en god housewife!”. Jeg stemmer for!

Hverdagsvlog og et lille skriv om Frk Edith..

I løbet af de sidste par uger, er i overordenligt mange, der har delt min begejstring for en køkkenmaskine på instagram, som iøvrigt, omend tilfældigt, er i familie med hende vi skal snakke om idag. Idag skal I nemlig møde husets nyeste beboer, Frk Edith – og jeg håber, at I også vil dele min begejstring for hende.

Frk Edith er en iRobot Roomba 980, (som I kan læse meget mere om lige her) og er for nyligt flyttet ind på matriklen. Jeg troede egentlig at vi var dækket godt ind på støvsuger-fronten, men var frisk på at lade det komme an på en prøve. Jeg har for nyligt opsagt vores Happy Helper, fordi hun – rent ud sagt – blev for ustabil, ikke dukkede op, aflyste i sidste øjeblik og den slags ballade. Så de sidste par måneder har jeg altså selv stået for rengøringen og… well.. med en Elise, der endnu ikke er startet i vugger, så har det været slightly challenging, to say the least (altså fordi jeg stadig prøver at bruge hendes lure til at arbejde, og at gøre det mens hun er vågen er umuligt).

Og hvis I er nysgerrige over hvorfor frk Edith hedder Frk Edith, så kan I altså få svaret i denne lille hverdagsvlog, fra Elises 1 års fødselsdag, jeg var til instagram-event og Elise var med til sit allerførste presseevent<3


Nedenfor kan I iøvrigt læse, hvad jeg har erfaret af plus&minus for sådan en sag som Frk Edith.

Plus:

  • At have en støvsuger, der klarer jobbet helt uden at man overhovedet behøver at være hjemme er så win.
  • Efter Elise er flyttet ind, er vores støvsuger-behov vokset gevaldigt – jeg kunne seriøst støvsuge hver dag, hvis jeg havde tid/overskud/gad.
  • Jeg kan styre støvsugeren via en app til telefonen – både starte den med det samme, men også planlægge hvornår den skal køre.
  • Frk Edith kommer helt ind under og bag sofaen, hvor man ellers selv skal ned og ligge (.. and let’s be real – det sker ikke).
  • Jeg har tit tænkt, at det er dumt at de der robot-støvsugere er runde, for hvordan skal de så komme ind i hjørnerne? Frk Edith har roterende sidebørster (den lille hvide dims I kan se stikke ud), som ordner dét problem.
  • Hvor andre støvsugere skal bruge forskellige mundstykker afhængigt af underlag, så klarer Roomba’en det hele uden skift takket være det såkaldte Aeroforce 3-fase rengøringssystem – vi har klinker i køkken og entre, trægulve og tæpper (med frynser) i stuerne og entreen.

Minus:

  • En robot kan ikke stå alene hos en børnefamilie, for man kan ikke undvære en støvsuger til fx sofa, pletstøvsugning efter måltider, trapper, autostol el. lign. Hér går min klare anbefaling på en trådløs af slagsen.
  • Bor man i et gammel hus som os, skal man lige hjælpe Frk Edith over dørtrinene – de er alt for høje her hos os (5cm). I nyere huse er det intet problem.

Jeg tænker det er oplagt at holde øje med sådan en sag til Black Friday eller skrive den på ønskesedlen til jul – I kan som nævnt læse mere om den her<3

Mit livs første lagkage..

Som jeg nævnte i weekenden, så endte jeg med at være helt barnagtigt stolt af den lagkage jeg præsterede til Elises fødselsdag. Selvom jeg elsker at bage og har bagt en del, så har jeg aldrig nogensinde prøvet at lave en lagkage før – og slet ikke sådan én med smørcreme og opsmøring og hvad ved jeg.

Men men – én gang skal jo være den første og bevæbnet med Annemette Voss’ “Lagkagebogen” besluttede jeg, at min datters første fødselsdag, måtte være en glimrende anledning til at forsøge sig med en lagkage. Valget faldt hurtigt på den sag, der i Annemettes bog hedder “Tricolore”, og som var fin og lyserød og med smage af chokolade og hindbær. Mhmm… Og så gik jeg ellers igang!

Selv snittet blev hæderligt, synes jeg – ikke perfekt, men det skulle da også være for vildt, når det sådan var den allerførste lagkage man kastede sig ud i. Bundende er klassiske vaniliebunde med hhv chokolade og lidt frugtfarve. Mellem lagene er der hindbærsyltetøj (jeg valgte faktisk en variant med hindbær og rabarber) og nutella. Er man ambitiøs kan man jo lave en chokoladeganache istedet, men jeg tænkte, at der ikke var nogen grund til at friste skæbnen.

Opsmøringen blev også til den lidt rustikke side, men ikke mere end at jeg stadig er ganske stolt – roserne på toppen var faktisk den letteste del af dem, og jeg havde nok gjort mig selv en bjørnetjeneste ved at lave 1.5 portion dej, men kun enkelt portion smørcreme – jeg havde simpelthen ikke nok smørcreme til at lave roser ned af siderne også og måtte istedet forsøge mig med en lidt skarpere opsmøring. Svært!

Til toppen lavede jeg en lille guirlande af to træspyd, lidt snor og noget karton, som jeg satte fast med washi-tape – lysene havde jeg fundet i Søstrene Grene. Og selvom det var min første lagkage, så var det langt fra den sidste – nu har jeg fået helt blod på tanden og overvejer endda om den næste skal være med overtræk af fondant.. Men det er måske at blive en kende overmodig 😉 

Glimt fra Elises første fødselsdag..

Igår fejrede vi Elises første fødselsdag med familien – mormor&morfar, farmor&farfar, Onkel&Gudmor, Fætter&Kusine og Gudmormor&Gudmoffe. Alle hendes favoritter. Og alle dem, der har stillet lidt ekstra op i vores første år som lille familie – når det er lykkedes mig, at holde liv i blog, business OG skrive en bog under den her barsel (og Skjorten at passe et krævende fuldtidsjob og køre en forfremmelse under bæltet i samme periode), så skyldes det, at vi og, især, Elise har haft en fanklub klar med ekstra hænder, pasning, leg og kærlighed… Og selvom det jo altså var Elises dag, så skulle den også bruges til at sige tak til dem, der stiller op for hende og os – ikke mindst nu, hvor min barsel egentlig er slut, men hun endnu ikke er startet i vuggestue.

Så det skulle altså være noget lidt særligt og derfor virkede det som en oplagt mulighed for at kickstarte mit ambassadørskab for Chefmade, som jeg fortalte jer om for et par måneder siden. Jeg elsker at invitere og jeg elsker at være værtinde – men efter Elises ankomst er overskuddet til den slags ikke helt, hvad det var en gang. Derfor bliver det tit til en pizza&bobler, når jeg eller vi inviterer – men nogle gange, er det altså sjovt og festligt, at give den én over nakken. At invitere til lækkert mad og lækre vine… Til en oplevelse, om man vil – og dét er netop det man kan med Chefmade, som er en formidlingsplatform for private dining. Her kan man booke nogle af landets bedste restauranter indenfor alle budgetter – igår havde vi booket L’Altro, som har en Bib Gourmand i Michelin-guiden, og det var absurd lækkert.

Så istedet for at gå og stresse i køkkenet, kunne jeg bruge tiden på det jeg hygger mig mest med – pynt, blomster og så et bette kageprojekt, som vi kan komme tilbage til ved lejlighed, for resultatet er jeg så (barnligt) stolt af, at det så absolut fortjener sit eget indlæg;)

Vi havde inviteret til kl 15, for det passede nogenlunde med eftermiddagslur og den slags, og så gik eftermiddagen med kage, gaver, leg i haven og højt humør hos den lille fødselar. Hun elsker virkelig at være midtpunkt, den lille diva. Og så er hun også ret begejstret for sin store fætter og kusine, der er søde til at underholde – hun skraldgrinede nærmest 2 timer i træk…

Lidt over fem kom Valerio og Francesco fra L’Altro med alt deres grej, satte lynhurtigt op og kort tid efter begyndte de første glas og snacks og flyde rundt mellem vores gæster. Det var planlagt som en overraskelse for vores gæster, og det var så fedt, at både tage fusen lidt på dem, men også forkæle dem lidt ekstra.

Ungerne kørte den ind med pizza (Elise fik pizza for første gang og spiste 3 slices.. Gisp) og tegnefilm, mens de voksne spiste – jeg blev spurgt på instagram, hvorfor de ikke spiste sammen med os andre, men det havde de bare selv bestemt. Jeg havde spurgt dem, hvad de helst ville – det er jo glæden ved at være faster, at hjemme hos mig, kan de gøre præcis som de helst vil. De må spise ligeså mange is de kan og se ligeså meget tegnefilm de vil. Og de bliver aldrig tvunget til at ‘sidde med til bords’. Altså jeg spørger self deres forældre om det er ok – men hjemme hos mig, skal de altid bare hygge sig så meget de overhovedet kan.

Mellem de første retter fik vi lige puttet Elise og så kunne vi ellers bare læne os tilbage og nyde den perfekte aften med vores gæster. Maden var helt fantastisk og vinene ditto – klassiske italienske retter som knoldsellerisuppe, paneret svineterrine, ravioli med andebryst, risotto og en dekonstueret crostata med citron og merings (som vi også fik til dessert til vores bryllup i Italien – ægte favorit). Det var simpelthen så lækkert og simpelthen så hyggeligt.

Selv tallerkner og service havde de med, så vi skulle kun sørge for glas – og da desserten var kørt ryddede de køkkenet og tog opvasken med sig. Kæmpe optur. Vores overraskede gæster var også svært begejstrede – min far skrev en sms i morges med et “Tusind tak for igår. Det var årets overraskelse at I havde forvandlet en almindelig hyggelig familiesammenkomst til en sand fest”, så jeg tør godt sige, at den virkelig gik rent hjem. Jo. Det var virkelig en god eftermiddag og aften. Jeg er så stolt over mit ambassadørskab for Chefmade – konceptet er SÅ meget i min ånd <3

Sådan vælger du den rigtige vin..

I sidste weekend, havde jeg inviteret nogle af damerne fra mødregruppen forbi til en hyggelig aften uden børn. Mange er startet på job igen, så hvis vi skal ses, skal det være på en anden måde, end det har været det sidste år.

Jeg har været virkelig heldig med min mødregruppe, og vil sindssygt gerne holde fast i dem – ikke mindst, fordi det er virkelig rart, at have ‘lokale’ veninder, men også fordi flere af ungerne kommer til at gå i institution sammen. Og hvem ved – måske mødes vi også til forældremøder om et par år;)

I der har fulgt med i noget tid, vil vide, at jeg holder meget af at invitere. Men knapt så meget af, at stresse rundt og fikse. Efter jeg har fået Elise, er jeg især blevet nærig med den måde jeg bruger min tid. Og så var jeg også den første til at invitere til ‘aften-komsammen’ og vil gerne skabe præcedens for, at det ikke behøver, at være det helt store gilde man inviterer til. For det ville da dræbe, dét der forhåbentlig kan blive til en hyggelig tradition, allerede inden man er kommet igang… Travle småbørns-mødre har travlt nok. Og alle ved, at man snakker virkelig godt over pizzaer og vino… Så sådan blev det:)

Jeg springer (også) over hvor gærdet er lavest, når det kommer til vores vinindkøb. Jeg bliver tit overvældet, når jeg står nede foran hylderne i supermarkedet – ikke mindst med Elise i vognen, der tit kan blive mere end utålmodig. Derfor er jeg begyndt at handle vin på nettet via Winefamly. Priserne er virkelig gode og det er let, overskueligt og jeg læner mig så tit op ad andres anmedelser og toplisterne på sitet. Hvis I ikke kender Winefamly, så kan I læse mere hér – man kan prøve det gratis i 30 dage og vi synes virkelig det fungerer godt!

[De to vine jeg viser hér kostede 45kr/flasken – i butik er normalprisen 75kr… Så man skal ikke købe ret mange flasker, for at det kan svare sig, at være medlem af Winefamly]

Men altså ligegyldigt hvor jeg køber min, så gad jeg godt  selv at få lidt bedre styr og retning på indkøbene (eller valget på restaurant), og dét har indeværende indlæg altså provokeret mig til at få. I sidste uge købte jeg derfor intet mindre end 2 vinbøger, så jeg kunne videreformidle lidt om vin til jer.. Og det blev der altså nedenstående lille grafik ud af, som I kan gemme som et billede på jeres telefon og have i lommen, næste gang i sidder foran skærmen og skal bestille vin hjem.. eller står nede foran hylden i supermarkedet… eller sidder på restauranten og skal vælge.

Det er naturligvis en simpel version. En guide for dummies begyndere. Og den er by no means udtømmende – men er derimod tænkt, som en overskuelig rettesnor med de mest almindelige mad-typer og, ditto, vine. Og jeg bør nok inkludere en lille legend. Den får I her:

  • Salathovedet: dækker over salater og grøntsager..
  • Bøffen: rødt kød
  • Fisken:.. well..
  • Kyllingen: over hvidt kød
  • Pastaretten: over stivelses-rig mad.. Dvs brød, pasta, ris, kartofler.. men det er klart, at lige i det tilfælde vil meget afhænge af tilbehøret, da man sjældent sidder og køre en skål nøgen pasta.
  • Hummeren: over skaldyr og muslinger..

Jeg håber, at I kan få glæde af den derude<3… Og skål.