Housewifing – ACIE

Nogen der har gode mor-råd til en lang køretur?

Okay venner – om en uge på dette tidspunkt, har jeg pakket min lille familie og har kurs sydover mod heisse choko, Almdudler og andre Østrigske herligheder. Som de roadtrippere vi nu engang er, så har vi (narturligvis) valgt at køre derned. Det er pt uklart om det er en slags overmodigt kamikaze-projekt eller om jer er nervøs for nothing.

Vi havde selvfølgelig ikke gjort det, hvis ikke Elise (med alderen) var blevet helt god til at køre bil – men men, sådan en 12timers tur er trods alt ikke hverdagskost, så jeg tænker, at jeg bør forberede nogle mor-tricks og have med i ærmet.

Vi har planlagt ruten, så den er optimeret i forhold til Elise – vi kører tidligt og tager Gedser-Rostock om formiddagen. Det giver hende et par timer, hvor hun kan tonse rundt på færgen og brænde noget damp af i de aktive formiddagstimer. Når vi kører fra borde, passer det – plus/minus – med hendes middagslur, hvor vi regner med at brage godt igennem imens. Når hun vågner er det tid til (lidt sen) frokost og forhåbentlig en legeplads på en McDonalds eller det der ligner. Derfra kører vi videre et par timer, hvor jeg satser på, at hun kan underholdes med noget ipad og så holder vi for natten kl ca. 16:30-17ish, så det passer med at hendes aftenrutine kan køre som normalt.

Men – er der mon nogen, der har nogen gode råd til den lange transporttid? Jeg har bevæbnet mig med snacks i store mængder (dem på billedet er hendes favorit for tiden – det var en af pædagogerne i hendes vugger, der tippede om dem. Jeg fandt dem i Meny:)) og hendes iPad er fyldt med alt fra Gurli Gris til Popsi & Krelle. Men hvad med legetøj? Er der nogen gode bud på linjen? Til noget hun kan sidde og fingrere med selv? Eller andre gode råd? Al input modtages med kyshånd <3 

Housewifing: har du styr på strømmen!?

Det her indlæg falder måske lidt uden for kategori – og så alligevel ikke. For selvom vi ofte beskæftiger os med ting, der er lidt sjovere, så trykker voksenskoen jo hos os allesammen. Og selvom det er fristende at lade livet gå op i cremer, tasker og sko, så er vores (økonomiske) virkelighed jo en anden. Det har vi snakket om et par gange efterhånden…

Og derfor skal det idag handle om noget så enormt kedeligt (.. og voksent), som elregninger. You heard me. Elregninger. Jeg skal prøve at gøre det læsværdigt;)

Da jeg købte min lejlighed i sin tid, skænkede jeg ikke elregningen mange tanker de første år. Jeg betalte den og det var så dét. Så blev det 2016 og pludselig kunne man frit vælge el-udbyder. Og med mulighed for både at spare penge på min elregning OG aktivt tilvælge grøn energi, var jeg ikke sen til at vinke farvel min daværende eludbyder. Hvis ikke I kender elpris.dk, så skulle I tage at svinge ind forbi – her er det nemt at få overblik over både priser og strømmens herkomst.

Da vi så flyttede i hus, overtog vi den tidligere ejers aftale – man skal jo lige lande, have alle betalings-service aftalerne på plads og finde hoved og hale i hvad der er vand, el, gas og ejendomsskat.

Men nu er tiden altså kommet igen, og vi har givet vores eludbyder en bette gennemgang og skiftet til et nyt selskab – jeg har ikke valgt den samme, som da vi boede i lejlighed (for hvis I nu skal have den fulde historie: da vi flyttede og skulle opsige aftalen var de umulige at komme i kontakt med – og blev ved med at sende rykkere for en regning der var betalt. Jeg var ved at blive sindssyg – det var umuligt at opstøve et telefonnummer og svartiden på deres supportmail var længere end fristen på deres rykkerskrivere. Helt enormt provokerende, at folk ikke har tid til at svare på ens mail, men alligevel ikke mere travlt end at de kan ende rykkere for noget, der er betalt. Never again, venner! Jeg kan have været uheldig og der kan være kommet bedre styr på sagerne siden da, men altså.. Firma-navnet startede med vind og sluttede med stød og så må I selv beslutte om I tør;)).

Nej, den her gang har vi prøvet noget nyt. Helt nyt faktisk. Og vores erfaringer er altså endnu begrænsede, men vi synes det virker lovende. Vi har fået Barry. Det er ikke det billigste, men vi håber, at det kan hjælpe os med at tage kloge strøm-valg. At få overblik. At bruge når energien er grønnest og billigst. Det er et lille dansk startup og det er som sagt meget nyt, og ikke alle features er aktiveret i app’en endnu (så vidt jeg har kunnet læse mig til) – men ja… det har vi altså valgt..

Og det skal nævnes, omend det bør være overflødigt, at jeg naturligvis hverken kender nogen hos Barry, har fået rabat eller andet, der minder om det… Og intentionen med indeværende indlæg er såmænd ikke andet end, at forsøge at inspirere til vælge den strømudbyder der passer jeres forbrug/temperament/ønsker bedst… Måske ikke alle tænker over, at det kan man faktisk? Og den slags batter antageligvis mere i det grønne regnskab end så meget andet, hvis vi endelig skal gå down that road..

Jo. Det var nok #housewifing for idag og nok voksenpoint for en helt uge. Mindst. Og selvom indlægget er lidt atypisk, så håber jeg alligevel, at det var læsetiden værd <3

Housewifing: om buketter, der holder mere end 5 minutter..

Forleden var jeg til en blomsterworkshop, inviteret af Eva Solo, og selvom det er ikke er dét dette indlæg skal handle om, så var det nu alligevel en slags inspiration for indeværende indlæg. Ser I – jeg er rimelig sikker på, at vi alle har vores små tips & tricks til det ene og det andet… Og mange af tingene er små ting, vi gør helt uden at være klar over, at vi egentlig gør noget smart…

Sådan er det lidt med dét vi skal snakke om nu – jeg har egentlig altid tænkt, at jeg lidt var en nærrig dovenfrans, fordi jeg – rent ud sagt – ikke orkede at ordne friske blomster hverken hver, hver anden  eller hver fjerde uge i domicilets vaser. For mig er det en luksus, at købe blomster – men også en lidt dyr fornøjelse, når man gerne vil have en buket både hér, dér og i entreen.

I en periode prøvede jeg med et blomsterabonnement, og det fungerede egentlig godt nok – jeg fik det bare ikke genoptaget, da vi flyttede og jeg iøvrigt fik hænderne fulde med Cornichon og morliv… Og så er en del af charmen, jo også det der med at lave sine egne buketter og sammensætte favorit-blomsterne på ens egen måde. For mig, ihvertfald.

Og hvad så, kan man måske tænke. Who cares. Så lad være med at have blomster i vaserne. Which is fair. Jeg synes bare det ser, så umådeligt bart ud. Kedeligt. Næsten ubeboet. Jeg er ikke så meget til stearinlys, men blomster skaber virkelig hjemlig hygge, igen – for mig…

Så istedet har jeg, helt ubevidst og af tilfælde, altså lært mig at snyde mig til de smukke buketter. Første gang man køber et bundt eucalyptus og glemmer den i vasen, så konstaterer man jo, at selv i knastør variant, gør de sig det faktisk helt glimrende som pynrt. Og der findes mere af den slags – hjemme hos os, har vi således følgende knastørre sager stående:

  • Eucaluyptus, as mentioned..
  • Hortensiaer, wow hvor de kan holde..
  • Forskellige græsser (.. ‘græsser’.. hedder det virkelig dét?) – blandt andet pampas, som er så moderne..
  • Slør
  • Sankt Hans urt
  • Tidsler

Jeg køber typisk buketterne friske (.. well doh) og blander dem med sager, som ikke så godt tåler tørring. Når de er ved at dø, smider jeg de ikke tørre-egnede ud, tømmer vasen og lader resten stå og tørre ind. Ingen større videnskab med andre ord.

Og hermed er mit lidt dovne, men smarte, tip, altså givet videre – og dét får mig til at tænke på min gamle gymnasielærer, der – omend i anden sammenhæng – altid sagde: “En doven matematiker, er en god matematiker”… Kan vi mon overføre den til: “En doven housewife, er en god housewife!”. Jeg stemmer for!

Hverdagsvlog og et lille skriv om Frk Edith..

I løbet af de sidste par uger, er i overordenligt mange, der har delt min begejstring for en køkkenmaskine på instagram, som iøvrigt, omend tilfældigt, er i familie med hende vi skal snakke om idag. Idag skal I nemlig møde husets nyeste beboer, Frk Edith – og jeg håber, at I også vil dele min begejstring for hende.

Frk Edith er en iRobot Roomba 980, (som I kan læse meget mere om lige her) og er for nyligt flyttet ind på matriklen. Jeg troede egentlig at vi var dækket godt ind på støvsuger-fronten, men var frisk på at lade det komme an på en prøve. Jeg har for nyligt opsagt vores Happy Helper, fordi hun – rent ud sagt – blev for ustabil, ikke dukkede op, aflyste i sidste øjeblik og den slags ballade. Så de sidste par måneder har jeg altså selv stået for rengøringen og… well.. med en Elise, der endnu ikke er startet i vugger, så har det været slightly challenging, to say the least (altså fordi jeg stadig prøver at bruge hendes lure til at arbejde, og at gøre det mens hun er vågen er umuligt).

Og hvis I er nysgerrige over hvorfor frk Edith hedder Frk Edith, så kan I altså få svaret i denne lille hverdagsvlog, fra Elises 1 års fødselsdag, jeg var til instagram-event og Elise var med til sit allerførste presseevent<3


Nedenfor kan I iøvrigt læse, hvad jeg har erfaret af plus&minus for sådan en sag som Frk Edith.

Plus:

  • At have en støvsuger, der klarer jobbet helt uden at man overhovedet behøver at være hjemme er så win.
  • Efter Elise er flyttet ind, er vores støvsuger-behov vokset gevaldigt – jeg kunne seriøst støvsuge hver dag, hvis jeg havde tid/overskud/gad.
  • Jeg kan styre støvsugeren via en app til telefonen – både starte den med det samme, men også planlægge hvornår den skal køre.
  • Frk Edith kommer helt ind under og bag sofaen, hvor man ellers selv skal ned og ligge (.. and let’s be real – det sker ikke).
  • Jeg har tit tænkt, at det er dumt at de der robot-støvsugere er runde, for hvordan skal de så komme ind i hjørnerne? Frk Edith har roterende sidebørster (den lille hvide dims I kan se stikke ud), som ordner dét problem.
  • Hvor andre støvsugere skal bruge forskellige mundstykker afhængigt af underlag, så klarer Roomba’en det hele uden skift takket være det såkaldte Aeroforce 3-fase rengøringssystem – vi har klinker i køkken og entre, trægulve og tæpper (med frynser) i stuerne og entreen.

Minus:

  • En robot kan ikke stå alene hos en børnefamilie, for man kan ikke undvære en støvsuger til fx sofa, pletstøvsugning efter måltider, trapper, autostol el. lign. Hér går min klare anbefaling på en trådløs af slagsen.
  • Bor man i et gammel hus som os, skal man lige hjælpe Frk Edith over dørtrinene – de er alt for høje her hos os (5cm). I nyere huse er det intet problem.

Jeg tænker det er oplagt at holde øje med sådan en sag til Black Friday eller skrive den på ønskesedlen til jul – I kan som nævnt læse mere om den her<3

Mit livs første lagkage..

Som jeg nævnte i weekenden, så endte jeg med at være helt barnagtigt stolt af den lagkage jeg præsterede til Elises fødselsdag. Selvom jeg elsker at bage og har bagt en del, så har jeg aldrig nogensinde prøvet at lave en lagkage før – og slet ikke sådan én med smørcreme og opsmøring og hvad ved jeg.

Men men – én gang skal jo være den første og bevæbnet med Annemette Voss’ “Lagkagebogen” besluttede jeg, at min datters første fødselsdag, måtte være en glimrende anledning til at forsøge sig med en lagkage. Valget faldt hurtigt på den sag, der i Annemettes bog hedder “Tricolore”, og som var fin og lyserød og med smage af chokolade og hindbær. Mhmm… Og så gik jeg ellers igang!

Selv snittet blev hæderligt, synes jeg – ikke perfekt, men det skulle da også være for vildt, når det sådan var den allerførste lagkage man kastede sig ud i. Bundende er klassiske vaniliebunde med hhv chokolade og lidt frugtfarve. Mellem lagene er der hindbærsyltetøj (jeg valgte faktisk en variant med hindbær og rabarber) og nutella. Er man ambitiøs kan man jo lave en chokoladeganache istedet, men jeg tænkte, at der ikke var nogen grund til at friste skæbnen.

Opsmøringen blev også til den lidt rustikke side, men ikke mere end at jeg stadig er ganske stolt – roserne på toppen var faktisk den letteste del af dem, og jeg havde nok gjort mig selv en bjørnetjeneste ved at lave 1.5 portion dej, men kun enkelt portion smørcreme – jeg havde simpelthen ikke nok smørcreme til at lave roser ned af siderne også og måtte istedet forsøge mig med en lidt skarpere opsmøring. Svært!

Til toppen lavede jeg en lille guirlande af to træspyd, lidt snor og noget karton, som jeg satte fast med washi-tape – lysene havde jeg fundet i Søstrene Grene. Og selvom det var min første lagkage, så var det langt fra den sidste – nu har jeg fået helt blod på tanden og overvejer endda om den næste skal være med overtræk af fondant.. Men det er måske at blive en kende overmodig 😉