Housewifing – ACIE

Mit livs første lagkage..

Som jeg nævnte i weekenden, så endte jeg med at være helt barnagtigt stolt af den lagkage jeg præsterede til Elises fødselsdag. Selvom jeg elsker at bage og har bagt en del, så har jeg aldrig nogensinde prøvet at lave en lagkage før – og slet ikke sådan én med smørcreme og opsmøring og hvad ved jeg.

Men men – én gang skal jo være den første og bevæbnet med Annemette Voss’ “Lagkagebogen” besluttede jeg, at min datters første fødselsdag, måtte være en glimrende anledning til at forsøge sig med en lagkage. Valget faldt hurtigt på den sag, der i Annemettes bog hedder “Tricolore”, og som var fin og lyserød og med smage af chokolade og hindbær. Mhmm… Og så gik jeg ellers igang!

Selv snittet blev hæderligt, synes jeg – ikke perfekt, men det skulle da også være for vildt, når det sådan var den allerførste lagkage man kastede sig ud i. Bundende er klassiske vaniliebunde med hhv chokolade og lidt frugtfarve. Mellem lagene er der hindbærsyltetøj (jeg valgte faktisk en variant med hindbær og rabarber) og nutella. Er man ambitiøs kan man jo lave en chokoladeganache istedet, men jeg tænkte, at der ikke var nogen grund til at friste skæbnen.

Opsmøringen blev også til den lidt rustikke side, men ikke mere end at jeg stadig er ganske stolt – roserne på toppen var faktisk den letteste del af dem, og jeg havde nok gjort mig selv en bjørnetjeneste ved at lave 1.5 portion dej, men kun enkelt portion smørcreme – jeg havde simpelthen ikke nok smørcreme til at lave roser ned af siderne også og måtte istedet forsøge mig med en lidt skarpere opsmøring. Svært!

Til toppen lavede jeg en lille guirlande af to træspyd, lidt snor og noget karton, som jeg satte fast med washi-tape – lysene havde jeg fundet i Søstrene Grene. Og selvom det var min første lagkage, så var det langt fra den sidste – nu har jeg fået helt blod på tanden og overvejer endda om den næste skal være med overtræk af fondant.. Men det er måske at blive en kende overmodig 😉 

Glimt fra Elises første fødselsdag..

Igår fejrede vi Elises første fødselsdag med familien – mormor&morfar, farmor&farfar, Onkel&Gudmor, Fætter&Kusine og Gudmormor&Gudmoffe. Alle hendes favoritter. Og alle dem, der har stillet lidt ekstra op i vores første år som lille familie – når det er lykkedes mig, at holde liv i blog, business OG skrive en bog under den her barsel (og Skjorten at passe et krævende fuldtidsjob og køre en forfremmelse under bæltet i samme periode), så skyldes det, at vi og, især, Elise har haft en fanklub klar med ekstra hænder, pasning, leg og kærlighed… Og selvom det jo altså var Elises dag, så skulle den også bruges til at sige tak til dem, der stiller op for hende og os – ikke mindst nu, hvor min barsel egentlig er slut, men hun endnu ikke er startet i vuggestue.

Så det skulle altså være noget lidt særligt og derfor virkede det som en oplagt mulighed for at kickstarte mit ambassadørskab for Chefmade, som jeg fortalte jer om for et par måneder siden. Jeg elsker at invitere og jeg elsker at være værtinde – men efter Elises ankomst er overskuddet til den slags ikke helt, hvad det var en gang. Derfor bliver det tit til en pizza&bobler, når jeg eller vi inviterer – men nogle gange, er det altså sjovt og festligt, at give den én over nakken. At invitere til lækkert mad og lækre vine… Til en oplevelse, om man vil – og dét er netop det man kan med Chefmade, som er en formidlingsplatform for private dining. Her kan man booke nogle af landets bedste restauranter indenfor alle budgetter – igår havde vi booket L’Altro, som har en Bib Gourmand i Michelin-guiden, og det var absurd lækkert.

Så istedet for at gå og stresse i køkkenet, kunne jeg bruge tiden på det jeg hygger mig mest med – pynt, blomster og så et bette kageprojekt, som vi kan komme tilbage til ved lejlighed, for resultatet er jeg så (barnligt) stolt af, at det så absolut fortjener sit eget indlæg;)

Vi havde inviteret til kl 15, for det passede nogenlunde med eftermiddagslur og den slags, og så gik eftermiddagen med kage, gaver, leg i haven og højt humør hos den lille fødselar. Hun elsker virkelig at være midtpunkt, den lille diva. Og så er hun også ret begejstret for sin store fætter og kusine, der er søde til at underholde – hun skraldgrinede nærmest 2 timer i træk…

Lidt over fem kom Valerio og Francesco fra L’Altro med alt deres grej, satte lynhurtigt op og kort tid efter begyndte de første glas og snacks og flyde rundt mellem vores gæster. Det var planlagt som en overraskelse for vores gæster, og det var så fedt, at både tage fusen lidt på dem, men også forkæle dem lidt ekstra.

Ungerne kørte den ind med pizza (Elise fik pizza for første gang og spiste 3 slices.. Gisp) og tegnefilm, mens de voksne spiste – jeg blev spurgt på instagram, hvorfor de ikke spiste sammen med os andre, men det havde de bare selv bestemt. Jeg havde spurgt dem, hvad de helst ville – det er jo glæden ved at være faster, at hjemme hos mig, kan de gøre præcis som de helst vil. De må spise ligeså mange is de kan og se ligeså meget tegnefilm de vil. Og de bliver aldrig tvunget til at ‘sidde med til bords’. Altså jeg spørger self deres forældre om det er ok – men hjemme hos mig, skal de altid bare hygge sig så meget de overhovedet kan.

Mellem de første retter fik vi lige puttet Elise og så kunne vi ellers bare læne os tilbage og nyde den perfekte aften med vores gæster. Maden var helt fantastisk og vinene ditto – klassiske italienske retter som knoldsellerisuppe, paneret svineterrine, ravioli med andebryst, risotto og en dekonstueret crostata med citron og merings (som vi også fik til dessert til vores bryllup i Italien – ægte favorit). Det var simpelthen så lækkert og simpelthen så hyggeligt.

Selv tallerkner og service havde de med, så vi skulle kun sørge for glas – og da desserten var kørt ryddede de køkkenet og tog opvasken med sig. Kæmpe optur. Vores overraskede gæster var også svært begejstrede – min far skrev en sms i morges med et “Tusind tak for igår. Det var årets overraskelse at I havde forvandlet en almindelig hyggelig familiesammenkomst til en sand fest”, så jeg tør godt sige, at den virkelig gik rent hjem. Jo. Det var virkelig en god eftermiddag og aften. Jeg er så stolt over mit ambassadørskab for Chefmade – konceptet er SÅ meget i min ånd <3

Sådan vælger du den rigtige vin..

I sidste weekend, havde jeg inviteret nogle af damerne fra mødregruppen forbi til en hyggelig aften uden børn. Mange er startet på job igen, så hvis vi skal ses, skal det være på en anden måde, end det har været det sidste år.

Jeg har været virkelig heldig med min mødregruppe, og vil sindssygt gerne holde fast i dem – ikke mindst, fordi det er virkelig rart, at have ‘lokale’ veninder, men også fordi flere af ungerne kommer til at gå i institution sammen. Og hvem ved – måske mødes vi også til forældremøder om et par år;)

I der har fulgt med i noget tid, vil vide, at jeg holder meget af at invitere. Men knapt så meget af, at stresse rundt og fikse. Efter jeg har fået Elise, er jeg især blevet nærig med den måde jeg bruger min tid. Og så var jeg også den første til at invitere til ‘aften-komsammen’ og vil gerne skabe præcedens for, at det ikke behøver, at være det helt store gilde man inviterer til. For det ville da dræbe, dét der forhåbentlig kan blive til en hyggelig tradition, allerede inden man er kommet igang… Travle småbørns-mødre har travlt nok. Og alle ved, at man snakker virkelig godt over pizzaer og vino… Så sådan blev det:)

Jeg springer (også) over hvor gærdet er lavest, når det kommer til vores vinindkøb. Jeg bliver tit overvældet, når jeg står nede foran hylderne i supermarkedet – ikke mindst med Elise i vognen, der tit kan blive mere end utålmodig. Derfor er jeg begyndt at handle vin på nettet via Winefamly. Priserne er virkelig gode og det er let, overskueligt og jeg læner mig så tit op ad andres anmedelser og toplisterne på sitet. Hvis I ikke kender Winefamly, så kan I læse mere hér – man kan prøve det gratis i 30 dage og vi synes virkelig det fungerer godt!

[De to vine jeg viser hér kostede 45kr/flasken – i butik er normalprisen 75kr… Så man skal ikke købe ret mange flasker, for at det kan svare sig, at være medlem af Winefamly]

Men altså ligegyldigt hvor jeg køber min, så gad jeg godt  selv at få lidt bedre styr og retning på indkøbene (eller valget på restaurant), og dét har indeværende indlæg altså provokeret mig til at få. I sidste uge købte jeg derfor intet mindre end 2 vinbøger, så jeg kunne videreformidle lidt om vin til jer.. Og det blev der altså nedenstående lille grafik ud af, som I kan gemme som et billede på jeres telefon og have i lommen, næste gang i sidder foran skærmen og skal bestille vin hjem.. eller står nede foran hylden i supermarkedet… eller sidder på restauranten og skal vælge.

Det er naturligvis en simpel version. En guide for dummies begyndere. Og den er by no means udtømmende – men er derimod tænkt, som en overskuelig rettesnor med de mest almindelige mad-typer og, ditto, vine. Og jeg bør nok inkludere en lille legend. Den får I her:

  • Salathovedet: dækker over salater og grøntsager..
  • Bøffen: rødt kød
  • Fisken:.. well..
  • Kyllingen: over hvidt kød
  • Pastaretten: over stivelses-rig mad.. Dvs brød, pasta, ris, kartofler.. men det er klart, at lige i det tilfælde vil meget afhænge af tilbehøret, da man sjældent sidder og køre en skål nøgen pasta.
  • Hummeren: over skaldyr og muslinger..

Jeg håber, at I kan få glæde af den derude<3… Og skål.

Septemberlisten..


Tænk at vi nu har boet i huset i et helt år. Vi flyttede ind d. 29/8 sidste år – dengang var vi to og en mave. Og selvom det år er fløjet afsted, så er der virkelig også sket meget. Jeg kan blive helt sentimental, når jeg tænker tilbage på tiden, hvor Elise var helt lillebitte og nyfødt, efteråret trykkede og vi stadig prøvede at finde på plads i vores nye hus i vores nye by.

Nu føles det, på sin vis, som om vi aldrig har boet andre steder og jeg har ikke savnet Østerbro et eneste sekund, siden jeg lukkede døren bag mig sidste gang. Snarere tværtimod. Tilgengæld glæder jeg mig til, at vi igen får lidt mere overskud til at ‘indrette os’. Der er ret meget overlevelse i et flytte, når man er i 9. måned og fx er hele vores kælder stadig en blanding mellem dødskaos og paprum. Den kunne jeg godt tænke mig, at vi snart fik lidt bedre styr på. Men men. Det kommer – det er jeg sikker på 🙂

Ooog hermed altså September-listen. Mon I har spændende september-planer på jeres lister?

  • Lave alt muligt med æblerne fra haven
  • Få lagt de sidste hænder på bogen
  • Tage første spadestik til nyt bogprojekt
  • Give Elises værelse en makeover… Faktisk skal jeg male det idag!
  • Komme igang med indretning af gæsteværelse i kælderen – step 1 er oprydning.
  • Få arrangeret Elises 1 års-fødselsdag… Prøver at lade være med at gå overboard, men efter jeg er blevet mor, har jeg erfaret, at børnefødselsdag i høj grad også er mor-fødselsdag. For det var rimelig meget mig, der puttede the ‘fødsel’ i fødselsdag. Just sayin’. 😉
  • Have fundet mig en klassisk pæn vinterfrakke i uld
  • Få pudset husets facade – nu er temperaturerne endelig til det. De kommer iøvrigt af, at vi har fået hulmursisoleret… Sidste weekend gik med at slibe dem allesammen, så nu mangler kun pudsearbejdet.
  • Komme igang med dét med en capsule wardrobe igen.. efter et år i strik og leggings, trænger jeg til ‘rigtigt’ tøj, men vil gerne undgå at blive overvældet og vil starte med et overblik over dét jeg allerede har.
  • Komme igang med at træne igen. Nu må det være. Nu!
  • Den her er nok for ambitiøs, men altså: det sidste år har på mange måder været ren ‘overlevelse’ barsel og blog og jeg har forsømt meget ‘husligt’. Ikke mindst oprydning. Jeg trives ikke specielt godt, når det roder i skabe og skuffer og har en ambition om at få gennemgået alle værelserne ét for ét og få ryddet ud i det værste. Med selvstændigt virke og fuldtidsbarsel skal jeg nok skrue ned for forventningerne.. men altså.. nu er frøet plantet.

Om den dårlige mor-samvittighed og at lære at holde fri… Sådan da.


For et par uger siden, delte jeg lidt om tankerne og planerne for det lille imperium. Og også lidt for mig selv. Men der var én ting jeg virkelig glemte undervejs – meget symptomatisk iøvrigt. Nu hvor jeg har gjort bloggen til min hovedbeskæftigelse (.. Altså efter barsel. Jeg skal lige huske at holde barsel. Det går dårligt), så skal jeg lære at holde fri. Og det er det sværeste jeg ved.

Det siger sig selv, at når man i 10 år har lavet noget som hobby og bijob ved siden af enten et fuldtidsstudie eller et fuldtidsjob, så er det ens fritid man har brugt på det. Så har man gået på arbejde, og når man har holdt fri, så har man lavet blog. Så nu, hvor blog og job er smeltet sammen (igen – husk nu den barsel), så skal jeg virkelig virkelig virkelig lære, at holde fri. Jeg er vant til at domænet hér skal plejes og passes efter kl 17. Og i weekenderne. Og at lave om på dét (efter 10 år) bliver altså virkelig svært.

Lige for tiden kæmper jeg virkelig og især med det der med at holde barsel. Frede beskrev det meget hovedet-på-sømmet-agtigt på sin insta forleden – på den der måde, hvor hun nærmest satte ord på de tanker, der havde rumsteret indvendigt, men som jeg ikke rigtigt selv havde kunnet finde formen på. “Selvstændig på barsel? Det er både det bedste og det værste.  At jeg kan arbejde og holde gang i min elskede forretning, mens jeg tager mig af min datter, at jeg ikke skal frygte en plads i vuggestuen til en bestemt dato, fordi jeg sagtens kan ‘blive hjemme’ lidt længere, at jeg kan leve af at være mig selv, at jeg er min egen chef osv; dét er det bedste! Og jeg elsker det! Men hvis jeg kunne få en ‘almindelig’ barsel, helt uden arbejde, så ville jeg gøre det. At jeg aldrig rigtig har rigtig fri og mere eller mindre konstant har en deadline, mails der skal besvares, fakturaer der skal sendes eller dårlig samvittighed over ikke at nå nok i løbet af dagen (arbejdsmæssigt), fordi Elvira til syvende og sidst er det vigtigste; dét er det værste. Og det er svært. Jeg prøver at finde en balance, og jeg prøver at nå det hele. Så godt jeg kan. Men nogle gange så skal jeg lige minde mig selv om, at det er ok ikke at kunne alt på en gang. Bare man gør sit bedste.

Tænk at være så ung og så klog på samme tid. Hvor skal det ikke ende? Anyways. Jeg kan se mig selv i hvert eneste af hendes ord. Jeg kan se mig selv spurte ind og åbne computeren, så snart Elise lukker øjnene til en lur. Jeg kan se mig selv, komme til at sidde og svare på en huuuurtig mail på telefonen, når Elise leger på stuegulvet. Jeg kan se mig selv blive stresset de dage, hvor lurene glipper, for hvornår skal jeg så nå dét, dét, dét og dét? Og så har jeg ikke engang skænket den voksende vasketøjsbunke eller støvsugningen en tanke endnu. Og så kan jeg mærke morsamvittigheden nage. Og det er jo så TORSKEDUMT.

Og selvom jeg er klar over, at jer der læser med derude nok ikke allesammen er selvstændige, så er jeg sikker på, at I kender den. Morsamvittigheden. Dén der lige stikker lidt nede i maven. Gør du det nu godt nok, mor? Kunne du ikke gøre det bedre? Kunne du ikke lige være mere nærværende? Koge noget mere øko-agtigt grøntsagsmos? Have lidt mere overskud til at lege? Og nu hvor jeg tænker efter, går den jo udover morskabet. Forbi dét. For kunne du ikke også lige være en bedre kone? En bedre veninde? Og pludselig, og før vi ved af det, er vi tilbage dér hvor vi slap den sidst – om kvinder der vil (og KAN) det hele.. Men skal lære, at de ikke behøver at være det hele på samme tid for at være tilfreds. Og det er svært. Virkelig. Men skal vi ikke øve os lidt sammen?

Den cirkler i mig for tiden, kan I nok mærke. Måske er det underbevidstheden, der stadig skal arbejde med det ryk i eget selvbillede, det unægteligt har givet, at sige ‘vi ses om et par år’ til karrierremøllen og istedet hellige sig familieliv og selvstændig forretning. Jeg er ikke i tvivl om at det er det helt rigtige. Mit selvbillede skal nok bare lige lære at følge med. Nu er jeg “blogger” og “mor”. Før var jeg “travl”, “chef” og andre karriere-agtige ting.

Og noget den her “blogger” og “mor” altså skal arbejde med er at holde fri. At holde barsel. At bruge tid med min Cornichon, for shit hun er sjov. Den lille fis. Og med de ord, vil jeg lukke computeren (for idag – til en start.. Og klokken er kun lidt over 13) og gøre netop dét. Uden dårlig samvittighed over for jer. Eller mig selv. Der skal nok komme fart på herinde, når først den her barsel er slut. Men for faen. Vi behøver måske ikke nå stjernerne mens jeg stadig holder barsel. Det husker jeg lige mig selv på, mens jeg øver mig i at holde fri. Og barsel.