Så blev det tid til endnu et møde med én af de damer, der inspirerer mig og hvis historie jeg synes fortjener at blive delt. Det er Trine. Og selvom jeg ret beset aldrig har mødt Trine IRL, så har vi alligevel haft løbende kontakt i løbet af de sidste ca. 10 (?) år.

Trine er nemlig én af kræfterne bag TooGoodToBeBasic og det var sådan hun landede i min inbox første gang. Derudover er hun partner i PR-bureauet Related, som jeg i løbet af årene har samarbejdet med om ture for alt fra Singapore til Rømø.

Og det har været så spændende at følge Trines rejse fra sidelinjen – og mega inspirerende, for shit hvor er der bare drive på den dame. 

Navn: Trine Abild

Alder: 40

Titel: COO i Related (PR bureau med 12 ansatte, som primært arbejder med rejse-relaterede kunder – og kontorer i Aarhus og Stockholm) og medstifter af toogoodtobebasic.com

Uddannelse: Kandidat i medievidenskab og dansk fra Århus Universitet

Hej Trine, vil du ikke fortælle lidt om din career path?

Ja altså, jeg har faktisk kun været i Related – hvis man ser bort fra mine studiejobs. Jeg startede som praktikant på bureauet for 13 (!!) år siden, og ugen inden jeg skulle stoppe, sagde de 4 mest markante rådgivere på bureauet op for at starte deres eget bureau, og så blev jeg ansat som studentermedhjælper, fordi jeg sad inde med noget viden om nogen af de kunder, de efterlod. Så jeg skrev speciale, mens jeg arbejdede 20-25 timer om ugen, og da det var afleveret fik vi en kæmpe opgave, og så blev der oprettet en fuldtidsstilling som PR-konsulent til mig – og siden er det faktisk bare gået slag i slag..

Jeg tror, jeg sad et par år eller 3 med min egen kundeportefølje, hvor jeg lavede alt for alle mine kunder (altså rådgivning, content og PR), og så fik jeg – oveni det – ansvaret for at fordele kunder og opgaver i hele virksomheden, som på det tidspunkt måske talte 8 mand, på den måde fik jeg mere strategisk ansvar, og ansvar for større og større kunder – og mindre og mindre operationelt arbejde.

Og så en dag blev vi så mange, at vi skulle oprette en afdeling til de danske strategiske kunder, og så blev jeg leder af den afdeling og chef for 3-4 personer. Og i 2013 blev jeg så tilbudt at blive partner. I dag er vi to partnere – vores CEO, som står for alt salg og økonomi, og mig der står for al drift og alle medarbejderne i Danmark og Sverige.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det er helt sikkert variationen – jeg får lov at være nogens chef, udvikle strategier (vores egen og for vores kunder), rådgive om kommunikation, være projektleder, redigere tekster, rejse, udvikle kunder, udvikle processer og procedurer (og tusind andre ting) – alt sammen inden for én stillingsbeskrivelse. Det elsker jeg. Og så elsker jeg, at vi er et ret lille, men virkelig godt team. Alle vores medarbejdere er megaseje, sindssygt engagerede og samtidig virkeligt gode til at bakke hinanden op. Det bliver jeg så glad og stolt over på daglig basis.

… Og det værste?

Det værste er, at det er sindssygt svært at planlægge og forudsige, hvad der sker. Jeg trives egentlig bedst med forudsigelighed og kontrol – men det er next to impossible, når man arbejder på bureau, hvor kunderne (og de opgaver, de smider vores vej) sætter dagsordenen. Jeg når stort set aldrig det, jeg har planlagt om morgenen, fordi der altid sker et eller andet uforudset, en ny opgave, en ny kunde, en ny pitch-mulighed, en medarbejder der står i en udfordring, jeg skal hjælpe med – det er både det fedeste og det værste for en kontrolfreak som mig.

Har du altid set målet og gået efter det, eller har din vej været mere flydende og tilfældig?

Jeg er aldrig gået efter noget specifikt arbejds-wise. Det ville være mega cool, hvis jeg var, men det ville være løgn at påstå. Tingene er bare ligesom sket. Jeg vil ikke sige, de er kommet af sig selv, for jeg har fandme knoklet for det, men aldrig fordi jeg ville opnå noget bestemt. Det er mest bare, sådan jeg er. Jeg knokler og tager ansvar – uanset hvor jeg er. Og så er jeg blevet belønnet for mit slid med mere ansvar og endnu federe opgaver – og med stor indflydelse, både på virksomheden og på mit eget jobindhold. Der er selvfølgelig også held og tilfældigheder indblandet. Men også virkelig mange timers (over-)arbejde 😊

Hvordan er man en god chef?

Hmmm… noget af det vigtigste, jeg har lært, er, at en god chef ser forskellig ud for forskellige mennesker. De har brug for forskellige ting fra mig. Så jeg prøver på at tilpasse min ”chef-adfærd” til den enkelte – hvilket bliver nemmere og nemmere, jo bedre man lærer dem at kende.

Når det så er sagt, så er det enormt vigtigt for mig, at de ved, jeg altid er der, hvis det brænder på. Uanset hvad der er sket, hvad klokken er, eller hvor travlt jeg selv har. De arbejder alle sammen sindssygt selvstændigt, men de skal vide, de aldrig er alene om ansvaret eller arbejdsmængden, hvis det pludselig vælter ind med opgaver fra alle deres kunder samtidig – eller hvis der opstår en krise et sted.

Så min fornemmeste opgave at holde lidt øje med, hvor de er, og hvordan de har det – og skabe en relation, der gør, at de ikke tøver med at tage fat i mig, inden tingene går galt, så vi sammen kan finde en løsning. Det kan være en udfordring – især at være god chef for nogen, der sidder så langt væk (vi har 3 medarbejdere på vores kontor i Stockholm, hvor jeg kun er til stede fysisk ca 3 dage om måneden) så føler mig ikke altid som verdens bedste chef, men jeg gør det aller-bedste, jeg kan.

For et par år siden startede du TGTBB med din søster – hvordan opstod den idé? Og hvordan får du tid til at drive det ved siden af dit job i Related?

Det var faktisk min søsters geniale idé. Hun har været i tøjbranchen som indkøber i mange år og var lidt frustreret over at se, hvordan de store avancer, man kører med i den branche, gjorde de gode kvaliteter ret dyre – fordi både producent, brand OG butiksled skal tjene på varen, så hun ville gerne lave et mærke, hvor man tog butiksledets avance ud og solgte online direkte til forbrugerne, så de rigtigt lækre kvaliteter som kashmir, silke og læder kunne sælges til de samme priser, som akryl og polyester sælges til i butikkerne.

Konceptet var – og er – lækre basisvarer i basisfarver, som passer til alt, og som holder sæson efter sæson. Både på grund af det enkle design, og fordi kvaliteten er i orden. Hendes kæreste og jeg synes, det var en sej ide – så vi stiftede det sammen, og så fordelte vi opgaverne, så Rikke tog ansvar for design og produktion, Thomas for logistik, økonomi og lagerstyring, og jeg for PR og markedsføring.

Det var ret hårdt de første 3-4 år, fordi vi arbejdede virkelig meget på det – men dengang var det jo også nyt og spændende – og sindssygt sjovt og fedt at arbejde sammen om sådan et projekt med de mennesker, jeg sætter allerstørst pris på og har det sjovest med. I dag har jeg droslet en del ned for mine timer – det blev simpelthen for meget med to jobs, især fordi mit arbejde i Related meget sjældent kan klares på 40 timer om ugen.

Du har et virkelig tæt bånd med din søsters børn – hvordan finder du overskud til at være optursmoster oven på en lang uge?

Jeg synes faktisk, det er ret nemt at have overskud til dem, fordi de er så pissesøde – og de øser af deres kærlighed på sådan en fantastisk håndgribelig måde. Og fordi de ikke er mine børn, så er det jo en kærlighed helt uden alt det baksede hverdagsagtige, som (fornemmer jeg) kan spise af forældres overskud såsom for lidt søvn, tøjvask, indkøb, madlavning, alt det der… Alt det ansvar, der følger med: spiser de nok, skal de til tandlægen, er de vokset ud af deres vinterstøvler, alt det der, det slipper jeg jo for – så det er meganemt at være overskudsagtig, fordi jeg jo sover om natten og kun er ansvarlig for mig selv – og bare kæmpe-elsker at være sammen med dem.

.. Og hvordan kobler du af?

Det gør jeg, når jeg er sammen med ungerne – jeg har virkelig tit stået i en eller anden arbejdsmæssig krise og tænkt, at det var helt uoverskueligt, og så har jeg skullet løbe ud af døren fordi jeg havde ”hente-dag”, og så 5 minutter efter ungerne har slået deres små buttede arme om halsen på mig i børnehaven, så kan jeg nærmest ikke huske, hvad problemet var… Det er verdens største kliche, men de kan virkelig få mig fra 100 til 0 på 1 minut rent stressmæssigt.

Hvis jeg decideret skal stresse af efter en hård dag eller uge – for let’s face it, det er ikke altid specielt afstressende at være sammen med børn – så kobler jeg bedst af derhjemme, med bare at nusse rundt, rydde op, vaske tøj, drikke kaffe i sofaen og have nul planer – eller på min efterhånden obligatoriske årlige 2 ugers liggestols-sommerferie med en veninde, hvor vi ikke laver andet end at læse, tanne og tylle drinks.

Og lige 5 hurtige at slutte af på:

♥ Drømmerejsemål? Hmmm… det er et godt spørgsmål – vi arbejder jo med destinationer over hele verden, så har set (og været) vildt mange lækre steder, men sådan sol-og-stand-wise er det nok Maldiverne, og storby-wise er det stadig New York, selvom jeg har været der virkeligt mange gange…
♥ Din go-to arbejdsuniform: En sort kjole og sorte hæle – eller jeans, blazer og hæle. Ret enkelt. Kan normalt bedst lide at køre det ret klassisk/kedeligt på job, og så gemme de blomstrede kjoler og farverne til weekenden
♥ 5 ting du altid har i arbejdstasken: Læbepomade, håndcreme, lakridstyggegummi, hårelastikker og så nogle sten eller en perle-kreation eller noget andet mystisk og vildt-cute, min niece eller nevø har lavet eller fundet et sted og foræret mig, og som jeg tit glemmer at få op af tasken
♥ Bedste restaurant-tip: Jeg er ikke sådan den vilde mad-feinsmecker, men fik en virkelig fantastisk trøffelpasta tilberedt nede i en kæmpe parmensan ost på DaCaio i Hamborg sidste år, som jeg har svært ved at glemme 😊
♥ Når du bliver gammel vil du: Jeg vil gerne rejse (endnu) mere – og så nyde at have masser af tid… til at læse bøger hele året (ikke kun de 2 uger om sommeren, hvor jeg ligger i en solstol) – og til bare at hænge ud, se fjernsyn – er frygtelig slem til at tidsoptimere og altid klemme alt muligt ind altid…. Selv min hænge-ud tid er sgu skemalagt, det glæder jeg mig til at slippe…

Fotos: Lasse Riebergård

Philips Hue Annonce

Jeg går og tænker meget for tiden. Sådan ‘arbejds-tænker’, hvis man kan sige det sådan. Jeg skrev for et par måneder siden en lille status ovenpå at være kommet igennem mit første år som selvstændig, hvor jeg nævnte det der med, at jeg har lært enormt meget det sidste år. Om mig selv. Om branchen. Og om at skulle sætte retningen for egen forretning, selvom man let bare kommer til at læne sig tilbage og go with the flow og mulighederne.

Det kræver mod, en klar plan og øjet på bolden, at takke nej til arbejde man ikke synes bidrager positivt til ens univers. For der er mange grænsetilfælde og mange ‘tjo, det kunne jeg måske godt. Det kunne godt fungere og blive godt’, men det skal være mere end det. Har jeg lært. Og hvis det skal være mere end det, så skal man have en strategisk retning og et virkeligt klart billede af, hvor man gerne vil hen.

Det har været den største øvelse det sidste år. Dét har været den største læring. Og jeg er ikke i mål.

Lige nu arbejder jeg på 2020-planen. Det tænker jeg I er mange, derude der vil kende. Sådan var det ihvertfald også i mit tidligere arbejdsliv – at man brugte en stor del af efteråret på at sætte retningen for det kommende år. På budgetter og strategier.

Det gør jeg også nu.

Og hvis jeg skal turde sige noget af det højt (I skal love ikke at hænge mig op på noget af det, for det er so far kun tanker, indledende møder og intet mere end det), så håber jeg at 2020 vil bringe en ny bog med sig. Der er også forsigtig snak med et produktionsselskab om et TV-format med 3 jeg holder af, både privat og professionelt. Og så er der håb, tanker og et mikroskopisk spadestik til et lille projekt, der blandt andet står på et velgørenshedsben for en sag der står mig nær. Og lidt til… Og måske når jeg i mål med det hele, måske med noget af det og måske går det hele i vasken. Who knows? Men der er ihvertfald sat en retning og søsat nogle projekter.

For mig handler det, for nu at være helt ærlig, blandt andet om at kunne skabe nye revenue streams og risiko-sprede lidt. Man skal jo ikke lægge alle æg i samme kurv, vel? Og så er der god leverage i at være mindre afhængig af annoncekroner – jeg håber og tror på, især, et opgør på brancheniveau med instagram-annonceringen, men det er en anden snak og et sidespor.

Men hov, Agurk. Er du ikke på barsel? Nårh jo. Det glemmer jeg. Nogle dage, ihvertfald. Og derfor vil jeg også dedikere et par linjer i dette indlæg om hvordan jeg alligevel får klemt noget energi ud af min deltidsbarsel – nok energi til at kunne tænke strategiske tanker og nok energi til at få noget fra hånden. Også selvom nattesøvnen er sparsom og novembermørket har sænket sig over os.

Jeg har researchet emnet og der er ca. ligeså mange forskellige råd derude, som der er websites, så de følgende sager er altså et udpluk af dét jeg har erfaret virker for mig selv.

De dage, hvor arbejdsmotivationen fejler og energien er på nul har jeg haft held med:

💡En dedikeret arbejdsplads og et ‘clean’ desk: jeg har tidligere været lidt slem til bare at sidde med computeren i sofaen, men de dage hvor energien er lavest, får jeg klart mest ud af at sætte mig på kontoret, i en ordentlig stol og ved et opryddet skrivebord.

💡Den nemme: kaffe! Og masser af den!

💡Godt arbejdslys: Jeg kan simpelthen blive så sløv i sådan noget træt novemberlys og har erfaret at lys er vejen frem (dét tip gik iøvrigt igen i ca. alle de artikler jeg læste). Dagslys er det bedste, men det kan man jo ikke altid bestille og slet ikke nu de mørke vintermåneder. Jeg bruger (også) Philips Hue White Ambiance på kontoret (hele lampen og ikke bare pæren er fra Philips faktisk), hvor LED-pæren simulerer nemlig naturligt dagslys og kan indstilles til alt fra hvidt, køligt lys til et afslappende, varmt lys. Hvid er nemlig ikke bare hvid – hvid er et hav af nuancer, og med Hue kan man indstille det så man får præcis det lys dagen og energi-niveauet kræver, så som vi tidligere har snakket om kan det altså bruges til alt fra at simulere blidt morgenlys i lampen på natbordet, til behageligt læselys i sofalampen og altså energizing lys i kontor-lampen. I kan læse mere om det med energi og intelligent belysning her.

💡Frisk luft: det får jeg heldigvis ganske meget af takket være barnevognen, men et åbent vindue i et par minutter kan altså virkelig også gøre underværker. I mit gamle job indførte jeg også ‘walk&talks’, hvor vi kunne få vendt udfordringer/planlægning i teamet mens vi gik en kort tur. Bare for at få lidt ilt og energi til hjernen. Det fungerede godt.

💡Lister: ok, this might just be me, men jeg får meget mere fra hånden, når jeg har en klar liste over ting jeg skal nå. Jeg synes (også erfaringer fra mit tidligere arbejde), at man hurtigt kan komme til at blive totalt overvældet af uoverskueligheden af opgaver, men hvis man ligesom får dem skaleret ned til små del-opgaver, så bliver alt nemmere og så kommer man meget nemmere igennem.

Har I mon nogen gode tips at tilføje? Synes virkelig det kan holde hårdt nogle dage…

Psssttt og et lille ekstra tip, som ikke har noget med en klap at gøre. Og så alligevel. For i denne kolde tid er der noget, der nu alligevel giver ekstra glæde og energi – de mange smukke julelys! Og i denne weekend har jeg været igang med at sætte lyskæder op i haven. Med Carlsen på maven i bæreselen og det hele. Og nogle af mine lyskæder er født med sådan en smart timer-funktion, men desværre ikke dem allesammen, så derfor har jeg brugt det her lille kvikke smartplug fra Philips Hue, så jeg kan styre lyskæderne fra telefonen og indstille dem til at tænde og slukke automatisk. 

Så er det blevet tid til at introducere jer for endnu en sej dame – og jeg har glædet mig lidt ekstra til hende her, for efter 2 omgange karriere-mødre, ville jeg også gerne lige give ordet til én, der altså endnu ikke har sat mor-titlen på CV’et. Og også til én, der endnu ikke har rundet 30. 

…. Hvilket iøvrigt kom som en overraskelse for mig. Jeg havde kendt Natasja i flere år, før jeg fandt ud af, at hun var adskillige år yngre end mig. Jeg havde hele tiden gået rundt og forestillet mig, at vi var jævnaldrene. Sådan give and take. I virkeligheden har hun bare gjort karriere med raketfart. 

Og nogle af jer kan måske kende Natasjas navn fra min insta-bio, for det er Natasja, der er min agent og som altså sørger for at passe godt på mig. Sørger for sparring og input. Og hjælper med at sætte retningen. Men derudover har hun altså også en del andet på tallerkenen – bla. at være leder for 10 kolleger.

Og det har vi snakket lidt om – det der med at være 28 og få tildelt en masse ansvar og om, hvordan man finder sin ledelsesstil i så ung en alder.. Men også om flere andre ting, naturligvis. Det hele får I serveret lige hér – velkommen til Natasja.

Navn: Natasja Pasgaard Nielsen

Alder: 28 år

Titel: Head of Influencer Marketing hos Bloggers Delight

Uddannelse: Kandidat i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet

Hvordan har din karrierevej været so far – vil du ikke dele din historie?

Jeg har aldrig været typen, der har fulgt en på forhånd fastlagt karrierevej. Jeg er altid gået efter min mavefornemmelse og læst/arbejdet med det, som jeg finder interessant. Da jeg valgte min videregående uddannelse, var det altså heller ikke fordi, at det skulle være vejen til ét specifikt drømmejob, men mere forbi jeg fandt emnerne på studiet interessant. Og som jeg hen ad vejen fandt min passion, sørgede jeg for at vælge valgfag på studiet, der ville øge mine kompetencer inden for det pågældende felt.

I slutningen af mit studie var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville arbejde med Influencer Marketing og valgte derfor at skrive mit speciale om dette. Det blev også min indgangsvinkel til at søge job hos Bloggers Delight – og det viste sig at være det helt rigtige, for her er jeg jo stadig 😉

Hvad er det bedste ved dit job?

Det må klart være at arbejde i en branche, der er i konstant udvikling. Det kræver, at man hele tiden er klar til at tilpasse sig markedet, forstå nye tendenser/medier og forsøge at være et skidt foran. En anden ting er det sociale aspekt. I mine øjne har vi et helt unikt fællesskab hos Bloggers Delight, og for mig personligt har det også virkelig stor betydning ift at finde glæde i sit job.

Du blev chef i en ung alder – hvordan har du fundet din ledelsesstil og hvordan er man en ’god’ leder?

Det må man sige, og jeg føler mig enormt privilegeret ved at have fået et sådant ansvar tildelt i så ung en alder. Bloggers Delight har altid været en arbejdsplads med forholdsvis blød ledelsesstil, i den forstand at medarbejderne har meget ansvar under frihed – og dét er en ledelsesstil, jeg ønsker fortsat at dyrke.

Jeg anser dog stadig min ledelsesstil som værende under udvikling, da jeg som ung, ny leder bestemt også skal finde frem til min helt egen måde at håndtere tingene på.

For mig handler dét at være en god leder om, at man har øje for sine kollegaer, uanset om det handler om faglig udvikling, anerkendelse eller personlige udfordringer – og i forlængelse heraf, at man samtidig har øje for individuel udvikling.

.. Og er der særlige ting, du kigger efter, når du ansætter nye medarbejdere?

Noget af det vigtigste er, at der er god kemi, og at vi kan se vedkommende indgå som en del af teamet. Derfor går vi meget efter udsagnet, ’Hire for personality, train for skills’. Hvis man har passion for Influencer Markting og dét at skabe interessante kampagner, der fanger den pågældende målgruppe, så tror jeg på, at man sidenhen kan tilegne sig de faglige kompetencer, der kræves.

Når der altid er noget at lave, er det svært ikke at blive hængende foran skærmen – hvordan finder du balancen og hvad får dig ud af døren på kontoret?

Det er klart, at der er perioder med ret lange arbejdsdage, men fordi jeg elsker, det jeg laver, har jeg ikke noget imod at investere de ekstra timer heri. Balancen kan til tider være svær at finde, især fordi jeg også danner par med en, der ofte selv har lange arbejdsdage, så vi giver hinanden lov til, at lade arbejdet fylde meget i den her periode af vores liv.

Vi har ikke børn, så derfor er der heller ikke den slags bagkant og motivation for at forlade arbejdspladsen i hverdagen. Men selvom jeg arbejder meget, finder jeg balancen i, at når jeg så er kommet hjem fra arbejde eller holder ferie, så ynder jeg virkelig at lukke ned for computeren, ikke tjekke mails eller tage opkald.

Jeg er ikke super god til at sætte en bagkant for mig selv og sige, ”jeg skal forlade kontoret kl. X i dag”, men det, der altid får mig ud ad døren, er aftaler med mine nærmeste relationer.

… Og hvordan kobler du af?

Jeg er en sucker for reality, såsom Keeping Up with the Kardashians, The Real Housewives of Beverly Hills og lignende, og når jeg virkelig skal koble af, lægger jeg mig i sofaen (gerne med en dyne) og sluger det ene afsnit efter det andet. Det er noget, min kæreste er fuldstændig uforstående overfor – han mener, at den slags serier stresser ham, fordi der er alt for meget drama og råb og skrig, men det har altså den helt modsatte effekt på mig 😉

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Noget af det fede ved mit job er, at dagene kan være ret så forskellige – og selvom jeg nogle gange har en forventning om, hvordan min dag kommer til at forløbe, og hvad tiden skal bruges på, så kan der pludselig lande en opgave på skrivebordet, som jeg i stedet skal fokusere på og håndtere. Men i helt grove træk, så består en typisk arbejdsdag i at læse og besvare en hulens masse mails, telefonsamtaler med vores samarbejdspartnere, annoncører samt influenter, og udarbejdelse af kreative oplæg til annoncørerne.

Ovenstående kan jeg være sikker på, min dag altid rummer, men så er der selvfølgelig også dage, hvor jeg er ude af huset til møder med vores samarbejdspartnere – ligeså vel som vi har interne møder, fx har vi én gang om ugen et team-møde, hvor vi tager en fælles status.

Og lige 5 hurtige at slutte af på:

♥ Drømmerejsemål? Jeg føler, at jeg har fået tjekket rimelig mange drømmedestinationer af, såsom Bali, Cuba, De Vestindiske Øer, Mauritius og Vietnam – men flere af stederne vil jeg virkelig gerne tilbage til og opleve endnu mere af, men lige pt må mit drømmerejsemål være USA. Jeg har aldrig været der og vil vildt gerne på en slags roadtrip i landet.
♥ Din go-to arbejdsuniform: Jeans, sneakers og en skjorte/silkebluse – ligesom jeg tror, mange andre kvinder mener, så virker det bare altid. Hvis der er et møde i kalenderen, er jeg tilbøjelig til at skifte sneakers ud med et par hæle – Mine kolleager kalder det ”møde-skoen” 😉
♥ 5 ting du altid har i tasken: Læbepomade, tyggegummi, nøgler, kreditkort og telefon. Ville ønske jeg kunne sige, jeg altid havde et eller andet atypisk med i tasken, men kan se på det hele, at jeg er ret basic på det punkt 😉
♥ Bedste restaurant-tip (anywhere): Det må blive Amazonico i Madrid; Super tjekket sted med den smukkeste indretning og lækreste mad. Jeg har lige været der i min sommerferie og fejrede min og min kærestes forlovelse (!) der, så det gjorde selvfølgelig også oplevelsen ekstra speciel.
♥ Når du bliver gammel vil du: Rejse, spise god mad, drikke vin med mine tætteste – på repeat.

Så er det blevet tid til endnu et møde med én af dem, der inspirerer mig helt enormt. Hvis man spørger mig, hvor jeg kender Katja fra, kan jeg ikke svare. Vi har 42 mutual friends på Facebook og de er spredt på tværs af alle mine vennegrupper – det er et rent mirakel, at vi aldrig har hverken læst, stået på ski eller arbejdet sammen, for vi har altid og på en eller anden måde, været en del af hinandens perifære netværk. 

Og når først man er stødt på hinanden tilpas mange gange (alt fra en tidlig morgenstund foran et brunt hotel i Josserthal i Sydtyskland til andre ligeså mærkværdige steder), så accepterer man, at Katja ikke er sådan en man kommer uden om;)

Vi blev mødre ca. samtidigt og har siden valgt hver sin diamentralt modsatte approach til at kombinere moderskab med karriereambitioner – og hver gang jeg snakker med hende, bliver jeg så sulten på at komme tilbage til corporate life, at jeg næsten ikke kan være i mig selv;)

Navn: Katja Lund Schjølin

Alder: 34

Børn: 1 – Carl på 1,5 år

Titel: Head of Consulting – Wunderman Nordics

Uddannelse: Cand.merc.psykologi, CBS

Hej Katja! Tak fordi du ville snakke med mig. Vil du ikke fortælle lidt om dig selv og din karriere?

Hvor starter man den historie… Købmandskab har jeg altid haft interesse for. Som barn solgte jeg mit gamle legetøj ude på vejen, eller blomsterbukketter plukket på vej til badminton ved at stemme dørklokker. Jeg har hjemmefra lært, at man altid kan gøre det lidt bedre og at hårdt arbejde lønner sig – jeg finder energi i at se, om jeg ikke kan gøre det bare lidt bedre. Det er i virkeligheden nok min indre drivkraft – at sætte skub i ting og gøre det lidt bedre. Uanset i hvilken sammenhæng jeg er i.

Min mor åbnede en skobutik, da jeg var 16 år og den blev næsten lige så meget min, som den var hendes. Jeg tog bussen til hendes butik efter skole, næsten hver dag, og når vi lukkede gik jeg over på den anden side af gaden… Her lå det lokale pizzaria og her arbejdede jeg så til kl. 22.

Efter gymnasiet forsatte jeg med at arbejde i retail hos diverse high-end brands og multibrand stores, og under min bachelor fik jeg tilbudt at tage et barselsvikariat som salgsansvarlig for to danske skobrands. Jeg skulle varetage salget på Sjælland, starte ekspansion til Tyskland og Norge og opstarte, det der dengang i 2008 var nyt, samarbejde med modebloggere i noget der mindede om en PR-indsats 😊

Herefter tog jeg et fuldtidsjob som Brand & Sales Manager hos en dansk interiørvirksomhed, hvorefter jeg blev ansat i en fuldtidsstilling som Projektleder og Junior konsulent på et reklamebureau. Jeg synes, det var spændende at arbejde strategisk med afsætning af varer, og herunder hvordan psykologien hos forbrugeren spiller en rolle.

Strategi blev nøgleordet for mig og jeg blev ansat som management consultant hos Deloitte Consulting. Det blev mit første fuldtidsjob efter jeg dimitterede fra CBS. Jeg oplevede det, helt ærligt, som lidt af en fuser. Jeg kom fra at jonglere med en god håndfuld kunder på et reklamebureau, samtidig med at jeg læste min cand.merc., og pludselig havde jeg ikke længere studiet at finde tid til og var placeret lavest i hierakiet hos Deloitte, hvilket smittede af på typen af opgaver, jeg sad med.

Jeg skulle vænne mig til at jeg ikke havde kundeansvar, alt imens jeg lærte at finde motivation i at agere på hvad jeg kalder ’Deloitte’s interne markedsplads’.  Som ny konsulent skal du vinde senior folkenes tillid til, at du kan levere kvalitet indenfor de aftalte rammer, for at du får lov at få en rolle på de spændende projekter. Det var altså et sted hvor min indre drivkraft virkelig kunne dyrkes. Igen og igen… En never ending story mod at gøre ting bare lidt bedre. Sådan er konsulentbranchen. Du bliver aldrig færdig med noget – der er altid noget, der kan gøres bedre, eller hvad du troede var afsluttede projekter, der fortsætter i affødte initiativer mv. 😊 Det trives jeg i – en perlerække af udfordringer, der skal løses og i sidste ende udmønte sig i værdi hos kunden.

I dag arbejder jeg fortsat med strategi i en rolle som konsulent. Jeg elsker omskifteligheden, købmandskabet, om man vil, og den forretningsmæssige historiefortælling, der skal skabes, når man skal have nogen til at gøre noget andet, end det de gør i dag – for det er i virkeligheden essensen af strategi. Der er nogen, der har fortalt mig, at jeg er god til det – men jeg kan naturligvis blive endnu bedre…. A never ending story…

Du er gået den modsatte vej af mig – fra selvstændig til mor til karrierejob. Jeg bilder mig ind, at det er atypisk og vil gerne dykke lidt mere ned i den rejse. Så for at starte fra en ende af – du havde et godt job i Deloitte, sagde op og startede dit eget – hvorfor lige dét?

Jeg har altid vidst at jeg skulle være selvstændig på et tidspunkt, og jeg har igennem tiden haft forskellige forretningsideer på tegnebrættet. Jeg tænker konceptuelt i alt hvad jeg laver, og det at skabe et univers meget energigivende for mig.

Jeg fik ideen til CORPORATE CREATIVES, min virksomhed, efter at have set et gap i måden man arbejder med organisation og mennesker i etablerede virksomheder, og til de pres der er i omverdenen, som man er nødt til at agere på, hvis man vil være konkurrencedygtig.

Jeg fik en flyvende start og landede projekter hos bl.a. TDC Group, GN Store Nord, Ørsted og Deloitte – min tidligere arbejdsplads.

Det var hårdt arbejde, jeg forventede ikke andet, men hvor var det bare FEDT, når ting lykkedes. Vi sad tre eks-konsulent-kolleger sammen den gang, med hver vores start-up. Vi sparrede, gav hinanden pep-talks og fejrede hinandens successer – og så skiftedes vi til at gå i Netto og købe lidt frokost 😊 Haha – det var hårdt at vinke farvel til ’the corporate lunch’. En god leverdreng kan nu også noget.

Pludselig, for et par år siden, boede du i New York. Jeg opdagede det tilfældigt og undrede mig – jeg vidste, at du var i opstartsfasen med Corporate Creatives, så hvad var det du lavede  i New York og hvordan skete det?

Igennem mit samarbejde med Deloitte, opstod der en mulighed for at tage til New York og arbejde på et globalt innovationsprojekt. Omfanget af projektet var kæmpe stort, og den respektive virksomhed vi rådgav havde 12 lande involveret. Det var ’the ameriacn consultant dream’. Jeg fløj rundt til nye steder ugentligt, tilbragte en hulens masse tid i taxaer og på hoteller, og så fik jeg shoppet på en masse outlets i de forskellige amerikanske stater…. For pludselig skulle der købes babytøj 😊

Jeg blev gravid og besluttede, at jeg gerne ville tilbage til Danmark, hvor min kæreste Anders var i gang med at få bygget en cocktailfabrik. Han er også selvstændig med virksomheden Nohrlund.

Foto: JoelleBlok

Alle selvstændige jeg kender, kæmper med balancen mellem at kunne holde barsel og kunne holde liv i forretningen – hvordan greb du det an?

Det var en aktiv beslutning, at jeg ville finansiere min barsel selv og fortsætte som selvstændig. Under min barsel, hvor jeg havde besluttet at lukke 100% ned, opstod der alligevel efterspørgsel, og jeg fik etableret en ordning, hvor jeg havde flere freelance konsulenter til at hjælpe mine kunder.

Det gav mig en meget priviligeret start efter barsel. Alle relationerne var holdt ved lige, og der var ikke brug for at koldstarte noget. Jeg elskede at komme tilbage fra barsel og bruge mit hoved igen – nuvel, der skulle lige bankes lidt rust af, og etableres noget logistik omkring familien – men derudover følte jeg mig meget motiveret for at få ’indhentet noget af det tabte’, om du vil.

… Men nu er du altså tilbage i corporate life?

Efter ca. tre måneder tilbage fra barsel blev jeg tilbudt at opbygge et nyt forretningsområde hos den digitale marketingvirksomhed Wunderman… Hmmm… Det var svært. Jeg havde en rentabel forretning, jeg havde al fleksibilitet i verden til at være mor, og jeg havde så mange ideer, jeg var ved at føre ud i livet.

Jeg havde dog ikke særlig mange kolleger, jeg havde ikke globale kunder som Adidas, H&M, IKEA, Air Canada mv. og jeg havde ikke særligt mange rollemodeller, der kunne udfordre mit mindset på daglig basis. Så efter grundige overvejelser valgte jeg at takke ja til en ny udfordring, hvor jeg er MEGET på kanten af min komfortzone, og hvor jeg har været meget eksplicit omkring mine styrker og svagheder – det har været et rigtig godt afsæt for en god start.

Du er blevet chef i en ung alder – hvordan har du fundet din ledelsesstil og hvordan er man en ’god’ chef?

Jeg har jeg helt sikkert ikke fundet min ledelsesstil endnu… Som med alt andet, er ledelse et spørgsmål om konstant udvikling. Jeg tror at min grundlæggende nysgerrighed i mennesker, samt min uddannelsesmæssige baggrund i psykologi, kommer mig til gode i min nye rolle. Men jeg skal passe på her – jeg er stadig så ny i rollen…

Det jeg kan sige er vigtigt for mig, og som jeg håber, at mine kolleger vil kunne bekræfte er, at jeg er ærlig og ligefrem, autentisk, uhøjtidelig og meget lidt politisk. Man må ikke være i tvivl om hvor jeg står, hvad min holdning er og hvilken retning vi sammen arbejder mod.

Jeg er selv utrolig antiautoritær og jeg har ikke selv behov for at indtage en rolle, hvor det skal stadfestes hvem der bestemmer. Det vigtige og værdiskabende ligger i samarbejdet teamet imellem, så det er min fornemmeste opgave at skabe de rette rammer for at dette sker og samtidig med at alle i teamet kan udforske og udvikle deres potentiale.

Foto: Joelleblok.dk

Din mand er selvstændig og har (også) travlt – hvordan får I familiekabalen til at gå op med sygedage i vuggestuen og afhentning inden lukketid? Og hvad med al den øvrige praktik med madlavning, indkøb og tøjvask?

…I skrivende stund har vuggestuen netop ringet og fortalt at Carl har feber. Det sker sjældent, men når det sker, er der jo ikke noget at gøre. I dag er det mig der lukker ned og henter ham. Det skiftes vi til, baseret på kalenderens indhold. Jeg havde ikke så mange møder i dag.

Det er en stor omvæltning at få et barn, og der er endnu en ’stakeholder’ at håndtere i det daglige. Jeg tror vi begge er do’ers, der på en eller anden måde finder en vej i landskabet over udfordringer, opgaver og stakeholders, der skal holdes glade… Indtil videre har vi kun Carl og kabalen er faktisk til at løse uden de store krumspring. Men når det er sagt, så er Carl altid en af de sidste der bliver hentet, vi betaler vi os indimellem til lidt hjælp, og så har vi stor glæde af fire dejlige bedsteforældre der alle er indenfor rækkevidde.

Hvad er din største learning i din karriere so far?

Jeg har altid haft en idé om hvad jeg ville, og haft ambitiøse mål. Nogle ting har jeg nået, andre har jeg ikke. Det vigtige er at prøve, som jeg ser det. Jeg har ærgret mig når det ikke er lykkedes… Men det giver også stor energi til at vise, at man nok skal lykkes næste gang 😊 Man skal, hvad der er så populært at sige, ikke være bange for at fejle. Det tror jeg virkelig på. Jeg har grebet nogle chancer indimellem, hvor jeg inderst inde har rystet lidt på hånden ved tanken, men også altid stolet på at jeg nok skulle finde ud af det. Så har jeg taget nogle ekstra timer i brug – og så har vi jo google 😊

Jeg har altid været ærlig i de situationer, hvor jeg har følt mig kanten af min komfortzone – hvor jeg i øvrigt synes det er super fedt at være – og kommunikeret til de rette, hvad jeg har været usikker på eller uprøvet i, når timingen har været rigtig. Det er vigtigt at kende sine styrker og svagheder, så man kan teame op med folk, der er stærke, på de områder man selv er mindre stærk. Det mener jeg er helt fair og i øvrigt helt afgørende for, at man kan levere det bedste ’slutprodukt’ – der findes ingen, som er gode til alt! Det skal vi huske, når vi indimellem banker os selv i hovedet over noget vi ikke kan finde ud af.

Og lige 3 hurtige at slutte af på:

• Din go-to arbejdsuniform: En kjole der ikke skal stryges 😊
• 5 ting du altid har i tasken: Lipgloss, sut, nøgler, tyggegummi, pung (og en masse rod og gamle kvitteringer)
• Når du bliver gammel vil du: Forhåbentlig have skabt et godt udgangspunkt for høj livskvalitet. Jeg håber jeg har en stor familie omkring mig, som gerne vil bruge en masse tid sammen med Anders og jeg.

Mens jeg har travlt med at barsle den, så vil jeg gerne introducere jer for nogle af de seje kvinder med seje jobs jeg har i mit netværk – det er der blevet en lille føljeton ud af, som jeg altså starter idag, med Kathrine.

Sidst jeg var på barsel stillede jeg ‘7 hurtige’ til en række seje damer – om løst og fast, højt og lavt. I denne omgang, ville jeg gerne at formatet havde lidt mere retning og savnede samtidig lidt ‘karriere’ hér på domænet. Og sådan opstod idéen altså.

Kathrine og jeg kender hinanden af omveje. Først og fremmest igennem Rikke, og den fynske dialekt lader sig ikke fornægte hos nogen af dem. Men også igennem en terminsgruppe, da Kathrines yngste er på alder med Elise. Og kontakten blev så rigtigt tæt, da Kathrine skrev i forbindelse med tanker om et samarbejde i December sidste år – vi klikkede med det samme:)

Og Kathrine er altså én af dem, der inspirerer mig – fordi hun har formået at forene karriereambitionerne med familieambitionerne. Og ikke er sådan en der brokker sig. Hun har den der fynske fandenivoldskhed som Rikke også besidder – den der løser problemerne fremfor at snakke om den.

Og selvom jeg for tiden har truffet et valg om at forfølge det selvstændige virke og fleksibiliteten, så er karriere-ambitionerne stadig en del af min DNA. Og derfor inspireres jeg altså (umådeligt!) af dem, der kan få det til at lykkes – så med håbet om at det samme vil være tilfældet for jer, åbner jeg hermed ballet for #Karrierekvinder. Jeg håber, at I vil tage godt imod det.

(Iøvrigt og en sidenote – jeg bryder mig egentlig ikke specielt meget om ordet karrierekvinder, men nu handler det jo om kvinder og deres karrierer, så jeg har ikke kunnet finde på noget bedre;) ).

Navn: Kathrine Dam Hastrup

Alder: 40

Titel: Brand Director hos Quooker Skandinavien

Uddannelse: Cand Merc EMF (økonomisk marketing)

Vil du ikke fortælle lidt om, hvordan din ’career path’ har været? Hvad er din historie?

Jeg har snart været ansat hos Quooker Skandinavien i 6 år (!!). Jeg startede med at være kommunikations ansvarlig og sidenhen blev jeg Content Manager og for et halvt år siden blev jeg Brand Director.

Det at man kan udvikle sig inden for den samme virksomhed, gør at man aldrig gror fast. Hvis jeg ikke bliver udfordret fagligt, begynder jeg at kede mig. Så jeg går jævnligt til relevante morgenseminarer og tager kurser, så jeg kan opdatere mine ’skills’. Og så er det bare vigtigt at komme væk fra kontoret og blive inspireret af nye ideér og opleve hvordan andre i min position gør tingene.

Jeg er virkelig stolt og glad for min nye titel, for den betyder samtidig at jeg er ’bærer af fanen’, forstået på den måde, at det er mig der definerer hvor brandet ’Quooker’ skal bevæge sig hen. Jeg er på mange måder en del af virksomhedens DNA, for da jeg startede, var vi 8 ansatte og i dag 6 år senere er vi altså 55 ansatte.

Dét at være en del af den rejse, har lært mig sindssygt meget, både på det faglige plan, men også hvorfor kultur i en virksomhed er så vigtig, så vi ikke kun har fokus på vækst, vækst og vækst.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det er helt klart at jeg får plads og råderum til at være innovativ og komme med nye idéer til hvordan vi påvirker kunderejsen og dermed øger awareness hos kunderne. Det synes jeg er SÅ spændende at arbejde med.

Og så beliggenheden… jeg bor 10 minutter fra min arbejdsplads, det er win når man er mor til 3 børn.

… Og det værste?

Jeg arbejder meget med at blive bedre til at være tålmodig og jeg må indrømme at jeg virkelig kan være emsig når Quooker i Holland udsætter en lancering af et nyt produkt, som vi har forberedt alt på at lancere på det Nordiske marked. Lige dér bliver jeg altså virkelig utålmodig og vil bare så gerne i gang med alle de gode ting vi har planlagt.

Har du altid set målet og gået efter det, eller har din vej været mere flydende og tilfældig?

Jeg har altid vidst at jeg ville arbejde med marketing. Det stod klart for mig, allerede fra jeg var omkring 14 år.
Jeg har altid interesseret mig for forbrugeradfærd og allerede dengang fandt jeg det fascinerende, hvordan man med de rigtige budskaber kan påvirke kunden. Jeg er gået målrettet med at får den rigtige uddannelse kombineret med praktisk erfaring helt fra start og det er jeg virkelig glad for den dag i dag. Når det så er sagt, så skal man jo igennem en masse erfaringer, før man finder sin rette ’hylde’. Jeg har arbejdet på forskellige bureauer og som konsulent, før jeg fandt min ’plads’.

Jeg tror de fleste, der læser med hér, kæmper med hverdagslogistik og balancen mellem familieliv og karriere – både du og din mand har travle jobs. Hvordan har I løst kabalen hjemme hos jer? Har du nogen gode tips?

Puha, altså med 3 børn på henholdsvis 2, 7 og 10 år kræver det altså virkelig man holder tungen lige i munden. Min mand er selvstændig og har derfor ikke mulighed for at hente børn. Jeg synes selv vi har fundet den bedste løsning til vores familie, som det er lige nu. Vi har to faste barnepiger som skiftes at hente 3-4 gangen om ugen. De henter den mindste allerede kl. 14.30 de fleste dage, og så tidligt ville jeg aldrig kunne hente. Det giver mig ro i maven at vide de to yngste bliver hentet tidligt, og når jeg så træder ind af døren er jeg 100% mor. Og ikke en mor som er løbet fra et møde og som træder total stresset ind i vuggestuen kl. 16.30, velvidende at mit barn er det absolut sidste i HELE vuggestuen.

Vasketøj og rengøring er en anden snak, det tumler jeg altså stadig med at løse 100%. For skal jeg virkelig betale én for at folde og lægge mit tøj på plads? – det tror jeg ikke helt jeg kan forlige mig med (endnu). Så jeg forsøger at inddrage alle i familien i fælles ansvar og pligter, som ingen gider stå med alene. For når man flytter hjemmefra en dag, følger ’mor’ jo heller ikke med, så mon ikke det er meget godt at lære lidt om ansvar fra man er lille, tænker jeg.

Hvordan kobler du af?

Okay nu er jeg bare helt ærlig (gisp), men jeg elsker altså alle de amerikanske reality shows som ’The real housewifes’ fra New York og Beverly Hills og ’The Kardashians’. Deres liv er SÅ langt fra min virkelighed, men måske er det netop derfor jeg kobler fuldstændig af, når jeg ser amerikanske reality shows.
Jeg ville ønske jeg kunne finde tid til at løbe igen, men jeg vælger tid med mine børn frem for at ’dyrke mig selv’, som det er lige nu. Når jeg løber får jeg ellers tænkt så mange gode tanker og de der endorfiner virker fuldstændig som lykkepiller. Og så elsker jeg bare at forbedre min tid og træne til et løb.

Og lige 5 hurtige at slutte af på:

♥ Drømmerejsemål? Vi har allerede været på vores absolutte drømmerejse til Mauritius, for snart 2 år siden. Det var virkelig den mest ultimative oplevelse for os alle 5. Men jeg drømmer om at køre rundt i et ’mobile home’ i USA og holde ind på de der ’rastepladser’ for mobilehomes, og så ellers bare opleve alle de sjove og skøre amerikanere som er samme sted. Jeg har en helt klar idé om hvad det er for én type mennesker, og jeg tror det kunne være så sjovt at opleve og selvfølgelig også se nationalparker og være tæt sammen som familie i lang tid.

♥ Din go-to arbejdsuniform: Jeg læste for et år tilbage, omkring et ’lifehack’, som var er at gå i kjoler hvis man vil spare tid og det er altså virkelig rigtigt! Jeg har kun omkring 10 minutter til mig selv om morgenen, så er det altså super let at tage en kjole og ikke at skulle forholde sig til top og bukser. MEN derudover elsker jeg silkeskjorter som er VILDT upraktiske når man har børn og så mine klassiske bukser med en lille smule ’trompet snit’, som forlænger mine ben med 10cm –what is not to love!!

♥ 5 ting du altid har i tasken: håndsprit, mindst 2-3 læbestifter, en lille seddel min datter har skrevet til mig og en hårbørste.

♥ Bedste restaurant-tip: Det er jo tit selskabet og ikke maden, som er med til at definere en følelse af en god restaurant og jeg er ret vild med Sortebro Kro ved Den Fynske Landsby i Odense, som er min fødeby. Da min barndomsveninde fyldte 40 år, havde jeg planlagt en middag for hende dér og det var selvsagt den vildeste oplevelse. Maden og stedet er exceptionelt!

♥ Når du bliver gammel vil du: Min mand og jeg elsker Italien og vi rejser til Italien flere gange om året. Vi drømmer altid om et gammelt hus med oliventræer et sted i Umbrien, og det er altså dér jeg drømmer om at kunne tage hen flere måneder om året og bare læse bøger og lære italiensk. For det irriterer mig grænseløst jeg ikke kan sproget, når vi rejser, især fordi min mand taler italiensk flydende – så det skal jeg altså have indhentet på mine gamle dage.

Ooog en lille slutnote hérfra – vil man se mere til Kathrine, så findes der i denne måneds Mad&Bolig hele 9 sider fra hendes hjem. Derudover kan hun følges på @bluenotesby på instagram.