Træning – Side 2 – ACIE

BRIDAL DIET – træning, kost og en status..

BRIDAL DIET - træning, kost og en status..

Nu er der under 100 dage til brylluppet skal stå og jeg er således igang med den sidste trænings-splutspurt. I er mange, der har været søde og kommet med opmuntrende kommentarer på vejen de sidste par måneder, fordi I synes, at kunne se, at der er røget noget. Og det er der også. Helt præcis hvor meget ved jeg ikke – et sted mellem 10 og 15kg pt (men just for the record – jeg vejer stadig mere end jeg gjorde, da jeg mødte Skjorten, så der er ingen fare for, at han ‘ikke kan kende’ mig, når jeg skrider op af kirkegulvet, haha..). Det lyder af meget og er der sådan set også, men jeg er jo lang og har mange cm at fordele det på og så er det jo sket over de sidste 5 måneders tid. Ingen crash diet ligefrem;) Tilgengæld har programmet stået på masser af spidskål (man siger jo at kosten er 80% af det) og masser af træning. Mere om det nedenfor:

Bridal Diet:

Jeg har ingen vidunderkur – tilgengæld har jeg levet ret fornuftigt i hverdagene og så mere ‘ubekymret’ i weekenderne, så der også var plads til et socialliv, fødselsdage, restaurantbesøg og et glas vin her og der. I hverdagene har dagene typisk bestået af:

Kaffe med mælk og 200g skyr

Frokost: Et stykke rugbrød med magert pålæg (fx æggesalat lavet på yoghurt) eller et lille stykke kød og en stor blandet salat

Aftensmad: en af mine mange ‘bridal diet’ opskrifter. Se fx

LAKSEKEBAB MED BROCCOLI TABBOULEH

ASIATISKE KØDBOLLER OG KÅLSALAT

KYLLING & CREMET SPIDSKÅL

GRØNNE SPICY KYLLINGEFRIKADELLER

SALATTACOS MED PULLED KYLLING

Og flere her.

Træning:

De første 4 måneder trænede jeg selv med et styrke-program jeg havde fået – det blev typisk til 2 gange om ugen. De første 3 måneder kom resultaterne hurtigt, den 4. stod jeg ret stille og så besluttede jeg at få mig en PT. Hende har jeg arbejdet med siden d. 6 juni – hun hedder Marlene, og har så god energi, at jeg slet ikke var i tvivl om det skulle være hende. Så nu pisker hun mig igennem og propper flere og flere vægtskiver på, når hun synes det ser lidt for let ud for mig (.. det er ikke LET, Marlene. Jeg er ved at krepere.. Alt gør ondt..). Og jeg har ikke fortrudt, selvom vores første træning sammen (en mandag morgen kl 06:30 – whaaaaaat?!) var lige ved at tage livet af mig. Ikke mindst da Marlene meldte at jeg helst skulle træne 5 gange om ugen – 3 gange styrke og 2 gange HIIT/cardio. Noget af en mundfuld for en travl Agurk, men jeg prøver – og får kun ros for det der lykkes og ikke skældud for det der ikke gør. Jeg gider virkelig ikke skældes ud, når jeg står i træningcentret lidt over syv om morgenen. Ellers tak.

BRIDAL DIET - træning, kost og en status..Hun ser rar ud, ik? Det er hun. Også selvom det helt sikkert er mig, der har sagt alle de ting hun nævner i artiklen. 

Og det virker – Siden Marlene er kommet ind i billedet er der rykket både på styrken, på vægten, på fedtprocenten og på målebåndet – mere præcist er der røget 2kg rent fedt (igen – whaaaaat?!) og 17cm på.. well.. 2.5 uge. Hvis I vil se mere til Marlene så har hun lige skrevet et par artikler på woman.dk HER og så kan I følge hende på Instagram her..

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at afsløre mit blog-liv for Marlene, for der er jo ved Gud ingen grund til at hun skal have direkte adgang til alle mine kageopskrifter (“… nej jeg har slet ikke spist kage den sidste uge.. slet ikke.”) eller photo diaries fyldt med fritter og kolde Coors Lite fra New York, men et kort øjebliks brain-farting i et (kedeligt) møde imorges og bum, så havde jeg trykket “FOLLOW” på hendes profil. 1 time senere var hun der. “Sierh started following you!”.. Fordømt. Farvel fritter. Farvel vin. Farvel smørcroissant. Farvel bacon.

TRÆNING – klar til #BridalBootcamp..

TRÆNING - klar til #BridalBootcamp..

Brylluppet rykker tættere på og det er på tide, at jeg for alvor kommer igang med træningen. Jeg har derfor meldt mig til en BridalBootcamp med nogle af pigerne fra job. Bag bootcampen står Andrea som er svensk, certificeret PT, certificeret Crossfit-træner  og lige begyndt at pendle mellem Stockholm og København for et par måneder siden, for at arbejde med.. well… mig.. Altså – arbejde som i job. Ikke som i træning. Det er bare the cherry on top, som man siger;) Hun har tidligere haft alle de svenske blogdamer gennem hænderne og nu er turen altså kommet til mig. Jeg er lige dele ‘taggad’ (et af mine svenske favorit-ord, som jeg efter 4 år hjemme stadig ikke har fundet en værdig erstatning for. Det og så ‘løbsporet’.. Anyways..) og angst.. Jeg tænker, at den bedste forberedelse vel må være et stærkt outfit i bedste ‘fake-it-till-you-make-it’-stil, og har således brugt lørdagen på research. Det her er mit bedste bud. Vi starter på mandag og kører et halvt år frem. What. Ja. Halvt år. Whoa. I’ll keep you posted og here’s to getting in wedding-shape.. Ahr.

 

Sko – Nike // Trekvarte tights – Newline // Træningsjakke – Newline // t-Shirt – Adidas // Sports-BH – H&M

SKIFERIEN – 10 ting du skal pakke..

SKIFERIEN - 10 ting du skal pakke..

Anden arbejdsdag efter ferien, og jeg har smidt mine vatterede gevandter mod noget mere hjemmevandt og – bevares – kontor-appropriate;) Mens jeg var afsted, spurgte én af jer, om jeg ikke kunne dele lidt tip til, hvad man skal have med i tasken, når man skal på skiferie, og det kan jeg ihvertfald… Det er ikke en udtømmende liste, men lidt kan den måske hjælpe på vej:)

  1. Skijakken – jeg står (desværre) ikke helt på ski nok til at kunne forsvare at købe nyt skitøj hvert år, men hvis jeg skulle have haft nyt i år, så var jeg helt klart slået til på denne seje skijakke fra Armada... Jeg kan ikke beslutte hvilken én af farverne det skulle have været for de er begge seje – modellen er lang og lidt oversize. Perfekt til bjerglivet!
  2. Hjelmen – jeg synes POC laver de bedste hjelme (… men kører selv med én fra Rossignol. Jeg fik den i sin tid med min guide-uniform, så den har også lidt sentimental value.. eller.. if it ain’t broke..)
  3. Jeg fylder kufferten med et par basic sweatshirts – de går både på pisten over skiundertøjet og sm hyggetøj hjemme på hotellet..
  4. Mit skiundertøj er fra Kari Traa og kan varmt anbefales..
  5. Skibukserne – når nu jeg gerne vil have en lidt oversize og lose jakke, så går jeg i en helt anden grøft med skibukserne. Som pige er jeg blevet træt af de mere baggy pasforme og ville istedet gå efter et par tight fitting soft-shell bukser.. Gerne med stretch (fordi det er rart).. De her fra Roxy er et godt bud!
  6. Mine leopard-luffer har splittede fingre, og holder mig dejligt varme.. Og så er de virkelig gode til prisen!
  7. Douchebags – det ultimativt mest praktiske, når det kommer til pakning af ski-grej.. Jeg ønsker mig den dobbelte skibag med hjul (!!!!) og den store 90L Big Bastard trolley… 
  8. Seje goggles må der til – der er én ultimativt mest ødelæggende faktor for godt skiløb: dit udsyn.. Kan du ikke se noget, kan du ikke stå på ski. Og goggles er langt mere end beskyttelsesbriller, der hjælper mod at dine øjne løber i vand eller er en mægtigt smart accessory på pisten.. Næ – der ligger både teknologi, videnskab og forskning bag de bedste goggles, som sikrer én det bedste syn og får konturer i sneen til at stå tydeligere frem (se lige den her video, sagde nørdis).. Mit bedste bud er Oakley’s FlightDeck med den nye Prizm-teknologi.
  9. En varm hue – den her er i en kashmirblanding og fra H&M. 
  10. …….. Det siger næsten sig selv, men folk glemmer det alt for ofte – solbeskyttelse med høj faktor. Sneen reflekterer solens stråler og jeg har set mange solskoldninger i alperne.

 

… Ooooog som det sidste inden I pakker ski-tasken; følg lige nogle af de her seje sne-damer på instagram: @siljenorendal, @jamieanderson, @chanelleladics, @kjerstibuaas, @spencerobrien og @annagassersnow..

Lyserød bootcamp-søndag

Lyserød bootcamp-søndag

Søndag på Kajen står primært i bootcampens tegn. Det er vores sidste gang, og jeg er lidt nervøs for, hvad Sara har strikket sammen til os, for hun er altså en hård dame… Det har været et super sjovt (.. og super hårdt) forløb, som jeg er mega glad for, at jeg har haft muligheden for at være med til (#heldigagurk)… Og jeg kunne godt finde på at booke en personlig træner på et tidspunkt.. Lige nu kan jeg dog mærke, at 4 x træning om ugen er lige vel meget i mit pressede program, og jeg vil ikke risikere at træning bliver en sur og stressende pligt, fremfor noget jeg gør for mig selv.. Jeg glæder mig (helt ærligt..) lidt til at få mine søndage tilbage. Når det er sagt, så kan jeg sagtens mærke effekten af træningen – især mine ben er blevet mere tonede. Her spiller løberiet nok også en rolle, men pludselig er mine lår og lægmuskler dukket frem. Tænk engang;) Nå… Nu kom det til at handle om bootcamp og træning – det var egentlig ikke meningen… Men det fylder lidt meget – kan I nok fornemme;)

2015 DETOX – en status-opdatering..

2015 DETOX - en status-opdatering..

OK.. Jeg er vist en status på detox-projektet skyldig. Det der startede som januar-detox er vist nærmest blevet et 2015-detox, nu hvor vi er et fint stykke inde i marts:) Indlægget er blevet lidt forsinket – sådan går det jo, når man både bliver syg (fordømte lungebetændelse) og iøvrigt har holdt lidt tiltrængt ferie med sne under fødderne. Og speaking of sne under fødderne, så handlede det jo som udgangspunkt om et par gamle skibukser, [LÆS RESTEN AF INDLÆGGET..]