Hverdagslykke – ACIE

Strandtur & fødselsdag..

Jeg gjorde ikke noget stort nummer ud af det i dette forum (hvilket iøvrigt og hvis jeg nu skal være helt ærlig er meget ulig mig, haha), men jeg havde jo altså fødselsdag i tirsdags og fyldte hele 28 32.

Jeg kan ikke helt komme mig over, hvor voksent det lyder, når man siger det højt, men then again – hvis jeg kigger mig lidt omkring, så passer det jo egentlig meget godt med de der 32, selvom jeg selv lige skal vænne mig til dem.

Nuvel. I dagens anledning fik jeg overtalt mit lille hold til at tage med mig på stranden. Den mindste er klart mest medgørlig, når det kommer til den slags, mens den store ikke lader det gå ubemærket hen, at strandlivet så absolut ikke huer ham. Tsk tsk. Egentlig meget godt klaret (hvis jeg selv skal sige det), at jeg har fået lokket ham med på stranden så mange gange, som er tilfældet i år.

Vi kørte til Hornbæk. Parkerede bilen og fandt et lille spot i sandet, hvor vi kunne slå os ned. Badede i bølgerne (og noterede os, at vandet føles koldere dér end, hjemme på den lokale strand i Rungsted) og spiste en is i ishuset på tilbagevejen. Gik forbi det lille streetfood-marked og snakkede om, at det kunne man godt en dag – bade, spise ‘backyard burgers’ under lyskæderne og slutte af med et slag minigolf.

Og sådan så jeg altså ud imens – sagerne kan I finde her:

Kjole fra H&M (udsolgt – alternativ) // Badedragt fra Ganni // Sko fra Birkestock // Stråtaske importeret fra Sydfrankrig (alternativ)

Et – til dels – tåkrummende tilbageblik..

Jeg kan ikke længere huske, præcis hvilken dato bloggen hér så dagens lys, men jeg véd at det var i juli. På et tidspunkt, troede jeg, at jeg ville stoppe, når jeg blev gift. For så var man rigtig voksen. Og så måtte det være tid. Men jeg er her jo endnu – og føler mig endnu ikke rigtigt voksen, selvom det unægteligt begynder at snerpe til. Tænk som tiden er gået. Tænk, alt det vi har oplevet sammen. Derfor – et lille tilbageblik på noget af dét de 10 år hér på acie.dk har budt på. Og noget af det er altså ret ømt;)

.. Dengang jeg startede med at blogge var det normen, at outfit-billeder blev foreviget i et spejl. Dernæst kom selv-udløseren (lol). Og siden da.. well.. der er vi vist kommet et stykke vej 😉 Idag er det min #instagram-husband, der tager de fleste af mine billeder – og dét til bravur (omend han hader tjansen.. Sorry honey!)

.. I efteråret 2010 var jeg med til at starte Looklab, der idag er blevet købt af Bloggers Delight. Idag er Looklab vist nok noget, der er ude i lufthavnen!? (… #wecameupwiththatnamein2009)

.. Jeg havde i en periode en fast klumme i magasinet SIRENE (og før det, i Bazar), som ikke findes længere. Blandt andet gav jeg gode råd, om det med at starte en blog.

.. Jeg har været i Berlingeren, SIRENE, Q, Costume, Alt For Damerne, Bazar, SKØN, Woman m.fl. undervejs.

.. Den største oplevelse undervejs, var nok rejsen til Singapore.. Men derudover har også været sendt til ChampagneIsrael, Hamborg, Budapest (den her video er stadig sjov), New York og flere andre spændende steder. Dét er den største optur – at få lov til at opleve verden.

… I har set mig blive kandidat, faster, gift, fylde 30, blive gravid, husejer og nogens mor. Sagt med andre ord, har I været med på første parket hele vejen igennem <3

.. Jeg har samarbejdet med flere brands end jeg kan tælle – har hostet butiksevents, været ambassadør og what not. Engang stod jeg endda og smilede i alle landets Bianco-butikker. Idag synes jeg stadig, at noget af det sjoveste, er at lave godt content, der skaber værdi for både læsere og samarbejdspartnere. Det er altid rettesnoren.

.. Noget af det skøreste jeg har været med til, var dengang vi fyldte et s-tog (i samarbejde med DSB, skal det siges) – “modetoget” hed konceptet. Der var fan-agtige tilstande, piger der jagtede toget skrigende og total kaos. Tænk engang. I perioden op til kørte jeg på alle skærmene i s-togene. Det var også lidt skørt.

.. Jeg har stillet op til 20+ specialer, bachelor-opgaver, AT-opgaver og what not. Den slags har jeg desværre ikke tid til længere – men jeg skrev lidt om det i 2011 HER.

.. Til efteråret springer jeg ud som forfatter, når min første bog udkommer – en bryllupsbog i samarbejde med #Koneklubben.

.. Undervejs har jeg boet i både Stockholm og LA. Og en sommer i San Francisco. Og 5 år på Kajen. Nu bor jeg i Rungsted og har aldrig følt mig mere hjemme end jeg gør, lige hér.

.. Jeg har også takket ja til at lave min første rigtige boligreportage – den glæder jeg mig til vise jer.

.. Der var engang én, der udgav sig for at være mig. Det var skørt. Det var der faktisk igen for et par uger siden. Stadig skørt.

.. Og så har jeg været igennem virkelig mange angorasweaters (gerne model “Ry” fra Acne), endnu flere silkeskjorter, enormt mange, virkeligt fjollede klumpede Acne-sko, endnu flere Isabel Marant-sneaks, jeans og ikke mindst – all things ‘acie-farvet’ 😉

.. Resten af mine bedrifter prøver jeg at blive bedre til at samle hér.. #workinprogress

Jo. Nok er der gået 10 år, men vi har da også oplevet lidt af hvert. Tænk engang. Jeg ved, at I er nogle (og ganske mange endda), der har været med fra den spæde start. Det er helt vildt. Vi er blevet voksne sammen, venner. Tak for jer – både jer der er ‘gamle’ hér på domænet, og jer der først har fundet vej lidt senere. Jeg sætter uendelig meget pris på jeres loyalitet. Tak. Virkelig – TAK.

Kan vi lige snakke lidt om havremælk?

Nogle dage inden vi tog på ferie havde jeg en ‘mig-dag’. En fridag. En pjækkedag. Fra mor-livet. Og don’t get me wrong – mor-jobbet er det B E D S T E job jeg nogensinde har haft. Nogensinde kunne forestille mig. Men nu har jeg så også været på det job 24/7 de sidste knap 10 måneder, så jeg syntes helt ærlig talt at en lille fridag var på sin plads (jeg er helt med på, at andre mødre ikke nødvendigvis kan relatere – power to them!).

Anyways. Jeg havde alt muligt rart på programmet, mens Elise legede med sin farmor og farfar. En lur blandt andet. Lidt tid med en lydbog. En lang telefonsludder med Emily (… om de royalties jeg så absolut synes jeg fortjener for idé og titel til hendes nye bog, der – bevares – stadig kun findes i mit hovede, men nu er frøet sået), lidt shopping på Gl Kongevej og en brunch på Les Trois Cochons med Simone.

Og det er altså hér, at det med havremælken kommer ind i billedet. For sér I – jeg drikker almindelig mælk. Det har vi vist snakket om. Men omvendt har jeg det også som helt fast grundprincip hér i livet, at hvis der er noget jeg ikke forstår, så handler det altså om mig og intet andet. Lad mig forklare – når jeg ikke forstår, at andre mennesker frivilligt drikker havremælk i deres kaffe, så handler det altså om, at det er mine smagsløg den er gal med, og ikke dem, der bor på tungen hos dem, der drikker havremælk. Giver det mening? Dét jeg ikke forstår, handler – om noget – om en egen shortcoming. Ikke andres. Sådan kan det jo ellers godt lyde ik? “Jeg forstår virkelig ikke dem der drikker havremælk…”. Det kan næsten lyde hånligt, hvis ikke man ved hvilket livssyn, der ligger bag. Det ved I så nu… Det er m i g den er gal med.

Nuvel. Og når man sådan har erkendt dét. At det er én selv, den er gal med, så bliver incitamentet til at prøve nye sager jo også dét større. Man går ligesom til opgaven med en anden åbenhed. Så da min brunchmakker bestilte sin kaffe med havremælk (.. og jeg iøvrigt få dage inden havde set en video på instagram af en der kaldte havremælk for “virkelig cremet”), så tænkte jeg, at det måtte jeg fanme prøve. Fanme. Så jeg bestilte en latte på havremælk. Og tænkte, at jeg måske og endelig ville se lyset. Og man kan jo heller ikke tillade sig ikke at forstå, det man aldrig har prøvet…

Den søde servitrice kiggede skeptisk på mig – og præcis hvordan ordene faldt, kan jeg ikke huske. Men hun synes ihvertfald at det med havremælk var en virkelig dårlig ide. Men hun gav mig credit for at ville prøve, så hun indvilligede i at lave en latte på havremælk til mig, hvis jeg tilgengæld ville love, at komme ind og bede om en ny, hvis nu den smagte for sløjt. “Jeg er altså en sødmælkspige”, sagde hun. Og det kunne jeg jo godt nikke med på, omend jeg oftest styrer mig og drikker den på mini.

Og så kom hun altså med en kaffe på havremælk. Og jeg – der ellers havde høje forventninger ovenpå beskrivelsen som “cremet” – blev fælt skuffet. Det var altså ikke lige dén dag, mine smagsløgs grænser skulle udfordres. Efter jeg er blevet mor er kaffen blevet lidt hellig. Mit frirum, når barnet sover. Min overlevelse ovenpå hårde nætter. Så jeg gider heller ikke gå på kompromis med den. Slet ikke, når man nu har mulighed for at få andre til at lave en virkelig lækker én af slagsen til én. Så jeg gik hurtigt ind. “Det smager jo fælt”, grinede jeg. Og den søde servitrice kiggede på mig og grinede tilbage: “det var jo det jeg sagde”… Og det var det. Det var dét hun havde sagt. Men i det mindste prøvede jeg da;)

Fotos: HoneyStudio

Lykkeglimt #25

[Hvad der var tilbage af en meget hyggelig sommeraften i haven med fine venner]

Hver gang jeg laver de her indlæg, synes jeg at de er finere end gangen før – altså de øjeblikke jeg har fået med. Det er de nok ikke, når det kommer til stykket, men jeg tænker, at det da virkelig må være et godt tegn, at jeg har det sådan – at livet bliver ved med at overgå sig selv. Jo.

Denne omgang oser af sol og sommer og dét kan man jo leve højt på længe – jeg må finde dette indlæg frem, når kalenderen melder november og det hele er lidt mere mørkt og koldt. Lige nu, kan jeg dårligt forestille mig, at verden også kan være sådan. Det er ren sommermagi<3

[En lille ensom båd på min yndlings-ø]

[Det gælder om at holde tungen lige i munden!]

[2 kugler med lakrids, tak!]

[Hver dag flytter jeg mere og mere fra barvognen – men det er ok<3]

[Byens bedste morgenmad – hvis man da spørger mig]

[You’re one in a melon, kid!]

[En route til stranden iført sidste sommers favorit-kjole – helt underligt at have den på sans mave]

[Holder øje med verden uden for<3]

[Friske gulerødder fra den lokale gårdbutik]

[Frokost á la sommerhus]

[…. så lækkert, at det godt lige kunne bære endnu et billede… Mhmm… Rejer!]

[Hurtigste Cornichon i byen]

[Duften af min barndoms somre i Sydfrankrig]

[Chefen for det hele]

10 års jubilæum – let’s celebrate!

Jeg ved ikke helt, hvad jeg forestillede mig, da bloggen hér blev oprettet i 2008 – én ting er dog sikkert: jeg havde ikke regnet med, at vi ville sidde hér 10 år senere og kunne fejre mit (og jeres) 10 års jubilæum.

Det er ikke destomindre tilfældet – juli markerer Acie’s 10 års jubilæum og dét kan I bide spids på, at jeg har tænkt mig at fejre. Er det ikke bare crazy? 10 år hér på domænet? Der er altså også dage, hvor jeg føler mig som the grand old lady i blogland og med 10 år på bagen, synes jeg godt, at jeg kan tillade mig den følelse:)

Jeg har linet fest og festivitas op – en stribe lækre giveaways og eksklusive rabatkoder (.. 10 for nu at være præcis) har jeg tænkt mig at drysse ud over over hele juli, som tak for jeres engagement, deltagelse og kommentarer i løbet af de sidste 10 år. Og så naturligvis en masse andet sjov – et festligt (.. og tåkrummende) blik i bakspejlet blandt andet.

Den første give-away skyder jeg igang imorgen – jeg håber sådan, at I vil være med til at fejre mit store jubilæum. Tænk, at vi nåede så langt venner!

TAK for jer <3


Older posts