Vans // Strik // Parka // Solbriller 

Jeg mødtes med Emily til en lynkaffe lige inden jul. Egentlig var det meningen at alle konerne skulle have skålet glædelig jul i en kop glögg, men én var syg og en anden var travl, og så blev det altså mig og Emmeren, der byttede glöggen ud med en kop kaffe af den lidt hurtige slags, hvorfor jeg ikke nænnede at løfte sovende Cornichon ud af autostol og over i barnevogn… Så er det altså mega praktisk med de der adaptere jeg har snakket om tidligere også.

Det var i øvrigt den slags hurtige aftaler, som jeg var bange for ville ryge i svinget, når vi flyttede ud af byen, men jeg synes, at vi har været gode til at bruge byen på præcis samme måde, som vi gjorde inden vi flyttede Nordpå.

Det er klart, at ens veninder ikke lige dropper impulsivt forbi – men det gjorde de nu heller ikke, da jeg boede inde i byen… Tilgengæld er vi stadig præcis lige gode til at gå ud og spise (altså, med forbehold for Cornichonen), mødes til en hurtig kaffe med venner, gå til frisøren og hvordan vi nu ellers brugte byen inden vi flyttede. De daglige indkøb foretager man naturligvis i sit lokalområde, men man mærker altså ikke forskel på om ens lokale Meny, Netto, H&M eller Lagkagehuset  ligger i 2960 eller 2100…

Vi er også heldige på takeout-fronten heroppe. Vi har en verdensklasse pizzamand (der også laver en verdensklasse svampepasta), Sticks, Wokshop, MASH, Letz Sushi og også en MacD (vigtigt 1. januar;)) i nærheden.. Det eneste jeg savner er California Kitchen, men Skjorten er god til at hive en MexiCali Bowl med hjem til mig, hvis han har været på kontoret… Mhmm… Min absolutte yndlings-mad for tiden.

Nuvel. Det blev et sidespor. Men hvis nu, der er nogen af jer, der sidder derude og overvejer et huskøb i 2018, men er nervøse for at rykke ud af byen, så får det altså tomlen op herfra. Jeg var selv nervøs. Barsel i forstæderne – uf, hvor kan det lyde ensomt og kedeligt, hvis man forestiller sig, at man ikke skal lave andet end at trille rundt i forladte villakvarterer med sig selv og sin barnevogn. Men jeg kan forvisse jer om, at virkeligheden altså er en anden – og skriv endelig, hvis I sidder og brænder inde med et konkret spørgsmål 🙂

I mandags var vi hos jordemoderen og i den anledning havde jeg taget både ‘rigtigt’ tøj på, sko OG makeup. Og bevares – det tog mig all morning, for tempoet er unægteligt ikke hvad det har været, men hvad havde man også regnet med!? Så hér står jeg altså – i all min glory og var 39+6 – dagen før termin. Lidt vildt – jeg tænker, at det bliver sjovt at vise Cornichonen de billeder en dag. Omend hun nok vil græmmes over sin mors valg af attire til den tid 😉

Det hele er iøvrigt gamle favoritter af den slags der har mere end én sæson på bagen, så jeg kan ikke rigtigt linke til det – kjolen er en gammel striksag fra Forever21 købt i Las Vegas for to år siden og jakken er en gammel (5-6 år) sag fra Minimum..

Skoene er fra Isabel Marant og jeg har konstateret, at lige netop hun, laver sko, som mine elefantfødder stadig kan klemmes ned i – både de her og mine Bobby’er kan nemlig stadig komme på. Hurra. Og auf wiedersehen til klip-klapperne. Det føltes dumt, nu vi er på nippet af oktober.

Jaja – det er altså meget sjovt, at se sig selv med sådan en bule på. Jeg kan stadig blive forskrækket når jeg går forbi et spejl.

Det her er mit go-to hverdags-outfit for tiden. Således også, da jeg sov over mig, og blev vækket forsigtigt af Skjorten fordi min fugle-ven (der iøvrigt også har taget billederne i dette indlæg) havde skrevet til ham og spurgt, om han ikke liiige kunne tjekke med sin kone (mig altså), om ikke vi havde en aftale om en halv time. Jo vi havde. Og jeg havde ikke glemt den. Jeg er bare begyndt at sove længe, hvilket er skørt, når man ikke kan huske, hvornår man sidst kunne sove meget længere end kl 7:30 af sig selv. Det kan jeg altså nu. Og jeg blev vækket midt i en (skør) drøm kl 8:32…

Og så er det jo heldigt, at man har et outfit liggende klar, som man slet ikke behøver at tænke over inden man tager det på. Mine denimshorts købte jeg i Target den dag Skjorten friede til mig (det glemmer man ikke lige sådan), og de er så lavtaljede, at de stadig passer fint. T-shirten med flæser er fra Zara og den har jeg vist jer før – den er rar, oversize og luftig. Og armyjakken – den er en oldgammel sag, der har fået en revival. Lige for tiden lever jeg i den.

Få looket:

Denimshorts – Levi’s // Army jakke – MKT studio // T-shirt – Zara (på udsalg) // Stråtaske – Pimkie // Espadriller – ASOS

test

Jeg har stadig ikke vænnet mig til det – altså, til det der med at se sig selv i spejlet og så bom, lige dér på maven sidder der 1.5kg Cornhichon+det løse. Gør man mon nogensinde det? Altså, vænner sig til, pludselig at have fået en hel ny form, der iøvrigt ændrer sig nærmest sekund for sekund?

Outfittet hér har i set i anden anledning, men flere spurgte ind til kjolen, så nu får det sit helt eget indlæg. Det er fra fødselsdag i weekenden – perfekt til the occassion, hvis I spørger mig. Selvom der nu var noget lidt angst ved at proppe det voksende korpus i sådan en storblomstret sag. “Seeee miiiiiig!” kunne jeg næsten høre min bag råbe op. Nuvel. Vi tager det hele med 😉

Kjolen er fra ASOS og udsolgt i de fleste størrelser lige nu, men erfaringen siger mig, at er man ihærdig nok, skal den nok dukke op igen. Og som I kan se på billederne, er den altså ikke ligeså lang på mig som den er på modella. Men stadig mægtigt fin. Jeg så den selv på LaChrissen første gang og blev mægtig inspireret – det er nu meget rart, at have veninder der kan vise en vejen, når det kommer til maternity clothes… Synes (som nævnt øverst) ikke at det er det nemmeste i verden.  Anyways –  I kan finde den online her (reklamelink).

I mine unge teenage-år arvede jeg et gammelt underskørt fra min mor med flæser og broderie anglaise, som jeg brugte som nederdel. Det endte med at være så mørt, at det til slut hang i laser, men jeg e.l.s.k.e.d.e. det virkelig. Og siden da, har jeg altså haft en gang til broderie anglaise og det er nok hverken første eller sidste gang I ser mig i den slags:)

Igår hang den her og smilede til mig på et stativ i H&M, og det var så dét – den måtte med hjem. Den fineste lyseblå farve og – netop – broderie anglaise. Der var ingen vej udenom. Den er lidt fjollet. Det ved jeg godt. Især på grund af de der ærmer. Men samtidig er den virkelig rar. Og da jeg spurgte jer igår på instagram, hvad I synes, var der kun en enkelt af jer, der mente, at den var for fjollet. Tilgengæld var I mange, der mente at den var fin – og jeg endte med at være enig, så nu er den flyttet permanent ind. Og jeg indviede den med en is på lystbådehavnen igår. As one should.

Jeg så den online i sidste uge, men kan død-og-pine ikke finde den nu – smid endelig et link i kommentarsporet, hvis én af jer andre har haft heldet med jer <3