Outfits – Side 2 – ACIE

Outfit: en blomstret bule…

Hov, så blev det godt nok varmt, hva’?! Jeg havde ellers lykkeligt fortrængt, hvordan det føles, sådan at gå rundt med konstant fugtig overlæbe, men jeg skal da lige love for, at jeg blev mindet om det igår og i forgårs;) Men men – man skal jo ikke brokke sig, for det er da herligt, at sommeren er her, og jeg håber da på, at den holder ved, for vi har planer om at tilbringe det meste af sommerferien på Enø, og der er trods alt sjovere, når det er godt vejr. Og man kan bade. Åh, hvor jeg glæder mig til at bade.

Kjolen er en gammel favorit, som jeg har fundet frem igen. Jeg fik den ikke rigtigt brugt sidste sommer, hvilket egentlig er underligt, for det er ikke en særlig ‘preggo model’, men nu er den altså kommet frem igen. Jeg købte den, da jeg var gravid med Elise og den er fundet i Berg Shop på Østerbro – jeg kunne godt forestille mig, at de havde noget lignende i år, selvom lige den her altså er købt for et par år siden.

Og goddaw, iøvrigt, til 3. trimester og slutspurten inden jeg skal være mor til to. Jeg føler mig top uforberedt, men tænker, at det hele nok skal gå. Jeg er langsomt (… meget langsomt), begyndt at overveje en smule babyindkøb – alt fra søskendevogn til autostol og babyalarmer. Sidstnævnte har jeg iøvrigt lovet Skjorten (han er ansvarlig for lige dét indkøb), at spørge jer om I har gode forslag til. Til Elise købte vi en Neonate med video-funktion og den har vi været glade for og videoen har vi også haft glæde af ved flere lejligheder – men vi synes batteriet holder for dårligt, og det er simpelthen så træls, at den altid er død, når man står og skal bruge den. Så derfor – har I mon gode erfaringer at dele?

Jeg har stadig ikke fået købt mere end et enkelt par bukser i Mødrehjælpen til den lille mand, men det går nu nok. Tilgengæld er vi igang med at gøre noget ved en masse andre praktiske hængepartier – fx erfarede vi, at det ville være enormt rart med en pusleplads på hver etage (én af de få ulemper ved at bo i et hus i mere end et plan), så det har vi tænkt os at få etableret. Og så har Skjorten lovet at bygge mig et ordentligt (aflåst og isoleret) skur, så jeg har et sted at parkere lillemandens barnevogn udendørs – indtil nu har vi kun haft et halvtag og har således båret barnevognskassette ind og ud i en uendelighed.

Og så har jeg også bestilt en lift – sådan en havde jeg slet ikke til Elise. Kæmpe fejl. Og lidt dims til det nye børneværelse:) Jeg vil også gerne finde en Voksi Mini (vi er absurd glade for vores arvede Voksi Classic, men der gik alt for lang tid før jeg fik den i brug, for jeg synes den var alt for stor til Elise, da hun var spæd), men den håber jeg at finde brugt i en ordentlig stand (sig endelig til, hvis én af jer tilfældigvis skulle ligge inde med én – gerne med bæreplade) 🙂

Nå. Det blev vist lidt ævlet. Undskyld. Det må være varmen, der trykker 😉

#Preggobrain i skarp brille…

Jeg troede faktisk, at jeg havde vist jer de her billeder for længst. Men pludselig lå de som en kladde og puttede i min backend. Og et scroll igennem de sidste par måneders indlæg, afslørede, at det åbenbart var noget jeg havde glemt. Måske. Hvis ikke, så er det en genganger og jeg beklager. Either way er det altså vist min #preggobrain, der spiller mig et puds.

De blev taget kort før jeg fortalte jer, at jeg gik og bryggede på en baby, så hvis nogen undrer sig over hvor bulen er blevet af, så er det altså en kombination af ikke at være så langt endnu, gode vinkler og kraftig indtrækning af maveskind, der gør sig gældende.  Og hvis jeg ser lidt blå ud i hovedet, er det bare fordi jeg ikke trækker vejret 😉

Anyways. Den lyseblå blazer er én af forårets favoritter og noget af det mest ‘corporate-agtige’ jeg har, så det virkede ikke helt dumt, at poste dem, på sådan en onsdag, hvor solen nok skinner, men det iøvrigt er lidt køligt. Den ryger på igen idag…. Og så håber jeg, at I vil bære over med min #preggobrain, der altså er skyld i at jeg står dér og tripper i en strik, der ikke er helt weather appropriate, selvom det er lidt chilly idag.

Jeg har været på hospitalet i formiddag til noget tjek (alt er godt, bekymring er unødig – long story short bliver man tilbudt at blive fulgt lidt nærmere, når man har lavet en baby på +4.5kg, så jeg får både forskellige blodprøver, tests og ekstra scanninger), og eftermiddagen skal bruges på en tagterasse på Nørrebro (så måske strik ikke er så dårlig en idé alligevel) til Distortion Warm-Up, inviteret af ham her, der har lovet Elise at der både vil være musik og grillpøller, så hun insisterede på, at vi tog med 😉

…. Og så venter der en lang weekend forud. Skjorten fik nyt job 1. maj og jeg er allerede vild med det nye sted, der altså 29har ‘flex’. Således kan han ‘flexe’ på fredag og vi har planer om både at få klaret en masse praktiske ting (… oprydning i kælderen bla, suk), og så er jeg skisme blevet inviteret ud og spise og i biffen. Hva’be’har. Jeg glæder mig<3

Jeans – preggomodel fra H&M // Strik – H&M (.. gammel) // Blazer – H&M (udsolgt) // Solbriller – ASOS  // Pumps – Zara (gamle)

 

Dagens outfit: “Altså skal man stå sådan med hånden på maven, når man er gravid eller hva’?!”

… Sagt, som kun en storebror der gir’ #zerofucks kan sige det. Kommentaren kom, da vi var i Hornbæk i weekenden, og jeg liiiiige havde fået min instagramhusband til at tage et hurtigt billede af undertegnede iført hvid sommerkjole og sand mellem tæerne.

Og nej. Det skal man ikke. Men man gør det jo alligevel. Og når jeg skriver ‘man’ så mener jeg mig. Men også mange andre. Det er – ifølge egne helt uvidenskabelige empiriske undersøgelser – en meget gængs gravid-posering. Hvadend man er blogger-type eller ej.

Og man skulle således også tro, at min storebror vidste bedre, for han har jo trods alt selv to børn. Og har således været vidne (på 1. parket) til to graviditeter. Men ok – min svigersøs beder nok ikke om at få taget så mange billeder, ved nærmere eftertanke.

Men nu er det ikke kun min storebror, der tilsyneladende undrer sig over ‘den gravide hånd’. Da jeg fortalte, at jeg var gravid, var der én i kommentarsporet, der gerne og på det kraftigste ville frabede sig billeder med hånden på maven. Sikke en udmelding, men hun var vist generelt lidt sur (på mig, verden, universet, hvem ved?!).

Og hvorfor kan sådan en lille hånd på maven pludselig være et diskussions-emne?! Det er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at forstå og fred nu være med det.

Men det har da fået mig til at tænke over, hvorfor jeg selv gør’ed. Ligger hånden der på bulen. Og jeg skal gerne forære forklaringen en linje eller to.

Først og fremmest er det hyggeligt. Og på sin vis en refleks. En kvittering for små spark på indersiden og en slags ordløs kommunikation mellem mig og ham, der ligger derinde. Det er svært at ignorere, at få et cirkelspark i blæren. Svært ikke lige at klappe maven med et ‘Jaja kammerat – jeg ved godt du er derinde’.

Dernæst er det også bare convinient. Hvem har ikke prøvet at få taget et billede og stået og flagret underligt med armene?! Hvor skal jeg gøre af dem!? Nu har jeg endelig en hylde til dem. Slut med lange flagrearme. Slut med kaffekopper, blomsterbuketter og andre blogger-rekvisitter. Bare op på hylden og knips-knips-knips. Mega rart. Selv efter 11 år som blogger føler jeg mig stadig ikke hjemmevandt foran et kamera, tro det eller ej.

Og sidst men ikke mindst – de fleste gravide kender vel nok følelsen af deformitet. Pludselig har man ændret form. Nærmest fra den ene dag til den anden. I mange måneder føltes det bare som om man havde spist for mange croissanter, og gravid-hånden har nu kæmpe signalværdi. Som om den – helt uden ord – kan sige “Nej, jeg er ikke bare blevet tyk. Der ligger en baby derinde, hvis du skulle spørge fra nogen”. Den sætning man har haft lyst til at sige i lange tider, men som man måtte lade syde inde bag tænderne.

Så derfor. Det er ikke for at genere. Eller irritere. Eller andet i den dur. Det sker ligesom bare, helt uden at man tænker over det. Har jeg erfaret. Og så ikke mere om den sag <3

Kjole – gammel sag fra H&M // Sandaler – Hermès // Solbriller – Céline // Hårbøjle – lille biks på Gl Kongevej

 

Min sommeruniform i år…

Ja, det er altså ikke hver dag, at jeg får serveret et backdrop i en azurblå farveskala og iøvrigt kan parre den med både brune ben og hvad jeg forventer bliver årets sommeruniform, så jeg undskylder på forhånd, hvis mængden af billeder er lige til den gode side – den dovne feriegurk hér vil ikke bruge alt for meget ferietid foran skærmen på finsortering;)

Lad mig introducere min nye og absolutte yndlingskjole. Halvt skjorte, halvt hvid flæsekjole. You had me at hello. Hvis jeg var en kjole, ville jeg se sådan her ud. Den er – ligesom ca 90% af mine øvrige garderobe for tiden – fra H&M, naturligvis.. I finder den her.

Er man kortere og/eller modigere end mig, kan den snildt bruges uden denimshorts under, men det tør jeg ikke – især ikke, hvis man står på nippet af kysten og i en frisk middelhavbrise. Mine shorts er iøvrigt dem jeg fortalte om forleden dag – fundet i en Target i LA tilbage i 2015. Jeg er på’en, hvis de bliver slidt op en dag, for jeg elsker dem.

Stråtasken har jeg fået i feriegave af min nevø og niece – de købte den i Sydfrankrig for 2 år siden – men den her er nu ikke noget dårligt alternativ. Sandalerne fra Hermès fik jeg i fødselsdagsgave af Skjorten sidste år. Jeg har dog spottet et knaldgodt budget-alternativ, som ikke er landet i butik endnu, så det vender vi lige tilbage til, når de er til få fat i…

Ah ja – og solbrillerne! Dem har jeg fået i Mors Dags-gave (ja, hvad mener I?! Jeg blev også mere end overrasket) af Skjorten og Elise på den her ferie. De er fra Céline. 

Om at klæde sig på, fremfor at klæde sig ud…

Den sidste tid (… som i det meste af 2019) har jeg været lidt garderobe-udfordret, for bulen vil frem i verden – og jeg kan genkende den der følelse, af at skulle lande i en ny form, fra da jeg var gravid med Elise. De første måneder af en graviditet er så mærkelige – man går rundt og prøver at skjule noget, der egentlig ikke er til at se… Og pludselig kan man ikke knappe bukserne længere – eller også har man bare ikke lyst til det, fordi alt der strammer på maven ikke er særligt rart, når man iøvrigt bruger store dele af sin tid på at forsøge at undvige den værste kvalme (.. eller værre: ørl).

Og mens man iøvrigt dårligt synes at man får klemt noget som helst ned (.. andet end kiwier, Lagkagehusets appelsinjuice, tomater og hvidt brød med smør), så bliver man sådan underligt kvabset på midten. Og man ved godt, at resten af verden nok næppe skænker det en tanke – men man kan ikke lade være med at føle, at hele ens omverden tænker, at man har spist en croissant for meget på det seneste. Selvom virkeligheden jo egentlig er, at man bare har travlt med at bygge et menneske.

Og det var iøvrigt også derfor, at jeg investerede i to oversize strikkjoler tilbage i januar. Det var, ca, det eneste, jeg kunne overskue at have på.

Nu er jeg langsomt ved at lande mere og mere i den nye form – nogle dage med bedre held end andre. Men min begrænsede garderobe har altså fået mig til at tænke på, hvor rart det føles, at jeg – med alderen – er landet mere i det der med at klæde mig på, fremfor at klæde mig ud..

I bloggens spæde år, blev jeg tit kaldt ‘modeblogger’ og det generede mig nogenlunde ligeså meget, som det generer mig at blive kaldt ‘mommyblogger’ idag. Men når man har fyldt på sådan en blog i mere end et årti, så kommer man jo vidt omkring – og i perioder er der altså emner, der dominerer mere end andre. Heldigvis er vi, os der kommer her, langt henad vejen blevet voksne sammen og har, således, været igennem mange af de samme faser sammen.

Og én af mine faser var altså den meget moderne fase. Den der gik på sådan noget med helt hjernedøde Acne-sko og andre outrerligheder, som jeg håber jeg aldrig igen skal konfronteres med.

Idag er min garderobe noget mindre outreret. Noget mindre trendpræget. Men jeg har også skullet lære en ny balance, efter jeg har skiftet erhverv – i ‘gamle’ dage var der en tydelig forskel på min off-duty garderobe (den var blød… meget blød…) og min hverdags-garderobe (den var, til sidst, ret corporate). Ingen af delene er rigtigt passende, som ‘almindeligt pænt hverdagstøj’. Men jeg synes efterhånden, at jeg er landet et godt sted. Et ukompliceret sted.

Et sted, hvor ‘outfit-kriserne’ er sjældne. Jeg føler mig ikke specielt moderne, men det er ok, for det er holdt op med at være en succesparameter (i min bog altså..), men det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke stadig finder stor inspiration hos andre mere moderne typer – jeg er bare blevet bedre til at tænke ‘… men det ville jo ikke klæde mig’ eller ‘…. men det ville jeg jo aldrig få brugt’..

Og indeværende outfit er altså et eksempel på sådan noget, jeg gerne tager på. Der er ikke nogen af sagerne, der er nye nok til, at de endnu fås i butikkerne og det er altså derfor jeg ikke linker til noget af det. Tilgengæld er det sager, der bor i mit klædeskab og som jeg tager på igen og igen. Mine yndlings-jeans (en preggo-model fra H&M), en god skjorte med ekstra længde (den er oprindeligt fra Munthe) og en acie-farvet jakke fra VILA købt sidste år.

Jeg laver stadig fejlkøb (… suk), men ikke så mange som tidligere. Og min garderobe er skrumpet over de seneste år – jeg har vist erkendt at lykken (for mig) ikke findes i et bugnende klædeskab.. Idag er min største udfordring, sådan ‘shopping-wise’, ikke at få købt for meget af det samme. For meget af det jeg ved virker. For mange hvide sommerkjoler. For mange gode hverdagsjeans. For mange fluffy striktrøjer. Men altså. Det skal jeg nok få lært 🙂

Er I andre, der også har lagt 20ernes tøjkriser bag jer? Eller er det bare mig, der er blevet kedelig? 😉