Rejser – ACIE

Et lille ferie-flashback og må jeg bede om et postkort, tak?

I disse tider, hvor mit instagram-feed flyder over med de skønneste billeder fra alle klodens hjørner, kan jeg godt mærke et lille stik at misundelse. Eller. Det er måske et dårligt ord, men altså – jeg gad godt, at det var mig, der lå der og plaskede rundt i en pool og drak spandevise rosé… I virkeligheden lider jeg nok bare af decideret ‘ferie-fomo’ 😉

Og da én jer, skrev til mig og udbad sig nogle ferie-tips til det Sydfranske, kunne jeg ikke lade være med at gå i arkiverne og dvæle lidt ved sidste års ferie. Åh, det var herligt. Åh, det gider jeg godt igen. Måske til næste år, som familie på 4?

Så derfor altså dette lille flash-back af Sydfranske herligheder.

Og som traditionen foreskriver – hvor mon I ferierer den i år? De sidste par somre har jeg bedt jer om, at sende et lille digitalt postkort til mig i form af en lille hilsen i kommentarsporet. Og det er simpelthen så mega hyggeligt – I tjekker ind fra hele verden  og jeg nyder sådan, at læse hver og én af jeres hilsner. Og derfor er det altså noget der må gentages! Så derfor venner – hvor holder I mon ferie i år?

[Do not disturb og en ferie-is]

[Smelter mellem cremefarvede facader]

[Et stop og en overnatning i hyggelige Besancon]

[Mit hold<3]

[En lur i skyggen af en palme og pooldronningen over dem alle i hendes lille flamingo-float]

[Datenight på balkonen i den sydfranske sommer-aften, mens den mindste var gået kold inde på værelset. Det holder, at have et uderum, hvor de voksne kan nyde ferien, når den mindste er gået i seng]

[P’tit dej med alle mine franske favoritter og en klassisk strandpromenade med pariserhjul og poolhår]

[Så fint, så franskt]

 

På solferie med en 1årig – lidt erfaringer og learnings..

I er et par stykker, der har spurgt om jeg ikke vil skrive lidt om vores ferie – ud fra sådan et ‘ferie med tumling’-perspektiv, og det kan I tro jeg vil, og jeg synes også, at vi gjorde os nogle gode erfaringer undervejs, som jeg håber, at jeg kan give videre, så andre måske kan få glæde af dem. For jer, der bare leder efter svaret på hvilket hotel vi boede på, så får I det her: Viva Cala Mesquida Resort & Spa.

Destination: Vi valgte Mallorca fordi det er en overskuelig flyvetur på under 3 timer med en tumling. Jeg vil iøvrigt gerne give lufthavnen i Palma 10 point for hurtig bagagehåndtering, nem adgang til billeje, separate familiekøer og generelt en smooth oplevelse fra start til slut.

Vejr: Vi oplevede generelt pænt vejr – nogle-og-tyve grader og sol. Der var en enkelt formiddag, hvor det var overskyet og blæsende, men ellers ikke noget. Når solen gik ned blev det dog lidt køligt. Vi var afsted i midten af Maj, for reference.

Rejsebureau: Vi havde booket hotel og fly gennem Spies og fløj således med Thomas Cook. Det er virkelig charter-agtigt og min lange mand har svært ved at klemme sig ned i de små chartersæder, men Elise fik en snack-pose med banan, smoothie, rosiner etc på både ud- og hjemtur og vi oplevede ingen forsinkelser. Eneste minus er dog, at flyvetiderne er helt horrible for små børn.

Det kan muligvis gøres bedre med almindelige rutefly – men det er værd at tage med, at charterflyene generelt er fyldt med børn, og dermed lidt større forståelse fra ens medpassagerer, hvis barnet skulle skrige fra start til slut. Eller drøne op og ned af midtergangen. Eller andre festligheder.

Fordi vi ikke brugte lufthavns-transfer havde vi iøvrigt ikke noget at gøre med rejsebureauet, da vi var på destinationen – udover at jeg skrev en sms og spurgte hvor vi fik udleveret vores babypakke (mere om den nedenfor) og fik lynende hurtigt svar.

Hotel: Vi boede på Viva Cala Mesquida Resort & Spa i Cala Mesquida på Nordøst-spidsen af Mallorca og havde halv-pension – det ligger en god times kørsel fra lufthavnen i Palma. Vi havde booket et værelse med havudsigt og egen privat have . Sidstnævnte fortjener en klar anbefaling – det var så fedt, at Elise kunne drøne rundt i haven og det var ligeså fedt for de voksne, at have et ude-areal til afslapning, selvom Elise sov lur på værelset. Den værelsestype har iøvrigt egen jacuzzi på terrassen.

Det er pænt og nydeligt og virkelig gearet til børn med piratdisko, virkelig fed børnepool, flere legepladser, legeområde i buffet-restauranten og masser af andre børnefamilier. Hvis man er mere til strand end pool, så er der også direkte adgang til en virkelig fin strand med det smukkeste turkisblå vand – bølgerne kunne dog være til den friske side.

Der var også spa (det brugte jeg altså ikke) og flere voksenpools med vandfald, palmer og poolbar – men vi holdt os mest til børnepoolen (som de iøvrigt var søde at fylde varmt vand i den formiddag det var overskyet).

Jeg ville aldrig komme her uden børn (eller børn ældre end 10), men så længe de er små, så er det bare fedt, at forholdene er lavet til dem.

Nårh ja. Der var åndssvagt mange tyskere. Det er hvad det er, men nu er det nævnt;)

Mad: Booker man halvpension er der morgenmadsbuffet, aftenbuffet og 3 á la carte restauranter at vælge imellem. Igen er det hele gearet til børn med masser af højstole, plastikbestik til de små og børnemenuer. Det er rart, at man ikke behøver sidde og stresse over at barnet strøer pastaskruer ud over gulvet eller andre af den slags festligheder. Maden er fin, men ikke den store kulinariske oplevelse – her er dog rigt udvalg og overall ikke en finger at sætte.

Billeje: Det vil jeg anbefale – både fordi man slipper for at skulle stoppe ved tusind andre hoteller undervejs med en lufthavnstransfer, men også fordi der ikke er ret meget andet end 3 resorts og en mini Spar i Cala Mesquida – vi synes det er rart, at kunne komme lidt rundt selv. Vi betalte ca. 2000kr for at leje en SUV (plads til 4 voksne og barnestol inkl bagage) i en uge. Vi lejede gennem Hertz og herigennem lejede vi også autostol – den var spritny omend et mærke jeg ikke kender. Det fungerede upåklageligt.

Andet: vi havde booket en ‘babypakke’ gennem Spies, så vi havde babyseng, højstol og en paraplyklapvogn på værelset. Det er jeg ikke sikker på, at vi ville gøre en anden gang – paraplyklapvognen var sådan set fin, men klart en spansk model, der ikke er lavet til mennesker af vores højde. Næste gang tager vi vores egen med – men nu skulle det prøves.

Jeg vil også virkelig anbefale, at købe et par badesko til sådan en lille størrelse – jeg så de første 10 børn glide på de glatte fliser og det var rent held, at jeg selv havde fået købt et par. Elises er bare disses fra H&M.

Postkort fra Palma og det mest vidunderlige datedøgn…

Reklame/Inviteret af Castell Son Claret

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg stadig og på 7. år stadig er drønhamrende forelsket i Skjorten. Og der skal heller ikke herske tvivl om, at jeg godt kan savne ham, når hverdagen ruller, logistikken skal gå op og han for Gud ved hvilken gang sover i gæsteværelset i kælderen, fordi nogen (… host, Elise) stadig er en lille søvn-ost og far skal op på et arbejde, hvor han ikke kan sidde i pyjamas og morgenhår hele dagen (… i modsætning til mig).

Og derfor sætter jeg mere end stor pris på, når vi nu og da får chancen for lidt voksentid. Som da han overraskede mig med den her bryllupsdags-fejring. Datedøgn. Det perfekte koncept, i min bog. Og således også inspirationen for de oplevelser, der ligger bag indlægget her.

Da vi i sin tid bookede rejsen til Mallorca allierede jeg mig med mine svigerforældre – de ville gerne passe Elise et døgn, så vi kunne få lidt alenetid. Og så gik planlægningen igang. Frokostdate i Palma. Overnatning og middag på Castell Son Claret. En slags homage til de døgn vi brugte efter vores bryllup på stedet hér.

Og det var vellykket. Mere end vellykket faktisk. Vi nød det – Skjorten nød det. Og jeg nød, at kunne give ham en oplevelse af den slags, han sætter allermest pris på.

[For et par år siden, var jeg i Palma på en firmatur, men ellers har jeg ikke meget kendskab til byen… Jeg konstaterer bare, at der er smukt og rart. Her kunne man snildt bruge en weekend eller mere]

[Mit lange sidekick i små snørklede gader.. Som altid iført Skjorte. Kælenavnet er jo ikke for sjov.]

[Frokost på en fortorvscafe – iberico skinke, manchego, oliven og andre herligheder]

[En halv times kørsel fra Palma ligger Castell Son Claret gemt i bløde bakker og blandt olivenlunde, og man kan mærke roen sænke sig, så snart man drejer op af den smukke allé til det lille slot]

[Vi lod os indchecke på et værelse i de gamle staldbygninger – med egen privat lille terrasse og ugeneret udgang og udsigt til en lille appelsinlund… På værelset ventede både en flaske bobler, stråhatte og poolhåndklæder… Så vi satte kursen mod poolen]

[… Hvor vi nød, at kunne slappe af i to solstole, fremfor at drøne rundt i en børnepool med pirattema.. Det var også første, eneste og sidste gang, vi fik lejlighed til at bade i en pool, der var mere end 35cm dyb;)]

[… Og mens vi så lå dér, kunne vi ligge og plotte om hvordan vores egen imaginære og hypotetiske pool skulle indrettes hjemme på Kysten.. “Mosaik!”, sagde Skjorten. “Ja… Og overflow!”, svarede jeg begejstret.]

[… Og så middag – på terrassen. Under åben himmel og med den mest vidunderlige udsigt. Skjorten bestilte østers, mens jeg klemte en salat af avocado, mango og rejer ned… Til forret. Til hovedret bestilte den lange kød, mens jeg spiste risotto med baby squid.. Og nippede forsigtigt (og nød!) af et halvt glas cava. Vi spiste i 3 timer. Og snakkede uforstyrret undervejs. Uden selskab af Gurli Gris. Og uden at være i konstant alarmberedskab for væltede glas, tabte gafler og flyvende pastaskruer. Voksentid. Bare mig og ham. Vidunderligt]

[… Og efter en lang dag på farten og en lang, skøn middag, var jeg træt. Træt i kroppen. Træt i lænden. Men hvad gør det, når man kan se frem til en fuld nats søvn i en seng, der mest af alt minder og en stor bløde skumfidus – og man i tillæg kan vælge sin favoritpude fra en ‘pillow menu’?]

[Om morgenen vågnede jeg ved, at Skjorten åbnede terrassedørene ud til vores lille appelsinlund… Og efter en kort gåtur i slottest imponerende have (der iøvrigt gav os mere end ny inspiration til yderligere havebelysning.. wow!) gik vi ombord i morgenbuffeten. Fik serveret en lille omelet. Drak et halvt glas cava (mig altså – Skjorten holder sig ikke tilbage) og to cappuccinoer på terrassen. Nød roen, stilheden og følelsen af at være i en lille boble af tosomhed langt fra hverdag, praktik og ansvar.]

[.. Og så farvel og kurs mod Elise, som savnet til efterhånden var svært at ignorere på trods af mange søde sms-postkort fra farmor. “Her skal vi tilbage til”, sagde Skjorten da vi kørte ned af alléen. “Jeg kunne let bruge en hel uge her”, fortsatte han. Og jeg er enig. Det skal vi. En dag, når børnene er store nok til at blive passet i et par døgn, så kommer vi retur for igen at lade os indhylde i roen, afslapningen og den gode mad.]

 

 

Et postkort og en feriestatus…

Så er jeg og vi igen hjemme fra ferie. I ‘gamle’ dage, var jeg historisk dårlig til at holde ferie – det er heldigvis blevet bedre. Om det er mit generelle tempo-skifte i livet eller dét at blive mor (… der unægteligt ikke efterlader ret meget tid til ret meget andet), skal jeg ikke kunne sige. Virkeligheden er nok, at det er en slags kombination. Og jeg havde egentlig ambitioner om, at jeg ville have delt lidt ferie-spam med jer, mens jeg endnu befandt mig i højere luftlag, men istedet lod jeg være. Og således altså et lidt forsinket postkort – men den slags kommer jo alligevel også først frem, lang tid efter man selv er kommet hjem (… især hvis man, som mig, er typen, der oftest kommer dem i postkassen i lufthavnen på vej hjem, host).

Antal fregner udviklet: flere end jeg kan tælle…..

Antal croissanter spist: én om dagen – præcis som håbet..

Misundelse på øvrigt selskab, fordi jeg ikke kunne komme med på ski: #dontmentionthewar….

Antal frokoster indtaget på solbeskinnet bjergtop: 4 – hurra!

Antal bøger læst:…. 0. Suk. Det er blevet til en halv lydbog, som iøvrigt ikke er fantastisk god (måske jeg skulle have opgivet undervejs). Camilla Läckbergs nyeste. Berlingeren kaldte den karikeret – jeg er nok enig…

Antal emails skrevet: 0! Hurra!

Antal krammere modtaget fra nevø og niece: flere end jeg kan tælle… Lykke<3

Antal ‘tarte framboise’ spist: desværre kun en enkelt.. Sløj indsats.

Antal dage iført rigtige bukser (.. som ikke er preggo-leggings): i n g e n. Ferie for faen<3

 

Jo. Det var den ferie. En familie-tradition iøvrigt og der skal ikke herske tvivl om at Val d’Isère er et af mine absolutte favorit-steder på denne klode. Jeg er kommet der siden jeg var en lille pige, og det er en glæde for mig, at dele begejstringen for stedet med min egen lille familie. Og egen lille pige.

Et lille (okay, stort) postkort..

Åha venner – så er jeg tilbage på pinden efter en helt igennem herlig ferie. Det er for første gang i bloggens (snart) 11-årige historie, lykkedes mig at holde en hel uges ferie uden at åbne computeren så meget som en eneste gang, og SHIT manner, hvor har det bare været rart.

Det er jo lidt en øvelse det der – tidligere var bloggen noget, der tilhørte fritiden og ferierne. Nu skal jeg lære at lægge den fra mig. Jeg tænker, at det iøvrigt er en øvelse vi alle kender – blog eller ej. Efter 15års konstant opkobling skal vi nok alle lære, at gå offline i kortere eller længere tid af gangen. Vi er på sin vis, den første generation, der skal forholde os til den slags. Men det var et sidespor – sådan er det, når man ikke har skrevet i over en uge. Så flyder ordene i alle retninger af ren begejstring, for igen at danse henover tastaturet:)

Og hermed altså en lille ferie-status og et lille postkort:

Antal solskinsdage: 5! Hurra! Jeg er tanket op på d-vitamin og har fået lidt farve i kinderne.

Antal grill würsteln mit pommes spist: m a n g e – mit barn har fået ny favorit spise og jeg har levet af hendes sørgerlige rester. Jeg behøver ikke se en pomfrit igen den næste måned. Mindst. Puha.

Antal kælketure: … flere end jeg kan tælle.

Antal medrejsende: 13 – vi var 14 totalt.. 8 voksne og 6 børn. Det kan noget og vi har virkelig hygget os!

Antal styrt: Ingen nævneværdige. Phew.

Antal ‘große bier’ tyllet ned: mindst én om dagen, hilsen AlkoGurk

Lyst til mere skiferie: Kæmpe kolo-enorm stor. Vi tæller dagene til påskeferien i yndlings Val d’Isère!

[Far og Elise på farten]

[Chefen for det hele med byens hurtigste brille][Møffis Tante Optur]

[Hvis I tænker, der er mange billeder af Møffi i kælk, så er det fordi at hun brugte ca 95% af sine vågne timer med at kælke.. De sidste 5% brugte hun på at spise pomfritter.][Hejheeej! Jeg kan anbefale en terrængående klapvogn, hvis man skal på ski – den her fra Jollyroom har vi fået i gave for et halvt år siden (så reklame reklame reklame), og den var kanon at have med. Let at klappe sammen, fylder lidt, men kan samtidig klare snedriver og tung oppakning][Ja, nu har vi set dig, kælke-fis][Byens sødeste piger! Møffi og min guddatter Esther]

[På hytte med far]

[På vej hjem i solnedgangen;)]