Jeg ved ikke, om det er fordi jeg lige har været udsat for sol og varme, eller fordi solen (kortvarigt) skinnede, da vi igen landede hjemme i Danmark, men jeg er ramt af begyndenden forårskuller og hurra for det, for det er da ved Gud en noget rarere følelse end begyndende vinterdepression á la januar;)
Og hvad er mere forårsagtigt end en lille (mental) weekendtur til Paris? Jeg drømmer om at slentre rundt i 20 grader og solskin. Bare ankler og min mand i hånden. Veludhvilede og maven fuld af franske croissanter. Og børnefri. Bare lige lidt. Ha. In another life, måske 😉
Og det er altså også i den retning månedens outfit-inspiration drejer sig. Tilsat drømmen om ballerinaer, men i praksis nok noget med støvler á la vinter istedet. Og så hårbøjler. Men det overrassker næppe nogen.
Jeg er besat af små jakker og meget tilfreds med, at det virker til at bouclé-varianterne er ’tilbage’. Den her er fra Zara.
Lyserød blazer med perleknapper – så fin og forårsagtig. Jeg købte en lignende blazer for et par sæsoner siden, som er født med ‘almindelige’ knapper. Jeg tænker, at den snildt kan opdateres med nye knapper og blive en favorit igen. Måske I også har en blazer hængende, der vil kunne finde ny anvendelse med nye knapper?
Oooog den her jakke sendte én af pigerne fra min MG mig et link til – vi har virkeligt ens smag og har ved flere lejligheder fået købt det samme uafhængigt af hinanden. Hun vidste, at jeg også ville være vild med denne.
Altså. Smart er jo et spørgsmål om smag, så det kan naturligvis diskuteres. Men det er dét jeg prøver – at kombinere blødt og smart. Og en forhåbning om ikke at se alt for træt og slap ud. Fake it ’till you make it, er det ikke sådan det er?
… Og selvom jeg er på barsel nu, og dét således har været afsættet for dette indlæg, så kan det ligeså vel handle om en fornuftig og blød weekendgarderobe, for de der altså ikke lige er dér lige nu. Jeg husker alt for godt, hvordan man i weekenden kunne ende i nogle ret slappe outfits, fordi man endelig kom ud af de corporate gevandter. Og mange af de ting, jeg hér har valgt vil også let kunne styles med sorte slacks og høje hæle til hverdag, for et ganske nydeligt corporate look.
—ooo—-
Jeg faldt i hullet under min første barsel. Jogging-hullet, om man vil. Levede livet i praktisk hestehale og sweatshirt. Rart, for så vidt. Men jeg følte mig ikke særligt godt tilpas. Der er noget ‘dress the part’-psykologi i det, tror jeg. Altså for mig – jeg vil ikke gøre mig klog på andres vegne. Men det der med, at hvis man sjosker (fedt ord) rundt og ligner én, der ikke har sovet i et år (.. make that two), så bliver ulideligheden nærmest bare forstærket. Hvis man, omvendt, ligner én der har styr på det, så føles det også mere sådan. Altså, igen taler jeg 100% for egen regning. You do you! <3
Så den her gang har jeg forsøgt at umage mig lidt mere. Forsøgt ikke at falde i joggingfælden. Forsøgt at ‘passe på mig selv’ i samme grad som jeg ville gøre, hvis jeg ikke var på barsel – har fået bukket vipperne nu og da, har været til frisøren, har været flittig med epilatoren, har været til træning og har fået lagt den der maske om søndagen, der holder den værste vinter-tristeste væk fra mit ansigt. I perioder lykkes det bedre end andrem, og det er vigtigt at understrege, at det er udelukkende af hensyn til eget velbefindende. Og der er så absolut dage, hvor jeg alligevel ligner en død kat, melder afbud til træning og finder mig selv iført sutsko out in public (.. nej selvfølgelig snakker jeg ikke om i dag, host host).
Og garderobe-opskriften der altså fungerer for mig, får I her. Den er overkommelig og det er ting de fleste af os har i skabene i forvejen. Bruger man primært sin barsel med at rulle vogn ude i naturen, så er følgende nok at skyde over målet – jeg tænker mere på de dage, man gerne vil hænge ud med veninder, i babybio, shoppe eller hvad man nu ellers bedriver en barsel med.
Klassiske farver: Når jeg er allermest træt, har jeg hverken energi eller overskud til at ting skal ‘matches’. Så det hele skal gerne passe sammen – jeg går efter en klassisk og neutral farvepallette.
Blød strik: Man ser bare mere put together ud i en striktrøje i god kvalitet – i enten uld, merino eller cashmere. Jeg har lavet en gylper og har erfaret, at er man hurtig med en stofble, så kan man nå at tage det værste, fordi ulden ikke absorberer den slags alt for hurtigt – i modsætning til fx en sweatshirt. Jeg har været særligt glad for løse modeller i cashmere og cardigans med smukke knapper, der lige giver et ekstra pift til et outfit. De billige varianter med lidt for meget akryl bliver hurtigt så grimme – og hvis mit tøj ser nusset ud, så ser jeg også nusset ud.
Leggings: Jo sgu. Jeg havde ikke klaret den uden leggings. Jeg sværger til nogen i en tyk kvalitet, der sidder godt til og hjælper med at holde lidt sammen på det hele. Jeg kan også bedst lide den slags, der efterlader lidt ankelkig. Tilsat blød strik og en god blazer og så er man langt. Selvfølgelig havde det været oplagt også at have gode jeans med, men jeans er ikke bløde – og det er jo præmissen for indeværende indlæg;)
Blazere og frakker: Alt kan nærmest reddes af en god blazer i et boxy snit og de fleste af os har allerede den slags i garderoben. Dernæst har jeg været mere end glad for min klassiske camel-frakke, jeg købte først på sæsonen – den får mig til at føle mig smart og put together, selvom jeg egentlig ikke er det.
Oversize skjorter: Jeg havde heller ikke klaret mig uden gode oversize skjorter. Både under strik og alene. Og vælger man nogle i lidt oversize fit, der går ned over numsen, kan de også (i min bog ihvertfald) gå til et par kraftige leggings og en blazer.
Hårpynt: Ligegyldigt hvor gerne jeg ville, så får jeg bare ikke vasket hår hver dag, og så kan en god hårbøjle være en god ven til at skjule, hvis hårbunden begynder at fedte lidt, og håret har fået nogle lidt sjove elastikmærker fra en soveknold.
Sko: Tidligere på sæsonen var jeg meget glad for mine ballerinaer, men det er naturligvis for koldt til den slags nu. Nu holder jeg mig til ankelstøvler – enten af den varme slags med foer (… jeg har bakset lidt ekstra med brystbetændelse), eller mine sorte klassiske flade støvler i ruskind. Et par gode sneakers er naturligvis også en kvik idé, hvis man skal rulle langt – tricket er at finde et par man synes er lidt smarte. Jeg er særligt glad for et par camelfarvede der ikke skriger ‘kondisko’ alt for meget.
Accessories: Alt lys er skarpt, når man ikke har sovet, så solbriller er et must. En god to-go kop, ditto (sidenote, men bla. hos Lagkagehuset er det nu muligt at få fyldt sin egen medbragte kop). Og høretelefoner man kan holde ud at have på længe.
Efter en lille pause har jeg igen fået fyldt lidt på ønskesedlen. Lidt blød strik, lidt jeans, lidt flæseskjole, lidt hårbøjle, lidt skjorte. Meget mig, med andre ord 😉
Jeg tænkte lidt over det, for et par uger siden – det der med, at jeg egentlig synes, at det har været en proces, at finde ‘min stil’ igen post office-job. Jeg tænker, at det måske er noget I andre corporate ladies, der har været på barsel også har oplevet?
Det der med, at man har gået rimelig corporate klædt til daglig, så er gået på barsel og har levet i stretch… Sådan to ekstremer på skalaen. Og så kan det være helt svært at finde den gyldne middelvej efterfølgende. Lande et sted midt imellem corporate og stretch.
Jeg er faldet lidt mindre i stretch-fælden i denne barsel. Barsel har siden midt 2017 været mere normen end det modsatte for mig, så jeg er nok ved at finde en tilbage til en slags ‘new normal’. Men altså. Min garderobe glæder sig nu stadig nogle dage, til at alt ikke behøver at være ammevenligt. Uagtet hvor meget jeg i øvrigt nyder barselslivet;)
Jeg brugte weekenden på at skrive ønskeseddel. Og sådan én bliver de fleste af os nok afkrævet lige i disse dage, så måske min kan tjene som inspiration, hvis I (også) sidder og kigger blankt på skærmen i forsøget på at komme i tanke om juleønsker.
Når det er sagt, så forventer jeg egentlig ikke at få ret meget. Og giver heller ikke ret meget. Det er ikke en eller anden politisk beslutning og, ej heller én der er taget for mere end indeværende år. Men bare sådan vi altså gør det i år. Mads og jeg har nemlig droppet julegaverne til hinanden – vi mangler ikke noget og vil hellere bruge pengene på noget til huset, hvis det endelig skal være.
Ligeledes har vi sløjfet gaver til min storebror og svigersøster (igen) i år. Vi vil hellere give hinanden en oplevelse sammen. Give hinanden tid sammen, hvis man kan sige det sådan. Vi snakker om et ophold på Falsled Kro (… men det gjorde vi også sidste år, og så kom min vigtige storebrors (😉) kalender i vejen.. Og min gravide mave, bevares..).
Så ønskerne hér er netop dét. Og sådan forbliver de i vid udstrækning også;)
Jeg ville så gerne have serie-indlægget ud igår, for nu havde jeg brugt flere dage på at få det skrevet (altså nu lyder det som om det tog tusind år – det var snarere noget med, at jeg hele tiden blev afbrudt af en Carlsen:)), og så måtte onsdags-ønskerne vige og vente til idag. Det betyder jo faktisk ikke og en klap (for andre end mig og mit overblik;)).
Denne uges liste handler om at holde varmen, kan jeg se. Det var ikke et tema jeg arbejdede ud efter, men efterhånden som listen tog form, kan jeg godt se, at det var sådan det endte. Måske fordi det pludselig blev koldt – frosne bilruder om morgenen og små skyer af damp, når man trækker vejret.
Glossier’s nye Future Dew – jeg er stadig ved at krakelere af tørhed og tænk hvis denne kunne camouflere det lidt.
Jeg er måske ved at blive gammel, men forestiller mig at få ting må være rarere end uldne trusser og varme baller. Jeg har netop lagt en ordre på undertøj til Elise fra Dilling (fordi det kom op på forældremøde i vuggestuen at deres undertøj til børn udmærker sig ved at være to-delt (det vil pædagogerne gerne have), men højtaljet, så de ikke skiller på midten).
Jeg har hørt så meget godt om Miild, men aldrig prøvet det – den her bronzer kunne være fin til trætte vinterkinder.
Jeg havde aldrig troet at det ville ske, men den brændte karry-gule er måske ikke så slem alligevel;) Kjolen her tænker jeg kunne være fin til sorte tætte strømper og en grå strik(cardi).
Jeg hedder Christine Svingkær Egholm, Acie er mit kælenavn og jeg er 33 år gammel.
Jeg er mor til Elise og Carl, gift med Skjorten, Mads, og bor nord for København i en gammel dame fra 1934, som jeg hygger mig med at indrette og lave om på.
Jeg drikker meget kaffe, elsker blød strik, bander over at træde i en Duplo-klods mindst én gang om dagen, serverer gerne pizza og champagne for mine gæster, skifter en milliard bleer, er lidt af en beautynørd med en fortid i skønhedsbranchen, slapper af i køkkenet, elsker lydbøger og tyer oftest til det klassiske valg, hvad end det angår min garderobe, boligindretning eller noget helt tredje.
Hér på domænet snakker vi morliv, karriereambitioner, shopping, bolig, indretning, rejser, økonomi og hvad der ellers optager damer som os.
