Føljeton – ACIE

7 HURTIGE

… det er snart længe siden, at jeg har lavet 7 af de hurtige, så det må være på høje tid – let’s go!

Hej Agurk, hvordan står det til? Godt tak. Eller. Lidt mandagsagtigt idag. Hele familien er blevet småforkølet, vi var løbet tør for kaffe imorges og jeg synes det har været lidt gråt og kedeligt hele dagen. Men altså – det er jo småting. Så overall, godt!

Hvad får du tiden til at gå med? Silly question, tsk tsk. Cornichonen holder mig ret godt beskæftiget for tiden. Vi bakser stadig med nattesøvnen, men har fundet ud af, at hun har væske i mellemøret (på det ene øre), og mistænker, at det er dét, der driller (.. og derfor at intet virker). Derudover har hun virkelig fart på og er begyndt at rejse sig op ad alting (… og falde.. så man skal virkelig være over hende)… Og udover dét, så er der jo bloggen hér. Og bogskriveri, ved siden af det.

Bogskriveri? Dét har du da ikke rigtigt fortalt om? Nej, jeg har lidt været en snegl, men tænkte, at I har nok set det hos én af de andre damer:) Vi skriver en bryllupsbog i #Koneklubben – kunne det være anderledes? Projektet har været l æ n g e undervejs – første gang jeg fortalte Emily om idéen var faktisk morgenen efter mit polter på vej ned på stranden og vaske den værste hovedpine af… Og altså inden jeg var gift og hun var blevet friet til.

Av, ja. Det er snart 2 år siden, jo! Men hvad med blog-imperiet – noget spændende på bedding? Næ, business as usual, synes jeg. Eller. Bag om scenerne sker der lidt, men det ved jeg ikke om er spændende at høre om for jer? Jeg har bla fået mig en agent (.. sådan en skal man åbenbart have, these days) og hun hedder Natasja og er en stjerne.. Og så fylder this old lady (bloggen altså) 10 år i næste måned – og det har jeg naturligvis ikke tænkt mig at lade gå ubemærket hen;) Og man kan jo argumentere for, at når man har været igang med noget i 1o år, så må ‘business as usual’ vel også være en slags spændende… ellers var man nok stoppet undervejs:)

Sandt – og tænk engang. 10 hele år? Havde du regnet med det? …. Det kan man ikke just sige;)

Hvad fylder ellers for tiden? Hmm… Lidt af det hele – mest presserende er næste weekends Beyonce&JayZ-koncert i Parken. Vi skal afsted, Skjorten og jeg. Først på middag på Madklubben og så koncert i Parken. Alt imens Cornichonen for første gang skal overnatte hos sin farmor og farfar. Jeg skal have min Goya-kjole på. Og drikke mange drinks. Og sove længe. Lyder det ikke rart?

Jo, det gør det da bestemt! Sker der ellers noget, du synes vi skal vide? Næ. Det er næsten det sværeste ved at være på barsel. Der sker ikke altid så meget. Det mest spændende, der er sket i mit liv idag, er at jeg har fået ny støvsuger – godt nok en virkelig sej, praktisk og nice støvsuger. But still. En støvsuger. Så deeeet. 😉

Haha ok ok.. We get it.. Tak for snakken Agurk. Dejligt at catche op. Og tillykke med støvsugeren.

 

Et blik i sidespejlet: en gang imellem savner jeg mig selv..

… Det er blevet tid igen. Der er noget, jeg har siddet og funderet over, dér bag rattet. Idag handler det om det der med, at have været nogens mor i mere end 8 måneder nu. Det der med at have været på barsel, i mere end 8 måneder nu. Det der med, at man nogle dage virkelig godt kan savne sit gamle jeg, dengang man var lidt mere end et serviceorgan for en lille meget krævende chef.

Et selfie med min lille barselsmakker, som lige skal lære det med åbne øjne og kameraet, men det arbejder vi på… Leverede det på instagram med teksten: “… Took this selfie earlier to remember how Mondays can (…. and should) feel…. Always🙌🏻💗👊🏻💗 #dowhatyoulove”.. Og det er jo rigtigt – jeg elsker at være på barsel. Virkelig. Men nogle dage, savner jeg lidt mig selv.

Ovenpå sådan en weekend, hvor jeg på sin vis, har fået lov til at snuse lidt til et liv, der var engang med både champagne-middag med min mand og en hel dag alene på loppe, kan jeg ikke lade være med at blive ramt lidt af efter-veer. For ligegyldigt, hvor meget det kan virke lig noget ‘der var engang’, så smager det ikke rigtigt sådan…

På en eller anden måde smager champagnen ikke helt ligeså sødt, når man ved, at eventyret har en slutdato. Lige omkring midnat, på allerbedste askepot-manér. Den smager ikke helt ligeså sødt, når man ved, at virkeligheden ikke blot rammer imorgen, men om et par timer, hvor man så kan sidde dér i efterdynningerne af en champagne-buzz og månelysets uflatterende barske skær, og forsøge at overbevise barn om, at det skal ligge ned og sove, fremfor at stå op og ruske i tremmesengens tremmer. Mens dét, der tidligere kildede i ganen, nu snarere sidder og lurer som antydning af en hovedpine et sted 4-5 cm over øjenbrynene.

Og på samme vis er 8 timers alenetid en søndag, heller ikke helt det samme. For undervejs kan man ikke undgå hverken savn eller dårlig samvittighed – ikke så meget overfor barnet, hun klarer det nu nok, men overfor faren. Der nok også kan mærke både træthed og champagnen trykke på skallen, og iøvrigt er blevet gjort ansvarlig for at stå med både baby og træfældnings-projekt med naboen, mens mor lopper ud. Det var nok mig, der kom til at sige ja til det med træerne iøvrigt. Let, når man ikke selv er hjemme. Let, når man ikke selv skal stå med det. Men nu var det jo lige dér, det passede med at naboen kunne. Og træfælde-manden kunne. Og vi har snakket om de forbistrede træer i 2 måneder nu. Så ka’ vi ik godt? Hva’?

Tidligere stod jeg i vaskekælderen og foldede stofbleer (… nogle dage, kan det føles som om jeg ikke laver andet end at vaske stofbleer) og faldt jeg over en gammel post-it, der havde ligget og puttet på bordet i vaskekælderen under en bunke vasketøj. Antageligvis fordi jeg på et tidspunkt har tømt en taske på bordet i en desperat jagt på en sut, eller andet i den dur. Anyways. “280k eur”, stod dér med min mest sjuskede håndskrift. Tegnet over flere gange. Det var tydeligt, at det var noget, jeg engang havde skrevet under en telefonsamtale. Jeg ved ikke hvad det er og det kan også være ligemeget. Men den gule lap dér mellem alle stofbleerne, blev pludselig legemliggørelsen af den kontrast der er mellem det liv der var, og det liv der er. Mellem karriere-mig. Arbejds-mig. Travle-mig. Og nu mor-mig. Stofble-mig. Grød-mig. Trætte-mig.

Og lige så meget, som jeg elsker det her barselsliv (for slet ikke at snakke om min Cornichon – jeg ville folde stofbleer hver eneste minut resten af mit liv for hende), så ramte den mig alligevel. Eller. Kombinationen af mange ting, ramte mig. Mange bække små, som man siger. Men en gammel imellem savner jeg mig selv. Ikke nødvendigvis mit gamle liv med travlt kontorjob, møder og mange rejsedage (for Guderne skal vide, at det heller ikke altid er lykken), men mig selv. Den jeg var. Den jeg kunne være. Eller også er det bare trætheden, der trykker. Jeg ved det ikke. Jeg blev ihvertfald glad, da jeg så det her billede af to sjove festlige mamas på Cana’s instagram igår, for det vidner jo i allerhøjeste grad om, at man på et eller andet tidspunkt godt kan parkere ansvaret, ihvertfald for et døgns tid. Og bare være sig selv igen. Og det glæder jeg mig til.

Jo. Det gør jeg. Og det er ok, siger jeg til mig selv. Er I mon andre, der har det på samme måde som mig? Eller – måske endnu bedre – andre, der er kommet ud på den anden side?

 

10 ting jeg vil lave i juni..

junilisten

Juni bliver simpelthen sådan en dejlig måned – så dejlig, at det næsten er svært, at begrænse sig til bare 10 ting, jeg gerne vil og skal, og tænk hvor heldig man så er:) Jeg håber også, at I går en herlig juni i møde derude!

  1. Jeg er inviteret til Moët Grand Cruise og jeg glæder mig! Michelin-mad og bobler til havs – svært ikke at være til falds for den slags. Jeg skal naturligvis have Skjorten med (datenight!), og arrangementet er en del af Moët Grand Day lørdag d. 9. juni, hvor Moët inviterer under overskriften “Skål sommeren ind med champagne og Michelin-middag i de københavnske kanaler”. Stort, ja tak. Arrangementet er åbent for alle og der er både Afternoon Tea i samarbejde med Konditori Antoinette og Dinner Cruise med Michelin-restauranten Kokkeriet. Alt sammen på en særlig Moët-båd, der skvulper rundt i Københavns Kanaler. Vi skal til middagen, som koster 399kr pr person (det er altså billigt for Michelin-mad med tilhørende Champagne-menu!). I kan finde billetter til den her og til afternoon tea (der koster 249kr) her.
  2. Vi skal en weekend i sommerhus.. Jeg håber sådan det gode vejr fortsætter, så jeg kan bade! En hel masse!
  3. … Fortsætte med at leve i badetøj og hvide sommerkjoler. Og hat. Bevares. 😉
  4. Jeg skal på Tradono Market og loppe (endelig) og har brugt uger på at samle sammen og finde frem. Det er foregår søndag d. 10 fra kl 10 på Israel Plads. Kom endelig forbi og sig hej!
  5. Vi skal til Beyonce og JayZ i parken, mig og min mand. Det bliver et brag! Er der mon nogen af jer, der også skal derind?
  6. Jeg skal – faktisk allerede idag – til Emily’s skolancering og det bliver dejligt. Både at fejre og støtte op om en sej veninde, men også at komme ud og spise damemorgenmad.. Og komme lidt væk fra barselsboblen. Cornichonen bliver imens passet af sin farmor og farfar, så jeg er ret sikker på, at hun vil have det som blommen i et æg.
  7. På Madklubben Østerbro og forhåbentligt kunne sidde uden for og spise på deres terasse – og drikke aperols…
  8. Tage på stranden. Mange gange. Vi var afsted for første gang i forgårs og det er så dejligt, at have badestrand tæt på – det vil jeg gerne udnytte.
  9. .. Drikke mange aperols. Jeg fik ikke en eneste sidste sommer (for obvious reasons), så jeg tænker, at jeg må drikke dobbelt så mange i år;)
  10. Få læst minimum én bog. Jeg er så slem til at styrte rundt og skulle alt muligt, når Elise sover lur, og jeg burde blive bedre til bare at sætte mig ned. Derfor har jeg besluttet, at jeg i juni skal læse minimum én bog, så jeg kan tvinge mig selv til at sætte mig lidt ned. Uden en computer.

Jo, det var listen. Hvad med jer? Hvad er der mon på jeres juni-lister?

10 ting jeg vil lave i maj…

moss-copenhagen-plisseret-nude-nederdel-4-of-16[Billede fra maj sidste år, hvor jeg havde sæsonpræmiere på de bare ben og sportede en lillebitte bule]

  1. Få lavet de loungemøbler færdig og shinet terassen op.
  2. Tage min Skjorte i hånden og gå ud og spise brunch et lækkert sted. Any ideas?
  3. Få styr på #HomeSweetKysten igen – her har været liiiidt håndværker-kaos-agtigt.
  4. Nyde vores smukke blomstrende have
  5. Overtale damerne i mødregruppen til at vi skal ud og spise sans les enfants
  6. Få bestilt årets sommerferie. Aghr. Stress!
  7. Få fundet en hvid slå-om-kjole i broderie anglaise med flæser.. Anyone?
  8. Få købt årets badedragt – jeg må jo snart ud og lounge i den have…
  9. Blive bedre til at slappe af, når min baby sover, istedet for at fare rundt…
  10. Få ryddet op og ud i min garderobe.. Ugh. Jeg føler jeg har sagt dét før.

Hvad skal I mon lave i maj?

Og this time last year? Laksetærte, altaninspiration, fortællingen om min polter og meget mere I finder ved at rulle indlægget ud her…

Et blik i sidespejlet:… om barsel i forstæderne.

barsel-hus-forstad-rungsted-3-of-16

I sidste uge, skrev Emily og spurgte om vi ville med ud og gå en tur – og jeg kan love jer for, at vi ikke var sene til at takke stort JA. Naturligvis ikke mindst på grund af det gode selskab, men også fordi hun med et trylleslag reddede os fra endnu en eftermiddag i ‘Midteren’ i Hørsholm.

For dér er vi altså en del. Af flere årsager. Cornichonen har nu en alder, hvor hun er rigtigt meget vågen og skal underholdes rigtigt meget. Når hun ikke sover om natten, så er hendes mor rigtigt træt om dagen. Lidt for træt til at agere pauseklovn hele dagen lang, så vi når typisk til et punkt om eftermiddagen, hvor der må ske noget. Hvor vi ikke bare kan ligge hjemme på stuegulvet og lege. Hvor vi må på tur.

Nogle dage går vi en tur. Andre dage skal vi ud og handle. Så er der de dage vi har en kaffeaftale. Eller skal til babysvøm. Eller mødregruppen. Eller i babybio. Og så er der altså også de dage, hvor vi tager i ‘Midteren’. For dér kan mor få en god kop kaffe og lidt retailtherapy (der er jo ikke dét et lille smut i H&M eller Søstrene Grene ikke kan kurere;)), hvis det står rigtigt sløjt til på energi-fronten. Og Cornichonen elsker det. Elsker at være ude og se. Ude og opleve. Så det er win-win. Men alt kan jo blive kedeligt, hvis man gør det for tit og afveksling er essentielt.

Nuvel – tilbage til turen med Tante Emily. For da vi så gik dér på Christianshavn og hun slæbte os med på nye spændende eventyr, så kom jeg til at tænke på, om det mon havde været anderledes, hvis vi ikke var flyttet ud af byen.

“Vi venter lige med at flytte til efter barsel!” – dén sætning har man jo hørt så tit. Heck, jeg har sikkert selv sagt den på et tidspunkt, da hverken barn eller hus var sådan rigtigt rundt om hjørnet.

Men efter megen funderen tror jeg egentlig ikke, at min barsel havde set ret meget anderledes ud, hvis jeg stadig boede inde i byen. Vores barselskalender er så fyldt, som vi orker. Vi har den bedste mødregruppe som vi laver alt muligt med, vi går til alle mulige aktiviteter, vi træner (ok, jeg er lige begyndt, men det tæller altså ogs’) og vi har masser af hyggelige barselsaftaler både lokalt og med veninder inde i byen.

Sidst jeg skrev lidt om emnet, var I flere, der bød ind. Især én af jeres kommentarer har ridset sig lidt fast: “For mit eget vedkommende vil jeg heller hente lille fis i børnehave kl 15 end kl 17 fordi jeg har prioriteret st være sammen med nogen inde i byen. Man er bundet op på en helt anden måde når man har et barn i forvejen i forhold til når man kun har er. Det syntes jeg du glemmer i din lining. Og af gode grunde da I endnu kun har en“.

Og dét er jo rigtigt. Vi har kun én. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke er det samme ligegyldigt hvor man bor? Altså, når man har to (eller flere) børn, så er man jo bare mere hængt op – og det kan man så være i en lejlighed inde i byen eller i et hus i forstæderne. Men når det er sagt, så er det ikke min intention, at stille en ligning op. Blot at dele nogle personlige erfaringer – for jeg tænkte selv meget over det, inden vi besluttede os for at flytte…

Ville det blive kedeligt? Ensomt? Barsel i forstæderne.. Ugh.. Det lyder jo ikke lige umiddelbart som sådan en meget actionpacked tilværelse. Men jeg tænker bare – uden at vide noget om det – at barsel bare lidt er sådan. Ikke så action packed. 100% på lillemyrets præmisser. Og engang imellem også lidt ensomt og ‘jeg savner voksen-kontakt’-agtigt. Ligegyldigt hvor man nu bor henne.

Nogle dage når man alt muligt, andre dage når man ikke noget som helst. Nogle dage er man super social, andre dage not so much. Og det tror jeg ikke afhænger af, hvor man bor henne. Og jeg var nok bare var blevet træt af at trille op og ned af Østerbrogade på samme måde, som jeg nu godt kan blive lidt træt af at gå i ‘Midteren’. For jeg kunne jo bare gå et andet sted hen – jeg er bare lidt for træt…

Det blev lidt langt. Tanken var bare, at snakke lidt om det der med barsel i forstæderne. At det kan virke skræmmende og dødkedeligt – ikke mindst fordi det tit italesættes sådan… Men det er altså ikke sådan jeg har oplevet det – byd endelig ind, hvis I selv er eller har været på barsel for nyligt. Enten inde i byen eller i fortstæderne. Jeg ville selv have elsket at læse lidt erfaringer inden vi besluttede os for at flytte:)

barsel-hus-forstad-rungsted-1-of-16

Older posts