Et blik i sidespejlet:… om barsel i forstæderne.

barsel-hus-forstad-rungsted-3-of-16

I sidste uge, skrev Emily og spurgte om vi ville med ud og gå en tur – og jeg kan love jer for, at vi ikke var sene til at takke stort JA. Naturligvis ikke mindst på grund af det gode selskab, men også fordi hun med et trylleslag reddede os fra endnu en eftermiddag i ‘Midteren’ i Hørsholm.

For dér er vi altså en del. Af flere årsager. Cornichonen har nu en alder, hvor hun er rigtigt meget vågen og skal underholdes rigtigt meget. Når hun ikke sover om natten, så er hendes mor rigtigt træt om dagen. Lidt for træt til at agere pauseklovn hele dagen lang, så vi når typisk til et punkt om eftermiddagen, hvor der må ske noget. Hvor vi ikke bare kan ligge hjemme på stuegulvet og lege. Hvor vi må på tur.

Nogle dage går vi en tur. Andre dage skal vi ud og handle. Så er der de dage vi har en kaffeaftale. Eller skal til babysvøm. Eller mødregruppen. Eller i babybio. Og så er der altså også de dage, hvor vi tager i ‘Midteren’. For dér kan mor få en god kop kaffe og lidt retailtherapy (der er jo ikke dét et lille smut i H&M eller Søstrene Grene ikke kan kurere;)), hvis det står rigtigt sløjt til på energi-fronten. Og Cornichonen elsker det. Elsker at være ude og se. Ude og opleve. Så det er win-win. Men alt kan jo blive kedeligt, hvis man gør det for tit og afveksling er essentielt.

Nuvel – tilbage til turen med Tante Emily. For da vi så gik dér på Christianshavn og hun slæbte os med på nye spændende eventyr, så kom jeg til at tænke på, om det mon havde været anderledes, hvis vi ikke var flyttet ud af byen.

“Vi venter lige med at flytte til efter barsel!” – dén sætning har man jo hørt så tit. Heck, jeg har sikkert selv sagt den på et tidspunkt, da hverken barn eller hus var sådan rigtigt rundt om hjørnet.

Men efter megen funderen tror jeg egentlig ikke, at min barsel havde set ret meget anderledes ud, hvis jeg stadig boede inde i byen. Vores barselskalender er så fyldt, som vi orker. Vi har den bedste mødregruppe som vi laver alt muligt med, vi går til alle mulige aktiviteter, vi træner (ok, jeg er lige begyndt, men det tæller altså ogs’) og vi har masser af hyggelige barselsaftaler både lokalt og med veninder inde i byen.

Sidst jeg skrev lidt om emnet, var I flere, der bød ind. Især én af jeres kommentarer har ridset sig lidt fast: “For mit eget vedkommende vil jeg heller hente lille fis i børnehave kl 15 end kl 17 fordi jeg har prioriteret st være sammen med nogen inde i byen. Man er bundet op på en helt anden måde når man har et barn i forvejen i forhold til når man kun har er. Det syntes jeg du glemmer i din lining. Og af gode grunde da I endnu kun har en“.

Og dét er jo rigtigt. Vi har kun én. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke er det samme ligegyldigt hvor man bor? Altså, når man har to (eller flere) børn, så er man jo bare mere hængt op – og det kan man så være i en lejlighed inde i byen eller i et hus i forstæderne. Men når det er sagt, så er det ikke min intention, at stille en ligning op. Blot at dele nogle personlige erfaringer – for jeg tænkte selv meget over det, inden vi besluttede os for at flytte…

Ville det blive kedeligt? Ensomt? Barsel i forstæderne.. Ugh.. Det lyder jo ikke lige umiddelbart som sådan en meget actionpacked tilværelse. Men jeg tænker bare – uden at vide noget om det – at barsel bare lidt er sådan. Ikke så action packed. 100% på lillemyrets præmisser. Og engang imellem også lidt ensomt og ‘jeg savner voksen-kontakt’-agtigt. Ligegyldigt hvor man nu bor henne.

Nogle dage når man alt muligt, andre dage når man ikke noget som helst. Nogle dage er man super social, andre dage not so much. Og det tror jeg ikke afhænger af, hvor man bor henne. Og jeg var nok bare var blevet træt af at trille op og ned af Østerbrogade på samme måde, som jeg nu godt kan blive lidt træt af at gå i ‘Midteren’. For jeg kunne jo bare gå et andet sted hen – jeg er bare lidt for træt…

Det blev lidt langt. Tanken var bare, at snakke lidt om det der med barsel i forstæderne. At det kan virke skræmmende og dødkedeligt – ikke mindst fordi det tit italesættes sådan… Men det er altså ikke sådan jeg har oplevet det – byd endelig ind, hvis I selv er eller har været på barsel for nyligt. Enten inde i byen eller i fortstæderne. Jeg ville selv have elsket at læse lidt erfaringer inden vi besluttede os for at flytte:)

barsel-hus-forstad-rungsted-1-of-16

10 ting jeg vil lave i marts…

outfit-graa-soendag-i-paris0

[I marts sidste år havde jeg det bare virkelig dårligt – men for to år siden var jeg i Paris. Og på Puerto Rico. Spiste dem her. Og DIY’ede dem her. Og den hér.]

  1. Tage på ferie. Juhuuu! Igen! Vi skal til Frankrig og jeg glæder mig allerede til de mange croissanter jeg skal spise.
  2. Komme i træningscentret mindst 5 gange (jeg skal jo ud og rejse)
  3. Komme en tur på Louisiana – det har stået på barselslisten alt for længe.
  4. Spise en hindbærsnitte… Mhmm.. Hindbærsnittecraving. Måske endda bage nogle selv?
  5. Gå lidt mere i jeans og lidt mindre i leggings. Men det har vi snakket om.
  6. Holde barnedåb – det føles så mega voksent.
  7. Drikke forårskaffe på trappen i haven. Nu MÅ det snart blive lidt varmere, så man kan den slags.
  8. Få opdateret lidt på bloggens design. Jo. Det trænger. Har I set, at der allerede er sket lidt? “LÆS MERE” er forsvundet – jeg skal selv lige vænne mig lidt til det, synes det roder. Men hvad siger I? Yay or nay?
  9. Få hængt billederne op i stuen. Nu skal det altså være! Nogen, der har nogle gode tips til, hvordan man får billeder på en billedvæg til at hænge lige?
  10. Tage på frokostdate min mand, mens Cornichonen bliver passet. Jeg trænger til at komme på date!
  11. OK I får lige en ekstra: Få indrettet det sidste værelse i huset, der mangler. Mit værelse. Mors værelse. Jeg glæder mig til at vise jer det.

Jo, det var listen. Hvad har I mon på jeres martslister?

outfit-graa-soendag-i-paris1-1

test

10 ting jeg vil lave i Februar..

skiferie-clwr-italien-1-of-1[Fra februar sidste år – hvor jeg bar rundt på en lille hemmelighed, var ekstraordinært træt, tankede op på store mængder pasta og frisk bjergluft og holdt mange pauser i solstole]

  1. Det samme som på billedet her – allerede på lørdag daffer vi sydover… 14 dages ferie med både min lille familie og min lidt større familie (storebror+svigersøs+nevø+niece og nogle venner.. SÅ fedt!).
  2. Komme i babybio – det er en genganger, men jeg er stor fan.
  3. Gå på opdagelse i München med barnevogn og Cornichon – er der nogen, der har gode tip, må I endelige sige til!
  4. Drikke varm chokolade med flødeskum (… well why not?!)
  5. … Få meldt mig ind i et fintesscenter.. igen.
  6. Sende mindst 2 rigtige gammeldaw’s breve/kort med posten – den slags med frimærke og det hele..
  7. Spise kaiserschmarnn og drikke både spezi og apfelschorle… og spise schnitzel mit pommes. Man skal vel på skiferie i Østrig;)
  8. Bestille roomservice.. At least once. Elsker roomservice<3
  9. Se Broen 4 – vi er startet forfra (helt fra sæson 1) for at varme op til 4’eren (.. så ingen spoiler alerts tak;))
  10. Booke en massage på hotellets spa i München – jeg har nu båret rundt på min Cornichon i 4 måneder og hun er ikke blevet mindre tung med tiden. Jeg føler at mine skuldre sidder oppe under ørene. Jeg kan ikke forestiller mig noget mere luksus end en massage lige nu<3

Jo, det var listen – hvad I mon på jeres februar lister? <3

Et blik i sidespejlet.. Om ammebitioner.

… Det er blevet tid igen. Der er noget, jeg har siddet og funderet over, dér bag rattet. Idag handler det om amning – måske ikke relevant for alle jer, der læser med. Og så alligevel. For de fleste af os bliver jo mødre før eller siden, og hvor gad jeg godt have vidst mere om hvad, der ventede, før jeg blev mor.

barselsknold-og-leggings-acie-outfit-barsel-3-of-6

Det dukker op igen og igen. Spørgsmålet om amning. Hver gang jeg laver en story eller deler et billede, hvor der gemmer sig en flaske i selv den fjerneste baggrund tikker det ind. “Ammer du ikke?”, bliver der spurgt. Og jo. Det gør jeg. Men ikke kun. Og det er ikke min fornemmelse, at det er nysgerrighed. Snagen. Det er min fornemmelse, at det er fra med-mødre, der leder efter én i samme situation, som dem selv. For det er ikke noget vi snakker om.

Vores egen historie er der ikke noget mystik i. Jeg fødte, som bekendt, et stort barn. Hun var s u l t e n, da hun endelig kom, og som jeg ved tidligere lejlighed har fortalt, var det allerede på patienthotellet, at en jordemoder gav os mme (modermælkserstatning, altså) og koblede mig op på en pumpe. Og sådan er det altså fortsat, på trods af mange forsøg og mange kampe for at slippe ud af erstatningen – jeg kan simpelthen ikke følge med mit barn og hendes sult.

Det var min sundhedsplejerske, der endte med at sige stop for de mange forsøg. Hun er pro-amning, “men ikke for enhver pris”, som hun siger. Og jeg kan godt følge hende – mine ammebitioner (flot ordspil, ik?!), skal ikke være på bekostning af mit barn (som iøvrigt hele tiden har trivedes, været glad, mæt og fulgt sine vækstkurver på grammet).

I starten var jeg træt af det. Nu har jeg lært at sætte umådelig stor pris på den fleksibilitet det giver. Og ikke mindst at far kan tage en nat i ny og næ… Og så bør jeg vel for god ordens skyld også nævne, at jeg selv er flaskebarn, og således burde vide, at man altså godt kan ende med at være helt og aldeles i orden, selvom man ikke er blevet fuldammet.

Anyways – tilbage til det mere generelle, for dette indlæg skal ikke handle om mig. Nej. Det skal handle om amning. Og om de forventinger, der ligger i det. Jeg kan godt selv forstå det – altså, jeg tror, der er noget ur-agtigt i det der med, at man vil kunne brødføde sit barn. Sådan er vi jo indrettet. Så på den måde, kan det føles så nederlagsagtigt, at den ikke går – helt, halvt eller bare en lille smule.

Men der er også de der forventninger. Fra andre. Man kan næsten høre overraskelsen i folks stemme: “Ammer du ikke?!”. Jo. Eller nej. Eller. Det er en lang historie. Og en historie, man måske ikke lige orker fortælle fra start til slut hver evig eneste gang, man får spørgsmålet.

Men hvad nu hvis det holdt op med at være så underligt. Hvis nu, det blev mere almindeligt at nogle ammer og nogen gør ikke og nogen gør både og. Jeg tror allerede det er det. Vi har bare glemt at snakke om det. Og så kan mødre sidde derude i deres små stuer og mærke følelsen af fiasko rumstere i maven – for ingen verdens nytte.

Så derfor damer. Vil I, der har børn ikke gøre mig den tjeneste at svare på de to spørgsmål jeg har lavet hér? Det er helt og aldeles anonymt. Og jeg stiller dem kun for statistikkens skyld. For tænk nu, hvis vi sammen og med vores historier kunne gøre det mor-livet lidt nemmere for nogle af de nybagte på den anden side af skærmen derude. Tænk nu, hvis vi kunne lette lidt af forventningspresset – guderne skal vide, at der er rigeligt med forvetninger til mødre derude, as is… Så ja.. Vil I ikke hjælpe med at indsamle lidt statistik? Så følger jeg op i et andet indlæg:)

De to spørgsmål finder I her

(har I mere end 1 barn, så tag udgangspunk i ‘det sværeste’;))

Fredagsføljeton: 7 hurtige til… Mille Emilie.

Hvem: Mille Emilie fra Sonoma Seven

Hvorfor: Mille Emilie har det fineste univers, er den vildeste DIY’er jeg kender og har et æstetisk øje af den sjældne slags.

sonoma-seven-boligblog-1

Hej Mille Emilie. Tak fordi jeg må stille dig ‘7 hurtige’ – kan du ikke lige fortælle hvem du er og hvad du laver?
Jeg er 31 år og bor i hjertet af København med min mand Lasse og vores datter Frida på 1,5. Til daglig arbejder jeg som boligstylist og så blogger jeg på Sonoma Seven, en blog mest om bolig, interiør og DIY-projekter, men også en smule om livet som mor, livsstil, rejser og den slags.

sonoma-seven-boligblog-3

Ok, det er sejt! Hvornår gik du freelance med bloggen? Jeg synes jeg kan huske, at du arbejdede med PR på et tidspunkt.
Jeps! Jeg har arbejdet som PR & kommunikationskonsulent hos Inside PR, men har så været på barsel i 1 år med min datter. Derefter tænkte jeg “nu er det nu, hvis jeg skal gøre det!” – og så gjorde jeg det. Jeg gik selvstændig i juli måned i år, så det er jo stadig en opstartsfase kan man sige, men jeg har ikke fortrudt det. Det giver mig og min familie rigtig meget frihed ift. Frida og vores familieliv, og at jeg har mulighed for at arbejde hjemme er en stor fordel og frihed for os. Min mand er også selvstændig, og kan ikke rigtig holde fri på samme måde som jeg kan. Så det fungerer bare rigtig godt for os.

Jeg tænker, at når man sådan beslutter at gå ‘all in’, så er det også fordi man har en masse gode idéer til content man gerne vil lave – er der noget nyt og sejt, vi kan forvente fra din hånd i den kommende tid?
Jeg har MASSER af idéer. Både på DIY-fronten, IKEA-hacks, boliginspiration og så har vi jo lige købt hus, så der kommer selvfølgelig også en hel masse omkring renoveringen af dette. Der kommer også meget mere i videoformat, så ja, der er en hel masse spændende på vej. Så hold øje! 😀

sonoma-seven-boligblog-4

Wow, det lyder spændende! Jeg er også helt vild med din seneste video for Pillivuyt! Noget helt andet – hvad er din approach til julepynt mon? I bor så pænt, så er julepynt bandlyst eller hvordan?
Neeeej! Julepynt er bestemt ikke bandlyst. Jeg elsker jul, som i ELSKER jul, og alt hvad der hører med (pånær nisser, de er fanme creepy. Haha!), men når det er sagt, så holder jeg nok julen rimelig enkel herhjemme. Jeg kan godt få lidt fnidder af for meget nips som engle, glimmer, guilander, julehjerter og alt det. Jeg holder det ofte i rolige og ensartede nuancer, så det ikke bliver for rodet. Vi har også altid et juletræ med fine julekugler, en stor papirsstjerne i vores DIY-vindue, hjemmelavede kræmmerhuse med gran i osv. Vores jul er vel egentlig ret meget som vores boligstil, enkel og nordisk med et råt og maskulint twist.

Det lyder også fint<3 Speaking of jul – du er mor til Frida, og jeg har erfaret, at julen kan føles ekstra særlig, når man sådan er blevet mor. Hvordan skal I mon fejre den i år?
Det er bestemt særligt! Julen er blevet mere magisk, synes jeg. Sidste år sov Frida ret meget, hun var kun 6 mdr. så tror i år bliver lidt sjovere, for hun er mere bevidst (ja, og vågen, haha!). Men jeg tror stadig hun er for lille til sådan rigtig at “fatte” hvad der egentlig foregår.
I år skal vi fejre jul i Dragør hos min svigermor og hendes hollandske kæreste. Det bliver en ret stor jul i år, med Lasse og Frida, Lasses to brødre, min svigermor og hendes hollandske kæreste. Hans to voksne drenge kommer herop fra Holland, den ene har kone og to børn, som naturligvis også kommer med, så ja, det bliver en stor jul i år.

Ellers står den på julefrokost og hygge med mine forældre, min storesøster, hendes mand og mine to niecer. 1. juledag slapper vi altid, bare mig, Lasse og Frida. Nogle år har vi været i biografen om dagen, det er virkelig hyggeligt. Man har det hele for sig selv, og man får lige et break fra hele juleræset. Det har vi altid gjort i min familie inden der kom børn ind i billedet. Det kan anbefales!

sonoma-seven-boligblog-2[Photo: Storybook Studio]

Det lyder vel nok dejligt!! Og nu vi er ved festligheder – I blev gift i sommer. Vil du ikke smide et link til lidt bryllupsspam?
Oh yes! Sikke en fest. Det var sådan en magisk dag. Kan man ikke godt blive gift igen? Hehe.. Jeg har faktisk lavet en kategori på min blog som, sjovt nok, hedder “bryllup”, men hvis man vil med “bag facaden” vil jeg da varmt anbefale at man ser vores bryllupsvideo her.

Og hér på falderebet – hvad er den næste DIY du skal kaste dig ud i mon?
Nu er det selvfølgelig juletid, så i juleregi skal jeg have lavet mig nogle kræmmerhuse, tror jeg. Jeg er lidt bagud i år med alt det jul, nu må vi se om jeg når det. Ellers bliver det noget så u-julet som Fridas IKEA-køkken der skal have en make-over og mit lille hjemmekontor skal også have en overhaling. Jeg laver en hel del DIY-projekter, og dem kan man se her, hvis man lyster.

Uh, det lyder hyggeligt! Jeg drømmer også om at hacke et lille IKEA-køkken til Cornichonen, men har heldigvis lidt tid at løbe på;) Tak fordi jeg måtte stille dig 7 hurtige – og rigtige god weekend <3 

Older posts