Fredagsføljeton: 7 hurtige.. til mig selv.

mig-selv-1

Hej Agurk, vi har ikke talt med dig siden lige inden du fødte, så det må være på sin plads med en lille catch-up… Hvordan har du det? Hej venner! Jeg har det GODT, kan I tro… Føler mig meget heldig med min lille fine familie, huset og det – på mange måder – nye liv, jeg lever.

Det var dejligt, det er vi glade for at høre! Og hvordan går det med din lille Cornichon? Trives hun? Ja, det synes jeg. Det virker sådan. Hun er heldigvis en ret rolig lille dame, og bliver kun sur, hvis hun er utålmodig (.. hvor mon hun har det fra?!). Hun er det fineste lille rolige væsen<3

Det må også være rart, men sådan en lille rolig sag. Og du havde en god fødsel? Ja for dulens. Rigtig god. Dét kan jeg sagtens gøre igen, selvom den tog næsten et døgn og selvom Cornichonen ikke var den mindste baby på fødegangen;)

… Var der ikke også noget med, at du ville dele din fødselsberetning med os? Mjoo… det kom jeg vidst nok til at skrive på et tidspunkt, men for at være helt ærlig, er jeg ikke helt tryg ved at gøre det. Netop fordi jeg havde sådan en god oplevelse, ville jeg blive vildt ked af at få en eller anden dum kommentar, og jeg gider simpelthen ikke have mit livs fineste minde ‘mudret til’… Men altså.. Jeg er ikke helt afklaret. Måske jeg ændrer mening i et modigt øjeblik og trykker udgiv, for den er skrevet:)

Alright, alright.. Ærgerligt, men vi forstår dig selvfølgelig godt. Nogle ting er private. Hvordan har det ellers været, at blive mor? Hm.. Vildt, synes jeg. Og så alligevel ikke. På den ene side som det vildeste mindblow og på den anden side totalt og fuldstændigt naturligt. Jeg er jo stadig mig. Jeg har bare fået en lille baby. Jeg var i Lyngby Storcenter forleden dag, og det føltes skørt somehow – jeg kan huske, at jeg som lille pige var der med min mor, senere som teen med veninderne og op igennem mine 20ere for at gå på rov i H&M, fordi alle de gode sager aldrig blev udsolgt i dén i Lyngby. Og så gik jeg der pludselig med min barnevogn og min lille datter. Det gav et sug i maven, på den gode måde. På lykkemåden.

Det kan vi virkelig godt forstå! Hvad har været det sværeste, hvis du skal nævne én ting? Jeg tror de fleste frygter det der med for lidt søvn, fordi den slags bliver italesat enormt meget, men for mig har det slet ikke været så slemt – jeg har fundet ud af, at jeg snildt kan eksistere på 4-5 timers afbrudt søvn. Nej det sværeste har været amningen. Og det der med at man pludselig ikke bare er sig selv mere. Hver weekend tager Skjorten Cornichonen et par timer, mens jeg tager ud og handler. Aldrig har jeg nydt at gå i Netto i sådan en grad. Og bare lige være mig selv.

Haha, det er lidt sjovt .. Og vi har godt hørt, at det med amningen kan være en kamp. Men for nu at runde af på en positiv note – hvad har så været det bedste? Den var straks værre, for der er virkelig meget godt ved at blive mor. Mit hjerte slår et slag over af lykke, når min datter smiler til mig og når jeg ser Skjorten sammen med hende. Det er det vildeste. Jeg kan vitterligt savne hende helt ind i hjertet, når hun sover en lang lur. Jeg har hørt andre sige det, og har i mit stille sind tænkt, at de liiiiige skulle skrue ned for sig selv. Nu er det mig. Jeg er den slags mor. Sådan bliver man jo tit klogere;)

Så sandt, så sandt. Kan I nu have en god weekend, alle 3. Tak for snakken! Lige over venner, lige over. Rigtig gid weekend og tak fordi I kiggede forbi <3

Fredagsføljeton: 7 hurtige til… Kia Ellegaard.

Hvem: Kia Ellegaard, 31 og på barsel med Cornelia

Jeg kender hende fra:… way back when – men vi blev rigtigt veninder efter Kia i en periode var account manager på ét af de bureauer, som jeg brugte i forbindelse med job.

Hvorfor 7 hurtige: Fordi Kia aldrig har været bleg for at ‘tell it like it is’ – hverken da hun i sin tid bloggede eller nu på hendes Instagram (@Kiaellegaard).. Jeg har derfor rådført mig en del med Kia’s no-bullshit babyadvice i løbet af min graviditet.

kia-ellegaard-1

Hej Kia. Tak fordi du gider svare på 7 hurtige – hvordan har dig og Cornelia det? Det var da så lidt! Tak fordi du spørger.. Vi har det mega godt! Cornelia er en dygtig sovebaby og mega glad og sjov, når hun er vågen. Så vi har som regel en fest. Vi havde en hård start med sygdom om ammeproblemer de første 6 uger, så det er så dejligt at alt endelig spiller for os. Jeg sætter virkelig pris på at være en rask og glad mor for min datter, nu hvor jeg har prøvet det modsatte.

Fedt, det er jeg glad for at høre. Hvad har egentlig været det allervildeste ved at blive mor? Jamen, det lyder altså super kliché (og jeg hader klichéer), men det er den dér følelse af ubetinget kærlighed til et lille menneske. Jeg kan slet ikke være i mig selv over hvor sjovt og sødt mit barn er og jeg vil seriøst KUN være sammen med hende. Jeg har aldrig helt forstået de mødre, der gik all in på deres babyer i flere år, men det forstår jeg så nu. Jeg havde en naiv tanke om, at min baby skulle være en forlængelse af mig og hendes far, men at vores liv skulle være som før.. “man skal jo også have et liv efter baby..” HAHA! Jeg var så pisseklog, inden jeg fik barn..

kia-ellegaard-2

Nu er jeg jo lige selv blevet mor – hvad er dit aller-allerbedste råd til nybagte mødre derude? Mit bedste råd er: DU ved bedst! Du er et oplyst og dannet menneske og de valg, du tager for din familie og dit barn er det bedste! Ikke sammenligne dig med andre eller høre på folks ofte dumme tips og råd, der jo tager udgangspunkt i deres barn og deres situation. Alle babyer og forældre er forskellige med forskellige udgangspunkter og forskellige personligheder. I sidste ende, skal du mærke efter og tage beslutninger på baggrund af din mavefornemmelse. Det er dig, der er sammen med dit barn 24-7, der findes ingen bedre end dig (og den anden forældre, selvfølgelig). Det er en erkendelse, jeg selv nåede til, efter at have kæmpet med skam og skyld over et forfærdeligt ammeforløb. 90% af min skam gik på, hvad samfundet ville tænke om, at vi endte med ikke at amme og havde et flaskebarn. Men det var bedst! Og jeg er så glad for min beslutning i dag.

Copy that, tak! Og hvis du nu skulle vælge én ting, som du og Cornelia ikke havde klaret jeg igennem dem første tid uden, hvad skulle det så være? Jeg har givet dig tippet før, så nu får dine læsere det også! Slyngevugge! Har reddet mange lure, nu hvor hun er ældre og i starten, da hun var spæd, var det en direkte lifesaver. Men det vigtigste er næsten placeringen af den. Vi har en krog i stuen, lige over sofaen, så kan man sidde/ligge ned, mens man vugger. Ligeledes har vi en krog i vores soveværelse, lige ved vores seng, igen, så man kan ligge ned og vugge. Ser ofte folk, der har vuggerne hængende de mærkeligste steder, hvor de er nødt til at have en lang snor, så de kan ligge ned og vugge langt fra.. hvorfor ikke bare hænge den, hvor man kan nå den? Baby sætter også pris på, man er tæt på og vuggen skal jo ikke hænge der forever..

kia-ellegaard-3

Og for, at det hele ikke skal handle om mommylife – det sidste år har været rimelig wild i Kia-land. Hvad skal der ske det næste år? Bliver det ligeså wild? Haha, ja, det har været ret crazy på den gode måde! I starten af 2018 starter min unge ægtemand endelig i fuldtidsjob efter lang elevtid og jeg skal færdiggøre min barsel til foråret og ud og have mig et nyt job. Jeg ved slet ikke, hvad jeg vil lige nu, så det er lidt spændende hvad jeg ender med. Mine prioriteter har ændret sig en del efter jeg har fået Cornelia i mit liv. Så går og overvejer om jeg skal droppe den kreative bureaubranche og bruge min læreruddannelse.. Hmmm..

Nå ja, så går vi og sparer op til et lille hus, gerne med indflytning i løbet af sommeren. Så lidt vildt bliver det kommende år da!

Okay, det lyder virkelig spændende! Og overraskende egentlig – det glæder jeg mig til at følge dig i… On another note – du er også altid god til at gå ud – har du været nogen nice steder og spise noget nice mad og drikke noget nice vin lately? Jeg har brug for at være lidt imaginært buzzed gennem andre, så do share. Det er ikke meget, jeg har været ude alene, men de gange jeg har været, har jeg spist ost og pølse og drukket god vin med venner på Vinhanen på Vesterbro. Det er mit favorit hangout-sted, hvis man ikke skal danse og hvis man ikke gider de helt brune værtshuse. Derudover så har jeg drukket en del vin hjemme eller hos venner og familie. Mit behov for at gå ud er blevet sat lidt på standby, kan man sige. Og det er skønt! Nyder det! Et kæmpe plus: min hud har aldrig været pænere. Ingen drukbumser og dårlig mad-udbrud.. haha.

Og allersidst- én til weekenden; du har alle dage været til grand master of playlists. Hvad kører på repeat hos dig for tiden? Det er længe siden, jeg har lavet mig en playlist, men hører ret meget musik. Lige pt. hører jeg Benals nye album. Deruodver har jeg genfundet min kærlighed til Karl William igen også hører jeg som vanligt en del fløde r’n’b, lige pt. er den unge kvindelige sangerinde, SZA, mit absolut favorit-fløde. Til bonusinfo, kan jeg fortælle at jeg hører en del Åh Abe-albums.. Cornelia elsker når vi synger og der er så mange børnesange, jeg skal have genopfrisket.. #mommylife

Haha, det lyder hyggeligt. Jeg elsker at Cornelia får lige dele Drake og Åh Abe – og må selv lige få støvet børnesangene lidt af… Gisp. Anyways – rigtig god weekend og tak for snakken <3

Fredagsføljeton: 7 hurtige til… Cornichonen.

7-hurtige

Kære Cornichon. Tillykke med din 1 måneds fødselsdag idag! Wauw, hvor tiden flyver – hvordan har du det? Mange tak, mange tak. Jeg har det fint tak. Jeg er landet godt i min nye chefrolle, og føler at jeg har fået god styr på mine medarbejdere (.. mor og far) allerede nu.

Nå, det var da imponerende… Hvad har du fået den første måned til at gå med? Ikke så meget egentlig.. Jeg spiser en del, sover en del og så prøver jeg at holde mine forældre beskæftigede ved at begave dem med et par bleer i ny og næ. De skal jo gerne aktiveres, sådan nogle forældre.

Det lyder ihvertfald til, at du har helt fod på dem. Men er der ikke også noget med, at du allerede har været ude og frekventere flere af byens restauranter? Jo jo, det er rigtigt. Jeg kan godt lide, at komme lidt ud og socialisere… og se verden. Og så ligger det jo i generne det der med at være begejstret for god mad – og så længe min mor sørger for at spise croissanter, så får jeg jo også lidt. Så det prøver jeg at opfordre hende til at gøre. Ofte.

Ja, men croissanter er også lækre. Hvad har været månedens yndlings-outfit? Godt spørgsmål – jeg har to forskellige. Derhjemme ligger jeg helst i bar mave og putter med min mor og far under dynen. Er vi ude i byen, har jeg været ret glad for den her jersey-heldragt med hjerter. Den er virkelig rar. Og så de pandabukser min mormor har strikket til mig. Dem er jeg også ret glad for.

De er også super fine! Speaking of bedsteforældre – har du fået charmet dem endnu? Ja, det var ikke ret svært. Både min mormor&morfar og farmor&farfar er ret begejstrede for mig, men det kan man jo ikke fortænke dem i. Se lige hvor lækker jeg er;) Det samme gælder i øvrigt min smoster og onkel.. Folk er så nemme. En enkelt mælkebøvs og man har dem…

Selvtilliden fejler da ikke noget i hvertfald;) Hvad skal du så lave i November? Ikke så meget. Min mor bliver ved med at snakke om at ‘finde en rytme’, men det ved jeg altså ikke om jeg gider. Det lyder lidt kedeligt og forudsigeligt.

Bevares, men mon ikke din mor ville sætte stor pris på det?! Du virker, når det er sagt, meget rolig.. Hvordan er det med det – spil for galleriet eller? Nææ.. Jeg er ret rolig. Altså. Det meste af tiden. Ikke lige når jeg er sulten, men det er vist noget instinktivt. Men min mor og far er også ret rolige, så det smitter nok lidt af på stemningen generelt..

Det kunne man da godt forestille sig… Tak for snakken, Cornichon. Det var rart, at snakke lidt med dig, nu vi har hørt så meget om dig fra din mor. Du må hilse hende, iøvrigt. Og rigtig god weekend!

Fredagsføljeton: 7 hurtige til… Emily Salomon.

Hvem: Emily Salomon Vang, 32, blogger, bosslady, æstetiker og hippie (.. i forklædning).

Jeg kender hende fra: Da jeg startede med at blogge var Emily et fast indslag i mit kommentarspor – siden overhalede hun mig indenom 😉 

Hvorfor 7 hurtige: På mange måder er vi som nat og dag, Emily og jeg. Hun er min mindste ven, elsker karrygul, fuglefrø og er lidt hippieagtig anlagt. Tilgengæld fascineres og inspireres jeg dagligt af hendes #bossladyskills, hendes æstetiske øje, helt enormt store empati & menneske skills og (irriterende) flotte hår. Og så elsker vi begge to croissanter, at stå på ski og surt slik, og hvad mere kan man ønske af et venskab?

emily-salomon-interview-7-hurtige-acie

Hej Emmeren. Tak fordi du vil svare på 7 hurtige. De fleste kender dig jo, så jeg tænker, at vi skal snakke om noget af dét vi ikke allesammen ved i forvejen – altså, uden at du behøver blive bekymret nu;)

Jeg driller dig gerne med, at du spiser mange fuglefrø – men hvad er det egentlig du putter oven på din mad? Er det frø? Og hvorfor? Altså jeg er jo på alle måder en hippie. Måske lidt i forklædning (men ikke altid…), men både værdier og kostvaner er helt peace, love & harmony og jeg er en hund efter helsetrends og sunde ting at komme på min mad. Topping-a-holic det er mig. Og jo, meget af det er frø. Hampefrø, chiafrø og hørfrø for eksempel. Men jeg går heller ikke af vejen for bipollen og andet drys. Nødder af alskens art, kokosflager og sådan er også godt. Og hvis vi er ude i spejlæg eller avocadomadder, så er chiliflakes og nigellafrø et must.

Haha, du er altid en hippie og aldrig i forklædning, hvis man spørger mig;) Jeg ved dårligt hvad halvdelen af dét du nævner overhovedet er for noget. Noget andet – hvilken bog ligger på dit natbord lige nu? Velsignelser af Carolone Alberte Minor, der er en samling bittersøde novelller. Et af omdrejningspunkterne er det at være mor og så er der også et lidt interessant undertema, nemlig tro. Jeg er ikke selv troende, men derfor er det et vanvittigt spændende emne. Ikke mindst nu, hvor jeg også ser Herrens Veje på DR om søndagen. Velsignelser er månedens bog i bloggens læseklub og du og dine søde læsere er meget velkomne til at læse og diskutere med.

Det vil vi gerne – mon Velsignelser fås som lydbog? Det må jeg lige undersøge.. Det er nemlig perfekt i forhold til amning. Hvilken serie er du og Drømmemanden igang med?
Vi er lige gået i gang med Mind Hunter på Netflix og den er afsindigt spændende og interessant. Den handler om hvordan et FBI-agent-makkerpar i 70’erne begynder at kortlægge seriemorderes baggrund og motiver.

Uh – den har jeg hørt om. Og også at den skulle være lidt uhyggelig… Hvis jeg lige må skifte emne – det virker til at have været et godt og spændende år i Emily-imperiet.. 2017 går snart på held (gisp, hvor blev året af?), så jeg tænker, at du så småt er igang med at planlægge 2018. Er der spændende projekter på tapetet, som du kan tease lidt om allerede nu? 2017 har været et vildt år for mig både privat og professionelt og det tegner 2018 også til at blive omend jeg trods alt ikke skal giftes igen. Men jeg barsler med en bog sammen med nogle seje damer 😉 og så har jeg også et spændende skoprojekt på bedding. Blandt andet…

emily-salomon-7-hurtige-acie

Ja bogprojektet kender jeg jo, men nøj hvor spændende med sko! Du er god til de ikke alt for høje hæle -jeg krydser fingre for, at der kommer sådan nogle fra din hånd! Nu husker du vel også at holde lidt fri? Har du og drømmemanden ikke nogen spændende rejser planlagt foreløbigt? I plejer altid at være gode til at komme ud. Måske en tur over nytår? Vi har lige været på surfferie i Portugal og så skal vi på ski i Østrig allerede i midten af november. Og nytåret tegner også til at blive et sted i Alperne med planker under fødderne. Hvilket er et kæmpe plus for mig, for jeg er hunderæd for fyrværkeri (bogstaveligt talt), efter jeg en gang har fået en raket i hovedet, så jo længere væk jeg kan komme fra Københavns gader på årets sidste dag, jo bedre 😉

Argh. Ski. Gid det var miiiig! Vi skal først aftsted i uge 7, så jeg må underholde mig herhjemme istedet… Du kommer altid de ‘rigtige’ steder – hvad er den bedste madoplevelse du har haft lately? Haha… jo men omvendt er jeg altså også ret nem at begejstre, når det kommer til mad. Jeg synes Spuntino er noget så dejligt. Både indretning og menu er lige mig og så er det også til priser, hvor alle kan være med. Og i den mere urtede genre er veganske Acacia på Gl. Kongevej min nye yndling.

… Og én til weekenden – kan vi lige få et link til den cocktail, der skal være grundlaget for din weekendbuzz?
Jeg troede aldrig du ville spørge. Det er granatæblesæson, så hvis ikke vi drog til Portugal ville jeg fyre den af med denne her Pomegranate Spritz.

emily-salomon-interview-7-hurtige-acie-1

Fredags-føljeton: 7 hurtige til… Simone Moelle.

Hvem: Simone Moelle, blogger, vlogger, traveller og instagrammer extraordinaire – find hende her @simonemoelle.

Jeg kender hende fra:… blogsfæren og mange år i ‘gamet’ sammen.

Hvorfor 7 hurtige: Fordi Simone i løbet af det sidste år er gået fra full time karriere-job til et liv som næsten ‘digital nomade’… og det synes sådan en kontorrotte som mig er modigt, sejt og inspirerende (.. og frygtindgydende. Bevares). 

simone-moelle-acie-blog

Hej Simone. Tak fordi du vil være med til at svare på 7 hurtige – jeg havde tænkt, at vi skulle snakke om 2 ting idag. Rejser og foto – tænker, at det må ‘right up your alley’ 😉 Hvor går næste eventyr hen?
Jeg har lige været hjemme i Danmark i mere end 2 måneder, hvilket er det længste jeg har været hjemme i ét stræk i hele 2017. Det var egenligt meningen, at jeg ikke skulle rejse så meget resten af året, men så blev vejret koldt og trist, og så besluttede vi at booke en måned i Asien. Lige pt. sidder jeg i Hong Kong, og inden længe går turen mod Vietnam samt Singapore.

Uh, det lyder dejligt. Hvordan beslutter I egentlig, hvor I skal rejse hen – har I en lang liste, eller vælger I tilfældigt fra tur til tur? Min kæreste Mark (@daysofmrgray) og jeg har en drøm om at besøge mere eller mindre alle lande. Og så er det jo bare med at starte fra en ende af! Vi er ofte ret impulsive når det kommer til rejser, så ofte bruger vi Google Flights (verdens bedste søgemaskine for fly iøvrigt!), og lader en billig flybillet afgøre, hvor vi rejser hen. Sidste gang vi gjorde det endte vi på verdens fedeste road trip i SydTyskland og Østrig.

simone-moelle-acie-blog-2

Du er lidt af en instagram-pro og det virker som om du virkelig er rykket i løbet af det sidste år – hvad er der sket? Uh, tusind tak for den kompliment 😀 Hmm… Jeg havde på et tidspunkt helt givet op med både blog og Instagram. Men så, mødte jeg min kæreste som begyndte at fotografere i sin fritid. Han blev glad for Instagram, og nu er det altså blevet vores fælles passion og hobby. Vi er så “besatte”, at vores samtaler 9 ud af 10 gange ender med at dreje sig om fotografi, Instagram eller vores nyeste hobby: Video!

Du har også dit helt eget ‘look’ på instagram – hvilket kamera bruger du til dine billeder og hvordan efterbehandler du dem? For nyligt investerede vi i et Canon 5D Mark III. Det er lidt af et ‘beast’ og mindre kan bestemt gøre det. Faktisk vil jeg sige at du sagtens kan bruge din telefon… Jeg redigerer altid i Lightroom, og har igennem tiden leget rundt med forskellige redigeringsteknikker! Mark og jeg har lige skiftet stil, så vores filtre er mere ens, men mine gamle Lightroom filtre kan faktisk købes på min blog 🙂

Kan man få dig til at løfte sløret, for præcis, hvordan du redigerer dine billeder, for at de skal få det der lidt dreamy lyserøde look? Hvis jeg skulle give hele min ‘secret sauce’ ville det tage mig 5 A4 sider at beskrive haha! Jeg overvejer dog at lave en masse videoer på min Youtube kanal i her i efteråret omkring billedredigering, så følg endelig med der!

simone-moelle-acie-blog-1

Hvis du skulle give dine 3 bedste instagram-tips, hvad ville det så være? Jeg kunne komme med 1000 tips, men jeg tror de fleste gerne vil have flere følgere, så her kommer 3 af mine bedste tips til det!… Plus en lille bonus fordi jeg ikke kan lade være!

  1. Find din niche, og hold dig til den! – Nu bliver det lidt teknisk, men Instagram har nogle algoritmer der ud fra forskellige parametre kommer din profil i bokse. Hvis du kun poster om mad, vil den gøre hvad den kan for at eksponere din profil til madinteresserede i deres discover feed og så fremdeles. Hvis du er lidt af det hele, kan den ikke finde ud af det, og du vil dermed blive eksponeret til færre og mindre “relevante” følgere.
  2. Æstetik er super vigtig! – Find en redigeringsstil og hav altid dit eget feed for øje. Post ikke noget, der ikke vil se godt ud i dit feed. Det er nemlig det første folk ser når de besøger din profil
  3. Brug hashtags! Jeg kan ikke sige det nok: Hashtags er altså din bedste ven når det kommer til at få dit navn ud i den store verden. Det er nærmest et helt blog indlæg værd i sig selv, men kort fortalt, så er hashtags en måde at klassificere dine billeder på for algoritmen, men også måde for dig at sige “Her er jeg” til potentielle nye følgere. Brug tid på at finde de 30 (du må ikke bruge flere end det!) mest relevante hashtags i din niche, og med det mener jeg altså #like4like osv. Det er sgu lidt 2014 😉
  4. Vær engageret med dine følgere. Skriver de en kommentar, så skriv et “tak tilbage”. Gå ind kommenter/like dine følgeres billeder i ny og næ. Jeg ved ikke helt hvordan det hjælper dig med at få flere følgere, men jeg synes bare det er god stil og noget en hel del instagrammere bare ikke er særligt gode til.

… Og på falderebet – hvad er den allerbedste rejse du har været på i 2017? Uha, der har været mange! Bali startede hele den her ‘wanderlust’, Madeira er seriøst undervurderet – Europas Hawaii, som jeg ynder at kalde det! Men det land som faktisk har overrasket mig allermest i 2017, har været Slovenien. Mega smukt, cool mennesker, samt billig og god vin – Hvad mere kan man ønske sig?!

Det lyder også bare dejligt! Tak for snakken – og fordi jeg måtte stille dig 7 hurtige<3 Rigtig god weekend!