Du læser nu
OPSKRIFT – Lobster Rolls the American way..

OPSKRIFT – Lobster Rolls the American way..

OPSKRIFT - Lobster Rolls the American way..

Få ting i livet smager bedre end lobster rolls. Dem blev der også klemt et par stykker ned af mens vi var i New York. Dem på billedet ovenfor er fra Smorgasburg i Williamsburg, for dem vi selv kreerede en aften, smagte så godt, at jeg fik den slugt inden jeg fik taget et billede. I kan se den på instagram, hvis I er nysgerrige;) Og det er egentlig en oplagt sommerspise – helt perfekt til hyggelige aftener i sommerhuset med gang i grillen, kold hvidvin (eller endnu bedre – bobler) i glasset, bare tæer og sol på næsen. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi selv har været igang – for det er heller ikke ret svært og tager kun ca. 5 minutter.

 

Opskrift – Lobster Rolls [4 stk]

  • 1 stor hummer
  • 3 spsk mayo
  • 3 spsk creme fraiche
  • Hakket persille
  • Forårsløg
  • Saften fra en citron
  • Friskkværnet peber
  • Groft salt
  • Gode pølsebrød (gerne brioche-style, og gerne “topsplit”)
  • Et par blade iceberg salat

Grill hummeren indtil den bliver rød – giv den evt lidt citronsaft og lidt hakket persille mens den ligger på grillen. Rør imens en dressing af de øvrige ingredienser. Rist brødende let – de skal stadig være søde og bløde, og kun have en let ristet skorpe. Skær det tilberedte hummerkød i mundrette stykker og bland dem i dressingen – eller lad folk bygge deres egen roll og selv dosere mængden af dressing. Servér dine lobster rolls med et blad iceberg i bunden. Haps.

 

OPSKRIFT - Lobster Rolls the American way..

 Kommentar (1)
  • Bliver helt lækkersulten… fik et link fra Bex over på navlebeskuende….
    oh det lyder bare som den rette spise hvis man kan lide skaldyr og grilmad…..
    skal lige tilpasse dressingen til min allergi, men det går nok.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top