And the winner is….

… 343 emails senere, har jeg fundet en vinder! Kreativiteten var helt i top og jeg sad med et stort smil over hele hovedet, da jeg fik en mail fra Malene midt i min frokostpause for et par uger siden. Jeg havde inden konkurrencen besluttet, at den rette beskrivelse af Mr. Big var noget i retning af en beskrivelse af en fyr, der er en lidt mindre nørdet udgave (HA!) af min storebror, som jeg jo er svært glad ved…. Malenes bud lød som følger:
Han er halvt svensk/halvt fransk, tre år ældre , over et par stilletter højere end dig (perfekt!), erhvervsjurist og compliancespecialist for et stort amerikansk finanshus ? myndig, seriøs og professionel i businessmiljøet, afslappet, impulsiv og med god selvdistance og humor privat.

Han dyrker sejlsport og spiller tennis (han fatter til gengæld overhovedet ikke pointen i dit badmintonspilleri), elsker at tage på vinture (men er ikke vild med rosé aka acie-drik) men privatfester i storbyen er også helt ok, han er so-so i et køkken men det afholder ham ikke fra at kaste sig hovedkulds ude i nye kulinariske eksperimenter som du får lov at redde på målstregen med lidt foodstyling og charmerende servering.

Han har en flok gode venner fra studietiden på de to Ivy’s hvor han delte tiden mellem finansiering og jura som han ofte ser, men finder altid tid til at prioritere kvalitetstid i agurkeplanten i robotlampens skær ? han overrasker ikke så tit med de store romantiske gestusser, men masser af små dejlige ting i hverdagen, fx din yndlingskakaotoppe.
Udover de 3 (lange!) sætninger, havde Malene også vedhæftet en lang lang lang historie om hvordan Mr. Big og Acie mødte hinanden, og omend jeg ikke tog den med i bedømmelsen, så synes jeg stadig den er sød… og demonstrerer meget fint, hvor godt I kender mig:

 ___________________________________________________________________________________________

Faktisk nåede jeg på en lang togtur at skrive hele historien om hvordan I mødtes, inden sjeg spottede det med max tre sætninger. Så ovenstående er blot et kondensat. Her får du den fulde historie (hvis du altså orker) – det var fint tidsfordriv at skrive den i hvert fald.

Det er da let nok at beskrive din Mr. Big. Faktisk er han jo lige om hjørnet og du møder ham snart. Om kort tid pakker du robotlampen, atacomaerne og den acie-farvede garderobe ned og begiver dig afsted i Arlanda Expressen. Destination: LAX. I toget spekulerer du over hvordan de næste par måneder kommer til at forme sig; du glæder dig til masser af faglige udfordringer, nye dygtige classmates, retail cravings og alt det andet spændende der venter forude ? men tænker også lidt på mande-fronten. Westcoast guys har det bare med at være lidt som annoncerne fra A&F ? lækre, fitte, solbrune, perfekte tandpastasmil ? men også lidt for perfekte, lidt for meget overflade, lidt for aspiring actor/writer/producer/designer/realtor og lidt for lidt substans til reel sparring over middagsbordet engang når Acie bliver rigtigt voksen og businessagtig. Suk. A&F typerne er jo søde og sjove nok, men du tænker alligevel at det ville være rart at møde en med lidt mere langsigtede kvaliteter.

 Du kommer til ARN, forsøger dig med en kæk bemærkning til SAS-damen i skranken om dine lange stænger og de trange stole ? og vupti, acie-heldig som du er finder hun en plads til dig på business. Upgrades ftw. Selvfølgelig hænger du fast i parfumemekkaet lige efter security så det er i sidste sekund du kaster dig ned i sædet, griber champagnen i de fine Orrefors glas og spænder selen. Fyren i sædet ved siden af spotter du nu. Han sover allerede. Sovemasken siger ?genius at work? – vinderkombination: humor og intelligens tænker du om ham, indtil du finder ud af at det er SAS der står bag og du også selv har en i den toilettaske der ligger ved dit sæde. Du spotter straks at han er høj, faktisk acie+stilletter høj. Pluspoint for det. Et kort øjeblik overvejer du om han har haft held med samme trick som dig ved check-in. Men med vanlig fashion-sense scanner du ur, sko, taske, klipning og konkluderer at han nok er der med fuldt overlæg. Tøjet er nu ret afslappet. Polo og jeans. Fede sko. Diskret placerede mærker, men rigtig god stil. Har sikkert været afsted på business og nu på vej hjem. Lidt ældre, sidst i tyverne gætter du. Du skal skifte i New York, og han ligner også mere en Eastcoaster så han skal sikkert ikke med hele vejen til LAX. Mere business. Mere formel. Mere Ralph Lauren: Newport, polo og sejlsport. Mere kedelig? Han snorker let under masken og ser faktisk helt sød ud med hovedet let på skrå og munden halvt åben. Bare han ikke begynder at savle, når du at tænke. Du spotter også et lille, fint ar over øjenbrynet og tænker at det er helt perfekt med imperfektion. Weird.

Du fordyber dig i de store stakke af blade du har taget med, masser af tykke bøger venter forude men flytiden er til afslapning, ipod og inspiration fra modebladene. Der går en time. Du læser og lytter til Robins seneste; pludselig opdager du at Eastcoast-boy læser med i dit Harper’s. På overfladen ser han cool ud selvom han er blevet opdaget, men du kan se en svag rødmen og han kaster sig ud i en længere forklaring. Det viser sig at hans søster prøver at slå igennem som accessories-designer i USA, med base i Californien faktisk, og han prøver at hjælpe hende med lidt konsulentbistand. Haha, tænker du. Business-boy har vist brug for lidt hjælp på den front, et helt andet game end de hedgefonde han sikkert jonglerer med til daglig. Mænd, altså. Efter en lang svada fra social media-geeken om autencitet og troværdighed, tårnhøj ROI og en masse andet af det der har fyldt i agurkens hverdag de sidste mange måneder kigger han målløs på dig. Du får lige forklaret lidt om de ventende bøger i LA og MBA’en og business-boy foreslår at du tager fat i hans søster, hun har allerede lidt kontakter hist og pist, men ikke en business tilgang og at det måske kunne blive en god case for en opgave. Udover bedre plads til stængerne og gratis champagne ad libitum har du nu allerede fået en kontakt i Californien, og måske en god case til en opgave. Du finder ud af at business-boy er 28, halvt svensk, halvt fransk men opvokset på den amerikanske østkyst.

Han startede tidligt og har gået på to Ivy’s og delt tiden mellem finance og jura. Efter et par hårde år som i-banker i New York er han nu blevet head of compliance for et mindre forretningsområde i et af de store finanshuse og arbejder nu sjældent mere end 45-50 timer om ugen. De er i gang med en omlægning af deres skandinaviske aktiviteter og derfor har han været i Stockholm. Og han fik lige tid til at besøge bedsteforældrene i Småland og et par kusiner og deres familier i den stockholmske skærgård. Good family values, check. Han forsøger sig med sit gebrokne svenske og griner højlydt af sine egne anstrengelserne når han hører at selv danskere taler bedre svensk end halv-svenskere. Du har en fornemmelse at han på kontoret i sine suits er professionel og myndig, når han rådgiver om risici, cirkulærer og solvenskrav ? men at han udenfor har en god portion humor og selvdistance. Hvis ikke SAS havde fundet på det der med ?genius at work? kunne han nok godt selv have fået produceret en håndfuld som en joke og uddelt til de mest værdigt trængende venner. Og arret? En fiks idé på en backpackertur på Sicilien; en mintgrøn Vespa han forelskede sig hovedkulds i og fik sejlet i en container til Boston hvor han læste, men som han ikke helt kunne finde ud af at manøvrere. Han ramte kantstenen lige ud for dekanens kontor, og måtte gå rundt med en stor forbinding over øjet i starten af tredje semester. Nu antydede det lille ar der var tilbage blot at den ellers så professionelle erhvervsjurist også havde en mere vild og impulsiv side, forbeholdt privatsfæren og tilfældige acier på business class.

Pludselig er flyet på vej til at lande i New York og Eastcoast-boy’s rejse slutter her. Du lover at tage kontakt med søsteren i Californien og se hendes designs, men lover heller ikke mere end det. Da business-boy kigger forbi og besøger søsteren en måneds tid senere, er du der også. Søsterens accessories har de fine, skandinaviske linjer men også fransk couture-tradition. At være svensk/fransk er vist ikke nogen dårlig kombination, tænker du. Du har acet din første strategipaper, hvor du har udviklet en kommercialiseringsstrategi for søsteren og søsteren har allerede fået de første leads. Eastcoast boy inviterer dig ud for at fejre det ? han deler ikke din kærlighed til rosé, men fortæller med stor passion om et særligt lille hjørne af Sonoma hvor de laver fantastiske vine. Fair nok at han synes rosé er noget tøsesprøjt og ikke har fået øjnene op for den fantastiske acie-drik, i det mindste ved han hvad han kan lide og engagerer sig dybt i det. Du lover at introducere ham for kokostoppe en dag ? og du ved allerede at han kommer til at blive en stor fan. For Acies Mr Big kan jo ikke være Mr. Big hvis han ikke kan se pointen i de der kakaotoppe.

___________________________________________________________________________________________

TAK FOR ALLE JERES FANTASTISKE BUD, TIL HP FOR COMPUTEREN OG TILLYKKE TIL MALENE!! HURRRAAAAAA!! Og så glæder jeg mig iøvrigt til at finde ud af hvem der vandt turen til New York – spændende!!

___________________________________________________________________________________________

12 kommentarer

  • Sikke en fantasi og kreativitet, Malene! Stort tillykke, det er velfortjent 🙂

    Acie – Er det så et meget korrekt bud på din Mr. Big?

  • Tillykke til Malene – det var fortjent 🙂 (Hvornår kommer bind 2?) ;P
    Men uff jeg kunne godt bruge den lille lækre computer! 🙂

  • Malene burde blive forfatter a la Candace Bushnell (hvis hun ikke allerede er det)! Jeg slugte hele historien råt 🙂 Tillykke..

  • Ladies; tak for alle de søde ord (helt imponeret over at I har orket læse jer igennem den laaaange historie) – og tak for den flotte præmie til Acie og HP. Så er det bare med at komme ud og løfte de der flysovemasker – man ved jo aldrig hvem der gemmer sig nedenunder 🙂 God sommer og tak igen.
    /Malene

  • Først og fremmest tillykke til Malene! Dernæst skal det siges, at jeg selv sad og blev helt misundelig og drømmede mig ud i verden, for at finde mr. right, haha. 😀

  • Mega god vinder!
    Haha, åh hvor jeg grinede ved “(han fatter til gengæld overhovedet ikke pointen i dit badmintonspilleri)”
    Tillykke til Malene 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top