l'Oréal INOA (sponsoreret) - Acie

l’Oréal INOA (sponsoreret)

Jeg har den vildeste griner over den her video. Det var egentlig ikke den jeg fik tilsendt, men jeg lå og surfede rundt for få lidt mere info og tjekke l’Oreal INOA ud inden jeg delte det med jer.. Og så faldt jeg over den – hårfarve gone “The Matrix”.. Fnis.. Anyways – joke aside, så synes egentlig det er nice, at l’Oreal har udviklet en salon-hårfarve. Jeg prøver, indenfor rimelighedens grænser, at holde mit liv fri fra alt for mange kemikalier – bruger kun svanemærket vaskemiddel, opvaskemiddel, toiletpapir, deo, vatrondeller og what not… Jeg er langt fra fanatisk, men det er helt sikkert noget jeg tænker over. Og tanken om hvor mange kemikalier man dagligt udsættes for, var helt sikkert også en af hovedårsagerne til min detox tidligere på sommeren. Jeg har længe vidst at der findes økologiske frisører, men jeg ved ikke rigtigt hvad det egentlig indebærer?? Og jeg har aldrig været hos en… Så derfor håber jeg lidt, at når en stor spiller som l’Oreal lancerer salonhårfarve uden ammoniak, så er vi på vej i den rigtige retning. Og på vej imod nye industri-normer og standarder. Og at færre kemikalier i vores verden bliver mere og mere mainstream. Og det synes jeg er ret rart at tænke på. Når det så er sagt, så ved jeg ikke hvordan resultatet bliver, men jeg fandt Jason, som videoblogger fra sin salon i NYC – han har lavet flere klip om INOA og det er egentlig meget sjovt, at se og høre lidt real-life customer-reviews. Hans youtube-kanal kan I finde HER, if ever..

l'Oréal INOA (sponsoreret)

Og så lige det med småt – nu prøver jeg så, at følge jeres råd mht sponsorerede indlæg. Consider it a test. For at se om det også fungerer i praksis. Jeg regner ikke med, at det er noget, der vil dukke op særlig tit, men når de gør, så er de altid afsendt med mine personlige tanker, reflektioner og ord. Hvis ikke jeg selv har noget personligt at sige om et produkt, så hører det ikke til her på acie.dk. Det er lidt det jeg bruger som internt pejlemærke. Ooog, som I måske (/forhåbentligt?) kan mærke, så vil jeg altid forsøge at researche lidt om produktet inden jeg bare knalder det på – acie.dk kommer aldrig til at være en helt ukritisk marketingkanal. Og når nu jeg faktisk får løn, så virker det som det mindste jeg kan gøre for jer tilgengæld – lidt bedre research og lidt mere gennemarbejdede indlæg. Jeg har markeret, at det er kommercielt indhold i både overskrift og i indlægs-kategorien – og sådan har jeg tænkt mig at gøre det fremadrettet, så der ikke opstår nogen tvivl. Medmindre I synes det kan gøres endnu tydeligere?

Just ranting a little about l’Oreals new INOA salon hair color – I’m dying over the video which is totally haircolor gone “The Matrix”, but besides from that I’m actually quite pleased to see that chemical considerations are becoming more and more mainstream!

15 kommentarer

  • Christina og Vibeke: I kommer med nogle helt vildt vigtige bidrag!! Jeg har slet ikke så meget forstand på det her som I har så, jeg synes det er super godt, at I gider bruge kræfter på at dele jeres viden her.

  • Jeg synes det virker fint med at du skriver “sponsoreret” i titlen, så ved man lige fra starten at det er ja, sponsoreret.

  • Kan kun tilslutte mig Vibeke…. Desværre er L´oreals ammoniak-frie farve ikke fri for ammoniak. Det indeholder, såvidt jeg har fundet frem til, et stof der hedder MEA, som rigtig nok er en væske, hvorimod ren ammoniak er en gas. Problemet med MEA er at det er lugtløs og er meget svært at skylle ud af håret. Det holder heller ikke op med at virke, som ammoniak i gasform gør. Dvs at det bliver ved at sidde i håret og virke og desværre ødelægger hår og farve på sigt.
    Så hvis du vil være sikker på ikke at få allergifremkaldende stoffer på huden, er dette ikke et godt alternativ. Der er kun et firma, som jeg kender til, efter 17 år i branchen, der ikke indeholder Resorcinol( et transport-pigment) og ammoniak, og det er Organic Color System, som er baseret på planteekstrakter. INOA er ikke hvad de gerne vil have det til at se ud til. Shampooen indeholder også Ammoniak Hydroxid, hvilket jeg synes er bekymrende…
    Mvh Christina
    Master Educator

  • Det fremgår klart og tydeligt, at dette indlæg er sponsoreret. Helt ærligt, så synes jeg hele denne debat omkring sponsorerede indæg er løbet lidt løbsk. Hvad så hvis bloggerne får penge for at poste nogle ting? Man forholder sig vel som læser til indlæggene med en smule sund fornuft, og kan godt regne ud når noget er sponsoreret eller ikke (og hvorfor skulle bloggere ikke kunne tjene lidt skillinger på at gøre det, de godt kan lide?). Hvis folk bliver sure over sådan noget, er det efter min mening deres egen skyld! Det burde ikke være mission impossible at have en subjektiv mening om bloggerens meninger og stille sig kritisk overfor denne istedet for at spurte hen til den nærmeste butik og købe et produkt, fordi yndlingsbloggeren anbefaler det.

  • Hej Acie

    Jeg syntes det er en rigtig god måde at gøre det på: Nu er der ingen der kan være i tvivl, og samtidig er indlægget i sædvanlig Acie-stil 🙂 Det er et godt og interessant indlæg, og samtidig fedt du reflekterer over produktet og dets
    betydning for miljøet osv på et større plan.

  • Jeg synes at det er den helt rigtige måde, at gøre det på! For mig er det bare dejligt, at du som studerende, kan få lidt ud af alle de timer du bruger på bloggen. Der er vel også mange lækre ting, der frister i LA 😉

  • Hej Acie

    Jeg synes, at det fungerer godt med sponsordelen, til gengæld vil jeg være lidt mere kritisk i forhild til INOA. For det første kan jeg ikke finde nogen indgrediensliste, og det synes jeg er en generel ting for produkter som fremstår grønne, men ikke er det. For det andet har jeg googlet mig frem til INOA indeholder Ammonium Hydroxide, hvilket er en opløsning af amoniak i vand, og selvom det ikke direkte er amoniak, så er det altså heller ikke et super stof. Tjek evt wiki.

    Jeg har engang lavet et indlæg om hårfarve, og der fandt jeg ud af, at tre af de ting, man skal kigge efter (og undgå), er p-phenylendiamin (pPD) og m-aminophenol, som er meget allerigfremkaldende, lawsone som findes i noget henna, og som kan give kræft, samt Resorcinol som er på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer.

    Hvis man vil undgå for mange kemikalier uden at skulle tænke for meget over det, så vælg skyllefarve frem for permanent, der er trods færre af de skrappe sager i.

    Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale at tjekke miljoeogsundhed.dk, som har råd om hårfarvning.

    – Vibeke

    PS. Det er langt fra alle økologiske frisører, der bruger ikke skadelige hårfarver. Det er en jungle…

  • Nu er det så ikke ammoniak, der er det farlige i hårfarve, så whatever…INOA er lige så giftigt og allergifremkaldende som alt andet.

  • Jeg kan også kun tilslutte mig, at det kommer helt tydeligt frem! Fin måde at gøre det på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top