Velkommen!!

Wuhuuu!! Endelig er I her:) Jubii-jubii-jubiiiiiii!! Looklab har været undervejs siden november sidste år – det er et projekt, som jeg har lagt liv og sjæl i. Og det har været enormt svært ikke, at kunne fortælle, hvad jeg lavede (fx her og her) – men nu er I her! For at gøre en (meget) lang historie (meget) kort, så fik Lotte, Lars og jeg en idé på en kold novembermorgen sidste år.. Hen ad vejen er projektet vokset – og nu ejer vi 5 bloggere Looklab sammen. Det føles ret sejt! Jeg håber (!) virkelig, at I vil kunne lide at være her – der ligger 100vis af timer, blod, sved og tårer bag projektet. Vi har knoklet – vi har været med til det hele; alt fra at designe logo, beslutte fontstørrelse, indlægsbredde til at udfærdige vedtægter. Så ja – I må rigtigt gerne komme med ris og ros – men I må også rigtigt gerne pakke jeres kritik bare en lille smule ind, hvis I hader det. I’m just human – og det her er min lille baby, som jeg har knoklet for I virkelig lang tid:) Og så vil der self også altid være nogle små-ting i starten, som ikke spiller 100% –  og alt hvad der hedder Feeds+Bloglovin’ skal I ikke bekymre jer om; det skal vi nok fikse!

Nu vil jeg trille i seng – som I måske kan se, så er jeg virkelig træt. Klokken er lidt over 2 i skrivende stund og jeg har ikke sovet ordentligt om natten de sidste mange uger – har været i LA om dagen og på mail+telefon med København om natten. Phew. Men nu er vi i mål og jeg kan endelig se frem til at sove ud:) Velkommen til – hvor har jeg glædet mig til at kunne sige det til jer!!!

EDIT: fik lige en kommentar, fra én der ikke helt forstod konceptet – men det er meget simpelt, så nu laver jeg lige en copy/paste af mit svar:
“Åh ja ? og vores udbyder kunne ikke klare presset, da vi åbnede for sluserne. Øv for helvede! De arbejder på det? Nå ? men konceptet er meget enkelt; hver dag bliver vi hver i sær kontaktet af mennesker, der vil bruge vores blogs på den ene og den anden måde. De vil annoncere, hoste konkurrence, sende produkter til test og what not.. Og det er self sjovt og spændende ? men der ligger RIGTIGT meget administration i at tage sig af alt det. Mails frem og tilbage især ? og det er efterhånden nået dertil, hvor vi ikke kan følge med. Og hvor al den tid man bruger på administration og teknik overskrider den tid man bruger på at blogge. Som jo var hele idéen. Men ved at gå sammen, og samle vores blogs på en fælles platform har vi kunnet outsource administrationen ? forstået på den måde, at vi simpelthen har nogen til at tage sig af alt der hedder samarbejder+teknik. Vi er self ejere og tager alle de store beslutninger, men den daglige drift og de daglige mailkorrespondancer tager for meget tid fra bloggingen ? og så kører man altså sur i det. Man startede jo ikke en blog for at bruge timevis foran Outlook ? men for at pludre om sko? og tøj? og den slags.. Og det glæder jeg mig til at at få lidt mere tid til at gøre igen!”

Yaaayy – you’re finally here!! Welcome to Looklab! This is a project that I’ve been working on since November last year and it’s such an amazing feeling to finally be able to show you guys what’s been going on!! I really hope you like it:)

45 kommentarer

  • Hvor skægt at læse det her indlæg igen.. Det dukkede op da jeg scrollede ned over et andet indlæg og hvor er det skørt at der snart er gået tre år!
    Har ærgret mig over at jeres praktik-stilling er ulønnet, for ville skide gerne være en del af Looklab-teamet.
    Men et tidligt tillykke med fødselsdagen herfra – jeg er i dag endnu større fan end jeg var dengang 🙂

  • Hej Acie

    Siden er skide flot, ingen tvivl om det! Men jeg synes at noget af det personlige i din blog røg,fordi det ser så sterilt og “metervare” agtigt ud..
    Men dejligt at dine indlæg stadig er lige så skønne (og hvorfor sku de ik være det?)

  • Kære Acie

    For shizzle det er nice:) Hold da op hvor er jeg altså begejstret. Først og fremmest så syntes jeg at hele layoutet er super fedt, og jeg er egentlig meget glad for at noget af alt “larmen” er blevet fjernet- det giver altså et lidt mere stilfuldt look. For det andet, så er jeg vild med billederne i det brede format, det fungerer perfekt. For det tredje, kudos til jer alle fem for at være innovative og fremadsynet. Det er en fantastisk idé og det er tydeligt at se at der er lagt hundredevis af timer i dette nye projekt. Jeg er meget spændt på hvad i har at byde på fremover:)
    /Stolt læser

  • Nøiij, hvor er det flot!! Lækkert og enkelt. Likeylikey…

    Jeg kan godt lidt at billederne nu ‘taler’ så meget;-)

    TILLYKKE med det;-)

  • Superfedt layout- men nu får du lige lidt mere forhandlingspondus: skriften er altså aaalt for lille! 🙂 Det er irriterende for øjnene at læse, og det er jo synd eftersom I alle skriver rigtig godt.

  • Hej alle,

    Tak for jeres fine ord – jeg har vitterligt haft mareridt om at jeg ville vågne til en myriade af “ej, hvor er det grimt”-kommentarer.. haha.. så ved man bare, at man har lagt mange kræfter i noget:)

    Sally: Det håber jeg også så:)

    Emily: tusind tak og well said!!

    Laura: ahh.. den kan jeg sagtens forklare – for det er faktisk mig, der har siddet og lavet medierekommendationen til DanSukker engang i sommers, da jeg arbejdede – yes, det var dét jeg arbejdede med. På medie/reklamebureau:) Jeg synes den var oplagt! Kampagnen henvender sig til unge kvinder (tjek – dem har vi massere af på Looklab) og hvor mange gange har du set et indlæg om cupcakes rundt omkring i blogland på det seneste?? Ellers så se her: https://acie.looklab.dk/livet-som-agurk/research/ og https://emilylouisesalomon.blogspot.com/2010/06/choco-mocha-cupcakes.html og https://www.myfashionforest.com/2010/10/oreo-oreo-oreo.html – og well.. mange andre:) Jer der bruger Looklab og vi der skriver her – well.. vi er ikke kun modedyr.. som vi skriver i vores “Om Looklab”-tekst, så elsker vi self mode, men også stil, mad, musik, kunst, indretning, design, oplevelser, rejser og en masse andet. Vi er “hele” mennesker og det afspejler sig i vores univers og de ting vi synes er nice. Synes vi cupcakes er nice? Hell yeah! Så sådan passer DanSukker ind her hos os.. gir det mening??

    Mht skrifttypen, så tror jeg nok, at jeg er ved at have de andre overbevist – så hold ud.. Vi lytter og for hver gang I skriver det, får jeg mere forhandlingspondus;)

    Hvad angår linklisten, så tror jeg det desværre ikke – men jeg ved det ikke! Det er et bevidst valg, at vi har skåret ned på alt hvad der “larmer”. Herunder hele vores sidebar. Looklab skulle være enkelt og lækkert:)

    KH
    Acie – OG GOD WEEKEND!!

  • hej Acie

    Synes at jeres nye side er rigtig flot! Smart opbygget og nem at finde rundt på. Jeg må også indrømme at skrifttype er meget lille og kan være lidt svær at læse 🙂

    reklame ting er jeg helt ligeglad med, jeg ser det slet ikke 🙂

    En ting jeg personligt og dybt egoistisk er meget ked af, er at du ikke har din link liste med fra den gamle blog. Jeg fik nemlig rigtig meget trafik til min lille blog fra netop din link liste og det er jeg lidt ked af at miste. Any chance at det ændrer sig på et tidspunkt?

    Men stort tillykke med jeres flotte side!! Sikke et arbejde 🙂

    Kh.
    Pernille

  • Tillykke med looklab, meget fint 🙂 Men jeg er altså også en af dem der synes font’en er en anelse for lille, håber i kan blive enige om at skrue lidt op for den 🙂

  • Amen, Emily!! Det er SÅ fint!! – og så synes jeg slet ikke at reklamerne generer!

  • Acie – tillykke med jeres projekt. Det er imponerende hvad I har bikset sammen. Der vil altid være nogle “børne-sygdomme” i starten – de kan jo justeres hen ad vejen. – Men for faen, I har opbygget jeres eget. Vær stolt. Vær jublende glad. Alt er en tilvænningssag – vi mugger også når 5A kører en lille omvej pga vejarbejde. Hold ud – det er alt jeres arbejde værd.

  • Hov, lige en ting til :o)
    Layouted er for bredt til min skærm – det er ret irriterende at skulle gå frem og tilbage for at se hele siden.

  • Tillykke med det – bliver spændende at følge.
    Hvis I laver en app til iPhone, kunne I så ikke også lave en til Android?

  • Jeg vil bare lige fortælle, at størrelse og layout passer PERFEKT i safari på min macbook! og jeg er VILD med den nye skrifttype! (og selv om det er småt, så fungerer det!) Wuhu, jeg er godt nok POSITIVT overrasket!

  • Ej hvor lyder det bare fedt!! og praktisk?! er vildt med layoutet, bloggerne og ja det hele. dog et lille spørgsmål. du skriver at alle reklamerne er noget der er relevant for læserne. det første jeg så da jeg kom ind på sitet var en reklame for Dansukker “pimp your cake”. hvordan er det relavant? ikke at jeg har noget imod den (klikkkede faktisk ind på den), blev bare lidt forvirret(: men tillykke og held og lykke og en masse andet lykke!! 😀

  • Ville næsten ønske, man kunne skrive en samlet kommentar til jer allesammen. Men hvor ser det godt ud! Super spændende projekt, som jeg glæder mig til at følge. Jeg synes det er ret sejt, alle I største går sammen om at være “jeres egne” 🙂 Thumbs up herfra!

  • Tilykke! Her er så fint OGSÅ med reklamer. Nu må folk snart tage deres dumme jantelov og pakke den laaaaangt væk. Selvfølgelig skal I da have lov til at tjene lidt penge også. Vi læser gladeligt svenske/amerikanske/franske blogs af piger, der tjener boksen, men hvis danske bloggere har et par bannere på deres blog, så er fanden løs i Laksegade (elsker det udtryk).
    Kom nu ind i kampen folkens. Vil I ikke gerne have en super god blog skrevet af en blogger, der rent faktisk har tid og overskud til at lave kvalitetsindlæg? Jamen så er det her jo vejen frem. Pigerne (og drengen) har fået nogen til at tage sig af alt det besværlige, teknik og administration, så de har bedre tid til det der er vigtigt for dem (og os som læsere): at blogge. Det koster selvfølgelig og det er da federe med et par bannere, end at vi skal betale for at læse bloggen? Læser vi ikke også magasiner og aviser med annoncer? Er I klar over hvad et blad ville koste hvis der ikke var annoncer i? Vil I give 75 kr. for dagens avis eksempelvis eller 300 kr. for månedens Eurowoman? Hvis de her superbloggere, der er vanvittigt produktive og leverer det ene gode indlæg efter det andet, ikke må tjene lidt på det også, ja så synes jeg verden er et meget underligt sted… Avs, for et opstød.
    Ville bare sige tillykke med det hele: Samarbejdet, det flotte layout OG bannerreklamerne! Godt gået 😉

  • Jeg har glædet mig til at se hvad I fandt ud af 🙂 og indtil videre ser det jo ret lovende ud.
    Jeg venter dog lidt med at kommentere mere, fordi jeg lige skal se det lidt an. Det der med forandring er jo ikke altid helt nemt 🙂

  • Hej Acie – jeg dropper næppe Acie/Clamour4Glamour/Trines wardrobe pga. reklamerne – meeeen jeg ved det vil irritere mig hver eneste gang, og så går der jo trods alt lidt af det sjove! Kan godt se der skal penge ind for at kunne drive et site som looklab – men du ved, fik bare sådan lidt samme følelse som når jeg drikker en cola der har stået åben på stuebordet over natten :/
    MEN – altså, man lærer jo også at leve med et handicap med tiden, så håber mit “blinde øje” kicker ind i denne situation 🙂

  • Hej Acie

    Stort tillykke med det nye kollektiv! Jeg er super begejstret for selv konceptet LookLab, syntes det er et alletiders tiltag i blogosfæren, og når det så er mine all time favoritbloggere, der flytter sammen, jamen så er det jo nærmest ikke til at få armene ned igen!! Det er SÅ fedt, og jeg glæder mig til at se jeres nye kollektiv vokse. Alt mulig held og lykke herfra!

    Mange hilsner Christina

  • Kære Acie & Co.
    Stort tillykke med hjertebarnet! Det er et super fint projekt, og jeg glæder mig meget til at følge med.
    Kram fra Helle

  • Hej Pernille!! Tak for de fine ord! Og Twitter-boksen vender frygteligt tilbage – den kommer dog til at være nederst på siden ovenover den “sorte boks” sammen med facebook og bloglovin-bokse… Men den kommer! I promise!! Lige nu arbejeder vores teknikere bare på højtryk for at redde vores servere, der konstant bryder ned pga læsertrykket (… det er irriterende.. vores webhost har fået en del skældud.. haha).. Men jeg regner med at den kommer på i løbet af weekenden!

  • Hej Acie,

    Super idé med sådan et kollektiv! At beboerne så er de blogs jeg oftest tjekker, er jo ren win 🙂
    Det ser også super flot ud. Jeg er især vild med de store billeder, og at der kun er reklamer i toppen.
    Jeg kommer dog til at savne din gamle Twitter boks, hvor man kunne se hvad du twittede, uden at skulle ind på siden.

    Held og lykke med projektet!
    Pernille

  • Tillykke med babyen! Det ser rigtig lækkert ud!

    Eneste anke er, at skærmbredden er way too wide til min lille netbook! Ved ikke, om man på nogen måde kan pille ved teknikken, så den tilpasser sig alle slags skærmstørrelser? Det er jo desværre ikke alle, der sidder ved en kæmpe fladskærm…

    Og ja, som en anden påpeger, så er skrifttypen en kende for lille – men på ingen måde ulæselig…(men jeg er så også tæt på -11 i nærsynethed på begge øjne – og still going strong!).

    /Maria

  • Det er helt okay – det må være et kæmpe arbejde. Man kan også godt se det på iPhone, det kræver bare lidt koncentration 🙂

    Glæder mig til at se hvad det kan blive til, syntes det er et super spændende projekt 🙂

  • Hej Agnete!

    Tusind tak – jeg kan faktisk godt se hvad du mener; vi har haft VIRKELIG mange diskussioner (.. altså ikke på skænderi-måden.. på den konstruktive måde) om layoutet og jeg måtte give mig på skriftstørrelsen… meeeen jeg håber (i al hemmelighed self), at de andre også synes, at vi måske er gået liiiiige lovligt småt, så vi kan skrue lidt op for skidtet!!

    KH
    Acie

  • Hej Acie

    Fedt initiativ. Min eneste anke er at skriftstørrelsen er meget lille, og hvis jeg så skruer op for størrelsen, så er tekstspalten alt for bred til min pc. Så jeg skal sidde og scrolle frem og tilbage eller misse med øjnene. Bare lidt feedback ud fra et brugervenligt-perspektiv:-)

  • … hov – og forresten, så var der én af jer, der kommenterede, at det var svært at læse på iPhone; frygt ej! Planen er, at vi skal have udviklet en iPhone-applikation, så man også kan læse med, selvom man er på farten. Men det sker nok først når vi a.) har udryddet alle børnesygdommene her på platformen og b.) når vi har tjent nogle penge til at udvikle den – vi har brugt alt hvad vi ejer og har på udviklingen her, så vi skal lige ovenpå igen, haha:)

  • L: det er meget bevidst – så det er jeg glad for at du synes:)

    Sally: well… jo.. vi har tænkt meget over, hvordan vi skal gøre det bedst – og det gør self ondt at høre, at du ikke vil følge med længere, fordi vi har kastet et lille banner ind mellem første og andet indlæg:( For ja – reklamerne kommer ikke “lige pludselig”; de ligger KUN mellem 1. og 2. indlæg, de er meget smallere end på de andre sites vi har kigget på (herunder anywho, afashiontale, carolinesmode, freshnet) og så er Looklab det ENESTE site, hvor der faktisk er markeret at annoncen mellem 1. og 2. indlæg faktisk er en Annonce – på de andre sites, står der slet ingenting, og så kan jeg lidt bedre forstå, at man kan blive i tvivl.. Ooog slutteligt – der kommer aldrig til at være “ligegyldige” reklamer på Looklab. Det er slet ikke intentionerne – annoncerne skal være relevante for vores brugere..

  • EEJ ikke også hos dig Acie…!! Og Trine og Camille som jeg også følger på en – nå ja – daglig basis! Jeg hentyder til reklamerne i “midten” af layoutet… af selv samme grund har jeg blandt andet skåret VOLDSOMT ned på Anywho (som jeg med tiden faktisk næsten er stoppet med at følge)! Jeg GIDER ikke se reklamer når jeg bare vil hygge mig med jeres skriblerier… så er det sagt! Tænk hvis der midt i ens yndlingsbog pludselig kom en reklame for et eller andet ligegyldigt…. øv øv øv (Og jeg er ellers IKKE typen der klager!)

  • Hej:)

    Tak for jeres kommentarer – både positive og negative.. Mht personligheden, så er det egentlig meget sjovt; det her layout har vi selv lavet. Helt fra bunden. Hver lille pixel har vi taget stilling til – mere personligt kan det vel dårligt blive? Især fordi de “layout” vi tidligere havde var færdiglavede WP-skabeloner, som vi ingenting selv havde at gøre med:) Jeg håber, at det er et tilvænningsspørgsmål; det ligger i menneskelig natur, at vi hader forandring, men jeg håber, at I kan se hvor sejt det er med de store billeder, at bloggerens navn er mega tydeligt, når vi kommenterer, at der er let adgang til twitter og facebook.. og at det er stort, simpelt og rent.. Vi har brugt rigtigt meget tid på det:)

    Hvad angår reklamerne, så er det jo self klart, at vi bliver nødt til at genere noget indkomst hvis vi vil have andre til at gøre vores “dirty work”… er det noget vi tjener styrtende på? njet! Og lige nu kører vi jo fx med Edies Eyes som en tjeneste til Trine, fordi vi gerne vil hjælpe med at sprede budskabet:) Det er en balancegang – og vi har forsøgt at se hvad vores kolleger gør rundt omkring – hvordan det fungerer på carolinesmode.se, anywho og andre sites.. Men vi lytter til jer, og tager alt til efterretning – dog vil jeg lige pointere, at så snart man scroller ned over headeren er der kun én synlig reklame; når man er nede i indholdet og læser er der ingenting i siderne eller i toppen. Der er kun én mellem første og andet indlæg.. Det er meget bevidst at vi så vidt muligt har forsøgt at holde al “larmen” væk fra indholdet, sådan at der ikke er noget der står og blinker ude i siden, når man sidder og læser et indlæg:)

    KH
    Acie

  • Æv, jeg synes godt nok også at reklamerne fylder en helt del og så ser blogs’ne bare mere upersonlige ud 🙁 men det er vel noget man vender sig til – det håber jeg ihvertfald på 🙂

  • Helt enig i at der er alt for mange reklamer – det tager meget af det personlige væk fra bloggene, og opleves egentligt mest som om I bare vil tjene penge på siden.

  • Det ser rigtigt flot ud. Synes ikke det gør noget med reklamerne og i skal vel også leve af et eller andet? :))

    Flot og stort tillykke. Nu er der vidst ingen tvivl om hvem der er de største bloggere herhjemme 🙂

  • Ihh hvor spændende.. Og fantastisk god flok – det kan jo kun blive en succes!
    Men ja, meget reklame foroven, men det skal vi nok vænne os til.. Fedt fedt!

  • Åh ja – og vores udbyder kunne ikke klare presset, da vi åbnede for sluserne. Øv for helvede! De arbejder på det… Nå – men konceptet er meget enkelt; hver dag bliver Camille, Trine, Lotte og jeg kontaktet af mennesker, der vil bruge vores blogs på den ene og den anden måde. De vil annoncere, hoste konkurrence, sende produkter til test og what not.. Og det er self sjovt og spændende – men der ligger RIGTIGT meget administration i at tage sig af alt det. Mails frem og tilbage især – og det er efterhånden nået dertil, hvor vi ikke kan følge med. Og hvor al den tid man bruger på administration og teknik overskrider den tid man bruger på at blogge. Som jo var hele idéen. Men ved at gå sammen, og samle vores blogs på en fælles platform har vi kunnet outsource administrationen – forstået på den måde, at vi simpelthen har nogen til at tage sig af alt der hedder samarbejder+teknik. Vi er self ejere og tager alle de store beslutninger, men den daglige drift og de daglige mailkorrespondancer tager for meget tid fra bloggingen – og så kører man altså sur i det. Man startede jo ikke en blog for at bruge timevis foran Outlook – men for at pludre om sko… og tøj… og den slags.. 🙂 Og det glæder jeg mig til at at få lidt mere tid til at gøre igen!

  • Det ser rigtig godt ud. Super flot og professionelt.

    Det eneste kritik er at skriftstykket et ret bredt, det er lidt svært at læse på iPhone 🙂 men det rr så også det eneste:)

    Spændende projekt, glæder mig til at se/høre mere:)

    Pøj pøj med det:)

  • Man bliver godt nok lidt overfaldet af reklamer… 😉 Det ser dog rigtig fint og professionelt ud, men kan du måske fortælle lidt om konceptet, jeg kan nemlig ikke helt gennemskue, hvad ideen er?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top