… jeg render rundt i mine UCLA-sweats, hører Fallulah (.. som jeg pre-P3 Guld ikke havde hørt om overhovedet.. noget af dét man misser ved at være flyttet fra Danmark for 1½år siden), pakker ud, sorterer og smider ud… fordi det altid føles lidt underligt at være tilbage ved square-1, når man sådan har været på eventyr.. sådan “du-er-blevet-slået-tilbage-til-start” på Ludo-måden.. men om lidt vil jeg kaste mig på cyklen og trille ud i byen… og se om Stockholm og jeg mon ikke kan finde hinanden igen.
Nårh, hvor er du sød!
Altså du skal da tilbage til LA, ikk? Det lød bare så “endeligt” med at du og Stockholm skal finde hinanden igen…
AAAAAAWW!!
Fallullah er så sej. Daajlige minder strømmer frem hver gang jeg hører bridges, en af grundene til at jeg ikke blev kvalt i byggestøvet. Den hev humøret op hver gang. Og de billeder der, Acie – hvor er du bare SØD! 🙂 Får totalt meget lyst til at blidt nive dig i kinderne på mormor-måden 😛
Jeg har det præcis på samme måde med at være hjemme igen. Pludselig stod man foran 2 skabe fyldt med tøj – noget man havde glædet sig til, men det var alligevel en flad fornemmelse. Hvis jeg bare havde nosser til at kunne smide nogle ting ud selv..
hvor ser du bare fantastisk ud på de billeder! ..især dem som man kan se gik en anelse galt. 😉
P3-guld har også åbnet mine øjne for dansk musik igen!
kendte dog godt fallulah. men Agnes Obel og Oh Land, var ikke nogen jeg umiddelbart kendte så godt til. But i loooove it:-)
Hej Acie
Fallulah kan altid få ens humør i vejret 🙂
Vi hører hende tit og kan ikke vente på og se hvad der sker med hende i fremtiden.
/Rikke og Ditte Modekolibrien.dk