1. Pumps fra Notabene – 1799kr // 2. Pumps fra Gardenia -999kr // 3. Pumps fra Magasin – 799kr // 4. Ankelstøvler fra BilliBi – 1399kr // 5. Ankelstøvler fra Gardenia  // 6. Ankelstøvler fra Notabene – 2400kr // 7. New Zealand Boots // 8. Notabene støvler – 1999kr // 9. Forede Minnetonka-støvler – 1600kr

 Oj. Hjemme igen fra en helt utrolig tur til Singapore. Jeg har stadig mange indtryk at fordøje, oplevelser at arkivere og indlæg at dele, men trænger lige nu mest til bare at genfinde min døgnrytme og mit hverdagsliv. Vi landede igår morges kl 05:20 og jeg tog derefter på kontoret (…. you gotta do, what you gotta do, og jeg er inde i en periode, hvor der ikke rigtigt er tid til at holde ferie… men nej til Singapore, kunne jeg jo ikke sige..), så kombinationen af 12 timers flyvetur og 7 timers tidsforskel betød, at jeg væltede omkuld kl 20:15 igår aftes og sov som en sten til kl 7 i morges. Tal lige om, at være kørt helt til sokkeholderne…

Anyhow. Tilbage til hverdagen. Tilbage til kontoret. Tilbage til koldere temperaturer og mere human luftfugtighed. Tilbage til workwear-garderoben. Jeg har været meget mådeholden med indkøb af vinter-fodtøj, men spottede de bordeaux ankeltstøvler fra BilliBi på udsalgs i Magasin inden jeg tog afsted og slog derfor til. Derudover drømmer jeg om pæææne pumps til kontoret og varme fødder i vinterstøvler til weekend-brug. De Notabene-støvlerne (8) ser jo alt for rare ud:) Har I fået garderet jeres fødder mod vinterkulden endnu (smid lige et link så), eller har I været slow-movers som mig!? Synes altid det er lidt svært.

Vi har fået drukket os nogle cocktails her i Singapore. Det hører ligesom med, når man er i byen, der er fødested til én af de mest trofaste gæster på drinkskort verden over; Singapore Sling… Den skal I nok høre meget mere om (for den er så god, at den kræver sit helt eget indlæg), men det her kan imellemtiden handle om Singapores natteliv. Billederne hér er fra klubben med det sigende navn 1-Altitude – den ligger under åben himmel i 280meter højde. Jep. 280meters højde. Det er ret imponerende, at få sin cocktail serveret på toppen af Singapore. Virkeligt imponerende faktisk. Og selvom jeg ikke er decideret højdeskræk, så gav det alligevel et sug i maven, at gå rundt deroppe under åben himmel på stilletter og med en cocktail i hånden – altså ikke noget med at snuble;)

Et morgendyp med udsigt over Singapores Skyline…

Hotelseng… No words needed.

Morgenmad extraordinaire… Der står en lille mand i hvidt forklæde og laver mig en omelet hver morgen – gid virkeligheden også var sådan hjemme på Kajen;)

Mine (ellers noble) ambitioner om at blogge hele tiden, blev lige midlertidigt afsporet af stramt program og en tidsforskel, der kan drille lidt, men jeg tænkte, at selvom klokken nærmer sig min 17o’clock cocktail her i Singapore, så er I nok et par stykker, der endnu kun er ved at få øjne, så hvad mere passende end at dele nogle morning-moments fra 10.000km væk. Park Royal Hotel på Pickering kan være et af de smukkeste hoteller jeg nogensinde har boet på, og som led i programmet her i Singapore har vi også været rundt og se andre hoteller i byen (ellers kan vi jo ikke lave ordentlige rejseguides til jer;) ), og omend standarden overall er utroligt høj, så vil jeg vove at påstå at Royal Park Hotel Pickering er det smukkeste af dem alle:)… Og så er der altså ikke noget der kan slå en morgendukkert med en helt utrolig udsigt over byen – den oplevelse er arkiveret på en af de fremmeste sider i min mentale skrapbog… H.e.l.t. v.i.l.d.t.

Dag 2 i Singapore og det større billede begynder langsomt at afsløre sig for hver skridt der tages – hvorfor tager man her til? Hvorfor burde man tage hertil? Et land, der er 42km på det længeste sted og 24km på det bredeste, men som alligevel er hjem for ca. ligeså mange som vi er i Danmark. Befolkningstætheden er helt skør og højhusene populære – jord er unægteligt en scarce resource, så man bygger opad. Og opad. Og har besluttet at ingen bygning må blive højere end 280 meter høj (… 28 er et lykketal, siges det, på disse kanter).

Min forhistorie med Singapore er kort. 12 timer, for nu at være præcis. For mange år siden var jeg her nemlig på en udvidet mellemlanding mellem Australien og Købehavn – var på en guidet rundtur og husker ingenting, udover “nyt”, “rent” og “varmt”… De stikord passer stadig (i højeste grad), men Singapore er også meget mere. Og meget mere end man nogensinde vil kunne nå at se på sølle 12 timer. Nu er vi på 2. dagen og er ikke hverken halvt eller helt igennem. At fable om en fantastisk kultur-historie ville være varm luft – et ungt land som dette besidder mange ting, men kulturhistorie er ikke én af dem. Det mest slående (udover den åbenlyse smukhed, som jeg håber I kan fornemme på mine billeder) er stoltheden. Stoltheden gennemsyrer alle de Singapogenser (… igen – I made that word up..) vi møder. Stoltheden over at have bygget en hel nation på noget der ligner 100 år. At have gået fra et uciviliseret stammesamfund da grundlægger Englishman Raffles satte en tradingpost op på denne strategiske location til den nydelige polerede hightec metropol Singapore er idag ..

Nå… Nu fablede jeg vist lidt. Pointen var bare, at Singapore føles lidt som en frugt man langsomt må pille lagene af, for at komme ind til kernen af:)

Selvom klokken kun netop har passeret 16 hjemme i København, har min krop allerede omstillet sig til Singapore-tid, og ligger derfor under dynen og er helt klar på 9 timers søvn, inden der er dømt morgensvømning (roof top infinity pool = I’m there) og overdådig morgenmadsbuffet imorgen tidilig… Der er mange indtryk og oplevelser der skal fordøjes – en fantastisk middag, der gav mulighedfor at smage alt fra det  Singaporianske (!?… ok.. I made that word up) køkken til hyggeligt selskab og en tur forbi et lokalt supermarkede, hvor Emilyvi gik i stå over tang-chips, kokosvand, Aloe Vera-drik og disposable panties. I kan nok høre, at der ikke er dét, man ikke kan opleve i Singapore:)