Det var i oktober 2009, at vi tog de første spadestik til Looklab. Jeg og Charlotte D. Til et møde et sted højt over Østerbro. Et år senere gik vi i luften. I oktober 2010. Jeg var i Los Angeles på det tidspunkt og tidsforskellen havde frarøvet mig nattesøvn i flere måneder – vi skulle lige præcis passere midnat før der var hul igennem til København og arbejdet med Looklab. Alt fra design til anpartsaftaler skulle gennemgåes.

Og så blev det oktober 2013. Mange erfaringer rigere, mange oplevelser rigere. Og livet så helt anderledes ud end det gjorde 3 år tidligere. Et fuldtidsjob havde især ændret billedet. Og på én af mine mange flyveture (det er deroppe over skyerne, at jeg tænker bedst…) besluttede jeg, at tiden var inde. At man skulle stoppe mens legen var god. At jeg var nået til et sted i livet, hvor jeg måtte prioritere. Min tid, mine kræfter, mine eventyr. En overgang overvejede jeg, om jeg skulle stoppe helt. Takke af. Erkende, at jeg var blevet gammel og uinteressant. Men dér er jeg nu alligevel ikke helt nået til endnu. Nej. Men der måtte nye boller på suppen. Dét jeg engang havde syntes var det sjoveste – virksomhedsdelen – var blevet en byrde, der drænede mig. Slukkede min lyst. Gjorde mig træt. Og så tog jeg konsekvensen. Dét vil I opleve den 1. januar, hvor jeg ikke længere vil være, at finde på Looklab.

Det har været et forrygende eventyr og jeg er brændstolt over at have været med til at bygge Looklab op til dét det er idag. Det har fanme været sjovt, lærerigt og et fantastisk eventyr – jeg kan kun ønske at LL vokser sig til endnu større succes i fremtiden:) Men det er også helt uden fortrydelse eller tøven, at jeg skriver disse ord. Jeg er sikker på, at min beslutning er den rigtige. For mig. Måske også for jer. I er et par stykker, der har syntes at notere en ændring i skrivestil over de sidste par måneder. Jeg skal være den første til at indrømme, at min beslutning om at stoppe på LL har løftet en betragtelig vægt fra mine skuldre. At lysten har fået et kraftigt boost.

Men hvad så nu? Den 1. januar forsvinder jeg som nævnt fra LL, men I vil fortsat kunne finde mig på www.acie.dk – jeg vil foreslå at I bookmarker sitet allerede nu:) Indtil d. 6/1 kommer jeg til at holde ferie – mit nye webhjem, er nemlig ikke helt klar endnu. Men jeg glæder mig at flytte ind, når det er. Jeg skal flytte sammen med nogle af mine bedste og sjoveste veninder. I noget helt nyt. Og jeg glæder mig til at prøve noget nyt af. Til luftforandring. Og til at udfordre blogmediet lidt igen. Jeg må desværre ikke skrive her på bloggen, hvor jeg skal hen – men hvis I bare bruger www.acie.dk vil I blive ført direkte dertil, så snart vi slår dørene op d. 6. januar 🙂 Så ja – jeg håber, at I vil følge med. På nye eventyr. Med en gammel agurk.

Og den korte version, til dem der ikke lige gad hele min lange smøre:

Find mig på www.acie.dk fra 1. januar 2014 🙂

Jeg håber I er kommet jer over de værste jule-hangovers derude. Selv er jeg helt klar til at pakke pynten væk, fokusere på nytår, udsalg og grønkålssalater;) Min juleaften var vellykket – stegen saftig, sværen sprød, gaverne mange og humøret højt. Mere kan vel dårligt ønske sig til jul!

Mine juledage har derimod været af skuffende kvalitet – jeg nåede kun lige at puste ud over at alle julerierne var veloverståede, før jeg blev fældet af maveondfluenza og så min egen værdighed blive kastet op og skyllet ud i toilettet af ubehageligt mange omgange. Heldigvis har ham jeg bedst kan lide, holdt mig i hånden, aet mig på håret, hentet cola, været byen rundt for panodiler, revet æbler og ristet brød i én uendelighed. Et sted undervejs måtte jeg endda have hjælp til at få sutsko på. Under dynen. Fordi mine fødder frøs. Jeg er unægteligt en heldig agurk, at have ham.

Nu kan jeg heldigvis holde mig vågen i mere end 20 minutter af gangen igen og forventer således at overleve. Mine fødder fryser heller ikke mere. Så måske. Og med lidt held. Kan jeg angribe udsalget imorgen. Hurra!

Der er altid noget helt særligt over den 24. december. Juleaften. På Kajen er det meste under kontrol. De små kartofler er pillet, ovnen ved at være klar til steg, rådkålen ordnet, bordet dækket og pakkerne pakket ind. Nu er der endelig tid til et lille glas rødvin i sofaen. Det helt store ‘året der gik’ vil jeg gemme til nytår, for Guderne skal vide, at 2013 har været fuld af eventyr.

Idag vil jeg tilgengæld sende en tak. Til alle jer, der stadig følger med. Jeg er klar over, at sådan noget kan lyde som en lidt slidt floskel her i blogland. Men jeg er en gammel rotte – også i denne digitale henseende. Ikke mange kan prale af, at have ligeså trofaste læsere som jeg, for kun ganske få, har haft dem ligeså længe som jeg har. Så tak. For at I fortsat følger med. Er hyggelige i mit kommentar spor, byder ind, inspirerer, kommer med velmenende råd, er kritiske og skriver hej. I bærer en større del af værket end I nogensinde vil forstå – så tak. Tak. Og rigtig glædelig jul.

Julefreden sænker sig langsomt over Kajen. Lys i stagerne, pyntet træ, julemusik og hygge i sofaen med hjemmegjort juleknas. Og netop sidstnævnte har jeg i år kastet mig ud i for første gang. Normalt bager jeg gerne julesmåkager (i år er det blevet til vaniljekranse), men i år følte jeg altså for at kaste mig over et nyt projekt. Jeg startede med flødekaramellerne – min første portion blev alt for blød og mislykket. Men så faldt jeg over et sukkertermometer i Søstrene Grene for næsten ingen penge, og tænkte, at det måtte være et tegn fra højere magter om, at jeg måtte igang igen, og hvilken succes! Derudover har jeg kastet mig ud i lakridskonfekt. Eller. Den slags er jo gult, lyserødt og blåt. Jeg tænker på marcipan-konfet med lakridssmag. Haps.

Opskrift – Flødekarameller & chokoladekarameller

1 dåse kondenseret mælk
150g rørsukker
120g smør
150g mørk chokolade – kun til chokoladekaramellerne

Alle ingredienser røres i en gryde og bringes i kog – den vil hurtigt blive gylden og blive mere fast i konsistensen, og det er vigtigt at røre i massen med jævne mellemrum. Jeg vil anbefale, at man bruger et sukkertermometer for at følge temperaturen – den skal lige op forbi 130grader for at de færdige karameller bliver tilpas; ikke for bløde, ikke for hårde:) Når massen har nået den rette temperatur tages den af varmen og hældes i et ildfast fad (beklædt med bagepapir), som sættes til køl i et par timer. Når pladen er kølet, kan karamellerne skæres ud.

Opskrift – Lakridskonfekt

lakridsmarcipan
kogechokolade
lakridspulver

For nogle uger siden så jeg at Odense Marcipan har lavet lakridsmarcipan og det måtte jeg prøve – man kan nok sagtens lave det selv, men for letheds skyld valgte jeg altså den færdige variant. Den skar jeg i små tern, betrak dem med chokolade og dryssede lakridspulver på toppen. Meget let, meget lækkert. Især hvis man er lidt glad i lakrids, som jeg er det:)

Støvler – Billi Bi // Jeans – Vero Moda // Sweatshirt – Moss Copenhagen // Frakke – Selected Femme // Taske – Balenciaga // Sunnies – Forever21

Årh.. Hvilken smuk lille juleaften – min juleferie startede i fredags, og dagen idag føles derfor som den første rigtige feriedag. Helt fantastisk med godt vejr, lys og solskin. Så mangler vi bare frostgraderne og måske et lille drys sne i nat – så er julevejret perfekt;) Weekenden er blevet brugt på julerier – julefrokost med venneslænget, snaps og pakkeleg, de sidste gave-indkøb og familiehygge med store og små.

Lille juleaften tilbringes i skrivende stund på sofaen. Men om lidt skal jeg igang – der skal både bages vaniliekranse, laves rødkål og skrabes små kartofler inden det helt store madlavningsprogram går igang i morgen aften, for i år er der dømt jul på Kajen for alvor. Derfor får jeg også besøg af mine to små yndlingsnisser lige om lidt. Pix&Nix. Til juletræspyntning, æbleskiver, sofahygge og juleknas.. Og sidstnævnte har jeg faktisk været overordentlig flittig med i år – så sving lige forbi bloggen senere, så byder jeg på 3 forskellige slags julegodter:)