Gaveregn

Gaveregn

 

1. Skålesæt fra Royal Copenhagen // 2. Sengetæppe fra HAY // 3. Kobberkande fra Stelton // 4. Skiferie // 5. Cashmerehue fra Toogoodtobebasic // 6. Noget af en flybillet // 7. Frokosttallerkner fra Royal Copenhagen // 8. Marmor/kobber-stage fra Menu.

 

Det slog mig, at jeg aldrig nåede at få vist jer min julegave-høst. Jeg er klar over, at det er lidt sent, at gøre det nu her midt i januar, men jeg er jo stadig mægtigt glad for dem, så det ville da også være sært slet ikke at vise frem 🙂 Og som I kan se, så var det altså en indbringende jul i år. Igen i år. Skålesættet er en special-udgave af “Historisk Mix” og består af 3 små skåle i forskelligt mønster. Det var egentlig en værtindegave juleaften fra min storebror, som selv havde fået det i julegave af huset med de blå øjne. Jeg er simpelthen så glad for dem, så selvom de ikke var en julegave-julegave, så kom de med på listen alligevel:)

Sengetæppet fra HAY har jeg også ønsket mig længe, og det har givet en fantastisk ro i soveværelset – jeg er små-facistisk med at rede seng, men forskellen er alligevel markant. Kobberkanden (hvor Acie’t kan det lige blive?) er en ekstragave fra Skjorten, for vi har nemlig givet hinanden skiferien i julegave. Huen er fra min nevø og niece, som endnu ikke har nået en alder, hvor julegaverne er tegnede/malede/modellerede, og deres mor derfor sørger for at købe cashmere til deres faster. Hurra! Og de der flybilletter? Det er et eventyr, der endnu kun er i støbeskeen, men jeg har abstinenser efter et genbesøg hos en gammel flamme. Vi må se om det bliver i år eller til næste år:) Fandt I nogle gode ting under træet mon?

8 kommentarer

  • Sikke nogle gode gaver 🙂 Glæder mig til at læse om kommenede rejseeventyr – jahuu 😉

  • Haha søde Acie, nu ser jeg hvad du mener mht. Kommentaren på Instagram – næsten identiske julegaver 🙂 og det du skriver med sengetæppet, det er så rigtigt! Det skaber en ro over soveværelset. Sværger, at jeg aldrig har sovet bedre, men der er vist også noget med feng shui og blå er en god farve i soveværelset 😉 og kan se vores kommende ønsker også ligner hinanden: gucci disco – den må man jo eje!

  • Dejlige gaver og dejligt, nyt sted, I har fået her 🙂 Vil du ikke lave et “året der gik”-indlæg? Det kunne være hyggeligt at se 🙂

  • Jeg ved I sikkert arbejder på højtryk med alle børnesygdommene ved det nye site, men vil bare lige meddele at jeg ikke får dine – eller de to andre pigers post på Bloglovin’, og at jeg eksempelvis ikke kan se din post med de 7 spørgsmål til dig selv, som du ellers har linket til fra din Facebook, når jeg går ind på din side. Måske gør jeg noget forkert, måske er I allerede klar over det, men ville bare lige viderebringe det 🙂 Tak for et super univers, nyder at følge jer!

  • Vildt fine gaver! Jeg har selv frokosttallerknerne fra RC, og jeg er SÅ glad for dem. De bliver brugt hver eneste dag! 🙂

    Men.. Skjorten? Hvem er skjorten – er det mig der har sovet i timen fuldstændigt? Jeg er nysgerrig! 😀

  • Av, nogle pæne julegaver! Jeg fik selv kobberkanden i julegave af mine svigerforældre – v e r d e n s flotteste kaffekande! Tror faktisk jeg vil gå ned og lave en kande kaffe og hælde i, savner den helt hahaha 😉

    Glæder mig til at høre mere om det eventyr!

    /Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top