Opskrift // Hvede-/Glutenfri LCHF Toast - Acie

Opskrift // Hvede-/Glutenfri LCHF Toast

Opskrift // Hvede-/Glutenfri LCHF Toast Fredagsopskrifterne røg i svinget, da der var meldt skiferie, Dolomitter og store mængder hvede;) Istedet kommer den nu – helt skævt, helt forkert… og syndigt god! Jeg var ikke ret gammel det år min (dengang teenage-)storebror fik en toaster i julegave. Yeah. Efter skole-toast foran fjerneren. Dét var tider var det! Desværre flyttede han hjemmefra på et tidspunkt og jeg måtte i en årerække leve uden toast – indtil jeg fik min egen toastmaskine. Den har jeg endnu. Den er rød. Og uden den der irriterende tværpind som ødelægger den bløde ostemidte, i misforstået forsøg på at dele toasten i to trekanter. Nå. Sidespor. Med årene blev jeg også lidt loren ved konceptet. Altså. Kombinationen af fedt og det der hvide papbrød er ved Gud ikke spændende. Og når man så ovenikøbet har det lidt stramt med hvede så er det altså ikke på den slags, at man gider spendere hvedekoterne (Croque Monsieur/Madame indtaget i La France er naturligvis en skarp undtagelse hertil.. På dem vil jeg altid spendere hvedekvoter. Altid).. Men da jeg så opdagede, at der fandtes et alternativ, der ikke gav mig virkelig dårlig samvittighed. Som ikke gav eksem. Og som smagte lidt af barndom og eftermiddagstoast foran fjernsynet med min storebror, så måtte jeg prøve. Og hvilket hit! De kan gøre det som morgenmad, frokost eller doven “alene-hjemme”-aftensmad, er super lette at lave og mætter godt.

Opskrift // LCHF-toast (ca. 5 stk)

  • 2 æg
  • 140g hytteost el creme fraiche
  • 3-4 spsk loppefrøskaller/Husk
  • lidt salt

Pisk ingredienserne i en skål og lad dejen stå i 5 minutter, så loppefrøskallerne kan trække lidt af væden. Form flade brød (det er lettest med våde hænder) af dejen og steg først den ene side på en pande til den har fået farve og er blevet let sprød. Vend den og kom fyld på – her kan man jo variere elt uendeligt. Jeg kørte en klassiker med ost, skinke og tomat – men man kan jo også prøve med fx mozarella, chorizo og pesto eller hvad man nu har lyst til. Og så kan man jo også klappe dem sammen og spise dem som en helt almindelig toast 🙂

Opskrift // Hvede-/Glutenfri LCHF Toast

15 kommentarer

  • Der er også hvede/gluten i rugbrød, så det er desværre et ret dårligt alternativ – selvom jeg udemærket ved, at det smager smadder godt 🙂 Haps!

  • Spelt er en gammel hvedesort, som indeholder samme slags protein som almindelig hvede – så derfor er det et no-go hjemme på Kajen. Speltbrød er ellers lækkert 🙂

  • Heh – hvis man godt kan tåle hvede, så er mulighederne jo uendelige. Man kan jo bare lave toast med toastbrød så:) Alternativt skal du prøve at lave Sofies små pandebrød – find dem på hendes blog (www.sofiesblog.dk) 🙂

  • Når du laver toastbrød (i toasteren) så prøv at skifte det hvide toastbrød ud med rugbrød 😉 det smager rigtig godt, og er et godt alternativ

  • Uh, hvor ser de lækre ud. De minder næsten om proteinpandekager, men uden det søde proteinpulver. Hvorfor har jeg aldrig tænkt på at lave dem som en magudgave som her? Det må jeg gøre! Tak for tippet 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

  • Nøj, det skal jeg have prøvet. Jeg har også selv problemer med gluten og har haft de ondeste toast cravings på det seneste, så de er røget på “must try” listen.

  • Yeah, super god opskrift til os, som holder os fra hvede (af den ene eller anden årsag). De skal helt sikkert prøves.. ja, nok allerede i aften, da manden min er out of town. Så bliver det lidt ligesom i gamle dage.. serie i fjerneren, toast, joggingtøj, spisning i sofaen, HELT alene. Dét er nostalgi på højeste plan 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top