Lørdags-lækkerier i Torvehallerne

Lørdags-lækkerier i Torvehallerne

Jeg startede weekenden i nogle venners sofa med rødvin i glasset, plader på pladespilleren og total træthed der gennemsyrede min krop efter en lang uge. Var nærmest ved at kollapse – både mentalt og fysisk – da klokken havde passeret 23:30, måtte give op, slæbe appendixet ud af døren og lade mig fragte hjem på bagsædet af en taxa… Vågnede imorges lidt i syv, tænkte at det alligevel var typisk at man lå dér med plingende øjne, helt klar til at tage på arbejde, fordi ens krop glemmer at det er weekend. Ignorerer at det er weekend. Bortset fra at rødvinen fra igår spøgte lidt i hårrødderne. Vendte mig om på siden, trawlede instagram-feedet igennem og faldt på mirakuløs vis i søvn igen for først at vågne igen lidt i 10 ved at nogen lå – pilvågen – og stirrede forventningsfuldt på at søvnen langsomt slap sit tag i mig. Præcis som det burde have været fra starten. Tog i Torvehallerne, kyssede på en lillebitte mand og en lidt større mand, holdt i hånd med dem begge, grinede med den lilles forældre, plejede omme hårrødder med en pizzaklapper fra Gorms og slikkede sol på en bænk med en halv kanelsnegl og en latte. Jo. Jeg skulle lige hjælpes lidt på vej, men da først jeg kom igang med weekenden, så blev det gjort med bravur.

Lørdags-lækkerier i Torvehallerne

Lørdags-lækkerier i Torvehallerne

Lørdags-lækkerier i Torvehallerne

6 kommentarer

  • Du har helt ret. Hvis man har en svaghed for mad der indeholder hvede, og hvis man har en rygrad som en regnorm, så er det nemmere at erkende overfor sig selv, og så ellers bare deale med det. Sådan må jeg også lære at tænke.. Du en klog dame 🙂
    Tusind tak for linket til cremerne. Jeg vil helt sikkert gå på apoteket, og høre hvad de kan anbefale mig af gode allergi cremer. Og så håbe på, at de hjælper.
    Igen tusind tak for dit svar. Det betyder meget at du vil tage dig tid til det. Og ja, så bare tusind tak for en dejlig, herlig, humoristisk og inspirerede blog 🙂

  • Ah tak – du giver mig vist mere ros end jeg fortjener:) Jeg ved ikke om det er særlig forbilledligt af mig, at jeg ignorerer min intolerance, men jeg har erkendt at jeg er for meget levemenneske med for lidt rygrad til at kunne udelukke hveden helt fra min kost. Og så længe jeg holder det på et niveau, hvor jeg ikke får ondt i maven, så accepterer jeg min egen ‘svaghed’ istedet for at slå mig selv oven i hovedet… Iøvrigt er det faktisk ikke gluten, men et andet hvedeprotein som er mit problem (.. men potatO-potAto som man siger)… Ooog hvad angår cremer, så ville jeg kigge her: https://eksem.astma-allergi.dk/dendagligebehandling/fedecremer – de er alle receptfri, så jeg ville tage listen i hånden, gå på apoteket og forklare hvilke forventninger jeg har til cremen og så kan de rådgive om hvilken én af dem du skal vælge:)

    Og hvis ikke det hjælper, så ville jeg gå til lægen igen og forklare at nu HAR du prøvet med fedtcreme og har altså brug for noget mere.

    KH

  • Tusind tak for dit svar Acie.. Dejligt at du ville svare tilbage 🙂
    Jeg var faktisk ikke klar over, at der er forskel på gluten allergi og gluten intolerance, men det giver jo meget god mening. Jeg vil sige at jeg har allergi, da det er ret så voldsomt når jeg indtager bare lidt hvede – så der er du heldig, at du trods alt kan nyde det i weekenden, selvom der medfølger gener i maven, og dit eksem på hænderne.
    Jeg har været til lægen med det, men han mente, at en helt normal fedtcreme var ligeså god at smøre udslættet med, som dem man kan få på apoteket.. Både håndfri og på recept. Men ærlig talt, så synes jeg ikke den fedtcreme jeg bruger i øjeblikket er særlig god til at dæmpe mit udslæt på kinderne, så måske jeg skulle købe den creme du henviser til. Jeg kunne jo også bare holde mig helt fra hvede, men for hulen da det er svært, når man bare gerne vil leve som et normalt mennesker, og spise pizza og lækkert brød fra bageren en gang imellem.
    Vil lige sige, at jeg synes det er meget befriende at du som blogger er åben omkring din gluten intolerance, og gerne skriver om det – men at du så oven i købet også bare er fløjtede ligeglad med at du spiser en pizza og kanelsnegl i ny og næ, fortjener kæmpe respekt. Synes der florerer en alt for usund indstilling til begrebet sundhed disse dage, og det er bare så rart at tjekke din blog og instagram og se billeder af RIGTIG mad. Du hviler i dig selv, og hvor er det altså bare tjekket.
    Så tusind tak for det 🙂

  • Hej Christina,

    Helt ok – for nu at være mere præcis i mit ordvalg så har jeg en intolerance over for et hvedeprotein; det er altså ikke en allergi, men en intolerance (og forskellen er vist noget med at allergikeren slet ikke kan tåle noget, mens den intolerante kan tåle lidt). Min intolerance viser sig – blandt andet – ved større tendens til håndeksem, ondt i maven og well… luft i maven.. Jeg er altså ikke på grænsen til at krepere, hvis jeg spiser hvede, men omvendt gør det heller ikke rigtigt noget godt for mig. Så i hverdagene holder jeg mig gerne fra hvede, mens jeg tillader mig selv at skaje ud i weekenderne. Selvom jeg helt udelukker hvede af min kost, kan det ikke slå mit håndeksem 100% ned – det kan forbedre det, men helt eksemfri er jeg aldrig. Så mit eksem behandler jeg derudover med en lipid-genopbyggende fedtcreme der også virker kløestillende (den slags fås i forskellige fabrikater på apoteket) og i perioder hvor det er særlig slemt må jeg også bruge kortisoncreme.

    Kan godt forstå, at du er træt af din glutenallergi – jeg ville snakke med min læge, om der ikke var mulighed for behandling med fx en mild kortisoncreme (men det er også en religion – nogen er meget lidt begejstrede for at bruge den slags), hvis det betød, at du kunne leve mere normalt iøvrigt.

    KH 🙂

  • Lyder som en rigtig dejlig lørdag du har haft dig. Helt tilpas afslappende, men stadig med lidt aktivitet 🙂
    Skal lige spørge dig om noget: Har set du før har skrevet, at du får udslæt, når du spiser hvede. Jeg har selv gluten allergi, og lige så snart jeg spiser en snert af hvede, så får jeg udslæt på kinderne. Vil egentlig bare høre dig, når nu du som en dag som i dag får både pizza og kanelsnegl, om du ikke slår ud med det sammen.. eller er det ikke så voldsomt som mit?
    Er utrolig ked af min allergi, og især fordi udslættet kommer på kinderne. Tager du piller imod det, eller holder du dig generelt fra hvede?
    Håber du vil svare på mine spørgsmål, selvom jeg ved, at de ikke ligefrem er moderelateret, men trods alt ret personlige 🙂
    God weekend herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top