Vi har længe manglet sengelamper i soveværelset – og selvom drømmen peger i retning af Arne Jacobsens “AJ”-lampe, så er det altså ikke lige dér prioriteringen ligger lige nu. Maybe some day:) Derfor har jeg gået og brudt mit hovede med, hvad jeg istedet kunne finde på. Det måtte gerne være noget der er en smule industrielt og gerne noget, der i sig selv kunne være lidt opsigtsvækkende, da det øvrige soveværelse er ganske hvidt, ganske neutralt. Så det skulle altså være noget, der kunne give rummet lidt karakter, være en statement, men uden at larme. Ikke en let opgave. For nogle måneder siden var jeg på besøg hos Cathrine og Frida, og spottede hendes fine HAY Clamp Lamp, men efter en hurtig søgning måtte jeg opgive at forsøge at finde den. Tilgengæld kan man få en der ligner meget lige her. Men – de har én grundlæggende fejl i deres konstruktion; de har ingen afbryder men skal afbrydes direkte på kontakten. Ikke drøn smart, når man gerne vil bruge dem som sengelamper. Og derudover ville de to koste op mod 1000kr før man var færdig med pærer, fragt etc.. Altså ikke en løsning jeg var helt solgt på, selvom jeg havde fået lov til at bruge madkortet til at investere (og så er det jo en slags gratis.. det ved alle).
Mens jeg ledte efter inspiration og alternativer lavede jeg en søgning på eBay – dér fandt jeg ‘metalskærmene’ til 7 dollar og så var sagen jo afgjort. Jeg bestilte 2 og måtte kun vente ganske få dage, før de landede på mit skrivebord. Sikke et hit. I kan finde sælgeren HER. Metalfatningerne fandt jeg i NotreDame og metalklemmerne lige så. Stofledning (3 meter for 46kr), pærer, stikpropper og afbrydere har jeg købt i Silvan. Totalt har projektet kostet mig en 400kr (for begge lamper). Metalklemmerne fik en gang mat sort spraymaling og så var det ellers bare om at gå igang med at samle lamperne. Det er min fars fortjeneste at jeg kan finde ud af den slags. Han insisterede gennem min barndom på, at jeg lærte at lappe egen cykel, hænge billeder op og altså reparere gængse el-sager (… men vil i samme åndedrag indrømme at da jeg som 15årig var i sommerhus med to veninder og en sikring sprang, altså måtte ringe til en elektriker for at få den skiftet.. Hjælpeløse høns. Vi er heldigvis vokset fra det..). Jeg tør derfor godt gå i krig med sådan et projekt, men ville lyve, hvis jeg sagde, at det var ‘piece of cake’. Man skal holde tungen lige i munden og gøre sig umage – og jeg ville nok droppe afbryderne, hvis man aldrig har prøvet det før. Når det er sagt, så findes der mængder af gode tutorials på YouTube, og altså… worst case – call yo’ dad, bestik ham med en flaske rødvin og få ham til at samle skidtet;)
Og nu hænger lamperne altså og gør sig til i soveværelse. Jeg er ikke helt sikker på, at metalklemmerne bliver en permanent løsning (de er lidt for bombastiske tror jeg…), og jeg tænker at lamperne istedet kunne hænges op på en krog. Måske. Jeg er lidt i boks på den:) Det er bare rart, at vi har andet lys end loftslys i soveværelset. Og næste projekt; ombetrækning af sengegavlen!
Bliver simpelthen lige nødt til at spørge dig om noget: Jeg har også købt de der fatninger i notre dame, men nu ligger de simpelthen bare og samler støv! Grunden er hverken min kæreste eller jeg kan skille dem ad, så vi kan få sat ledninger i?!?! Var det noget du også havde problemer med eller evt kan give et tip til..? Troede egentlig bare de skulle drejes fri fra hinanden, og tænkte derfor ikke nærmere over det da jeg købte dem – magter simpelthen ikke tanken om at skulle tilbage og få dem til at klare det :-/
HVOR er din sengegavl fra?
Det ser fedt ud!
Jeg har selv haft kastet mig ud i projektet for en måneds tid siden – bare uden metalskærmene. (selvom jeg dog overvejer, om de skal tilføjes) 😉 Og ja, man skulle holde tungen lige i munden for at få det hele sat korrekt sammen. Jeg købte alle mine dele inkl. flotte pærer på Etsy dog 🙂
Hvis du (eller andre) er interesserede, kan se det i mit indlæg på bloggen her: https://smaadetaljer.dk/dig-light-bulb-pendant/
Mange tak!
Haha.. Søde piger. Christina (fra Passionsforfashion) driller altid med, at jeg er sådan en lille elektriker, så det er ikke helt off;)
Haha, du er sød! TAK!!
Åh ven. Har set idéen, men er altså ikke rigtigt solgt…. Synes det ser lidt fjollet ud. Kan meget bedre lide din idé med hånden, men det er måske lidt meget med en død træhånd på hver side af sengen.. Og iøvrigt ikke så ‘os’-agtigt;)
Næ, det havde jeg ikke:) Arbejdslamperne er også super fine, men synes nu ikke at de kan sammenlignes med disse, selvom begge har det industrielle look.
Vildt fine!
Se eventuelt min blog http://www.crappycravings.dk hvor jeg finder interior og tøj til rimelige penge!
https://crappycravings.dk/
Mega sejt, du også lige er “elektriker-Acie” 😀
Hvor er du bare sej, at se lige selv har smækket dem sammen – de er jo SÅ flotte! 🙂
Hvad med at hænge dem op på en hyldeknægt?
https://www.google.dk/search?q=lampe+p%C3%A5+hyldekn%C3%A6gt&espv=210&es_sm=91&tbm=isch&imgil=bHNzXQ30D6kccM%253A%253Bhttps%253A%252F%252Fencrypted-tbn3.gstatic.com%252Fimages%253Fq%253Dtbn%253AANd9GcRCXj6EAvZbzUuuPEFo0sdrUy4JIm2DPjONq99cJxZJK-BqwxVW0g%253B580%253B868%253BEJvEhtdOivGIoM%253Bhttp%25253A%25252F%25252Fbungalow5.dk%25252Fdiy-laekkert-lampeophaeng%25252F&source=iu&usg=__2LyFJSkBKLw9pN9V69zooej_3NM%3D&sa=X&ei=uLslU82KG8m8ygODwICQAw&ved=0CDsQ9QEwAQ#facrc=_&imgrc=bHNzXQ30D6kccM%253A%3BEJvEhtdOivGIoM%3Bhttp%253A%252F%252Fbungalow5.dk%252Fwp-content%252Fthemes%252FYen%252Ftimthumb.php%253Fsrc%253Dhttp%253A%252F%252Fbungalow5.dk%252Fwp-content%252Fuploads%252F2011%252F10%252FL%2525C3%2525A6kkert-lampeoph%2525C3%2525A6ng.jpg%2526w%253D580%2526zc%253D1%3Bhttp%253A%252F%252Fbungalow5.dk%252Fdiy-laekkert-lampeophaeng%252F%3B580%3B868
De er sq da helt vildt flotte! – Har du set indlægget her fra Homesick, hvor de har købt lamperne i Biltema? https://homesick.nu/2014/02/budget-work-lamps/ og så kan man så betrække ledningen med “tubebånd” fra stof og stil https://www.stofogstil.dk/Katalog/Sytilbehoer.aspx?group_id=11327&articleid=33158