Opskrift // Skjortens Heering Cherry Mojito

Opskrift // Skjortens Heering Cherry Mojito

I sidste uge havde jeg én af de der lange rejsedage – op kl 5 og afsted mod Nord.. Og da jeg kom hjem stod der den fineste pose fra Heering foran min dør – fyldt med gode cocktail-sager. Jeg er en sucker for en god cocktail (det har I nok bemærket), og især når det er min Skjorte der laver dem til mig. Så smager de ekstra godt. Og heldet ville det at vi både fredag og lørdag havde gæster – fredagscocktails og lørdagscocktails. Vindende koncept. Med i posen fra Heering fulgte også nogle cocktail-opskrifter (på hhv Cherry Rose Cooler og Heering Mojito, og da vi store dele af sidste sommer lå og crawlede i lige præcis Cherry Rose Coolers besluttede vi os for at give Heering Cherry Mojito’en et skud. Skjorten customizede opskriften lidt, og resultatet blev vandvittigt godt (vel er jeg da så objektiv!) – så godt, at jeg synes, at I skulle tage at give dem et skud. Gerne en varm sommerdag. På en terasse. Hvis muligt;)

Opskrift – Heering Cherry Mojito a la Skjorten

  • 10-12 mynthe
  • 2 tsk rørsukker
  • 1-1,5 limesaft
  • 4 cl. god rom
  • 4cl Cherry Heering
  • Masser af is
  • Danskvand 

Mynthe og rørsukker moses lidt og limesaften tilsættes, efterfulgt af rigeligt is. Derefter hældes rom i, så Cherry Heering og til slut toppes den af med lidt danskvand. Servér i fine glas med et lille myntheskud på toppen:)

Opskrift // Skjortens Heering Cherry Mojito

Opskrift // Skjortens Heering Cherry Mojito

9 kommentarer

  • De er fra Irma – og engang har der været perleløg i;) De står i 5kr pr styk (med indhold, haha).

  • Jeg tror du kan finde det i de fleste velassorterede vinafdelinger og vinhandlere 🙂

  • Den er perfekt til weekendens strabadser, men nu har jeg aldrig set cherry Heering før, så ved du tilfældigvis hvor man kan købe det?

  • Synes det er hyggeligt med sådan lidt flere glimt at din Skjorte – selvom jeg selvfølgelig godt kan forstå hans skyhed 🙂

  • De var super gode 🙂 Vi brugte mørk rom – en god mørk rom er Zacapa (det er faktisk lige før den er for god til at blive puttet i en cocktail…Vi brugte én vi købte på færgen da vi var på ski, som jeg simpelthen ikke kan huske hvad hedder.. Gå evt i en vinforretning og bed om råd og vejledning 🙂 )

  • Lyder (og ser)skisme lækkert ud. Måske et dumt spm, men er ikke så velbevandret i cocktails- skal det være hvid eller mørk rom? Og kan du evt anbefale en god én?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top