Et casual weekend-outfit fra en casual weekend. Jeg har brugt det meste af min weekend på at være sammen med min familie. Lige om lidt er den nemlig spredt for alle vinde. De første er faktisk allerede fløjet over atlanten. Heldigvis kommer de hjem igen om en måned. Men før jeg ved af det har Pix, Nix og deres forældre fulgt trop. For at blive permanent. Eller. Ihvertfald i så lang tid, at man med rette kan kalde det permanent. Jeg har vidst det længe. Men skubbet tanken foran mig og undladt at snakke om det – alle ved jo, at når først man har sagt noget højt, så er det rigtigt. Alvor. Og jeg har jo nok vidst at det ville komme – for det ligger i vores eventyrlystne blod. Jeg er splittet mellem at være ved at revne af stolthed og samtidig ved at knække af ærgrelse. Over at se min bedste legekammerat rejse – og have mine små hjerter med i bagagen.

Nuvel. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og jeg (som er forfalden til all things american) er svært tilfreds med nu at have en fast base på den anden side af vandet – noget som allerede skal udnyttes i år. Det vender jeg tilbage til:) For først skal de afsted. Og flytte – en hel container. Og det har kostet noget oprydning, og jeg har hjulpet til og fyldt lidt op i shoppen. Ungernes advokat-mor er (på trods af 2 børn… træls type) stadig et lille nips, så det meste af det nye er str. S og sko i str. 36:) Find det HER.

Jeg nærmer mig langsomt enden på min Israel-føljeton, men før jeg runder helt af, skylder jeg Jaffa et par ord… Jaffa er den gamle bydel i Tel Aviv – og det var med bosættelser fra Jaffa mod nord, at spadestikkene til Tel Aviv blev taget. Jaffa er en gammel havneby fuld af bibelsk historie og som tidligere har haft strategisk betydning i regionen – Jaffa Hill bugner således af arkæologiske guldkorn, der vidner om at Jaffa har været beboet så langt tilbage som 7.500 år f.kr… Vanvittigt at tænke på:) Og fra Jaffas skråninger er der et ret fantastisk vy over det moderne Tel Aviv. En kontrastfuld oplevelse – at stå midt i tusinder års historie og kigge ind over moderne skyskrabere og glasfacader. Dét opsummerer iøvrigt min Israel-oplevelse ret godt. At stå midt i sådan en slags twilight mellem da-tid og n-tid. At have Tel Aviv på den ene hånd, Jerusalem på den anden hånd. At opleve en moderne krig (.. krig er sådan et stærkt ord – som turist opleves det særdeles fredeligt), hvis årsager går tusinder af år tilbage. Det gjorde ret stort indtryk på mig – og jeg har ellers set lidt af hvert:) Nuvel. Som nævnt er vi næsten i mål – næste og sidste indlæg om Israel bliver en opssummerende guide. Er der noget særligt I kunne ønske at jeg havde med?

I’m slowly approaching the last of my Israel posts, but before ending the series I owe Jaffa a few words… Jaffa is the old part of Tel Aviv – or actually, it’s an old habour city from where inhabitants moved north and founded what today is known as Tel Aviv… Jaffa dates back almost 10.000 years (that is crazy) and from the hills there’s a spectacular view of modern Tel Aviv. And it’s such a contrast standing there in thousands of year’s history, looking at a modern skyline and glass facades. And that contrast, really sums up my experience of Israel – it’s like being in a twilight between old and new, history and present day. It’s pretty special!

Ahh.. Endelig fredag – efter en lang uge med lange dage på job, sene aftener og rejsedage er den kærkommen. Billedet her er faktisk fra forrige uge, hvor jeg havde en enkelt aften, hvor mit hektiske skema nåede at indhente mig. Jeg havde planlagt både aftenarbejde, løbetur og oprydning. Istedet faldt jeg i søvn på sofaen, kom aldrig ud og løbe, fik absolut ikke arbejdet og endte med at spise nødder (hvis Ikke I har smagt Kim’s nye nøddebrud, så skal I gøre det.. Mega optur.. ) og chokolade til aftensmad. Men det er ok. Jeg tror jeg har brug for den slags aftener engang imellem. Eller. Jeg ved det. Jeg glemmer det bare, når aftalerne vælter ind og planerne formerer sig i min kalender, som var de et kuld kaniner.

Jeg vil gerne prøve at blive bedre. Blive bedre til at huske mig selv, og at det er ok, at sige nej, selvom man ikke har andre planer end at være sammen med sig selv. Men det er svært – synes I ikke også det? Når ikke man har andre planer, føler man sig nærmest forpligtet til at sige ja. Selvom man ikke orker det, og det var den sidste friaften i den uge, der lige røg. “Og det bliver jo også hyggeligt, når først jeg kommer afsted”, tænker man for sig selv. 

Egentlig kommer mine tanker af en helt konkret situation, hvor verden og højere magter sagde fra for mig, hvor jeg ikke selv magtede det. Efter 3 ret hardcore rejsedage på job med sene aftener, præstation og overblik landede jeg onsdag aften på Kajen. Kørt helt ned til sokkeholderne… Men alligevel med planer om at skulle til sommerfest med søde veninder, jeg får set for lidt, fordi jeg arbejder (for) meget. Den dårlige samvittighed nager…. Men da jeg onsdag morgen kl 06:35 kæmpede mig igennem horder af glade charterturister i Arlanda for at nå 7’eren til København, var min kuffert ikke ligeså hurtig…. Bagagebåndsstop og kaos betød at jeg måtte stå med lang næse i Kastrup. “Vi kan formodentligt levere den i aften…” lød beskeden. Det var altså dén middagsaftale, der røg. Den dårlige samvittighed nagede videre. Og alligevel også en snert af lettelse indvendigt – for jeg var træt. Så træt, at der næsten ikke var noget tilbage af mig. Fysisk træt efter at have fået 4 timers søvn, mentalt træt efter hårde dage. Så træt at jeg væltede omkuld inden aftensmaden. Og så var det måske meget godt, at jeg ikke var taget ud. Ligegyldigt hvor gerne jeg ville. Ligegyldigt hvor meget samvittigheden nagede. Nuvel. Det er stof til eftertanke og det første skridt må vel være, at være sig selv det bevidst. At være opmærksom på det. Jeg kan ihvertfald mærke, at jeg har brug for lidt flere mig-aftaler den kommende tid…

Som jeg nævnte forleden dag, så er boligsager noget af det jeg allerhelst shopper på udsalg – jeg synes man kan gøre nogle virkeligt gode kup, og jeg har selv et helt særligt boligønske i udsalgskikkerten, som jeg vil vende tilbage til ved senere lejlighed. Jeg synes det dueblå/grå sengetæppe foroven er ret fint – og et ret godt alternativ til de dyre(re) HAY-tæpper, som hele verden (undertegnede inklusive.. suk) alligevel har. Derudover drømmer jeg om at hænge en udendørs lyskæde op på altanen – det er simpelthen så hyggeligt! Keramikfaddet fra H&M er ret fint og en billig måde at få sig lidt marmor på (… det kan man jo aldrig få for meget af) og kurven fra Ilva er praktisk og pæn – og åndssvagt billig lige nu.

I love getting stuff for my home on sale – I find that there’s so many good deals to be made.. Much better than when sale shopping for clothes, if you ask me.. I love the dove grey/blue bed cover, which is a great (and affordable) alternative to the HAY versions and also, I’d love to get outdoor-lighting for my balcony. This lamp could really be the one!

Jeg fablede virkeligt længe om den der Gucci Disco Soho – uden at kunne mobilisere momentum nok til faktisk at få den købt… Jeg blev ligesom ved med at gå rundt i cirkler, blev ved med at være i tvivl om farvevalg, blev ved med at udskyde…. Og nogle gange er det jo sådan, at ens mave og hjerte er kvikkere end ens hovede. Og jeg er glad for at jeg lyttede. For en dag slog det mig, at den taske jeg jo i virkeligheden ville have, slet ikke var Gucci-tasken, men en helt anden. At Gucci-tasken var en slags (fornuftigt? økonomisk?) substitut. Men jeg er ingen taske-dame. Jeg køber ikke tasker ofte. Faktisk har jeg ikke købt en taske siden Februar 2013, hvor jeg købte min Balenciaga, som siden da har fulgt mig i tykt og tyndt. Nej. Lige når det kommer til tasker, vælger jeg min kærlighed med omhu og committer. 

Den taske jeg jo i virkeligheden drømte om var en hel anden – samme størrelse og til samme lejligheder. Men en helt anden. Det var Chanel’s 2.55 Reissue. Den helt klassiske. I sort metallic og guld HW. Ligesom min Balenciaga. Det er dén kombination jeg foretrækker. Så da den dukkede op i double comparment-varianten i god stand og til en fornuftig pris (that’s a lie… de her tasker har ikke fornuftige priser.. nogensinde… it’s an investment.. siger jeg til mig selv og lukker øjnene) slog jeg til. Og nu har vi levet meget lykkeligt sammen i et par uger. Den er fantastisk smuk, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at have den resten af livet. Indtil den en dag kan gå i arv til næste generation (nu hvor jeg har fået en niece er arverækken jo sikret). 

Nu er der kun én taske tilbage på min bag-bucket-list. Og den er heldigvis væsentligt billigere end de to jeg hidtil har investeret i. Men der går nu alligevel nok noget tid før jeg slår til;)