Om morgenritualer og ‘mig-tid’

Om morgenritualer og 'mig-tid'

Om morgenritualer og 'mig-tid'

Hver morgen sidder jeg i den lille racer og sluprer morgenkaffen af mit kobberfarvede Stelton termokrus, mens jeg hører morgenradio på P3…. Den halve time det tager mig at køre på arbejde, er nogle af min dags vigtigste stunder. Fordi det bare er mig. Og mit morgenritual. I min egen lille bobble. Jeg får tænkt både meget store og meget små tanker. Og nogle dage tænker jeg slet ikke overhovedet, men flyder bare afsted gennem trafikken. Ind og ud mellem medtrafikanter, til højre, til venstre og næsten fremme. Det er terapeutisk. Jeg er ikke rigtigt vågen uden min morgenkaffe, ikke rigtigt klar til at gå ombord i verden uden min mig-tid. 

I weekenderne udvides morgenritualet og – måske også – vigtigheden af det…. Æg, frisk frugt og kaffe. I sofaen. I sengen. Eller på altanen. Som var tilfældet i sidste weekend. Jeg lægger telefonen fra mig. Slukker fjernsyn. Efterlader computeren. Lader tankerne løbe frit i en stund. Og jeg tror det er sundt – bare lige at sidde. Og være. Uden opkobling og bombardement af indtryk, og for nylig har mine morgenritualer fået en opgradering. Jeg har fået mit livs første kaffemaskine. Af Emily, som havde 3 og derfor ihvertfald én i overskud. Jeg slog til. Det er en Senseo Up, og jeg er mægtigt glad for den. Et tryk på knappen og kaffen bliver brygget mens jeg lægger mascara – let og hurtigt. Det passer mig godt. Det passer mine morgener godt. Har I mon nogen morgenritualer, der får det hele til at hænge sammen?

—–ooo—–

My mornings are super sacred to me – during the week I enjoy the 30min commute to work with my morning coffee in a togo-cup from Stelton… Those 30mins are my ‘me-time’ and I’m not really awake without my morning coffee, nor really ready to take on the world without those 30mins to myself. During the weekend I like to expand this precious time – eggs, fresh fruit and coffee… On the couch. In Bed. On the balcony. No phone, no TV, no computer. Just me. And my thoughts. Recently I got a new Senseo Up and I really like it – so quick and easy. And good. 

Om morgenritualer og 'mig-tid'

Om morgenritualer og 'mig-tid'

 

8 kommentarer

  • Ja:) I gamle dage, da jeg tog toget, håbede jeg altid at jeg ikke ville rende ind i en kollega, som jeg ville være tvunget til at sidde og skidesnakke med istedet for bare at kunne sidde og tænke i fred og ro.. Faktisk satte jeg mig altid i stillekupéen. Så er man ligesom ‘hellig’, haha:)

  • Uh – en yogaist. Jeg har endnu ikke været til yoga nogensinde – helt skørt… Dit morgenritual lyder ret skønt – men også som noget, der tager meget lang tid. Hvad tid står du mon op? 🙂

  • Ah, det lyder også rart. Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste, der kan være helt ved siden af sig selv, hvis morgenen går i hårknude 🙂

  • Jeg er helt enig – især transporten til arbejde er min yndlingsdel af morgenen. God musik og absolut mig-tid i bilen – DET er skønt!

  • Uhh ha, jeg går meget op i mine morgenritualer, og jeg kan være helt rundt på gulvet resteb af dagen, hvis ikke mine morgenritualer bliver “overholdt” pga. tidsmangel eller andet.
    Jeg starter hver morgen med en solhilsen og lidt forskellige yogaøvelser (Er mega yogaist :D)), og så er det ellers i bad, lægge lidt make-up, tøj på.. og så endelig: Morgenmad og kaffe.
    Jeg bruger nok en halv time på, at spise min morgenmad og kaffe i ro og mag, tjekke nyheder, blogs, mails og samtidig kører P7 Mix i baggrunden. Jeg vil absolut ikke undvære mine morgenritualer, og det er bare med til at gøre dagen lidt bedre, hvis man har haft en behagelig og stille morgen i sit eget tempo 🙂

  • Bliver næsten helt afslappet af at læse om din morgenrutine – har det nemlig helt på samme måde. Jeg har dog bare min morgentid med kaffe, stille musik og dybe vejrtrækninger inden jeg hopper op på cyklen og kæmper mig igennem morgentrafikken til uni. Det er også skønt, og gør at jeg (for det meste;)) er helt klar til en ny dag. De dage, hvor jeg ikke når at komme igang på min egen, afslappede måde, kan det tage mig flere timer at komme op i gear (og humør;)) og begynde at nyde dagen. Er også selv morgenstille 😉

  • Jeg er også ret morgenstille – det tager mig virkelig lige noget tid, at komme igang.. De der morgener er helt uundværlige 🙂

  • Jeg har nogenlunde samme rutine, det er helt perfekt – er alene, så jeg rigtig kan vågne i mit eget tempo – er nemlig meget morgenstille 😉 Så P3 og en nespresso latte vanille er den perfekte start 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top