BOLIG om hvidmalede gulve

BOLIG <i>om hvidmalede gulve</i>

Lejligheden på Vesterbro er blevet solgt og selvom Skjorten har boet på Kajen i et stykke tid, så føles det alligevel som om det er nu vi for alvor skal til at bygge et fælles hjem. Måske fordi salget markerer en slags ‘point-of-no-return’. Nuvel. Det betyder også, at der skal ske en masse ting med Kajen – og jeg glæder mig egentlig til at gå igang og få den lejlighed ud af det, som jeg drømmer om. Det er lidt mere overskueligt når man er to og heldigvis er vi meget enige om pænt og ikke-så-pænt.

Noget af det jeg fra start har irriteret mig over, er de mørke gulve (I kan ane dem her og her) – de er smukke og har glød og varme… Men de gør lejligheden mindre end den er, er meget sarte (ufedt i køkkenet) og lader ikke vand-udsigten komme til sin ret. Derfor har jeg været igang med at undersøge, hvad der egentlig findes af muligheder for at lysne dem, og det virker til at det bedste resultat ville være at male dem. Lidt angst. Og et lidt stort projekt. Men alligevel en relativt simpel ting, der virkelig kan gøre en forskel – og når jeg ser billederne for oven er jeg ikke i tvivl. Er der mon nogen af jer, der har erfaring med den slags? Er der noget man skal tænke over før man kaster sig ud i det?

—-ooo—-

Having lived in my appartment for pretty precisely 2 years I’m ready to finally start renovating and improving – one of the big projects is to make the flooring lighter. The wood floors are pretty and add warmth – but they’re also really hard to keep and make the appartment seem smaller than it really is. Having done some research I’ve come to the conclusion that our best option is probably to paint them. A little terrifying, if you ask me. But looking at the pics above I really don’t have any doubts – now, do any of you have any experience with floor painting?

36 kommentarer

  • Gulvepoxy har både fordele og ulemper. Det er ikke svaret på alle spørgsmål. Som det ganske rigtigt påpeges af flere så kommer man ikke til og kunne se brædder igennem en epoxybelægning på samme måde som med en gulvmaling, alene fordi man påføre et tykkere lag. Når det er sagt, så er der også en række fordele ved et epoxygulv som jeg synes også er vært og tage med i sine overvejelser. Et epoxygulv er langt mere slidstærkt, end et malet gulv og vil være mere modstandsdygtigt over for lokalt slid eks. spisebordsstole der altid bliver trukket frem og tilbage på det samme sted. En gulvepoxy kan lægges så den selv flyder ud og giver en helt fantastisk glans, som kan være meget svær og få med almindelig gulvmaling. Sidst men ikke mindst så har man nogle farvemuligheder med gulvepoxy, som man ikke har med gulvmaling. Forestel jer et hvid gulv, men eks.perlemorseffektt, eller sort køkkengulv med en helt svag metallic effekt som giver et helt unikt spil i gulvet.
    For lidt inspiration prøv og se: https://www.gulvepoxy.dk/designerepoxy.html

    I øvrigt kan man godt selv lægge et epoxygulv, det er rigtig at man skal undgå hudkontakt med flydende epoxy, men ellers er det ikke så meget anderledes end anden maling. Brug nitril handsker arbejd forsigtigt og med omtanke så er det intet problem.

  • Har kun prøvet at få lagt epoxy på beton og er i tvivl om det overhovedet kan komme af træ igen uden at ødelægge det – I må have prof. rådgivning her. Så vidt jeg husker skal der specielle kemikalier til at fjerne det igen og måske det kan skade træet?

    Epoxy er ikke noget man lægger selv, da det er to faser som skal blandes, hurtigt hærder og iøvrigt er giftigt inden det hærder.

    Ja lyse gulve er altid at foretrække – måske en meget meget lysegrå, så du undgår ligkisteeffekten?

  • Jeg havde hvidmalede trægulve i min gamle lejlighed og elskede det! (og JA, det er upraktisk, men det hele værd…faktisk savner jeg dem stadig indimellem). Det var en lille lejlighed, og det åbnede i den grad rummene op og fik dem til at syne større.

    Mht. epoxy over for almindelig gulvmaling er mit indtryk, at man ikke kan se brædderne så tydeligt ved epoxy, og at det derved får et mere industrielt look? (til gengæld er det så nok en del mere slidstærkt…). Held og lykke med projektet – det bliver FLOT uanset.

  • Jeg ved ikke om det er muligt at få klik-gulv i hvid, men I kan da lægge sådan noget gulv oven på det nuværende? 🙂
    Dog synes jeg selv, at epoxy er så meget pænere end hvide trægulve 😉

  • Da jeg flyttede ind i min nye lejlighed slibede vi gulvene og malede dem lysegrå. Man skal være forsigtig med sine møbler da malingen kan skrælles af hvis folk f.eks sidder på en skalstol – snakker af bitter erfaring. Desuden irriterer det mig lidt at jeg nærmest skal støvsuge hver dag fordi at al støv synes hurtigere.

    det skal siges at min far er prof maler så det hele blev gjort ordentligt.

  • Vi har også lyse gulve herhjemme, og jeg elsker det 🙂 De blev slebet helt ned (af en mand med en gulvmaskine) blev vasket, og så fik de to gange grunder og to gange maling. Vi brugte malerruller med lange skafter og malede på tværs af brædderne.

    Vi valgte en meget lys grå i stedet for helt hvid. Det gør lige gulvene liiiidt mere modstandsdygtige over for støv osv. Jeg er virkelig glad for det! Med maling kan det ikke undgås, at der kommer hakker, hvis man fx taber noget hårdt. Men ligesom med alt andet, er det den første rids der ærger mest. Og jeg synes egentligt også bare, det giver noget sjæl 🙂
    Du kan se de lysegrå gulve på min Instagram profil, jeg hedder linestutzer 🙂

    • Ja, vi overvejer også en meget lys grå, men jeg har faktisk lige snakket med en af naboerne i ejerforeningen, som selv har givet sine gulve epoxy, så det skal jeg over at se – jeg tror, at det nærmest er den eneste mulighed når man har den type gulve vi har 🙂 Det bliver ihvertfald spændende at se nogen, som har gjort det!

  • Jeg har fået gulvet malet hvidt på mit værelse, og det fortryder jeg ikke! Det har virkelig lysnet rummet på en helt anden måde. Ja, det bliver beskidt hurtigt, men det ser super godt ud alligevel. Du kan evt. ligge et lille kludetæppe tæt på døren, så det tager noget af støvet når man går ind. Og så husk at tage filtdutter på alt, så det ikke ødelægger gulvet (altså fx stol og bord) 🙂

  • Mine gulve er hvidpigmenteret (det var de allerede, da jeg købte lejligheden, så har sluppet for selv at stå med det).
    Jeg er SÅ glad for det, og synes egentligt ikke, at det er besværligt at holde. Jo, de er nok mere sarte end mørke gulve, men det vænner man (jeg) sig ret hurtigt til (:
    Er ikke i tvivl om, at I vil blive glade for det, hvis I kaster jer ud i det!

    • Hvidpigmentering er desværre ikke helt nok hos os – gulvmanden mente at vores mørke merbau-gulve ville blive lyserøde. Ikke lige dét look vi går efter;)

  • Vi har hvidmalede plankegulve i tre rum i vores lejlighed (samt blågrå i køkken). Jeg kan kun sige: gør det – du bliver glad for det, når nu du er til det hvide/lyse look. Vi malede med epoxy, og her godt et år efter har vi stort set ingen skader/slid. Epoxy er simpelthen SÅ slidstærkt og bruges fx i P-kældre. Det er lidt noget bøvl at male med (det består af to komponenter og skal blandes lige inden brug – i rette forhold), men det lærte vi nu ret hurtigt at håndtere. Forarbejdet var blot håndslibning og vask i et eller andet kemi (kan ikke huske hvad). Jeg synes ikke, at man ser alt snavs og støv – mere end på et mørkt gulv, men det er nok en personlig sag. Til gengæld er epoxymalede gulv supernemme at vaske – i modsætning til de rå trægulv, vi havde før.

    • Fedt – det lyder godt! Og jeg synes egentlig også, at vores mørke gulve er ret sarte. Jeg har både haft almindeligt lakerede gulve, hvid pigmenterede plankegulve, betongulv (jo sgu..) og nu de mørke merbaugulve og skal jeg nævne, hvad der har været mest ‘snavset’, så er det klart det mørke gulv. Selv det mindste lille grå støvfnug står absurd tydeligt frem og spilder man en dråbe vand kommer der grimme ringe… Suk.

  • Jeg har ikke selv malet mine gulve, men de er hvide og pæne. Dog – som de andre skriver – kan alt ses, selv det mindste, så de skal støvsuges og vaskes OFTE (efter et par timer er mine nærmest beskidte igen, haha).
    Man skal også tænke på, at et rum med hvide gulve (og vægge) kan bære nogle andre møbler, synes jeg. Jeg har i hvert fald investeret i lidt tungere og lidt mørkere møbler (fx et sort spisebord), da mine meget lyse møbler før forsvandt i rummet og gjorde det meget sterilt, baby-værelse/hospitals-agtigt 🙂

    Men når alt det er sagt: JA, hvide gulve er flotte og giver rummet og indretningen en rolig base!

    • Ok – det er godt, at I er mange der er så positive. Og det med de beskidte gulve er desværre ikke bedre med vores rødbrune merbau-parket (der i øvrigt er ubehandlet og derfor ekstra sart..) – alt synes! Så jeg tror, at vi nærmer os den rette løsning med de hvide gulve 🙂 Eller.. faktisk tænker jeg at det skal være en hvid med en smule gråt i – så bliver det nok også mindre sart i fht snavs 🙂

      Og ja helt enig i forhold møbler – det er også en af de primære grunde til at vi gerne vi have lysere gulve. Lige nu kan vi kun have hvid, grå og sort i indretningen – ingen andre træsorter spiller med de mørke gulve.. Og det er pres! Vi drømmer, som nævnt i et tidligere indlæg, om et stort smukt plankebord med HAY’s sorte bordbukke og det ville bare passe så meget bedre til hvide gulve 🙂

    • Jeg ser det lige for mig! Sikker på, at det bliver godt, uanset hvad i vælger!

      Og for resten; så god stil, at du besvarer alle og med så fine kommentarer. Det gør det endnu sjovere at kommentere 🙂

  • vil dog anbefale at leje en gulvslibemaskine hvis man har råd haha!! Jeg havde seriøst ondt i kroppen lang tid efter, men vi havde ikke ret mange penge til overs dengang 😉 derefter var det nemt at male – det fik 3 lag og vi er så glade for det. Jeg synes det er super nemt at holde rent. Lige til at tørre pletter af når børnene spilder.

    • Haha – det er en virkelig sød historie! MEn hvor er det dejligt at høre, at det principielt kan gøre super enkelt og billigt! Og jeg satser også på at malede gulve vil være mindre sarte end vores ubehandlede trægulve er det nu. Hver gang man steger en pakke bacon i køkkenet får gulvet ny ‘patina’ som ikke går væk igen. Det er til at blive idiot af. Og ikke særlig pænt!

  • Jeg har malet vores gulve hvide med hvid gulvmaling. Først rengjorde jeg med en kraftig opblanding for at fjerne gammelt fedt og snavs, og herefter sleb jeg med en vinkelsliber i hele vores 140 kvm store lejlighed

    • Hov hele kommentaren kom ikke med. Prøver lige igen: Jeg har malet vores gulve hvide med hvid gulvmaling. Først rengjorde jeg med en kraftig opblanding for at fjerne gammelt fedt og snavs, og herefter sleb jeg med en vinkelsliber i hele vores 140 kvm store lejlighed

  • Hvidmalede gulve er superflotte, ja – men som en anden skriver skal du gøre op med dig selv, hvor tit du ønsker at støvsuge/feje – man kan se ALT! Netop derfor er mit hvide køkkengulv blevet sort 😉 Er det massivt mørkt træ, der er i din lejlighed – eller kan det slibes ned og vaskes med hvidpigmenteret sæbe? Det har vi i vores lejlighed, og det giver et lyst og let look i lejligheden – men er lidt mere tilgivende over for snavs – og lidt nemmere at holde ved lige end malede gulve, der jo skal friskes op efter en årrække.
    Superspændende projekt, du har gang i – glæder mig til at se, hvad det bliver til 🙂
    /Maria

    • Vi har ubehandlet massivt merbau-parket – så de kan desværre ikke slibes ned og hvidpigmenteres.. Jeg snakkede med en gulvmand, som mente, at de ville blive lyserøde hvis vi forsøgte. Meh. Not what we were hoping for. Og min erfaring er egentlig også at de mørke merbau-gulve viser snav og støvs mere end alle de andre gulvtyper jeg tidligere har været igennem (.. de hvidpigmenterede plankegulve, var klart de mest ‘forgiving’ haha).. Og ja – jeg skal nok holde jer opdaterede!! 🙂

  • Jeg har malet mine gulve hvide og jeg elsker det. De bare malet med alm hvid gulv malling incl grunder. Vi overvejer faktisk at male dem med epoxy nu fordi vi er så glade for det hvide look. Det har virkelig givet hele lejligheden et løft.

    • Ah, hvor dejligt Camille! Jeg prøvede lige at snoope i kategorien ‘Olines Værelse’ og det ser rigtigt pænt ud. Det er præcis sådan noget vi er ude i. Hvis ikke det smadrer gulvet vil vi helst af en epoxy-vej, men det skal helst kunne slibes af igen, hvis nu fremtidige ejere vil have originalgulvene igen:)

    • Ja jeg ved faktisk ikke hvordan det er med at slibe epoxy ned igen. Det er jo noget slid stærkt noget. Det skal man nok lige undersøge, for ja det er jo ikke alle der knus elsker hvide gulve. Min mor hader fx dem og kalder vores lejlighed en ligkiste.

      Du kan snuse lidt mere her på vores airbnb annonce:

      https://www.airbnb.com/rooms/3402669

      Så kan du virkelig se hvad de hvide gulve gør.

      Held og lykke med projektet.

    • Haha, brutal udmelding alligevel;) Og I bor virkelig fint – det er SÅ pænt med de hvide gulve!! Tusind tak fordi du gad dele! 🙂

  • Hvis det nu er sådan et trægulv der kan klikkes af (det kan de fleste af dem), var det så ikke en ide at gøre det i stedet for? Så kan i sælge dem og så få lagt nogle lyse trægulve i stedet for.. Min erfaring er at malede gulve meget hurtigt, bliver meget grimme og slidte 🙂

    • Det er ‘rigtigt’ massivt merbau-parket, som desværre ikke bare kan klikkes af… Og det der med at flå gulvet helt af og købe nye plankegulve bliver også hurtigt et projekt der koster 100.000kr mod malingen der koster 20.000kr.. Det er jo også værd at tage med:)

  • Jeg er hel med på det med de lyse gulve. Jeg fik slebet og givet gulvet lud og så en mat hvid lak ovenpå, her på 5. år er det knapt så pænt, så måske er en maling det der skal til. Det du skal overveje nøje før du går over i det helt hvide er at man skal være forberedt på meget mere støvsugning. ALT kan ses på et helt lyst gulv og støvsugning 3 gange om ugen er ikke urealistisk hvis man kan lide det rene look 😉
    Rigtig god fornøjelse med renoveringen

    • Hehe, jeg kan ikke lade være med at tænke, at jer der siger dét med støvsugningen aldrig har boet med sådan et mørkt ubehandlet rødbrunt gulv – ALT kan ses. Mine lange lyse hår, det mindste støvfnug og spilder man en lille vandråbe giver det grimme mærker. Jeg vil slet ikke nævne, hvad der sker, hvis der sprøjter fedtstof fra panden i køkkenet :-/ Hvis jeg helt frit kunne vælge, så havde jeg helt klart valgt din løsning – med lud og hvidpigmenteret lak. Det er jeg vokset op med og det er både pænt og til at holde (selv med små børn.. jeg har edderdyleme spildt meget derhjemme, haha;) ). Og tusind tak – jeg lover at holde jer opdatered på projektet!

  • Skal det være højglans eller hvad tænker du?
    Skriv endelig hvad du præcis smider på gulvene – jeg skal igang med samme projekt inden længe.

    • Jeg tror det bliver noget epoxy – men vi er ikke helt sikre endnu. Vi skal have fat i en maler/gulvmand og have lidt mere vejledning. Skal nok holde jer opdaterede! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top