Jeg ved ikke helt om jeg skal kalde den her ret for en salat eller en pasta-fri pastaret – ikke destomindre er den konge. Let, lækker og fuld af smag. Den er en sand favorit-opskrift for tiden og jeg kan ikke forstå, at jeg ikke har tænkt på kombinationen noget før. Nuvel – sådan er det jo engang imellem og bedre sent end aldrig;) Squashghettien ved I hvordan man laver (og ellers kan I se det her), så jeg vil koncentrere mig om ærtepestoen her.
Opskrift // Squashghetti med ærtepesto, bacon og parmesan
Ærtepesto:
- en håndfuld friske ærter
- en håndfuld basilikum
- en håndfuld frisk parmesan
- 3 spsk god olivenolie
- 1 fed hvidløg
- 1 håndfuld pinjekerner
- lidt citronsaft
Rist pinjekernerne let gyldne på panden og smæk dem i en foodprocessor med de øvrige ingredienser. Blend pestoen blød og cremet – tilsæt mere olie efter behov og præferencer. Vend squashghettien (den kan både være ‘rå’ eller blancheret – det er lidt en smagssag) i pestoen og drøs en generøs mængde (god!) bacon, pinjekerner, ekstra parmesan og friske ærter ud over.
So this is one of my most fave dishes these days – so simple and healthy, yet super savery. Yum! The pesto is made of fresh green peas, basil, garlic, a good olive oil, a little lemon juice and roasted pine nuts. The squashghetti is made with a spiralizer – sprinkle with a good quality bacon, some extra parmesan and peas and that’s it! I don’t know whether to call it a salad or a pasta-free pastadish.. Regardless – it’s soooo good!
Oh my, hvor ser det bare lækkert ud, må prøves i nær fremtid! Tænker ovnstegt parmaskinke også kunne være ret lækkert på 🙂
Hold nu op hvor ser det lækkert ud! Det må jeg prøve at gøre efter 🙂 …og flotte, flotte billeder som altid!
Tak Sofie, hvor er du sød – jeg hygger mig med det (både maden og billederne, haha:) ).
Tak for mad, lavede pesto med eddermame bønner uhmmm det var lovely
Uhh – det lyder også lækkert! Det må jeg prøve 🙂