3 TIP der holder min løbemotivation oppe - Acie

3 TIP der holder min løbemotivation oppe

3 TIP <i>der holder min løbemotivation oppe</i>

3 TIP <i>der holder min løbemotivation oppe</i>

3 TIP <i>der holder min løbemotivation oppe</i>

Det her er et lidt atypisk indlæg. Faktisk meget atypisk. Nuvel. Det er fint nok – og kan virke som en kærkommen modvægt til de mange kageindlæg jeg også præsterer;) Balancen er jo vigtig i livet, og også her. En af de ting, der holder mig i balance er løb. Eller. I sommermånederne, forår og efter er det løb. I de kolde og mørke vintermåneder kan jeg ikke få løb til at passe i min kalender og så bruger jeg istedet reformertræning. Det kan jeg snakke om en anden gang – idag er det løbet, jeg vil snakke mere om. For jeg er ikke nogen super-løber. Eller sådan en, for hvem ‘vanen’ kommer let. Det er – rent ud sagt – altid en kamp. Og for mig går kampen på det mentale. Det er utroligt, at det skal være så svært – men det skal det altså. Og derfor har jeg brug for al den hjælp jeg kan få, til at holde dampen og motivationen oppe.

1. Min bibel – “Bliv løber for livet” af Rikke Rønholt

For tiden at mine trofaste partnere min løbebog skrevet af superløber Rikke Rønholt – den er min lille bibel, som jeg sluger et par sider i hver aften. Den giver mig både gode råd om løbeteknik, men også gode redskaber til at hjælpe med det mentale… Og så kan jeg godt lide det der også står på forsiden med at “Der er et utal af måder at være løber på.. én af dem er din” – for det er jo rigtigt nok. Og den her bog hjælper altså mig med at finde ud af hvilken løber jeg er og gerne vil være. Bogen koster 100kr og kan fås på Saxo.com HER.

2. Samsung Galaxy GearFit

Derudover har jeg stor gavn af min Samsung GearFit, som snakker med min Samsung Galaxy s5. GearFit’en er et lille armbånd, som hjælper mig med at tracke både mine ruter (GPS), min hjerterytme (… jeg er typen, der ikke kan lade være med at presse mig selv og forsøger at løbe ALT for hurtigt indtil jeg er ved at omkomme af udmattelse på de sidste kilometer – det giver ikke en god løbeoplevelse, og så er det kun sværere at komme ud næste gang… GearFit’en viser min puls og jeg kan hurtigt se, når jeg giver den for meget gas). Jeg bruger den også som skridttæller på dovne kontordage, fordi det bliver så absurd tydeligt, hvor inaktiv man faktisk er som kontormus og dét i sig selv motiverer mig til at komme ud og få frisk luft og blive blæst igennem. Dertil kommer en lang række andre funktionaliteter (fx kan den tracke min søvn) som jeg ikke får brugt, men det smarte er at al min aktivitet omregnes til kalorieforbrug, som jeg kan følge på min Samsung Galaxy s5 (den har også mange ‘sunheds-funktionaliteter indbygget – læs mere HER), og på den måde holde øje med hvilke dage der er plads til en is og hvilke dage jeg bør holde mig til en salat til aften… Jeg kommer aldrig til at blive fanatiker og nok heller ikke til typen, der vil løbe et marathon (.. max et halvt, tror jeg, haha). Men motionen giver mig balance og overskud – og det er vigtigt, når dagene på kontoret er lange og tilbringes i lufthavne og fly på tur mellem hovedstæder.

 

3….. lækkert og funktionelt løbetøj.

Jeg har en regel om, at jeg altid har lov til at købe nyt løbetøj. Ligegyldigt hvor stort shoppestoppet er, så er løbetøj/træningstøj altid tilladt. Det lyder helt skørt, men det hjælper altså og det er fedt at komme ud og prøve den der nye trøje, de nye tights eller hvad det nu måtte være. Således har jeg også et par nye løbesko på shoppelisten, når kortet skal svinges i New York:)

Har I nogen tip, der holder jer igang? Som sagt kommer det ikke let for mig, så I må meget gerne dele – alle erfaringer modtages med kyshånd!

 

This post is a little atypical. A lot, actually. But running gives me balance, and balance is necessary – also in this digital world. 3 things that keeps my motivation up these days are my running bible written by runner Rikke Rønholt, my Samsung Galaxy GearFit that helps me log all my activity (it tracks my runs, my heart rate, my pace, my sleep etc etc) and it’s really motivating to have concrete numbers on your activity level and progress. Finally I have a rule that I’m always allowed to buy new work out clothes – no matter how broke I am, there’s always money for new work out gear! A new pair of running shoes is on my NYC-shopping list 🙂

 

This post contains adlinks.

13 kommentarer

  • Samme trick som Cecilie (og lidt i stil med din regel om løbetøj).. Jeg må altid gerne lade være med at løbe, men jeg må først sige at jeg ikke gider når jeg har taget tøjet på og er gået udenfor. Så virker det nemlig utrolig dumt at gå ind igen.. (dermed ikke sagt at det ikke er sket..)
    Men super at høre hvad det er der holder andre til ilden – tror jeg må have fat i sådan et armbånd – kunne helt sikkert også godt blive motiveret af den dårlige samvittighed efter en stillesiddende dag, der lader til at blive meget tydelig…

  • Hold kæft, hvor er I allesammen seje.
    Efter i årevis at have forsøgt at snørre min dovne halvdel (…3 fjerdedele, nok nærmere) til at komme i gang med at løbe, har jeg erkendt at jeg simpelthen ikke rigtigt orker det. Jeg synes løb er kedeligt. Især når man ikke kan “finde ud af det”.
    Så nu er jeg i stedet blevet en af dem, jeg gennem tiden har fniset af bag deres rygge; Jeg er sgu begyndt til crossfit! Ikke at jeg er typen der ikke kan tale om andet, men det fungerer faktisk rigtig godt for mig. Det er effektivt og jeg kan holde motivationen oppe, fordi det er så afvekslende.

  • Det, der har holdt mig i gang er klart, at jeg har meldt mig til et halvmarathon (Broløbet). Ellers havde det været alt for nemt at droppe løbeturene hele vinteren (især, når de kommer til at foregå efter kl 10 om aftenen, selvom jeg skal op på arbejde næste dag, fordi det er der, der er tid, når barnet er kommet i seng og der er smurt madpakker – det var klart nemmere, inden jeg blev mor! Derfor har jeg heller ingen ambitioner om at løbe en bedre tid end sidst – jeg er supersej, bare jeg gennemfører!). Altså kort sagt: Jeg har sat mig et mål, der er for stort til, at man bare kan winge den…

  • Jeg aftaler med mig selv, at jeg SKAL ned på gaden i løbetøj eller hen i træningscenteret, og SÅ må jeg gerne droppe foretagenet, men da virker det fjollet ikke at gennemføre løb eller træning. Så den mere snedige del af mig snyder den mere dovne del.

  • Det motiverer mig helt vildt meget, at have et mål! Det behøver ikke nødvendigvis være noget stort, men bare fx en ny distance, at kunne løbe det hele af en bestemt rute eller at kunne løbe noget på en bestemt tid. Det at træne hen mod noget, får mig til at komme op af sofaen 🙂 og så, som du også skriver, nyt tøj/udstyr! Det er jo brand skægt at afprøve det for første gang.

    Du blogger helt vildt godt for tiden, pisse gode indlæg, AC! Det skal du lige have skulderklap for, fra en oldgammel læser 😉

  • Det er sindssygt svært at gøre træning/løb til en del af ens hverdag. Jeg har erfaret at det, i mit tilfælde, har været afgørende at have en aftale i forbindelse med træning. Det kan være en ven, man træner med eller at man har meldt sig til et hold enten i fitness eller blot et løbehold. Så er man nødt til at møde op og ligeså stille får man lyst til og næsten brug for at møde op… Har virket for mig og jeg er virkelig kommet i mit livs form også i forhold til energi og velvære!

  • Jeg prøver altid at minde mig selvom hvor fantastisk jeg får det efter løbeturen.
    På min 5 km løbetur løber jeg knap så hurtigt på de første 2 km. På km 2 og 3 giver jeg den mere gas, og hvis jeg har mere luft holder jeg tempoet hjem.
    God Musik med forskelligt tempo giver mig energi. Det er nogle af min tricks til en god løbetur.
    Held og lykke.

  • Jeg syntes at gearet gør en stor forskel for helheds oplevelsen, vis jeg føler mig godt tilpas i mine sko og mit tøj, får jeg lyst til at løbe igen 🙂
    Rigtig godt indlæg 😉

  • Jeg kender det SÅ godt. I 2012 var jeg super god – jeg trænede en 3-4 gange om ugen og kunne ikke få nok. I 2014 – ja not so much 🙂 Jeg er dog så småt ved at komme op på hesten igen om end i et langsommere tempo. For mig virker det bedst at gøre som jeg har lyst til – hvis jeg bare skal vælge en ting, hvad skal det så være? har jeg en dag lyst til yoga, så tager jeg et yoga-hold. Er der en dag, hvor jeg er fyldt med energi der skal ud, så snupper jeg et andet hold. Der er heldigvis dejligt meget at vælge i mellem. Og andre dage trænger jeg bare til en løbetur, stille og roligt i parken. Så ja – det kræver selvfølgeligt at man er tilknyttet et fitness center.

    Mange af dagene gider jeg virkeligt ikke, men når den tanke kommer, så skubber jeg den lynhurtigt fra mig og fokuserer på at komme i tøjet og det virker altså ret godt. Variation er klart det vigtigste for mig – ellers kommer jeg til at kede mig helt forfærdeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top