OPSKRIFT - snaskede mini-kanelsnegle i fad - Acie

OPSKRIFT – snaskede mini-kanelsnegle i fad

OPSKRIFT <i>- snaskede mini-kanelsnegle i fad</i>

OPSKRIFT <i>- snaskede mini-kanelsnegle i fad</i>

Jeg lovede én af jer, at jeg ville dele min opskrift på kanelsnegle igen, så hér kommer den. Med det sidste års tids mange flytninger er der desværre røget halve og hele indlæg, så det er kun hyggeligt, hvis I ønsker reposts af gamle sager, der ligger i arkiverne og er mere eller mindre amputerede:) I dette tilfælde gav det mig en undskyldning for at bage kanelsnegle (mhmmm) og bragte således lykke og glæde på kontoret, da jeg troppede op med et helt fad og små snaskede vidundere. Og dét skal de være – snaskede altså. Hjemmebagte kanelsnegle bliver tit tørre, men ikke med denne opskrift – når man bager i fad holder det alt snasken lige dér hvor den skal være (i midten af en lille lækker kanel-herlighed, altså). Mhm.. Gode er de altså, og de kræver ikke ret meget i køkkenet – et hyggeligt lille weekendprojekt:)

Opskrift ? Kanelsnegle i fad

Dej:

  • 50 gr gær
  • 2½ dl sødmælk
  • 1 æg
  • 500 gr mel
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt

Remonce:

  • 150 gr smør
  • 150 gr brun farin
  • 4 tsk kanel.

Rør gæren ud i den lunkne mælk og pisk ægget heri. Sigt så mel, sukker og salt i dejen og ælt den godt igennem. Lad den hæve i en time. Imens laver man remonce ved at blande smør, farin og kanel. Efter hævning rulles dejen ud i en firkant, som smøres med remonce ? man skal aldrig gå ned på remonce, så ser det ud af for lidt, så er det for lidt?. Og så laver man bare lige noget mere;) Rul dejen sammen og skær den ud i 1,5cm tykke skiver, som placeres tæt i et fad og får lov til at efterhæve i ca. 20 minutter. Bag sneglene i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. De skal ud når de er flotte og gyldne ? og lige når de kommer ud vil de ?svømme? lidt rundt i smeltet smør (nomnom). Det skal man ikke gå i panik over; som de køler vil smørret størkne og blive suget op i sneglene igen, og det er sådan man får nogle rigtigt gode små snaskede kanelsnegle:)

OPSKRIFT <i>- snaskede mini-kanelsnegle i fad</i>

13 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top