5 BØGER – på min læseliste lige nu

5 BØGER <i>- på min læseliste lige nu</i>Som jeg skrev for et par uger siden, så har jeg lovet mig selv, at læse nogle flere bøger – både fordi det giver mig ro, men også fordi jeg alle dage har været en læsehest (som barn slæbte jeg bøger afsted på sommerferie, som andre børn slæber strandlegetøj.. mine forældre var nødt til at sætte max-grænser, hvis vi skulle med fly, for ellers havde jeg opbrugt alle 23kg på skønlitteratur.. nørdet type..). Anyway. Mens jeg studerede fik jeg ikke læst så meget skønlitteratur som jeg gerne ville – det tror jeg, at mange kan forholde sig til. Man læser og man læser – når man endelig har fri, er det rart at lave noget andet. Men nu – hvor dagene er fyldt af skærme og møder – savner jeg igen det der med at mærke siderne forsvinde mellem fingrene. For tiden elsker jeg at sidde i hjørnestolen, med Kajens bølgeskvulp i ryggen og sluge ord efter ord. Faktisk så meget, at jeg har besluttet, at vi må have en bedre flyder, dér i hjørnet. Men tilbage til dét i et andet indlæg – nu skulle det handle om bøgerne;) Lige for tiden har jeg en frygtelig masse madbøger på listen, men også en enkelt gang skønlitteratur – perfekte til indendørs efterårshygge.

  • Prices Diner af Brdr Price: som én der elsker all things American, så må jeg naturligvis have fat i den her kogebog, så jeg kan omvandle Kaj-køkkenet til en vaskeægte amerikansk Diner. Amerikanske pandekager (short stack, long stack?), omeletter, hashbrowns, donuts og hotdogs – well don’t mind if I do!
  • ‘Hvis det er’ af Helle Helle: en fortælling om to løbere der farer vild og herefter må tilbringe weekenden sammen – det lyder måske ikke som det store spændingsdrama, men jeg kan godt lide Helle Helle og nyder øjenhøjden i hendes fortællinger.
  • Gastromand af gastromændende: Drengene fra Gastromand.dk er både hyggelige og dygtige – selvfølgelig vil jeg have deres kogebog! Skjorten er også lidt af en gastro-mand, så måske jeg kan forklæde indkøbet som en gave til ham?
  • Juice og Co af Louisa Lorang:   den her faktisk lidt snyd, for den har jeg allerede købt i forgårs, men jeg har ikke nået at få bladret i den. Nu hvor juletiden nærmer sig (og dermed den tunge julemad), drømmer jeg om at skabe balance ved at tilføje nogle juice-dage hér og dér. Jeg håber at ‘Juice & Co’ kan hjælpe mig på rette vej:)
  • ‘Spiser op i Toscana’ af Lars Hjortshøj: Jeg elsker (E.L.S.K.E.R.) god italiensk mad – det ved I nok. Med mine hvedeudfordringer har jeg været nødt til at skalere lidt ned på netop dén kærlighed, men engang imellem nyder jeg det dog alligevel – så selvfølgelig vil jeg have hyggelige Lars Hjortshøjs toscanske kogebog, så jeg kan drømme mig væk i lækre italienske pastaretter, antipasti og meget meget andet:)

Har I mon nogle gode bøger på listen for tiden?

indlægget indeholder adlinks

 

13 kommentarer

  • Kære Acie,
    Offtopic, men den der Promowidget nede i hjørnet er virkelig sindsyg irriterende. Er det ikke muligt at afskaffe den?

    • Jo – det tror jeg da godt. Jeg tjekker lige med teknik-folket (dér kan være en højere mening med den, som jeg ikke forstår) 🙂

  • Herhjemme ryger der ingen ‘for sjov’-bøger igennem systemet for tiden – kun evige mængder faglitteratur. Og dog: jeg læser dansk og engelsk på uni, så på den måde tygger vi på en masse klassikere i skønlitteraturkategorien.

    Lige pt. er det eneste jeg kan overskue udover studielæsning en fin digtsamling med de største amerikanske digte gennem tiden, jeg fandt til ca. 20kr på Amazon. Sådan et digt tager trods alt ikke lang tid at sluge 🙂

  • Jeg håbede jeg skulle læse uendeligt mange bøger mens vi var afsted, men det blev kun til New Dehli-Borås og The Fault in our Stars. Nu har jeg så lige reserveret et par stykker på biblioteket, og jeg satser på at hente Just Kids i morgen, som jeg har aldrig har fået læst. Og så er der selvfølgelig også en ordentlig stak faglitteratur til den opgave der skal skrives. Har egentlig aldrig tænkt at man kunne læse kogebøger som man kan læse skønlitterære bøger. For det meste havner mine kogebøger bare på hylden indtil jeg tænker at der er en opskrift i en af dem, som jeg kan bruge. Lidt ærgerligt faktisk.

  • Altså nu er det lidt synd, synes jeg, at du har Der bor Hollywoodstjerner på vejen, uden at nævne den. Har du mon læst den? Hvis ikke kan den KUN anbefales!

    Jeg afsluttede for et godt stykke tid siden En vinternat af Simon Sebag Montefiore. Den var helt eminent. Handler om efterkrigstidens Moskva, hvor to unge mennesker dør under en rolleleg, mens resten af Moskva fejrer Stalins sejr over Hitler. At børnene er del af den suveræne magtelite fritager dem dog ikke for anklager om forsøg på statskup mv. Aj, den er så god! Og så er det for mig en ekstra dimension, at bogen bygger på en sand fortælling.

    • Haha Marina – men jeg HAR jo skrevet om ‘Der Bor Hollywoodstjerner på Vejen’ allerede.. Listen her er jo netop en liste over bøger der er på min.. øhh.. ‘to-read’-liste eller ønskeliste, om man vil. Ikke en liste over bøger jeg allerede har (læst) 🙂

      Og spændende tip – den må jeg kigge nærmere på:)

  • Dejligt med bøger på acie.dk 🙂

    Min læseliste er nærmest uendelig… og pt. ligger der tre anmeldereksemplarer og venter på, at jeg får tid til at læse dem. Blandt andet EREMITTEN der vandt debutprisen på BogForum i år – den glæder jeg mig til. Ellers er jeg i gang med at læse STORE FORVENTNINGER af Dickens. Jeg går dog hele tiden i stå, så overvejer at lægge den lidt på hylden og prøve med en anden bog i stedet. Dog, er jeg ret træt for tiden… så det er ikke nødvendigvis en kritik af romanen 😉

    • Ps. Jeg vil også gerne nå at læse DER BOR HOLLYWOODSTJERNER PÅ VEJEN, så jeg kan være med i Emily Salomons bogklub.
      Pps. Jeg er vild med mode/livsstilsbloggere, der også læser bøger 😉

    • Uh – du må lige skrive et ord eller to om Eremitten, når du når så langt, så jeg kan se om jeg skal slå til 🙂

    • Rena – you’re still here! So nice to hear from you – I don’t know if you can get these in English, as they’re all DK writers (unintentionally actually). I’ll have to include some international writers moving forward!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til top