NEW IN – en fortælling om svagheden for leopardpletter

“Har du set skat? De er godt nok pæne, Cathrines nye leopard-sko, hva’?!” sagde jeg, som vi trillede ned ad gaden i Hamborg et par skridt bag Rockeren og hendes vedhæng. “Har du ikke også sådan nogle?”, svarede han fraværende. Hvad tænker manden? Jeg har da på ingen måde sådan nogle. I.n.g.e.n. m.å.d.e.. “Aaahhrr – det tror jeg altså ikke lige..”, svarede jeg overbærende. “Nå… Men vi skal ikke have mere leopard-plettet ind på Kajen. Ikke mere..”, forsøgte han at lukke samtalen med. “Man kan da ikke få for meget leopard?! De er fra Isabel Marant!”, vendte Cathrine sig om og grinede… Og hvis der er én ting den gode Skjorte har fanget, så er det min kærlighed til Isabel Marant-fodtøj. Jeg kunne se ham sukke indvendigt. Men men – selvom jeg har været fristet, så har jeg undgået dyre leopard-sneaker-fødder a la Marant. Vanviddet må jo stoppe. Men derfor var altså stadig svært (for svært) at stå imod pletterne fra Zara. De måtte med hjem. Især efter jeg erkendte at jeg har fået købt de bordeaux et nummer for store (det er himmelråbende dumt – lad os lade være med at vade rundt i det.. jeg er klar over det..). Så nu bor de altså på Kajen, selvom jeg havde lovet mig selv, at lade være. Jeg siger til, når jeg har genfundet min rygrad. Untill then – hello leopard feet!