Åh – St. Bededag. Eller St. Hvededag, afhængig af hvilken kirke man nu betror sig til;) Jeg bruger dagen på at trisse rundt i striber, leggings (jo sgu’..) og lammefutter.. Der er P3 og min favorit-Rocker i radioen, varm kaffe i koppen og varme frisk- og hjemmebagte hveder med smør foran mig. Det her er helligdagshygge på helt højt plan og tempoet er langsomt – så langsomt at de små bløde hvedevenner, er dagens morgenmad.. og frokost.. i ét.. Jeg laber de små syndige sager i mig – syndige for mig, fordi jeg ikke så godt kan tåle hvede (.. jeg refererer altså ikke til noget med carbs eller noget.. det orker jeg ikke idag;)). Men for faen… Jeg har ikke fået hveder i flere år. 5 måske. Så idag måtte det være. Jeg smiler indvendigt over ironien i at nogle kalder dem ‘hvedeknopper’; de skulle bare vide, haha;)
Anyways – opskriften her er lidt et miks af nogle forskellige, men jeg synes selv, at resultatet blev ganske glimrende, og er derfor ikke bange for at dele den;)
Opskrift – hjemmebagte hveder / ‘hvedeknopper’, 12 stk
- 2dl mælk (lunken)
- 50g gær
- 100g smeltet smør
- 30g sukker
- 2 æg + 1 æg til pensling
- 1 tsk kardemomme, vaniliepulver og salt
- 400g hvedemel
Opløs gæren i mælken og lad det stå og skumme lidt. Pisk imens æg og sukker med kardemomme, vaniliepulver og salt i en separat skål. Hæld nu mælk+gær, æggemassen og smøret sammen i den største skål. Tilsæt så hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke blive knastør, men være blød og smidig. Lad den hæve tildækket i 1 time. Når den er hævet færdig deles den i 12 lige store bidder (den skal ikke æltes) og laves til boller, som placeres i et fad (med bagepapir) og efterhæves så i ca. 30 minutter. Pensl med æg og bag i ca 15 minutter ved 225grader….
Ja de koldthæves natten over…? Og så bages om morgenen?
Mmmm, det ser både super lækkert og meget hyggeligt ud 😀
– Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk
Store Hvededag er min yndlingshelligdag!! Eller, næsten, ikke? 😉
Ha – wooord!!
Hvidt brød og tandsmør – thats a God I can believe in!
Hahahaha – amen!